s

i'-l-i

'Y :if

i^;*.?^

'*.. ^.«.

-^.^

tK ><^¥2

I

DET KONGELIGE NOISKE

LIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1908

AKTIt:'rRYKKERlET I TRONDHJEM
1909

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1908

i-JBRARY

NEW YORu-

botamcal

GARDEN.

AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM
1909

UBRARV
NEW YO;<!v

botanical

tiAKOEN.

Indhold.

Side.

1. O. Nordgaard: Træk af Fiskeriets Utvikling i Norge I, med Figurer

i Teksten 1 — 116

2. M. Foslie. Remarks on Lithothamnion Murmannicum, with 2

piates 1 — 1

3. I. Hagen: Mousses iiouvelles, avec -' planches 1 — 44

4. Ove Dahl: Biskop (kinnerus' Virksomhed, fornemmelig som Bo-

taniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Til-
stand i Danmark og Norge indtil hans Død. HI.
Johan Ernst Gunnerus. Tillæg II: Uddrag af Gun-
nerus' Brevveksling, særlig til Belysning af hans
videnskabelige Sysler, Hefte 10 1—39

5. P. A. Øyen: Nogle Bemærkninger om Trondhjemsf jordens Kvartær-

historie 1—42

6. F. To bier: Bemerkungen iiber Saccorrhiza hnlbosa, mit 1 Tafel 1— 9

7. M. Foslie: Algologiske Notiser V 1—20

8. N. Bryhn: Ad cognitionem Bryophytorum Archipelagi Canarien-

sis contributio 1—35

9. I. H a g e n : Forarbejder til en norsk Løvmosflora (partiellement

en Fran9ais) 1 — 122

10. K. Rygh: Helleristninger af den sydskandinaviske type i det

nordenfjeldske Norge 1—35

11. M. Foslie: Pliostroma, a new subgenus of Melobe.sia 1 — 7

12. M. Foslie: Nye Kalkalger 1—9

13. Magnus Olsen: RLinerne paa et nyfundet Bryne fra Strøm paa Hit-

teren 1 — 20

14. K. Rygh: Oversigt over Oldsagsamlingens Tilvækst i 1908 af

Sager ældre end Reformationen 1 — 46

15. Aarsberetning for lOdS 1—36

0--
c:

to

.bl

TRÆK

AV

FISKERIETS UTVIKLING I NORGE

A\'

0.

NORDGAARD

I

,IEE

) FIGURER 1

[ TEKSTEN'

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 1

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Forord.

Den egentlige foranledning tii dette arbeide er den skandinaviske fiskeriutstilling
i Trondhjem 1908. Forøvrig er det flere aar siden, jeg kom paa den tanke, at
ville forsøke en optrækning av endel hovedlinjer i fiskeriets utvikling i Norge.
Men tanken var neppe endnu biet bragt til utførelse, hvis ikke utstillingen var
kommen som et drivende moment. Ved et saadant stevne bør der søkes utpeket
ialfald enl^elte milepæle i den historiske sammenhæng, og det materiale, som til
det øiemed maatte hentes fra forskjelllge kanter, var det da hensigtsmæssigt at
underkaste en nærmere granskning. Men tiden hertil har rigtignok været knap.

Imidlertid vilde dette arbeide ha biet meget mere mangelfuldt end det er,
hvis ikke saa mange utmerkede mænd hadde hjulpet mig. Listen blev for lang,
hvis jeg her skulde navngi alle. I forskjellige fiskeritekniske spørsmaal har jeg
mottat veiledning fra fisker J. JOHNSEN, skipper JOHAN LYSVOLD, vagtmester
P. M. ROEL, ingeniør SCHMIDT-NIELSEN, fiskeriinspektør JOHNSEN, student
DANNEVIG og kommandørkaptein MULLER. For utlaan av materiale og arkeolo-
giske oplysninger staar jeg i stor taknemmelighedsgjeld til konservator T. HELLIESEN,
dr. SCHETELIG, bibliotekar TH. PETERSEN, stipendiat A. W. BRØGGER, overiærer
O. NICOLAISSEN og amanuensis G, MøRCK. Men den største hjelp er ydet mig
av overlærer K. RYGH og professor GUSTAFSON. Av disponent JENS ELLING-
SEN, Sigerfjord, har jeg havt økonomisk og anden støtte, og i denne forbindelse
skal heller ikke glemmes den velvilje, som direktionen for det herværende videnskaps-
selskap har lagt for dagen. Baade til de nævnte og de unævnte avlægger jeg
her min hjerteligste tak.

Trondhjem, april 1Q08.

Forf.

Forkortelser.

Ab. = Aarsberetning fra Foreningen til fortidsmindesmerkers bevaring.
B. M. = Bergens museum.
B. M. A. = Bergens museums aarbok.

Lovgl. = EBBE HERTZBERGS retshistoriske glossarium i Norges gamle
love, V.
N. g. L. = Norges gamle love.

R. = O. RYGH, Norske oldsager, Kristiania, 1885.
S. M. = Stavanger museum.
S. M. Aarsh, = Stavanger museums aarshefte.
T. M. = Tromsø museum.
T. M. A. = Tromsø museums aarshefte.
Th. M. = Trondhjems museum.
Th. M. 2631 = Katalognummer 2631 i Trondhjems museum.
U. O. = Universitetets oldsaksamling.
V. S. S. = Det kgl. norske videnskabers selskabs skrifter.

Indledning^).

Den oprindeligste fiskemetode er rimeligvis at ta fisken med
hænderne. Her i landet har man lige til slutningen av det 19-
aarhundrede paa enkelte steder anvendt denne primitive maate paa
ørreten, naar den om høsten gaar op i smaabække for at gyde.
Og et saadant fiskeri har endog været praktiseret ligeoverfor sjøfisk.
I biskop Arnes islandske kristenret^) behandles det spørsmaal, hvor-
ledes man skal forholde sig, naar fisken gjør landgang (J)å er land-
gangr at fiskum) paa visse helligdage. Det var da ikke tilladt at
bruke hverken garn (net) eller angler (ongla), men man kunde
hugge den med klep (hoggua lioggjårnum) eller ta den med hæn-
derne (eda taka hondum). Herav fremgaar, at denne primitive
form av fiskeri har holdt sig langt frem gjennem tiden. Paa den
anden side er det ikke godt at vite, hvorlænge det varede, inden
man fandt paa at benytte harpunlignende redskaber til fiskefangst.
I ethvert fald betegner det et stort fremskridt i den menneskelige
kulturutvikling. Og opfindelsen har en anselig alder. Paa den
tid, da den 2den istids bræer dækkede mesteparten av vort land
og renen streifede om i Sydeuropa, levede der bl. a. i Frankrige
mennesker, som ernærede sig av jagt og fiskeri. Samtidig med
dette folk og paa de samme steder eller i tilstødende trakter levede
mammut, ren, hest, moskusokse, kjempeokse og kjempehjort (den
irske elg), tilligemed hulebjørn (Ursus spelæus) og hyæne (Hyæna
crocuta), osv. Den etnografiske stilling av det folk, som boede i

ij Ved udarbeidelsen av de indledende bemeikninger har jeg særlig benyttet
CHARLES RAU, Prehistoric Fishing in Europe and North America. Smiths^
Contribut, to Knowledge. \'ol. 25.

2) N. g. L., V, 1, p. 44.

o. NORDGAARD, [1908

huler i det sydvestlige Frankrige, er meget usikker. Blandt de faa
kranier, som har kunnet underkastes en nøiagtig maaling, har der
været baade langskaller og kortskaller. Enkelte har ment, at de
var beslegtede med de nuværende finner (lapper), andre har søkt
at forbinde dem med eskimoerne. I ethvert fald maa man si, at
de paleolitiske huleboere og bopladsmennesker utviklede en vis
kultur. Deres stenredskaber var vistnok uslebne og de kjendte
ikke den kunst at brænde ler til kopper og kar, men av rensdyr-
horn og ben gjorde de mange hensigtsmæssige bruksgjenstande.
De har heller ikke været uden sands for farver; thi i hulerne har
man fundet avskrapede røde hematitstykker. Sandsynligvis hænger
dette sammen med lysten til at pynte sig, som optræder paa et
meget tidligt kulturtrin. Til pynt har vistnok ogsaa været anvendt
diverse smaagjenstande, som er gjennemborede, saasom bjørne-
tænder, smaa elfenbensplater, osv. 1 hulen Cro-Magnon fandtes
saaledes omkring 300 stykker gjennemborede bløddyrskaller, hvorav
størsteparten bestod av den almindelige strandsnegl (Littorina
littorea). Et meget interessant og merkeligt utslag av dette folks
virksomhet er deres billedfremstilling. Paa stykker av rensdyrhorn
og ben, bjørnetænder, osv. har man fundet forskjellige dyrefigurer.

Fig. 1. Afbildning av en fisk paa et stykke rensdj'rhorn.
La Madelaine, 1/2 størrelse.

Fig. 2. Fremstilling av fisk og hest paa rensdj-rhorn, La Aladelaine, Ve-

Figurerne 1 og 2 leverer prøver paa paleolitisk kunst. Særlig
fisketegningen paa fig. 1 er saa vel udført, at det nærmest maa
vække forbauselse. I flere tilfælder er avbildningen saa god, at
man har kunnet bestemme arten. Paa en bjørnetand er fremstillet
en fisk, som ligner en gjedde, og paa er stykke rensdyrhorn fra

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

La Madelaine findes hoder av urokse og hest samt omridset av et
menneske tilligemed en langstrakt fisk, som ligner en aal. Man
har ogsaa fundet tegninger av sæl og ren, moskusokse og mammut.

Paa bopladserne er ligeledes paavist ben av forskjellige fiske,
saasom ørret og laks (sandsynligvis Salmo salar, Lin.) samt flere
arter av karpefamiljen (Abramis brama, A. blicca, Leuciscus idus,
L. cephalus). Fisketegningen paa fig. 1 kan rimeligvis ogsaa hen-
føres til en art av sidstnævnte familie.

Hvorledes har disse mennesker fanget sin fisk? Til besvarelse
av dette spørsmaal foreligger ikke mange arkeologiske data. Der
er ikke fundet en eneste angel eller fiskekrok, endsige rester av
garn. Men pile- og harpunspidser fra denne tid mangler ikke, og
likesom der nu eksisterer naturfolk, som skyter fisken med pil
eller lystrer den med harpun, maa man anta, at lignende frem-
gangsmaater har været anvendt av de paleolitiske stenaldersmennesker.

Om de paa fig. 3
fremstillede harpunspid-
ser kan man saaledes
formode, at de ialfald
delvis har været benyttet
til fiskefangst. I flere
av de franske huler fra
den paleolitiske tid har
man endvidere fundet
etslags bennaale, som
aabenbart har været
benyttet til fangst av
fugl og fisk.

Fig. 3.

Harpunspidser av rensdyrhorn fra franske
paleolitiske bopladser, 1/4-

Lignende bennaale, tilspidset i begge ender og tildels med en
omgaaende midtfure til fæste for et snøre benyttedes endnu i 1877
av eskimoer paa Alaska til fuglefangst. Og man har endog i
nutiden eksempler paa at saadanne naale benyttes til at fiske med.
1 Skotland fæster man et snøre til midten av en metalnaal, som
ægnes med en regnorm og benyttes til aalefiske. Lignende an-

o. NORDGAARD.

[1908

vendelse av tilsvarende naaler kjendes baade fra Schweiz og Frank-
rig^). Man kan ogsaa tænke sig, at enkelte av disse bennaale

har været fæstet under

Fig. 4. Bennaale fra La Madeleine,

virkelige angler av træ, men hidtil er der
en saadan antagelse.

Medens dette folk i Syd- og
Mellemeuropa opholdt livet som jæ-
gere og fiskere, hadde Norden som
før nævnt sin 2. og sidste istid.
Samtidig streifede renen om i Frank-
rig. Efterhaanden bedredes de klima-
tiske forhold i Europa, og der skede
store forandringer i Syd- og Mellem-
europas dyreverden. Enkelte, saasom
mamuten, udgik helt av Europas fauna,
eks. renen, trak nordover til koldere
omvæltninger i naturforholdene hadde
stor indflydelse paa de menneskelige livsvilkaar og
det er vel høist sandsynligt, at de ialfald delvis gir
stødet til utfoldelsen av en ny kulturepoke, den neo-
litiske stenalderskultur. Under overgangen mellem den
paleolitiske og og neolitiske tid i det saakaldte Åsylien-

spidse vinkler til andre
gjenstande, saa de til-
sammen dannede et-
slags angler. Eks-
empler herpaa kjendes
ogsaa i nutiden. Se
figur 5 og 6. Det er
heller ikke udelukket,
at den paleolitiske tids
fiskere dannede sig
intet fund, som støtter

I

Fig. 5. Kveiteangel

benyttet av Makah-

indianerne ved Kap

Fiattery.

mens andre, f.
egne.2) Disse

Fig. 6. Torske-
angel benj'ttet

av Makah-
indianerne ved
Kap Fiattery.

1) Kf. A. FEDDERSEN, Havet, dets opdagelse og erobring, s. 223.

'^) I oldfransk kaldes renen rangier, som muligens er laant fra nedertysk
rendier. I moderne fransk benævnes dyret renne, som er et direkte laan
fra norsk eller svensk. Kf. Kr. NYROP, Norske forhold i det 13. aarh. efter
en samtidig fransk kilde. Aarb. f. nordisk oldkyndighed og historie, 2.
række, 22. bd., s. 11.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 9

Stadium, som findes representeret i Frankrig, Skotland, Sydrusland,
osv., har man paavist de første spor av mennesker i Norden.^)
Til denne overgangstid (Asylien) har den danske forsker, dr. G.
Sarauw,^) henført en række torvmyrfund i Sjælland og Skaane.
Man mener ogsaa at kunne fastslaa, at dette Asyliens\.d.d\\\va ind-
træffer i den senere del av Ancyluss]øeviS tid, da Østersjøen var
en stor indsjø og Jylland landfast med Skaane. I denne tid var
furuen det vigtigste skogdannende træ i Danmark, og tiur og elg
trivedes utmerket i de store skoge. Efter fundene at dømme har
det jæger- og fiskerfolk, som dengang levede i Sydskandinavien,
ikke hat nogen stor nordisk utbredelse. Det synes først at være
i den følgende tid, da klimatet var mildere end nutildags, at dele
av Norge og det mellemste Sverige blev befolket. Dette tidsrum, Tapes-
Littorina-Wden, er karakteriseret ved en landsænkning, som satte
Østersjøen i forbindelse med Skagerak og delte Danmark op i øer.
Og paa disse øer avløstes furuen av eken, som dannede frodige skoge,
i hvilke tumlede sig raadyr, urokse og vildsvin. Det er dette stadium,
som ogsaa kaldes kjøkkenmøddingernes tid i den nordiske stenalder.

Hvorvidt det folk, som gjennemførte den neolitiske kultur i
Europa, var direkte efterkommere av den paleolitiske tids menne-
sker er ikke med sikkerhed avgjort, men de fleste synes at helde
til den anskuelse, at den nye kultur blev baaren av en nye race,
som man har ment var den ariske.

Et karakteristisk træk ved den neolitiske tids mennesker var
deres tilbøielighed til at opføre sine boliger paa pæleverk i sjøerne.
I enkelte av disse pælebygninger har man ogsaa fundet bronce-
saker, hvorav fremgaar, at denne bygningsskik, som sandsynligvis
var valgt som den hensigtsmæssigste for forsvaret, strakte sig ind
i den følgende kulturperiode, broncealderen. Det er især i Schweiz
man har havt anledning til at studere levninger fra pælebygnings-
tiden. Vinteren 1854 var der en used vanlig lav vandstand i schwei-
ziske sjøer, hvorved store bundpartier blottedes. Paa et sted ved
Ziirichersjøen la man da merke til, at der fandtes træpæler, potte-

1) Se en avhandling av A. W. BRØGGER om X'istefundet, Naturen 1908, p. 97 ff.

2) G. F. L. SARAUW, En stenalders boplads i .Maglemose ved Mullerup.
(Aarb. f. nord. oldk. og hist., 1903).

10 o. NORDGAARD. [1908

skaar, gjenstande av sten, horn og ben, etc. i mudderet. Presi-
denten i det antikvariske selskab i Ziirich, dr. FERDINAND Keller,
reiste derhen for at undersøke fundene og gav dermed stødet til
en overordentlig stor utvidelse av kjendskabet til den forhistoriske
kultur. De mange fund bærer bud om et folk, som ikke alene
ernærte sig som jægere og fiskere, men som drev kvægavl og
dyrkede jorden. I denne forbindelse interesserer det os særlig at
vite noget om deres spindevekster, og vi faar da høre, at medens
hamp var fuldstændig ukjendt, dyrkede pælebygningsmennesket
en sort lin, som anvendtes til traad for liner, fiskegarn og klæder.
At fiskeri har været en vigtig næringsvei for pælebygningsmennesket
fremgaar blandt andet ogsaa av den mængde fiskeben, man har
fundet paa bopladserne. Der er saaledes paavist ben av abbor
(Perca fluviatilis, Lin.), laks (Salmo salar, Lin.), gjedde (Esox
lucius, Lin.), lake (Lota lota, Lin.), karpe Cyprinus carpio, Lin.),
osv. Heller ikke mangler fra nævnte tid redskaper, som har været
benyttet til fiske og fangst. Man har saaledes fundet bennaale
av en lignende form, som angit paa fig. 4, og istedetfor de paleo-
litiske harpunspidser av renshorn har man
nu beslegtede former av hjortehorn. Og
er der ikke nogen sikkerhed for, at det
paleolitiske menneske har benyttet virkelige
angler, er der paa den anden side ingen
tvil om, at de neolitiske fiskere anvendte
fiskekroker. Bortset fra fig. 7, som frem-
stiller en gjenstand, hvis anvendelse som
Fig. 7. DobbeitangeK?) av ^"§^1 er noget tvilsom, har man fra flere
dyrehorn fra St. Aubin, 1/2- findesteder i Schweiz utvilsomme fiske-
kroker.
Særlig gir den gjenstand, som er fremstillet paa fig. 9, ingen
anledning til tvil om sin anvendelse. Den fortæller ogsaa noget
om sin egen tilblivelse, av formen fremgaar nemlig, at den neoli-
tiske anglemaker har benyttet et bor ved siden av skjærende red-
skaper.

Foruten angler er der ogsaa fundet kavl av bai'k, som
vistnok har været anvendt i fiskeriets tjeneste. Efter formen

No. r

TRÆK AF FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

11

kunde det godt være garnkavl, men den beskedne størrelse synes
nærmest at maatte forutsætte en anvendelse som fløit paa liner^)-

Fig. 9. Angel av vild-
svinets hugtand, ^/i.

i museerne diverse

Fig. Angel av ben fra Pælebygningstiden, ^/.i.

At redskapstap har været et aktuelt
spørsmaal allerede i den neolitiske tid,
derom vidner gjenstande som den, der
er fremstillet som fig. 11.

Fra pælebygningsfund forekommer der
stene, som sandsynligvis har været benyttet som søkk paa garn
eller liner. Det er dels avrundede stene med en omgaaende fure,
dels runde ellei ovale stenskiver med et hul i midten. Sidstnævnte
skulde man nærmest anta for garnsøkk og de førstnævnte for
linesøkk. Endelig forekommer ogsaa fra samme tid gjenstande av
brændt ler, som enkelte har opfattet som vævlodder, andre som
garnsøkk. Da den slags har holdt sig helt frem til vore dage,
er der vistnok grund til at anta, at ialfald en del de oven omtalte
gjenstande virkelig har været søkk paa garn. Saadanne søkk av
brændt ler kj endes ogsaa fra stenalders pælebygninger i Wurtemberg,
og de Forenede Staters nationalmuseum opbevarer lignende garn-
søkk fra Centralamerika. At fiskegarn var kjendt allerede i pæle-
bygningstiden kan saaledes utledes indirekte ved et omhyggeligt
studium av de fundne stensøkk, men man har ogsaa direkte be-
viser. Fig. 12 fremstiller saaledes et stykke garn fra Schweiz.
Det er forresten ikke aldeles sikkert, at det skriver sig fra sten-
alderen; ti findestedet angis under tvil være Robenhausen, og fra

1) Man har ogsaa fundet barkkavl av rektangulær form med et enkelt hul
om hvilke man maa anta, at de var store nok som garntloil. Se RAU,
Prehistoric Fishing, fig. 77, p. 63,

12

O. NORDGAARD.

[1908

dette sted kjendes baade stenalders og broncealders pælebygninger.

I ethvert fald er det et av de ældste bundne redskaper, av hvilke

er levnet spor.

Pælebygningsmenne-
skets baate bestod vist-
nok av udhulede træ-
stammer. Om tilbere-
delsen av fisken vites
saagodtsom intet. Baa-
de det neolitiske og det
paleolitiske menneske
har kjendt ilden, saa
der var forsaavidt an-
ledning til baade at
steke og koke.

1 . Linesokn fra pæle-
bygningstiden,

'"ig. \'2. Stykke av fiskegarn
fra pælebygningstiden, -'^.

I den neolitiske tid
falder ogsaa den nor-
diske stenalder med
de første spor av
mennesker i over-
gangsstadiet mellem
den paleolitiske og
den neolitiske kultur.
Den nordiske sten-

alderskultur er udredet av en række ud-
merkede danske, svenske og norske for-
skere. En særlig grund har man til at
mindes den mand, som først indgaaende
befattede sig med jagtens og fiskeriets historie paa den skandi-
naviske halvø, nemlig prof. Sven Nilsson^). En nordmand, som
straks fattede interesse for denne del av Sven Nilssons arbeide, var
W. F. K. Christie, stifteren af Bergens museum. I 1. bind av
tidsskriftet „Urda" (Bergen, 1837) ses Christie at ha leveret en

Fig. 10. Barkkavl fra
pælebygningstiden, Vi-

') Skandinuviska Nordens Ur-invånare, 2. Uppl., Stockholm 1866.

No. 1]

TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE.

13

oversættelse av den del av indledningen til Nilssons Skandinaviske
P^auna (Udgaven 1835), som omhandler jagt og fiskeri. Og den
maate, hvorpaa han har forsynet oversættelsen med anmerkninger,
vidner om, at emnet i høi grad har tiltalt ham. SvEN Nilsson
var den første, som avbildede angler av flint. De gjengis her som
fis. 13 og 14.

Fig. 13. Svensk angel av flint, f. ved
Lomma nær Oresund, ^'g.

14. Svensk angel av flint, f. ved
Krankesjøen nær Silfåkra, i/V

Nilsson') mener, at flintangelen fra Øresund har været anvendt
til at fiske torsk (Gadus callarias, Lin.), medens angelen fra Kranke-
sjøen benyttedes til fiske av aal eller abor, som endnu findes i
denne sjø. Nævnte forfatter omtaler ogsaa „metsåinken", ligesom
enkelte saadanne avbildes.^) Nogle av disse
vil rimeligvis nu tydes som køller eller sten-
hammere, men den paa fig. 15 gjengivne er
vistnok et søkk.

Var det en svenske, som først begyndte
med en videnskabelig bearbeidelse av fiskeriets
historie, har man paa den anden side nogle
av de smukkeste fund av stenalders fiskered-
skaper fra Danmark. I sit bekjendte verk
avbilder Rau^j efter kaptein MADSENS Anti-
quités Préhistoriques du Danemark nogle danske stenalders fiske-
søkk av sten (se fig. 16).

Av disse fremstiller det øverste muligens et garnsøkk, de to
til høire er sandsynligvis snøresøkk, medens det til venstre med
bred og dyb omgaaende fure vistnok rettere bør opfattes som

Fig. 15. Svensk sten-
søkk, ca. l/g.

1) L. c, p. 4',.

2) L. c, p. 47.

3) Prehistoric Fishing, p. 90.

14

O. NORDGAARD.

[1908

■"ig. 16. Danske stensokk, V-4-

kølle eller stenhammer. Efterat prof. Sven Nilsson for over 60
aar siden avbildede sine flintangler, gik der lang tid hen, inden

noget museum kom
i besiddelse av en
lignende gjenstand.
I den allersidste tid
er det dog lykkedes
Nationalmuseet i Kjø-
benhavn at erholde
en angel, som lader
til at være et lidet
vidunder av flinttek-
nik.^) Den er her
gjengit som fig. 17.
Findestedet er ikke
kjendt. Den tidli-
gere eier kunde kun
oplyse, at han for flere aar siden hadde kjøbt angelen av en ar-
beider fra omegnen av Midelfart. Om angelen selv skriver Sophus
Muller (1. c, p. 86): „Den er overordentlig fint tildannet, helt
over og paa begge sider visende meget smaa ar. Regelmæssig
formet, nøiagtig og tyndt tilspidset, med en glat, rund utvidelse

Jtil fastholdelse av snoren og endelig fremstillet
paa stenalderens maner, med avspaltning fra mod-
staaende kanter, saaledes at tversnittet er nogen-
lunde firkantet, vilde dette arbeide sikkert ikke
kunne udføres av en falskner, eller hvis nogen
kunde gjøre det, vilde han gjøre det oftere. Men
dette stykke er det eneste, saavidt vides, jorden
over".

Av de hidtil gjorte fund synes det at fremgaa

med sikkerhed, at den ældre stenalders fiskekrok

i de nordiske lande ikke har været forsynet med agnor. En anden

sak er det, at fiskekroker av forskjelligt materiale uten agnor sand-

1) Se SOPHUS MULLER, Fiskekrog av flint. Aarb. f. Nordisk Oldk. og Hist.,
2. R., 22. B. (1907), p. 85, fig. 5.

Fig. 17. Dansk
flintangel, Vi-

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 15

synligvis ogsaa har været benyttet i den yngre stenalder. I „Af-
faldsdynger fra Stenalderen i Danmark" ^) avbildes saaledes en ben-
angel fra Ertebølledyngen (1. c, pi. VII), hvor der i det hele fandtes
4 saadanne. Før kjendte man kun en eneste angel, som med
sikkerhed kunde henføres til den ældre stenalder, nemlig fra Meil-
gaarddyngen. Den var ogsaa av ben og av samme type som
anglerne fra ErtebøUe. De sidstnævnte beskrives av Carl Neer-
gaard saaledes: „Alle 4 stykker (angler) er temmelig smaa og
spinkle (ca. 25—39 mm. lange), og skaarne av sikkert ikke meget
tykvæggede knokler. Overfladen er omhyggelig behandlet, skrabet
og avglattet. Den korteste arm, som avsluttes i en
jevnt tilløbende spids uden modhage, runder over i
den længere arm, skaftet, under en ganske kort bue
eller mødes med den næsten under en spids vinkel.
Odden ligger saaledes kun i ringe avstand (5—6 mm.)
fra skaftet. For at give krogen større styrke er dens
bueformede parti gjort betydelig bredere og tillige
noget tykkere end den øvrige del. Skaftet, hvis længde
giennemgaaende er det dobbelte av spidsens, ender '^' ^ ' "f ^

°'' ^ ^ fra Ertebølle,

foroven i et fortykket parti, et hoved (ved et av styk- ^^^^.^ j^nsk
kerne er det avbrudt), der har tjent til støtte for stenalder,
snøret. Noget øje til dette er aldrig boret; man har
ikke havt et tilstrækkelig fint, spidst redskab dertil. Heller ikke i
den yngre stenalder synes man at ha brugt at forsyne fiskekro-
kerne med et øje; snøret bandles ligeledes om krokens skaft", 1
det netop citerede verk avbildes (p. 141) ogsaa en angel fra yngre
stenalder, f. i dyngen ved Ørum aa. Paa denne er der i skaftets
ende likeledes en utvidelse til fæste for snøret.

Fra den yngre stenalder i Danmark kjendes ogsaa fiskegarn
samt benangler med agnor.^) Garnet er gjort av traad av plante-
trevler (fig. 19). Angelen, som er 46 mm. lang, har en kraftig og
karakteristisk form (fig. 20).

t

1) Av A. P. MADSEN, SOPHUS MULLER, CARL NEERGAARD, C. G. JOH.
PETERSEN, E. ROSTRUP, K. I. V. STEENSTRUP, HERLUF WLN'GE. (Kjø-
benhavn, 1900).

2) Se SOPHUS MULLER, Vor Oldtid, p. 133, fig. 70, 71.

16

o. NORDGAARD.

[1908

Fra Norge foreligger endnu intet fund, hvorav man med sik-
kerhed kan slutte, at garn har været benyttet til fiskeri i sten-
alderen. Derimod har man nylig i Sverige, i en skaansk torvmyr,

Fig. 19.

Dansk fiskegarn fra j'ngre

stenalder, ^/^.

Fig. 20.

Dansk benangel fra yngre
stenalder, 2^/^,

fundet levninger av et fiskegarn, som antas at skrive sig fra denne
tid^). Paa de følgende blade skal der saa gjøres rede for, hvilke
norske fund man har, til belysning av fiskeriets utvikling gjennem
de ældre kulturperioder.

1) Se „Ymer" 1907, p. 456.

No. 1] TR-EK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 17

Angler, søkk, etc. i norske museer.

En samlet fortegnelse over, hvad der findes i norske museer
av gjenstande, som maatte kaste lys over fiskeribedriften i svundne
tider, vil forhaabentlig vise sig at være nyttig. Imidlertid er det
en selvfølge, at den katalog, jeg paa kort tid har istandbragt, ikke
er eller kan være fuldstændig. De forskjellige samlingers bestyrere
har visselig laant mig materiale og har været velvillige til at gi
oplysninger, men den væsentligste kilde til den samlede fortegnelse
har dog været de aarlige tilvekstopgaver, som samlingsbestyrerne
har avgit til „Foreningen for norske fortidsmindesmerkers beva-
ring". I foreningens aarsberetninger har jeg plukket ut alle de
numre, som antas at falde ind under den nævnte kategori. Og
for den allerstørste del er benyttet de oprindelige fundbeskrivelser.
Derved er fremkommet et literært apparat, som er til god nytte
som orienteringsmiddel, men som ikke kan træde istedetfor det,
som er det vigtigste, nemlig en omhyggelig undersøkelse av selve
gjenstandene. Det er jo i høi grad rimeligt, at i løpet av det ^j^
aarhundrede, hvori museernes mænd hos os har katalogiseret old-
saker, har man ændret opfatning av enkelte gjenstande. Det er
saaledes muligt, at der tildels under navnet kljaastene eller vævstene
skjuler sig fiskesøkk, ligeledes er det sandsynligt, at de saakaldte
„bismerlod av sten" for den væsentligste del er søkk (Se R. 477).
Man faar ogsaa det indtryk, at selve Oluf Rygh ikke har følt sig
sikker paa rigtigheden av at opfatte saadanne som bismerstene, ti
i fortegnelsen sætter han ofte gjenstandenes betegnelse mellem
anførselstegn. I denne fortegnelse er saaledes opført enkelte tvil-
somme saker. En udrensning og skarpere begrænsning faar senere
finde sted.

18 o. NORDGAARD. [1908

Baate og baatutstyr er kun undtagelsesvis tat med. Herover
burde kanske utarbeides en særskilt fortegnelse. I det heletat vilde
vistnok specialkataloger over museernes skatte av sjøbruks-, aker-
bruksgjenstande og lignende være av ikke liten interesse.

Universitetets oldsaksamling.

Fundbeskrivelser av O. RYCH og G. GUSTAFSON.

1. Trehaket fiskekrog av jern. F. paa Hovindsholm, Nes, Hede-
marken (nr. 157). Fra nyere tid.

2. Fiskesænke av diorit. F. paa Bokkebladskjæret under Tveit,
Holt, Nedenes (449).

3. Fiskesænke av gneisglimmer. F". paa Tangen, Holt. Nedenes,
ved grøftegravning (450).

4. Fiskesænke av jern og bly. F. paa Kongeik, Sem, Jarlsberg,
i en vaabengrav. (1243). R. 427.

5. Fiskespyd av jern. F. paa Fossesholm, Fiskum, Buskerud,
i en vaabengrav (1272). R. 525.

6. Fiskesænke av kleber. F. paa Høien ved Ullevoldsveien, Kri-
stiania, i en vaabengrav (2904).

7. Fiskesænke av sten. F. i Haugesunds by i en gravhaug (2937).

8. Fiskekrog av jern. F. i Mariekirkens ruiner, Oslo (4556).
Fra middelalderen.

9. En egformet sten med 2 rundtom gaaende furer langsefter og
1 paa tvers av stykkets største længde, 3V4" lang og 2V4"
tyk, funden paa Nordre Kaupang i TjøUing pgd. Stene av
dette slags er oftere fundne paa forskjellige steder i Norge,
og har maaske, ophængt i jernbaand, været brugt som bis-
merlodder. Avbildning av en saadan sten sees i Urda 1,
pi. IX, fig. 19 (4316). Ab. 1867, p. 64.

10. Et stykke klebersten, langagtig firkantet og svagt buet, 4"
langt og ca. 1^/^" bredt, med et lidet rundt hul ved hver
ende ; er aabenbart tildannet av et stykke av de i yngre jern-
alders grave almindelige kleberstensskaaler og er endog, som
gjerne tilfældet med disse, sodet paa den ene side, men det
lader sig vanskelig avgjøre, hvortil det har været brugt. Fun-

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I XORGE. 19

det paa nordsiden av Fedjeøen i Lindaas pgd., Søndre Bergen-
hus amt, liggende paa bunden av en ca. 3 alen dj'^b torvmyr,
ved siden av fandtes et lignende, senere forkommet stykke
(5032). Ab. 1869, p. 93.

11. Et tildannet og gjennemboret stykke klebersten, maaske brugt
som sænke paa fiskesnøre, fundet for faa aar siden ved stran-
den paa Roaldsnes paa Vigerøen, Harham pgd. i Søndmøre,
efter sigende i levningerne av en i sandet nedgravet ekebaad
(5037). Ab. 1869, p. 94.

12. To tildannede stene av rundagtig form med rundtom gaaende
furer til gjorder eller baand, hvori de har hængt. Utentvil
brugte som bismerlodder, da der haves bismere endnu fra 18de
aarhundrede med stenlodder av lignende form; de findes under-
tiden allerede i grave fra den yngre jernalder, tildels med spor
av jernrust i furerne, som viser, at de ikke sjelden har været
anbragt i jernbaand. Det ene av dem er avbildet i Ab. 1871,
pi. III, fig. 16. De er begge fundne ved kanalgravning ved
Løveid nær Skien i den betydelige dybde av 20 fod (5395,
5396). Ab. 1871, p. 73.

13. Tildannet klebersten av en eiendommelig form. F. i en haug
paa gaarden Villa i Vestnes, Romsdals amt. (5847), Ab. 1872,
p. 74, pi, V, fig. 23.

14. En liden, l^/o" lang fiskekrog av ben. Kan mulig være fra
stenalderen, skjønt den med hensyn til form og arbeide staar
langt over de andre hidtil i Norden fundne fiskekroger av ben,
som henføres til den nævnte tid. F. i Drammens by i singel,
som var taget i stranden ved Blindesand yderst paa odden
mellem Drammensfj orden og Sandesognsbugten i Sande pgd,,
Jarlsberg ogLarviks amt, (5852). Ab. 1872, p. 74, pi. I, fig. 1.

15. Egformet sten av form som Ab, 1871, pi, III, fig. 16, men
kun med 1 fure (bismerlod?), F, paa gaarden Horsnes i Skje-
berg pgd., Smaalenenes amt (6517). Ab. 1873, p. 72.

16. En ovalt tildannet sten, 7, s cm. (3") lang med furer til baand
(2 langsefter og 1 tversover). F. paa Ustad i Hurum (7201),
Ab, 1875, p. 69.

17. Ovalt tildannet sten av 9 cm. (3V2") længde, med 2 furer

20 O. NORDGAARD. [1908

rundtom til baand (sænkesten eller bismerlod?). F. paa Ask-
holmen ved Drøbak, 3 alen dybt (7306). Ab. 1875, p. 76.

18. Ovalt tildannet sten med enkelt fure efter længden, 7,2 cm. 1.
(2^/4")- F- paa Solberg i Skjeberg pgd., Smaalenenes amt
(7561). Ab. 1875, p. 91.

19. To ovale stene med fure til baand („bismerlodder"), den ene
med 2, den anden med 1 fure efter længden. F. paa Brekke
i Bamle pgd., Bratsbergs amt. (7698,7699). Ab. 1876; p. 66.

20. Oval sten av kvartsit, vistnok tildannet av naturen, men med
en dyb fure indhugget langsefter kanten (Kf. Ab. 1871, fig. 16).
(8035). Ab. 1877, p. 5.

21. 5 fiskekroge av renshorn av de i lappiske fund sedvanlige
former, hvorav kun en er ganske fuldstændig. F. paa Kjelmesø
i Sydvaranger. (8494). Ab. 1878, p. 235.

22. En fiskekrog av renshorn. F. i gamle lappiske grave paa
nordsiden av Varanger fjorden. Ab. 1878, p. 237.

23. En rullesten, der ved en i begge ender indhugget fure er til-
dannet til sænkesten. F. paa handelsstedet Mortensnes i Nesseby
pgd., Finmarken (8686). Ab. 1878, p. 238.

24. En fiskekrog av jern av en eiendommelig form med en, som
det synes, oprindelig bøining paa stammen (avbildet Ab. 1878,
fig. 25), 7,0 cm. lang. F. i jord udkjørt av en gravhaug paa
Kongshov i Grue pgd.. Hedemarkens amt, udentvil yngre jern-
alder (8711). Ab. 1878, p. 248.

25. 3 ovale rullestene (bismerlodder?) med indhugne furer til baand
efter længden (to med blot en fure, den tredje med to). F.
paa Bjørnstad i Skjeberg pgd., Smaalenenes amt (9774, 9775).
Ab. 1879, p. 191.

26. Et stort sænke til et fiskesnøre, av bly, støbt omkring en i
halv oval bøiet jernstang, der stikker ud av blyet oventil og
nedentil, og paa første sted danner en løkke til fæste for snøret,
paa sidste to temmelig lange ben, i hvilke udentvil to forsyn
med angler har været fæstet. Ligner meget et eksemplar i et
gravfund fra Kongeik i Sem, Jarlsberg (omtalt i N. F. 185;
samlr. nr. 1243), der var det eneste hidtil kjendte stykke av
denne art. Høide ca. 20 cm. F. i en liden haug tæt ved

Ko. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 21

sjøen paa Eikrcm i Akerø, Romsdals amt. (9894). Ab. 1879,
p. 201.

27. En oval, av naturen tildannet sten med indhugget fure rundt
omkring langsefter (Kf. Ab. 1871, fig. 16), 15,5 cm. lang. Har
rustspor efter et jernbaand i furen og har vistnok været brugt
som bismerlod. F. paa Løken i Spydeberg (10022). Ab. 1880,
p. 189.

28. Egformet sten med 2 hinanden krydsende furer, 12 cm. lang,
av glimmerskifer. F. paa Himberg i Sandeherred (10094). Ab.
1880, p. 198.

29. Fiskekrog av jern (Ab. 1880, flg. 23), ganske av samme form
som Ab. 1878, fig. 25, men noget mindre, 4,8 cm. lang. F. paa
Togstad i Nes, Akershus (10253). Ab. 1880 p. 212.

30. 3 fiskekroge av jern, tildels ufuldstændige. F. i Gokstadskibets
kammer. Sandherred, Jarlsberg. (10426). Cf. NICOLAYSEN,
Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord, p. 48, pi. X, fig. 6.

31. Halvdelen av en sænkesten med to hinanden krydsende tver-
furer, brudt i tverluren (11169). F. ovenfor Nesseby kirke-
sted i Finmarken. Ab. 1882, p. 168.

32. „Fiskesten" (et bismerlod som R. 477?). F. i bøgeskogen ved
Larvik. Ab. 1884, p. 54.

33. 2 fiskesænker av bly, støbt omkring en jernstang ligesom
R. 427. Det ene har form av en ret avskaaren kegle, det
andet ser ut som et efter længden gjennemskaaret eg. Det
sidstes jernstang synes i begge ender at ha havt en løkke.
Er det 3die i Norge gjorte fund av sænker av dette slags
fra yngre jernalder. F. i en grav med vaaben og redskaber
(yngre jernalder) paa Aske, Tanum, Brunlanes pgd., Jarlsberg
og Larviks amt (12667, 12668). Ab. 1885, p. 126.

34. To stykker av bly, der efter formen maa antas at være dele
av fiskesænker som R. 427. F. i en gravhaug paa Brings-
jord i Lyngdal pgd.. Lister og Mandals amt (12781). Ab.

1886, p. 85.
25. Fiskesænke av klebersten. F. paa Borger, Skiptvet, Smaa-

lenene (12879).
36. Sænke til et fiskesnøre av bly, støbt om en jernstang, ligt

22 o. NORDGAARD. [1908

R. 427, men kun indrettet til at bære 1 krog. Gravfund fra
yngre jernalder, AUum, Hedrum sogn og pgd., Jarlsberg og
Larviks amt (13471). Ab. 1887, p. 62.

37. ,,Bismerlod" av granit (som R. 477), 9,5 cm. 1. med blot 1 fure,
der gaar langsefter. V^el ogsaa fra yngre jernalder. F. paa
Vestrum i Kvelde sogn. Hedrum pgd., Jarlsb. og Larviks amt.
Ab. 1887, p. 68.

38. „Bismerlod" av. granit, 12,7 cm. langt, ligt R. 477 og med
samme antal furer som dette. F. paa Doni i Sande pgd.,
Jarlsb. og Larviks amt. (13685). Ab. 1887, p. 72.

39. „Bismerlod" av sten, cf. R. 477, med 2 hinanden krydsende
furer langsefter, længste maal 15,5 cm. Er istykkersprængt
av ild og nogle stykker mangler. F. i en gravhaug paa Skjervik
i Sande pgd., Jarlsb. og Larviks amt (13821). Ab. 1887, p. 82.

40. Bismerlod av sten (R. 477), ufuldstændigt, med 1 fure langs-
efter. F. paa Gullerud i Norderhov sogn og pgd., Buskeruds
amt (14021). Ab. 1888, p. 119.

41. To større fragmenter av runde, gjennemborede stykker av
brændt ler. Forekommer oftere i gravfund fra jernalderen og
maa vel antas at ha været brugt som vævlodder. F. i en
gravhaug paa Alium i Hedrum pgd., Jarlsb. og Larviks amt
(14090). Ab. 1888, p. 125.

42. Et „bismerlod" av sten, ligt R. 477 og med samme antal
furer, 8,1 cm. langt. F. i en gravhaug i bøgeskogen \'ed Lar-
vik. (14299). Ab. 1888, p. 140.

43. ,, Bismerlod" som R. 477 og med samme antal furer, mulig
fra yngre jernalder; længste dimension 12 cm. F. paa Belgu
i Sandeherred (14424). • Ab 1888, p. 154.

44. „Bismerlod" av sten, som R. 477, men kun med 2 furer,
13 cm. langt. F. nederst paa Bragernes i Drammen (14434).
Ab. 1888, p. 155.

45. „Bismerlod av sten (R. 477), ovalt, ensdannet i begge ender,
med 2 hinanden krydsende længdefurer. Længde 10,2 cm.
F. paa Gusstad i Heggen sogn, Modum pgd.. Buskeruds amt
(14688). Ab. 1889, p. 113.

46. „Bismerlod" (R. 477), med kun 1 langsefter gaaende fure

No. 1] TRÆK AF FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 23

11,7 cm. langt. F. paa Tuft i Gaarder sogn, Vestby pgd.
Akershus amt (14857). Ab. 1889, p. 129.

47. „Bismerlod" av granit, som R. 477, med 2 hinanden kryd-
sende furer langsefter. Længde 8,8 cm. F. paa Musangen i
Raade pgd., Smaalenene. (15008). Ab. 1889, p. 146.

48. Fiskekrog av jern. F. ved tomtegravning i Oslo gade 1.
Middelalderen (16270).

49. Lyster av jern. F. i Ljørdalen, Trysil, Østerdalen (16303).

50. Fiskekrog av jern. F. ved gravningerne paa tomten for det
ny maskinverksted for statsbanerne (16741). Ab. 1892, p. 66.

51. Hammer av sten, dannet av en noget uregelmæssig formet
oval rullesten ved indhugning av en rundtom gaaende fure.
Dimensioner 10,3 X 5 X 4,5 cm. F. paa Syrrist i TjøUing
pgd., Jarlsberg og Larviks amt (17121). Ab. 1892, p. 90.

52. Fiskekrog af bronce, fuldstændig Hg Muller, Broncealderen
nr. 80. L. 8,4 cm. Odden avbrudt. Det er det første i
Norge fundne eksemplar av broncealders form. 1 et gravfund
med sager fra den romerske periode av jernalderen paa Fagerheim,
Sandeherred, Jarlsb. og Larviks amt (17346). Ab. 1893, p. 98.

53. Fiskesænke av klebersten, 12,3 cm. langt, paa den ene side
fladt, paa den anden sterkt avrundet; tykkelse og bredde jevnt
avtagende fra midten mod enderne. Nær begge ender et lidet
hul med en smal fure hen til enden for fiskesnøret. F. i en
grav sammen med vaaben og redskaber fra den yngre jern-
alder paa Øvre Kljaastad i Tjølling sg. og pgd., Jarlsb. og
Larviks amt. Da det meget sjelden træffer, at saadanne stykker
findes i forbindelse med sager, der bestemmer deres tid, er
dette avbildet Ab. 1893, fig. 11 (17495). Ab. 1893, p. 108.

54. Vidjering (fiskeredskab). I Lesjevandet, Gudbrandsdalen (18105).

55. En sænkesten, vel til et fiskesnøre, 14 cm. lang, pæreformet.
Er i begge ender gjennemboret med et hul lodret paa stykkets
længderetning; hullernes aabninger forbindes med en indskaaren
fure, som gaar rundt. I denne fure og i hullet ved den bre-
dere ende spor av jernrust; maaske har i dette hul været
stukket en jernstang, der udenfor det har dannet 2 arme,
hvortil fiskekroge har været fæstede ligesom paa R. 427. F.

o. NORDGAARD. [1908

paa Skjervik i Sande pgd., Jarlsberg og Larviks amt (18321).
Ab. 1896, p. 62.

56. „Bismerlod" av sten, som R. 477, det sværeste eksemplar,
som hidtil er indkommet til samlingen; det maaler 24 X 18,5 X
14,5 cm. Har kun en enkelt fure langsefter, hvor der er spor
av jernrust. Uvis tid ; mulig fra et av de sidste aarhundreder.
F. paa Rødløs i Sande pgd., Jarlsberg og Larviks amt (18353).
Ab. 1896, p. 66.

57. „Bismerlod" av sten (R. 477), 17,8 cm. langt, med to hin-
anden krydsende furer, hvori sterke spor efter jernbaand. F.
paa Skjørdal i Sande pgd., Jarlsberg og Larviks amt (18364).
Ab. 1896, p. 67.

58. „Bismerlod" av sten (R. 477), en temmelig uregelmæssig formet
oval rullesten, uden furer; den har været ophængt ved hjelp
av en i stenen med bly indstøbt krampe av jern og en i denne
anbragt bevægelig krog av samme metal, dannet av en
vreden stang. Stenens maal er 14,7 X 13,2 X 9,3 cm. F.
paa Marstein i Kors sogn, Grytten pgd , Romsdals amt, ,, under
en røs" (18458). Ab. 1896, p. 75.

59. Oddstykket av en skiferspids, lidt beskadiget i odden, 6 cm.
langt. Tversnittet er en skjævvinklet firkant; paa den ene
side begynder nær bruddet en avfladning av midtryggen.
Odden tildannet ved tilslibning av skraaflader. Nær den ene
egg sees i bruddet spor av et gjennemboret rundt hul. Er
fundet av børn i Øvrefløiten, en liden utvidelse av elven mel-
lem sjøerne Store og Mellem Røgden paa Grue Finskog, Hede-
markens amt, lige ved elvens utløb fra den sidstnævnte sjø.
Ligner, navnlig i oddens form, meget en tidligere i samme egn
fundet skiferspids (Nr. 6511), Ab. 1873, p. 72. Gave fra lærer
J. ØSTBERG. Giveren opfattede stykket, vel rigtigt, som spids
av et fiskespyd eller et lignende fiskeredskab (18477). Ab.
1896, p. 77.

60. ,, Bismerlod" av sten (R. 477), en meget svær rullesten av
kvartsit med en enkelt fure indhugget rundtom langsefter. I
furen spor av et jernbaand. Maal 15,2 X 13,9 X 12,3 cm.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE, 25

F. paa Nordre Fossum i Spydeberg sogn og pgd., Smaalene-
nes amt (18530). Ab. 1896, p. 82.

61. Bismerlod av sten, dannet av en noget uregelmæssig formet
oval rullesten med en enkelt fure langsefter; længde 11,2 cm.
F. paa Røberget i Stadsbygdens sogn og pgd., S. Trondhjems
amt (18576). .Ab. 1896, p. 86.

62. Bismerlod av broget stenart, med enkelt fure langsefter, av
maal 11,2 X 8,0 X 7,i cm. F. paa Syrrist i TjøUing pgd.,
Jarlsb. og Larviks amt (18599). Ab. 1896, p. 89.

63. En meget liden fiskekrog av ben, med en liden modhage,
særdeles smukt arbeidet, kun 2,i cm. lang. F. 4 fod dybt
lige ved stranden paa Hitteroen ved Flekkefjord. Har adskillig
lighed med den i Ab. 1872 fig. 1 avbildede (cf. teksten 1. c,
p. 74, hvorefter ogsaa dette eksemplar maa være fundet i
strandkanten), men er meget mindre og av endnu finere ar-
beide. Mulig fra stenalderen '18600). Ab. 1896, p. 89.

64. Sænke til et fiskesnøre av klebersten, avlang-firkantet med
tiltagende bredde og tykkelse nedad, avskraanende hjørner,
14,2 cm. langt og 5,i cm. bredt nedentil. Nederst er gjort en
lodret utskjæring av stenen; i det derved fremkomne tynde
parti er der boret to huller ved siden av hinanden, aabenbart
til et fæste for 2 snore, der begge maa ha baaret en krog.
I øvre ende et noget større hul. I det omtalte tyndere parti
nederst er der mellem de to huller til angelsnorerne boret et
hul nedenfra opad et stykke ind; i dette hul har aabenbart
været stukket en pind, som længere nede har baaret et tvær-
træ, bestemt til at holde de to snorer ud fra hinanden. Var
av sælgeren kjøbt paa en auktion paa Hadeland; kan let være
temmelig gammelt (18987). Ab. 1897, p. 77.

65. Fiskesænke av kleber. F. paa Rød, Indre Søndeled sogn og
Søndeled pgd., Nedenes amt (18997).

66. Fiskesænke av klebersten, langstrakt ovalt, med 1 fure langs-
efter og i tversover midten. Gjort av 2 stykker, der slutter
sammen efter længden. Længde 9,5 cm. Fundet i en grav
fra yngre jernalder paa Selsøen i Rødø sogn og pgd., Nord-
lands amt (19028). Ab. 1897, p. 82.

26 o. XORDGAARD. [1908

67. 2 „bismerlodder" av sten (R. 477), den ene oval, næsten rund,
med en enkelt fure langsefter, den anden pæreformet med
længdefure og tværfure (den sidste dog kun rækkende over
den ene bredside). Sandsynligvis f. i Bamble, Bratsberg amt
(19259, 19260). Ab. 1898, p. 94.

68. Fiskespyd (lyster) av jern == R. 525, 14 cm. langt, yderst
forrustet. F. paa Saltkop, Slagen s., Sem pgd., Jarlsberg og
Larvik amt, ved veiarbeide i en ,,sten- og sandmæl", som
menes opskyllet ved sjøen (19488). Ab. 1899, p. 176.

69. En fiskekrog av jern. F. efter sigende i en gravhaug paa
Koltjøn, Skafsaa s., Mo pgd., Bratsberg amt (19724).

70. Piskesænke av bly, kegleformet med et hul tversigjennem paa
langs, 8,3 cm. høit. I yngre jernalders gravfund fra Gjervaag,
Tjømø, Jarlsb. (20187 c). Ab. 1903, p. 260.

71. Bismerlod av sten, med to krydsende furer rundtom, 12,2 cm. 1.,
8,3 cm. tykt. F. ved optagning av nyt akerland ca. 2 fod
under jorden paa Bua under Værvaagen, Brunlanes, Jarlsb.
(20337). Ab. 1903, p. 277.

72. Bismerlod av sten, med en fure rundt, 10,5 cm. 1., 7,9 cm.br.
F. paa Stubljan, 0. Åker (20338). Ab. 1903, p. 278.

Stavanger museum.

Fundbcskrivelser av S. BUCH og T. IIELLIESEN.

1. En rund, Had sænkesten med hul i midten. F. i en haug
paa Norheim i Thime, Ly pgd., Stavanger amt (348). Ab.
1878, p. 307.

2. En sænkesten eller bismersten, med korsformig indhugne furer,
11 cm. 1., 7 cm. br. F. i en liden haug paa Hegre i Haa-
land pgd., Stavanger amt (366). Ab. 1878, p. 307.

3. Sænkesten av klebersten, av form som en almindelig kljaasten
(R. 437), men med hul i begge ender, 6,5 cm. lang. Paa
stenen findes flere indridsninger, bl. a. aarstallet 1112 rned
arabiske tal og to runelignende tegn; det første er dybere ind-

No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 27

skaaret og ser nyere ud end det sidste. F. i en bæk paa
Fister i Ry fylke (1902). Ab. 1895, p. 53.

4. a) Sænkesten av grønsten, maal ca. 12 X 8,5 X 2 cm. I

den ene ende et lidet boret hul med ca. 6 mm. tversnitt
(2047).
b) Sænkesten av grønsten, maal ca. 13 X 7,5 X 3 cm.
Likeledes hul i den ene ende, av ca. 1 cm. tversnit (2048).
Disse stykker er f. sammen paa .Aalgaard i Gjesdal
sogn, Jæderen, nær Edlandsvandet. Ab. 1898, p. 127.

5. Sænkesten av kloritagtig skifer, ca. 10 cm. i tvermaal, med
hul omtrent i midten. F. omtr. paa bunden i en haug
paa klokkergaarden ved Randeberg kirke, Jæderen (2124).
Ab. 1898, p. 133.

6. Sænkesten av glimmerskifer, 13,5 cm. lang og 6,5 cm. bred.
F. paa gaarden Tjøtta, Kleps pgd., Jæderen (2216). S. M.
Aarsh. 1899, p. 69.

7. Sænkesten av glimmerskifer, 14,5 cm. lang og 5,2 cm. bred.
F. i Espevær, dybt nede i jorden (2217). S. M. Aarsh. 1899,
p. 69.

8. Fire sænkestene, ca. 12 cm. lange og 9 cm. brede. Tre av
dem er av klebersten og en av skifer. F. i en liden udjevnet
haug, som laa øst for haug nr. 10 paa gaarden Randeberg i
Randeberg sg., Jæderen og Dal. (2241). S. M. Aarsh. 1899, p. 81.

9. Sænkesten av klebersten, 11,5 cm. lang og 6 cm. bred, dannet
av et brudstykke av en kleberstens skaal. F. paa Vaaland,
Hetlands pgd., Jæderen og Dalarne (2447). S. M. Aarsh.

1902, p. 94.

10. Sænkesten av klebersten av meget uregelmæssig form, 10,5 cm.
lang og 9 cm. bred. F. paa Rege i Haalands pgd. (2458).
S. M. Aarsh. 1900, p. 104.

11. Sænkesten av glimmerskifer, 9 cm. lang. Den har været udsat
for ild. F. ved Kvernevik paa Nordsunde i Haalands pgd.
(2506). S. M. Aarsh. 1902, p. 112.

12. Bismerlod av sten med en indhuggen fure. Det er 11,5 cm.
langt. F. paa gaarden Reve, Klep pgd. (2510). S. M. Aarsh.

1903, p. 75.

28 ' O- NORDGAARD. [1908

13. Sænkesten av kloritskifer, 1) cm. lang, 7 cm. bred. Paa den
ene side er indskaaret et kors. F. paa Malde, Haalands pgd.,
Jæderen og Dalarne (2564). S. M. Aarsh. 1903, p. 87.

14. Sænkesten av klebersten med et hul i den ene ende. F. paa
Bø i Nærbø pgd., Jæderen og Dalarne (2575). S M. Aarsh.
1903, p. 88.

15. Sænkesten av klebersten, avlang og but tilstudset mod begge
ender. Tversnittet er ovalt. Stenen er 13 cm. lang, og tver-
snittet er 5,5 X 6,5 cm. Paa siden er indskaaret fire længde-
furer, der gaar fra spids til spids, og en tverfure, der gaar
rundt midten. Stenen er gjennemboret efter længden, og her
sidder en bolt av jern med øje i den ene ende. Boltens anden
ende er avbrukket (gammelt brud). F. fra yngre jernalder
fra Eik paa Stjernerø (2633 b). S. M. Aarsh. 1904, p. 83.

16. Halvmaane formet sænkesten av klebersten. F. ved bredden
av Grudetjernet paa gaarden Grude, Klep pgd.. Jæderen og
Dalarne (2634). S. M. Aarsh. 1904, p. 84.

17. Lodsten, lig R. 477. Der er 5,5 cm. lang. F. paa Store Het-
land, Høiland pgd., Jæderen (2655). S. M. Aarsh. 1904, p. 87.

18. Sænkesten av skifer, 18,5 cm. lang, 7 cm. bred og 1,7 cm.
tyk. F. paa Bjerke, Aardals s.. Hjelmelands pgd., Ryfylke
(2676). S. M. Aarsh. 1904, p. 91.

Bergens museum.^)

Fundbeskrivelser av BENDIXEN, GUSTAFSON og SCHETELIG.

1. Baadformet redskab av sten. F. paa gaarden Skaale i Kvind-
herred. (Kat. nr. 1620). Ab. 1869. p. 45.

2. Redskab av sandsten, rundt, lidt ovalt, omkring 4" i diameter,
med ]" bred og dyb fure rundt midten, der deler den i to
ligestore halvdele, og hvilken fure er overskaaren av en kor-
tere, lidt bredere fure, der gaar et lidet stykke ind paa begge
halvkugler. Har formentlig været brugt som slj^nge- eller
synkesten. Temmelig forvitret. Funden i en gravhaug paa

'j Se tillæg ved enden av dette avsnit.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 29

gaarden Ytre Hauge i Sandø sogn og pgd-, Komsdals amt
(2162). Ab. 1868, p. 92.

3. Baadforn:iet redskab av vegsten, formentlig brukt som søkk
eller synkesten; spids i den ene ende og avskaaret i den an-
den, saa den har lighed med en skibsjolle eller overskaaret
spidsstevnet baad. Den er flad paa den ene langside og av-
rundet paa den anden med en ophøjet rand ligenkjøl; l^/^" !•
og paa det bredeste 5V2"- I den avskaarne ende er indboret
et dybt hul av ^1^" diameter; øverst paa kjølsiden et lidet
rundt hul og længere nede mod midten et lignende, hvilke
begge løbe tvers gjennem stenen og overskjærer det fra enden
kommende. Ved den spidse ende 2 gjennemborede huller.
Den er f. paa gaarden Osnes i Etne pgd., Søndhordland, ved
tortsat rydning til aker (2232). Ab. 1869, p. 44.

4. Synkesten av jernerts, pæreformet, A'^U" lang og 3V4" i tver-
maal paa det tykkeste, avdelt i 4 ligestore segmenter ved
dybe furer efter længden. F. i jorden paa gaarden Valland i
nærheden av Mandal (2641). Ab. 1871, p. 63.

5. Lidet redskab av klebersten, nyreformet, l^/g" 1. og 1" 3"' b.,
med en fure rundt efter længden. Formentlig brukt som not-
eller synkesten. F. i sanden ved strandkanten av pladsen
Skidnedalsbakken under gaarden Aastvedt ved Bergen, hvorfra
flere stenredskaber tidligere er indkomne (2670). Ab. 1871, p. 65.

6. Oval sten med fure efter længden, 4" 3'" 1., 3" 3'" br. og
2V2" tyk. Formentlig brukt som synkesten. F. ved pløining
paa gaarden Bø i Haa pgd. (2710). Ab. 1871, p. 68.

7. Baadformet synkesten av klebersten med et gjennemboret hul
nede ved spidsen, et større omtrent paa midten og 2 ind fra
den ligesom avskaarne agterdel, samt en bred fure mellem
disse opover paa begge sider av midthullet, 1" 3'" 1., bredest
372"- ^- ved rydning av en stenrøs sammen med en skaal
og et andet kar paa tre ben av klebersten paa gaarden Møg-
ster i Sunds pgd., nær ved kirken (2723). Ab. 1872, p. 64.

8. Synkesten av klebersten, 13" 1., spids i den ene ende og kølle-
formet i den anden, hvor den er avrundet og 3" 2'" i tver-
maal. Paa midten er to gjennemborede huller med en skraa-

30 o. NORDGAARD. [1908

liggende fure ud til begge sider og en længdefure op til spidsen.
F. ved gravning av en kjelder under et hus paa Strandsiden
i Bergen (2741). Ab. 1872, p. 65.
9. Klebersten, der i form ligner en almindelig kljaasten, men er
langt mere omhj'ggelig tildannet, end dette slags stene pleier
at være. Den er noget tilspidset, 4" 9'" 1. og nedentil 4"
bred med hul i den smalere ende; avrundet og avpudset overalt,
men har nu indridsninger efter et skarpt instrument; fra ne-
derste rand er et mindre hul indboret og stenen kan maaske
ha været brukt som fiskesten. F. i en langhaug paa Kjær-
land, Granvin sogn, Hardanger (2809). Ab. 1873, p. 51.

10. Synkesten av klebersten, nyreformet avrundet, 3" 1. og vel
2V2" bred, med omløbende fure paatvers. F. i jorden paa
Bø i Haa pgd. (2874). Ab. 1873, p. 58.

11. Oval sj^nkesten, 4" lang og 3" bred, med furer paalangs og
og paatvers. F. paa Førde i Søndfjord ved oprydning av ny
aker omtr. 200 alen fra Førde elv (2928). Ab. 1874, p. 83.

12. Et 4Vo" langt og 2" bredt noget avrundet og tilskaaret kle-
berstensstj^kke (Ab. 1874, pi. VII, fig. 33) med et gjennem-
boret hul i hver ende, hvori en snor har været fæstet. Paa

den ene side er indskaaret fem runetegn X ' ^'^^

meget tydelige og av den ældre runerække. Enten denne sten
har været fæstet til et fiskeredskab eller til nogen anden gj en-
stand, har dens hensigt været at angi tingens rette eier. F.
paa Førde i Søndfjord under oprydning av ny aker, omtr.
200 alen over Førde elv (2929). Ab. 1874, p. 83 og 175.

13. En sænkesten eller kljaasten av vegsten fra Skodje. (3537 a).
Ab. 1880, p. 253.

14. Egformet sten med sleben overflade og med to indhugne rundt-
rænder, en langsefter og en tversover, altsaa sandsynligvis et
bismerlod. F. i jorden paa Laland i Klep (3568). Ab. 1880,
p. 260.

15. Pæreformet bismerlod av graasten med to korsstillede furer
langsefter og med en rundtløbende fure paa midten. F. i en
aker paa Voldmoen i Vanse (3614 a). Ab. 1880, p. 265.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 31

16. Sænkesten fra Søvde (3722). Ab. 1881, p. 87.

17. To brudstykker av to fiskekroge av ben. Det ene er af den
øverste del med hul for snoren, det andet er av krogens ne-
derste del, idet dog den egentlige hage mangler. F. ved efter-
gravning paa Kjelmes i Sydvaranger (4230 b). .A.b. 1883, p. 71.

18. Sænkesten av vegsten, pæreformet, 0,35 lang, med en fure
langsefter, et gjennemboret hul og et hul boret paa skraa ved
topenden. F. i en ur paa Bakke, Ytre Holmedal pgd., Sønd-
fjord (4305). Ab. 1885, p. 73.

19. Pæreformet sænkesten med fordybede korsrænder. F. paa
Sæter i Loen pgd., Nordfjord. 0,14 m. lang. Efter sigende i
gravhaug. (4314). Ab. 1885, p. 74.

20. Blysynke i form av en efter længden gjennemskaaret pære,
6,6 cm. lang. Ved den spidse ende er 2 huller og ved den tykke
et skraat til snorens befæstigelse. F. med ubrændte ben i
en efterhaanden bortkjørt haug paa Rossebø i Skaare ved
Haugesund (4385 b). Ab. 1886, p. 61.

21. En tildannet vegsten med 2 huller, sandsynligvis en fiskesten.
F. paa Fladen, ved Vaksdal i Brudvik, Nordhordland, i en
liden røs (4434 e). Ab. 1886, p. 74.

22. Sænkesten, pæreformet, noget flad med dybt indridset fure
rundt kanten. Omtrent paa midten er boret et hul fra fure
til fure. Stenen er særdeles regelmæssig og slebet, 0,ii lang.
F. i vikingskib i Storhaugen paa Gunnarshaug, Karmøen.
(4438 e). B. iM. Aarsb. 1887, nr. 4. Ab. 1886, p. 75.

23. Sænkesten av glimmerskifer med granater, avslaaet paa den
ene side, av form omtrent som en beltesten fra ældre jern-
alder, men med avrundede ender, 0,1 m. 1. Uvis tid. F. paa
Sydneshaugen, Bergen. Ab. 1880, p. 176.

24. Et stykke tildannet klebersten. Den ene ende er avbrudt i
i et hul, i den anden del er paa begge sider en dybt ind-
skaaren togrenet fure. Stykkets største længde nu 9,9 cm.
F. i en gravhaug ved Haalevik, Gloppen, Nordfjord. (4594 f).
Ab. 1889, p. 73.

25. Sænkesten(?) av klebersten; ene kant retlinjet og tyk, den

32 o. NORDGAARD. [1908

anden buet og tyndere, to huller, længde 9,8 cm. F. i Nærbø
sogn paa Jæderen (4643 e). Ab. 1890, p. 112.

26. Netsænke(?) av klebersten, plant paa den ene side, hvælvet paa
den anden, spids opad, tvert avskaaret nedentil, to huller.
L. 10,1 cm. Fra Tananger, Haalands pgd., Jæderen (4699).

27. Kljaasten eller fiskesænke av klebersten, firsidet, videre og
tykkere nedad, med hul oventil, 11X7X6 cm. Uvist
fra hvilken tid. Fra en gravhaug(?) i Modalen, Hosanger pgd.,
Nordhordland (4766). Ab. 1891, p. 132.

28. Vegtlod, sænkesten eller hammerf?) av sten, trind, oval, med
en indhuggen rende rundtom, og en fra denne vinkelret ud-
gaaende rende om den ene ende, hvorav en del nu mangler;
paa den anden side spor av slag (fra nyere tid?). L. omtr.
13, br. 9 og tykkelse 8 cm. Fra uvis tid. F. i jorden ved
Kvie, Nærbø sogn, Haa pgd., Jæderen (4885\ Ab. 1892, p. 122.

29. Sænkesten(?) av klebersten, halvmaaneformet, den konvekse
kant tykkere, begge spidser gjennemboret, I. 12,5 cm. Fra
uvis tid. F. „12 tommer dybt i en torvmyr" paa Reistad,
Varhaug s., Haa pgd., Jæderen (4886). Ab. 1892, p. 122.

30. Sænkesten i form av et cirkelsegment; den rette side er tyk-
kere end den buede og 13,5 cm. 1. I begge ender er der
boret et hul. Skal være f. i resterne av en haug paa Mæl i
Kvindherred s. og pgd., Søndhordland (5120). Ab. 1894, p. 174.

31. Oval rullesten med to kryds vis indhuggede furer rundtom
(cf. R. 477). 15,5 cm. lang, 8,4 cm. bred. F. paa Steinsvik,
Volden pgd., Romsdals amt (5505). B. M. A. 1904, nr. 6, 22.

32. Sammen med endel stenalders skifersager fra Urholmen, Sør-
flatanger. Fiatanger pgd., Nordre Trondhjems amt, indkom
ogsaa 2 vanlige notastein, antagelig fra nyere tid (5524).
B. M. A. 1904, nr. 6, p. 24—25.

33. Et avlangt fiskesøkk med hul i hver ende. Blandt yngre
jernalders sager fra Søfteland, Os sogn og pgd., Søndre Ber-
genhus amt (5527 e). B. M. A. 1904, nr. 6, p. 28.

34. Opløste reste rester av en tilskaaren klebersten, muligens en
sænkesten. F. av konservator A. Grieg ved undersøgelse av
Skongshelleren paa Vaagsø, Selje pgd.. Nordre Bergenhus

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE. 33

amt, i 1897. Desuten fandtes ben av svin, faar, rype eller
aarfugl, maage og torsk, marvbenene var spaltet. (1902: 66 a).
B. M. A. 1903, nr. 3, p. 12.

35. To stensøkker av en merkelig form og orneret med indskaarne
cirkler, sandsynligvis fra middelalderen. F. paa Fiatager,
Selje pgd., Nordfjord (1903: 114).

36. Oval rullesten med omgaaende fure efter længden og med en
kort tverfure ved hver ende. Fra Lok, Herod, Lister (1906 : 89).

37. Ovalt stykke av klebersten, 10,;? cm. 1. og 6,2 cm. bredt, den
ene langside tykkere end den anden, et hul ved hver ende.
F. paa Selje (1907: 27).

38. Et søkk av sten, 16 cm. 1., 4,5 cm. br., noget krummet, ret
avskaaret i den ene ende, tilspidset i den anden og med et
hul ved hver ende. 1 hullet ved den spidse ende sidder rester
av en lærstrop. F. i jorden paa Nesse, Seim sg., Alversund
pgd., Nordhordland (1907 : 232).

Trondhjems museum.

Fundbeskrivelser av K. RYGH.

1. Sænkesten fra Huseby i Aasen (794). Ab. 1872, p. 74.

2. Et redskab av jern, rimeligvis en fiskekrok eller klep, dannet
av en flad Va" bred stang, 6" høj paa den ene side av krum-
ningen, 2" paa den anden, hvor enden udvider sig som en
kort spydod. Ved den anden ende er der en indsmalning paa
begge kanter, rimeligvis til feste for en snor. Fundet i jorden
paa Haugan paa Inderøen. (910). Ab. 1871, p. 60.

3. Et fladt stykke skifer, avbrudt i den ene ende, 2V4" I-, IV3" b.,
har paa begge sider en fure langs efter midten av længden,
formodentlig bestemt til at binde en traad om. F. i den i
1871 ved Stenkjær utgravneavfaldsdynge( 1102). Ab. 1872, p.54.

4. Sænkesten, 2V2" 1-, IV4" tyk paa midten, rundt om midten
er der en 6'" bred og 2'" dyb fure. F. ved Huseby i Aasen,

34 o. XORDGAARD. [1908

nær Hoklingvandet, ved hvilket en lignende (nr. 794) er funden
(1107). Ab. 1872, p. 64.

5. Avlang næsten egformet sten, 4V2" ••) omgiven av en bred
fure efter længden, indtil 3" tyk. F. paa Ramsøen i Bjørnør
i en dalmunding i et delta, 2—3 alen under jordens overflade
(1168). Ab. 1873, p. 41.

6. 3 ovale egformede stene med fure rundtom efter længden,
6", 5" og 3V2" lang. F. paa Gjeiten paa Gjeitestranden ved
kjeldergravning paa en hustomt sammen med en saa stor
mængde lignende, tildels meget større stene, at manden mente,
at han kunde ladet en baad med dem; resten blev nedgravet
i grøfter (1172). Ab. 1873, p. 41.

7. Sænkesten av graasten, 3V2" lang, næsten 1^/4" tyk, 2 \' 4" bred;
regelmæssig elliptisk, en Vé" bt'ed fure over midten, lodret
paa længdeaksen. Fra Bjørø, Fiatanger (1216). Ab. 1873, p. 46.

8. Sænkelod til et fiskesnøre, av grøtsten, 9^U" lang, firkantet
med avskaarne hjørner. Den ene side er spids, men tykkelsen
tiltar mod den anden. Paa det bredeste er det 2 kvadrat-
tommer. 3^/4" fra den spidse ende er der et hul, hvorfra der
paa 2 motstaaende sider gaar furer mot spidsen, øjensynlig
bestemt til at opta tauget. Der er indgravet et kors, udgaa-
ende fra et av hjørnerne paa et triangel, i hvis midte et mindre
kors er anbragt. F. ved gravning til dokken paa Lademo-
øren, 16 fot under jordoverflaten (1229). Ab. 1873, p. 48.

9. En avlang kugle av brændt ler, gjennemboret efter længden.
F. paa Lademoøren (1297). Ab. 1874, p. 48.

10. En sænkesten 6" 1., indtil 3V2" tyk med ovalt tversnit, har
en fure rundtom efter smalsiderne og i den ene ende en kort
fure tvert over denne (et bismerlod?). F. i jorden paa Botn-
gaarden i Bjugn (1337). Ab. 1874, p. 51.

11. „Sænkesten", kvartsagtig, avlang kugleformet med V2" ^^^^
fure rundt om efter længden. F. i jorden paa en plads under
Meland i Lensviken, Stadsbygdens pgd. (1526). Ab. 1875, p. 58.

12. ,.Sænkesten", egformet med fure rundt om efter længden,
5" 1. og indtil 3" br. F. i jorden paa Selvsneset i ørlandet.
Av disse saakaldte sænkestene er de med fure efter længden

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 35

maaske i regelen at anse som gamle bismerlodder, medens
det vel neppe er tilfældet med den, der har furen tvert over
(1541). Ab. 1875, p. 60.

13. En tildannet flat sten, 6" 1., 4" bred; paa hver smalside er
der Lidskaaret 1 og paa hver bredside 2 dybe, brede hak, saa
at stykkets kanter danner 6 tunger; formodentlig en sænke-
sten. F. av I. Undset i en grøftekant paa Reitan, ørlandets
sørbygd (1543). Ab. 1875, p. 60.

14. „Sænkesten", avlang med bred og dyb fure efter længden.
F. paa Pladsen under Møllergaarden i Bjugn sammen med.
2 andre (1549). Ab. 1875, p. 60.

15. En oval omtr. egfo. met sten med omgaaende fure efter læng-
den (sænkesten eller vægtlod?). F. paa Aaremmen i Lensviken,
Stadsbygdens pgd. (1849). Ab. 1877, p. 36.

16. En oval sten med omgaaende fure efter længden, formodentlig
sænkesten eller bismerlod. F. paa Aaremmen i Lensviken,
Stadsbygdens pgd., hvorfra samlingen tidligere har en lignende
(2038). Ab. 1877, p. 284.

17. To av de almindelige tøndeformede cylindere av brændt ler
med hul igjennem efter længden (haandsneldehjul?), den ene
3,5, den anden 5 cm. lang. F. paa Lysøen i Aafjorden (2233).
Ab. 1879, p. 214. En lignende cylinder av brændt ler fra
Lysøen har nr. 2330.

18. En aldeles lignende cylinder av brændt ler, 3,5 cm. lang. F.
paa Dragseidet i Aafjorden (2234). Ab 1879, p. 214.

19. En omtrent egformet sten, 12 cm. lang, med omgaaende fure
efter længden. F. paa Brødreskift i Stadsbygden (2243). Ab.
1879, p. 215.

20. Egformet sten, 10 cm. lang, med en dyb fure efter længden.
F. paa Groning i Stadsbygden (2340). Ab. 1879, p. 221.

21. Enegget kniv av rødbrun skifer (Ab. 1881, fig. 3), vel be-
varet og smukt eksemplar. Adskiller sig fra den almindeligste
type av knive fra Fosen med sterk vinkel mellem blad og skaft
og nærmer sig mere til R. 56. Hele længde 15,5 cm., bladets
10,5 cm. Mest merkelig er den ved, at der findes indridset
paa den ene side 1, paa den anden side 2 figurer, der sand-

36 o. NORDGAARD. [1908

synligvis skal betegne fiske, men tillige i omridsene gjengir
knivens form. F. i en aker paa Aastøen under Teksdal i
Aafjorden (2631). Ab. 1881, p. 114.

22. Et regelmæssig tildannet stykke grøtsten med avrundet fire-
sidet tversnit og krumt som et stykke av en bue, 16 cm.
langt, 3X2 cm. i tversnit. Nær hver ende er et gjennem-
gaaende hul. Rimeligvis en vævvegt el. lign. F. paa Syd-
Skjør i Bjørnør (2636). Ab. 1881, p. 115.

23. To egformede stene med bred omgaaende fure efter længden.
F. paa Harsvik i Bjørnør (2637, 2638). Ab. 1881, p. 115.

24. En sænkesten (grøtsten) av sjelden form, men overensstem-
mende med nr. 1229 (Ab. 1873, p. 48;. F. paa Lademo-
ørerne ved Trondhjem. Omtr. rundt tversnit, tykt i den ene
ende, spidst mod den anden, av den tykke ende mangler et
stykke, den oprindelige længde omtr. 24 cm. Om den spidse
ende gaar en fure, der fortsætter 1 1 cm. nedover paa hver
side og ender ved et gjennemgaaende hul (2658). Ab. 1881,
p. 116.

25. En oval, fiatagtig sten, 10,5 cm. lang, omtrent 7 cm. bred,
men kun 3 cm. tyk. Paa midten av begge smalsider er an-
bragt en bred, dyb indskjæring, saa at den seet fra den brede
side, ligner en av de med fure omgivne hamre av sten (2688).
F. paa Harsvik i Bjørnør. Ab. 1881, p. 119.

26. En egformet sten, temmelig spids mod enderne, med omgaa-
ende fure efter længden. F. paa Harsvik i Bjørnør (2689).
Ab. 1881, p. 119.

27. En oval sten med en omgaaende fure efter længden, 7X6
X 4,5 cm. En avlang sten (grøtsten), 7 cm. lang, flad paa
den ene side og uregelmæssig avrundet forøvrigt, med en om-
gaaende fure efter længden og et gjennemgaaende hul gjennem
midten i furen, formodentlig et slags sænkesten. F. paa Hor-
stad i Fiatanger (2800, 2801). Ab. 1882, p. 127.

28. Oval sten med en omgaaende fure efter længden, 8X6 cm.
F. i jorden tilligemed 3 lignende paa Bøleseter i Fiatanger
(2857). Ab. 1882, p 133.

29. To ovale stene med fure efter længden, 9X8 cm. lange.

No. 1] TR.EK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE. 37

En oval sten av samme form men uten fure; slidt paa den
den ene side tj^der paa, at den kan være brugt som hammer
eller knuser. F. paa Harsvik paa Stokøen i Bjørnør (2872 f).
Ab. 1882, p. 134.

30. En sænkesten eller tyngde, sandsynligvis fra Middelalderen,
av en form, hvorav samlingen før har 2 eksemplarer. Den
er hresidet og duppeformet, spids mod den ene ende, stump
i den anden, 17,5 cm. lang. 6—7 cm. fra den spidse ende
gaar et smalt hul tvert gjennem stenen og fra dets aabninger
en dyb fure omkring den spidse ende. Grøtsten. F. paa
Lilleviken, Frosta, i en gammel hustomt (2878). Ab. 1882, p. 135.

31. Sænkesten av eiendommelig form, beslegtet med 2878 og med
1229 og 2658, idet den har en fure, som gaar omkring den
spidse ende og paa hver side gaar ned til et gjennemgaaende
hul, 4V2 cm. nedenfor spidsen; men den er forskjellig fra de
ældre ved, at furen fortsættes ned til en kløft, hvor stenen
deler sig i to runde ben, 10 cm. fra spidsen; gjennem hvert
ben gaar et hul efter længden, der munder ud inderst i kløften;
det ene ben ufuldstændigt. Den hele længde 16 cm. Er
vistnok fra middelalderen. F. under Trondhjems brandforsikrings
gaard i Søndre gate, Trondhjem (2901). Ab. 1882, p. 137.

32. En fiatagtig sten med omgaaende fure, 5X5X3 cm.
En tildannet, firesidet grøtsten, 6,5 cm. lang, avrundet i den
ene ende og har der et gjennemgaaende hul, hvorfra der gaar
dybe furer ned til den anden ende. F. paa Harsvik i Bjørnør
paa samme sted som 2872 (2915, 2916). Ab. 1882, p. 138.

33. En gjennemboret cylinder av brændt ler av almindelig form,
5 cm. lang. F. i en hustomt paa den østlige gaard Røkke i
i Stjørdalen (2955). Ab. 1883, p. 80.

34. Cylinder av brændt ler med en fure efter den ene side. F.
paa Røske, Salberg sogn, Inderøen (3010). Ab. 1883, p. 87.

35. Nogle flate stykker av graa skifer, i hvilke der paa kanten
er udgravet simple hak. Maaske brukt som etslags sænkestene.
3103). En oval sten med omgaaende fure efter længden,
9 cm. lang (3104). En sænkesten, 21 cm, lang, spids i den
ene ende, rundet avslidt i den anden. Den har et firesidet

38 o. NORDGAARD. [1908

tversnit og tvert over midten en omgaaende fure; fra denne
gaar en fure omkring den spidse ende. Ligner en art sænke-
stene, hvorav samlingen tidligere har flere eksemplarer, som
dog er forskjellig deri, at de istedetfor tverfuren har et gjen-
nemgaaende hul (3105). F. paa Bølestrand i Fiatanger. Ab,
1883, p. 88.

36. Gjennemboret kugle av brændt ler, 4,5—5 cm. i tverm. F. i
haven paa Solberg prestegaard i Beitstaden (3090). Ab. 1883,
p. 92.

37. En sænkesten, 21 cm. lang, med rundagtigt tversnit, 5— 6 cm.
tyk paa midten og noget smalere mod begge ender. Henimod
den ene side er et 1 cm. vidt hul, udboret fra begge sider, og
fra hullet gaar en fure omkring stenens ende. Den anden
ende viser mærker av slidning ved stød. I samlingen haves
tidligere flere lignende, men mere firesidede. F. „i gruset
mellem tomterne av ødelagte stenkredse" paa Gilsten i Tomber-
fjorden, Vestnes pgd. (3145). Ab. 1884, p. 69.

38. Oval sten med dyb omgaaende fure efter længden. F. i sjøen
utenfor Holden i Hevne (3168). Ab. 1884, p. 70.

39. Angel av jern. Den yterste spids er avbrukket, saa at det
ikke kan avgjøres, om den har havt mothage, hvilket dog
ikke er sandsynligt. 10 cm. lang maalt efter krumningerne,
avstanden mellem krogens spids og stammen 2,5 cm. Den
øverste ende er tilbagebøiet og avbrukket, maaske har den
dannet en løkke. Yngre jernalders fund fra gravpladsen paa
Vang prestegaard i Opdal i3321j. Ab. 1885, p. 130.

40. Gjennemboret kugle av sten, 4 cm. i tverm., saaledes for stor
til at ha været haandtenshjul. F. paa Sunde i Hevne (3374,'i.
Ab. 1885, p. 134.

41. Gjennemboret kugle av brændt ler, 4 cm. i tvermaal. F. paa
Vaagan i Hevne (3383). Ab. 1885, p. 135.

42. Oval sænkesten av almindelig form med omgaaende fure efter
længden. F. paa Faaren i Aasen (3443). Ab. 1886, p. 117.

43. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9,5 X 6,5 cm.
F'. ved rydning av nyland paa Enbakken, Stoksund sogn i

I

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 39

Bjørnør, paa skraaningen ned mot bugten Blindvaagen (3599).
Ab. 1887, p. 96.

44. Kugle av brændt ler med gjennemgaaende hul, 4 cm. i tver-
maal. F. paa Handberg i Børsen (3606). .Ab. 1887, p. 96.

45. Oval sten med omgaaende fure, 10 cm. lang. F. paa Aarem
i Lensviken (3628). Ab. 1887, p. 97.

46. 2 ovale kugler av brændt ler med gjennemgaaende hul efter
længden og en fure mellem hullets aapninger, 5 cm. 1. En
sænkesten av grøtsten, firkantet med avrundede hjørner, 13
cm. lang, med en rundt om gaaende dyb fure efter længden.
F. nær Valdersund i Aafjorden (3634, 3635).

47. Sænkesten av grøtsten, 4 cm. i tverm. ved den ene ende og
smalner jevnt ind mot den anden. 5 cm. fra toppen er der
et gjennemgaaende hul, fra hvis aapninger der gaar en fure
over toppen. F. paa Meleim i Aafjorden (3636). Ab. 1887, p. 97.

48. To gjennemborede kugler av brændt ler, 4 — 5 cm. i tvermaal.
F. paa Stranden i Skjørn, Bjugns pgd. (3656). Ab. 1887, p. 99.

49. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden, 8,5— 10 cm.
lange. F. paa pladsen Asplien under Rook i Skjørn med 15
lignende, omtrent 1 alen d^'bt i jorden (3658). Ab. 1887, p. 99.

50. Sænkesten, 25 cm. lang med rundt tversnit, tilspidset mot
den ene ende og har et stykke fra denne et hul, hvorfra der
gaar en fure over spidsen. F. paa Valderaunet i Skraaijorden
i Aafjorden (3662).

51. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa
Bølestrand i Fiatanger (3692). Ab. 1887, p. 99.

52. 2 ovale stene med omgaaende fure efter længden og en mere
cirkelrund sten med to krydsende furer. F. paa Halsen paa
Gjetestranden (3760, 3761, 3762). Ab. 1887, p. 103.

53. Fire ovale stene med omgaaende fure efter længden, den ene
desuten med en krydsende tverfure. F. paa Harvik paa Stok-
øen, Bjørnør (3763), Ab. 1887, p. 103.

54. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9 cm. lang.
F. paa Horstad i Fiatanger (3860). Ab. 1888, p. 171.

55. To ovale stene med omgaaende fure efter længden, temmelig

40 O- NORDGAARD. [1908

spidse, 13 og 15 cm. lange. F. paa Haugsrønn ingen i Bu-
viken under pløining (3889). Ab. 1889, p. 82.

56. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9X5 cm.
F. paa Horstad i Fiatanger (3922). Ab. 1889, p. 84.

57. Oval sten med gjennemgaaende hul efter længden, 4,5 X 4 cm.
F. paa Braa, Byneset, „i engravhaug"? (3925). Ab. 1889, p. 84.

58. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. ved
rydning av nyland paa Akernes, Stoksund sogn i Bjørnør
(4058). Ab. 1890, p. 97.

59. Gjennemboret kugle av brændt ler, 4,5 cm. i tverm. F. dybt
under en gaard i Bratørgaten, Trondhjem (4088). Ab. 1890,
p. 100.

60. Cylinder av brændt ler, 5 cm. lang, med en fure paa den ene
side mellem hullets aapninger. F. paa Kolsum i Aasen (4121).
Ab. 1890, p. 102.

61. Sænke av bly og jern, f. paa Ilevolden under parkanlægget,
0,5 m. dybt. (4241).

62. 3 egformede stene med omgaaende fure efter længden, av
forskjellig størrelse, fra 6,5 til 12 cm. lange. En avlang, tem-
melig smal sten med en fure over begge de avrundede ender.
Maa ha havt samme bestemmelse som de egformede stene.
F. paa den almindelige findeplads paa Bøleseter i Fiatanger
(4314—4316). Ab. 1891, p. 118.

63. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 7,5 cm. lang.
F. paa Bøleseter i Fiatanger (4414). Ab. 1892, p. 98.

64. Vævsten av grøtsten, tilspidset i begge ender og med et hul
ved hver ende, 14 cm. 1. F. paa Frøset i Byneset (4478).
Ab. 1893, p. 126.

65. To gjennemborede ovale kugler av brændt ler med fure efter
længden. F. nede ved sjøen paa Baalfjord i Aafjorden (4503).
Ab. 1893, p. 127.

66. Et ufuldstændigt sænkelod av grøtsten, av form som en fire-
sidet søile med hul ved den ene ende og en fure fra hullet
langs den ene side, nu 11 cm. langt. F. paa Bølestrand i
Fiatanger (4545). Ab. 1893, p. 128.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 41

67. To ovale stene, den ene med to omgaaende skjærende furer,
den anden med enkelt fure efter længden. F. paa Ofstad i
Børsen (4610). Ab. 1894, p. 137.

68. To vævstene eller sænkestene, den ene med hul i et hjørne,
den anden med et hul i midten. F. paa Gjelsten, Vestnes,
Romsdalen (4717). Ab. 1S94, p. 146.

69. Tre ovale stene, de to med omgaaende fure efter længden,
den tredje har kun en fure over enderne. F". paa en plads
under Løvvik, Stoksund sogn, Bjørnør (4735). Ab. 1894, p. 147.

70. To ovale stene med omgaaende fure efter længden, den ene
egformet, den anden fladere og bredere. F. paa Løvvik i
Stoksund sogn i Bjørnør (4785, 4786). Ab. 1895, p. 47.

71. En gjennemboret kugle av brændt ler. F. paa Løvvik i Stok-
sund sogn, Bjørnør (4787). Ab. 1895, p. 47.

72. Et natagtigt stykke grøtsten, omtr. 16 cm. langt, indtil 9 cm.
bredt, med en dyb indhakket fure i sidekanterne paa midten.
Formodenllig en art sænkesten. F. ved kloakgravning paa
Rosenborg i Trondhjem (4792). Ab. 1895, p. 47,

73. Vævsten av grøtsten, omtrent halvmaaneformet, fra yngre Jern-
alder eller middelalderen. F. paa Løkstad ved Jonsvandet i
Strinden (4815). Ab. 1895, p. 48.

74. Vævsten av grøtsten, avlang og avrundet i den ene ende,
hvor hullet er anbragt. F. paa Aastan, Gjetestranden i Børsen
(4816). Ab. 1895, p. 48.

75. To ovale, omtr. egformede stene, den ene med to krydsende
omgaaende furer, den anden med en enkelt. En liten fiatagtig
sten med en tvert over midten omgaaende fure, der vel har
havt en lignende bestemmelse som de egformede. F. i nylig
opbrudt nyland paa Løvvik i Stoksund sogn i Bjørnør, hvorfra
der ogsaa tidligere er indkommet enkelte fund av stensager,
henhørende til den arktiske gruppe (4839 f). i\b. 1895, p. 50.

76. Duppeformet gjenstand av haard, sort sten med regelmæssigt
firesidet tversnit, knap 5 cm. lang, ret avskaaren for neden,
hvor den er 2 X l>a cm. i tvermaal, avsmalnende opad, med
avrundet ende og der gjennemboret med hul. Skal være f.
paa Misundbakken, Otterøens sogn, Akerø pgd. Det synes

42 o. NORDGAARD. [1908

rimeligst, at dette stykke maa skrive sig fra stenalderen (4884).
Ab. 1896, p. 93.

77. To ovale stene med omgaaende fure efter længden, 9 og 10 cm.
lange. F. blandt skifersager paa pladsen GrønvoUan under
Løvvik i Bjørnør (4905). Ab. 1896, p. 95.

78. 2 egformede stene med omgaaende fure efter længden. F.
blandt skifersager paa Bølestrand i Fiatanger (4936). Ab.
1896, p. 97.

79. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. blandt
skifersager paa pladsen Storviken under Løvstrand i Bjørnør
i en li, der gaar brat op fra Nunfjorden (4953). Ab. 1896, p. 98.

80- Oval sten med omgaaende fure efter længden og paa den ene
ende derhos en fure tvers over denne, 18 X 8 X 6 cm.,
altsaa ualmindelig lang. Mulig et vegtlod. F. ved gravning
i Apotekerveiten i Trondhjem (4968). Ab. 1896, p. 100.

81. En cylinder av brændt ler, 5,5 cm. lang, med fordybet fure
langs den ene side. F. ved gravning i Nonnegaten (nær
Bakke gaard) i Trondhjem (5004). Ab. 1896, p. 101.

82. To ovale stene med fure efter længden, den ene kløvet. F.
paa det bekj endte findested paa pladsen GrønvoUan under
Løvvik i Bjørnør (5099). Ab, 1897, p. 86.

83. Brudstykke av en sænkesten av den almindelige duppeform
med et hul nærmere den spidse ende og fure fra hullet om-
omkring spidsen. F. under en gaard i Kjøbmandsgaten i
Trondhjem (5237). Ab. 1898, p. 110.

84. Egformet sten med omgaaende fure efter længden, 8X7 cm.
F. ved iMolde by i en gammel fjærelinje (5245). Ab. 1898,
p. 111.

85. Fiskekrog. F. paa tomten til Huitfeldts gaard i Kjøbmands-
gaten (5371). Ab. 1898, p. 121.

86. Cylinder av brændt ler, gjennemboret efter længden og med
en fure langs den ene side. F. paa Valberg paa Frosta, efter
opgivende i en haug, hvor der ogsaa fandtes klinksøm (5421).
Ab. 1898, p. 114.

87. Sænkesten av grøtsten, maaske fra middelalderen, av formen
med tilspidsning i den ene ende og noget nedenfor denne et

No. 1] TRÆK AV FISKERITS L'TVIKLING I NORGE. 43

hul, hvorfra der gaar en fure over spidsen. Dog eiendommelig
ved, at den indsmalner noget svagere ogsaa mot den anden
ende. Har paa den ene side indgravet et par runelignende
tegn, formodentlig et bumerke. F. paa Tviberg i Nærø under
en stor naavsten av en sylmur under gravning i en bakke
syd for gaarden (5429). Ab. 1898, p. 115.

88. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 8X6X5
cm. i tvermaal. F. paa Midt-Gutvik i Leka i en haug, hvori
der for nogle aar siden skal være fundet nogle jernsager (5434).
Ab. 1898, p. 115.

89. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 7,5 X 6,5 cm.
i tvermaal. F. paa Ødegaard, Vaagstranden i Veø pgd. i en
gammel aker nær sjøen (5472;. Ab. 1898, p. 117.

90. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 12,5 cm. lang.
F. paa Bølestrand i Fiatanger (5484). Ab. 1898, p. 117.

91. En fint tildannet duppeformet sten med hul ved den småle
ende, er maaske en vævsten. F. paa den nye realskolebyg-
nings tomt ved Frue gade (5264). Ab. 1898, p. 120.

92. En av de almindelige gjennemborede kugler av brændt ler.
F. ved gravning under en gaard i Nordre gate i Trondhjem
(5533). Ab. 1899, p. 137.

93. Sænkesten av grøtsten, deriblandt en av en form, som særlig
synes at tilhøre middelalderen, avlang med rundagtigt tversnit,
spids til den ene ende, gjennemboret med et hul nærmere
denne ende og med en fure, der gaar fra hullet og over spid-
sen. F. ved udgravning av grunden under Haandværks- og
Industriforeningens gaard paa hjørnet av Kjøpmandsgaten og
Erling Skakkes gate i Trondhjem (5561). Ab. 1899, p. 140.

94. Oval kugle av brændt ler, gjennemboret efter længden. F.
nær stranden paa Floan i Nedre Stjørdalen (5606). Ab. 1899,
p. 141.

95. Cylinder av brændt ler med gjennemgaaende hul efter længden
og fure langs den ene side, 5 cm. lang. Stammer rimeligvis
fra middelalderen. F. under en gaard paa hjørnet av Dron-
ningens gate og Nordre gate i Trondhjem (5612). Ab. 1899,
p. 141.

44 o. NORDGAARD. [1908

96. Et fiskesænke(?) av grøtsten av en form, som rimeligvis er
middelaldersk, vævskyttelformet, med en omgaaende fure
efter længden og over spidserne og et hul, som mot sædvane
ikke er anbragt nærmere den ene ende, men paa midten.
F. i grunden under en gaard paa hjørnet av Fjordgaten og
Jomfrugaten i Trondhjem (5696). Ab. 1899, p. 144.

97. Endel gjennemborede kugler av brændt ler, nogle cylinder-
formede med hul efter længden og en fure langs den ene
side. Disse redskaber, som forekommer baade fra yngre
jernalder og middelalderen, har maaske hørt til vævning eller
spinding (5787). Ab. 1899, p. 153.

98. Fiskesænke av bly og jern, temmelig ligt R. 427 og endnu
mere et, som samlingen tidligere har, og som er fundet i
lien i Trondhjem; ligesom paa dette er der 3 jerntene, der
stikker ut av blj^klumpen; den, hvori løkken har været an-
bragt, er avbrækket, men den anden har endnu sine mot-
haker. F. ved utgravning av grunden under den ny P>i-
murerlogebygning ved siden av Norges bank, i den østlige
del av Kongens gate, Trondhjem (5840). Sammesteds fandtes
ogsaa endel andre stene, som sandsynligvis er sænkestene
(5844). Ab. 1899, p. 153.

99. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 10 X 8 cm.
i tverm. F. paa en anden gaardpart av Selnes i Skjørn
(5968). Ab. 1900, p. 265.

100. 3 avlange sænkestene, med hul dels i begge ender, dels kun
i den ene. _F. paa Hønvaldet i Byneset (6002). Ab. 1900,
p. 267.

101. Cylinder av brændt ler med gjennemgaaende hul efter læng-
den og fure langs den ene side. Kan være fra middelalderen.
F. under gravning i en tomt i Trondhjem (6026). Ab. 1900,
p. 268.

102. Oval sten med omgaaende fure efter længden, noget tykkere
i den ene ende end i den anden. F". paa Kineb i Lensviken,
Stadsbygdens pgd., i en stenrøs, hvor den maa være ind-
kommen tilfældig (6127). Ab. 1900, p. 271.

103. En sænkesten. F. ved kloakgravning i Raadstuealmenningen,

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 45

Trondhjem, i en dybde av 2—2,5 m. Det syntes, som om
jordmassen var hidført andetsteds fra, formentlig fra tomter
i byen (6183). Ab. 1900, p. 274.

104. Sænkesten av en vistnok især middelalderen tilhørende form
med kvadratisk tversnit, smalnende til en spids ved den ene
ende, og et stykke nedenfor denne et gjennemgaaende hul,
fra hvilket der gaar en fure rundt om spidsen. En anden
sænkesten av mindre udpræget form. Disse fund er gjort
under gravning av en kloak op gjennem det nedre av Kon-
gens gate forbi Norges bank og Frimurerlogen (6223). Ab.

1900, p. 277.

105. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa
Aarvik paa Otterøen, Fosnes pgd. (6318). Ab. 1901, p. 361.

106. Nogle avlange, næsten halvmaane formede stene, som vistnok
har været vævstene. Videre to runde, flade stene med hul
gjennem midten, begge ca. 12 cm. i tverm.. maaske ogsaa
at opfatte som vævstene. F. under gravning paa tomten
av gaarden Kjøbmandsgaten 18, Trondhjem (6477). Ab.

1901, p. 369.

107. Paa samme tomt fandtes ogsaa sænkestene av forskjellige
former (6479). Ab. 1901, p. 372.

108. En sænkesten eller vævtyngde av grøtsten av ganske used-
vanlig form, 10 cm. lang med rundagtig tversnit. Fra hver
ende er et hul boret inde paa skraa, saa at de kommer ut
paa samme side, og imellem aabningerne gaa en dyb fure.
Uvis tid. Fra Laugen i Nærø (6506). Ab. 1901, p. 375.

109. Sænkesten, duppeformet, tilspidset mot den ene ende og et
stykke fra spidsen forsynet med et hul, hvorfra der gaar
en fure over spidsen. Denne form av sænkestene maa gaa
mindst saa langt tilbage som til middelalderen, men den synes
ogsaa at ha været i brug i temmelig sen tid, saa at tids-
bestemmelsen i de enkelte tilfælde er vanskelig. F. paa Nelvik
paa Smølen (6536). Ab. 1901, p. 376.

1 10. Sænkesten av samme hovedform som ovennævnte. F. paa
Tømmervik paa Hitteren (6537). Ab. 1901, p. 376.

46 o. XORDGAARD. [1908

111. Sænkesten av samme form som de ovennævnte. F. paa
Hestnes paa Hitteren (6541). Ab. 1901, p. 377.

112. Cylinderformet rør av brændt ler, 4X4 cm. i tvermaal,
paa den ene side er indgravet et kors, hvis arme ender i
gruber. Smaa kvartskorn er, som ogsaa undertiden ellers
ved den slags redskaber, indblandede i massen. F. paa Tang-
vik i Stadsbygden (6605). VSS. 1902, nr. 6, p. 8.

113. Kugle av brændt ler med gjennemgaaende hul; i massen er
indblandet en mængde smaa kvartsstykker (6630). Pyra-
mideformet sænke av grøtsten, 6,5 cm. høit med et lidet hul
nær toppen (6631). Disse sager, som snarest skriver sig fra
middelalderen, antas at være f. paa Bondviken i Lensviken.
VSS. 1902, nr. 6, p. 10.

114. Oval sten (kvartsit) med to omgaaende, krydsende brede furer,
13 X 10 X 6 cm. i tverm. Det synes at være en rullesten,
som paa den maade er tildannet til brug. F. paa Valset i
Agdenes (6636). VSS. 1902, nr. 6, p. 11.

115. Oval sten med omgaaende fure efter længden, vanlig form
og stenart, men meget svær, 14 X H X 7 cm. i tverm.
F. paa Selven i Agdenes (6636). VSS. 1902, nr. 6, p. IL

116. Oval sten med omgaaende fure efter længden, av den sed-
vanlige haarde stenart. F. paa Rygg paa Frosta (6643).
VSS. 1902, nr. 6, p. 12.

117. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9,5 X ",5 X
5,5 cm. i tverm. F. paa Breiviken i Agdenes (6654). VSS.
1902, nr. 6, p. 12.

118. Oval sten med fure efter længden og to furer paa tvers,
som overskjærer den første, furerne grunde, 14 cm. lang.
Maaske fra forholdsvis sen tid. F. paa Djupaaen i Agdenes
(6658). VSS. 1902, nr. 6, p. 12.

119. Et sænke av grøtsten, tresidet og indsmalnende til en spids
ved den ene ende og tvert avskaaren ved den anden. Det
eiendommeligste ved stykket er, at der saavel fra den spidse
som fra den tverre ende er indboret et hul, som støder sam-
men med hul, der er boret igjennem paa tvers. 13 cm. langt.
F. paa Hopen i Agdenes (6660). VSS. 1902, nr. 6, p. 12.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 47

120. Cylinder av brændt ler. F. paa Kongensvold, Agdenes (6663\

121. En sænkesten av temmelig haard stenart, tilspidset til den
ene ende og der forsynet med et hul. Halvmaaneformet væv-
sten av grøtsten med hul ved begge ender. To ovale stene
med omgaaende fure efter længden. F. paa Stolpnes i Hevne
(6703 ff). VSS. 1902, nr. 6, p. 18.

122. Oval sten med omgaaende fure efter længden. Formen er
sædvanlig, men stykket enestaaende ved sin ringe størrelse,

4 X 3,5 X 2,5 cm. i tvermaal. F. paa Stagalien i Bjørnør
(6797). VSS. 1902, nr. 6, p. 22.

123. Sænkesten, lang og noget tilspidset i enderne, med omgaaende
fure efter længden, nu 15 cm. lang, 4 X 3,5 cm. i tvermaal.
F. paa samme gaard Stagalien i Bjørnør (6798). VSS. 1902,
nr. 6, p. 22.

124. To kugler av brændt ler med gjennemgaaende hul, omtr.

5 cm. i tvermaal. F. nede ved sjøen paa Sætran i Bjørnør.
Disse kugler og cylindre er i mange tilfælder meget gamle;
men de har utvilsomt ogsaa endnu i en temmelig ny tid
været brugt paa fiskegarn (6803). VSS. 1902, nr. 6, p. 23.

125. Oval sten med omgaaende fure efter længden, omtr. 10 cm.
lang. F. paa Honvik i Nunfjorden, Bjørnør (6805). VSS.

1902, nr. 6, p. 23.

126. Oval sten, 8 cm. lang, har over begge ender en fure, som
ikke er fortsat over midten. F. paa Raakvaag i Skjørn
(6817). VSS. 1902, nr. 6, p. 24.

127. Avlang kugle av brændt ler, med gjennemgaaende hul og
fure langs den ene side. Omtr. 6,5 cm. lang. F. paa en
plads under Skjelbrei i Skogn (6891). VSS. 1902, nr. 6, p. 29.

128. Oval sten med omgaaende fure efter længden. F. under
pløining over en haug paa Øiaas i Melhus (7038). VSS.

1903, nr. 4, p. 7.

129. Sænkesten(?) av skifer, vævskyttelformet, 6 cm. lang, med
et hul gjennem midten og dybt indskaarne furer efter længden
og tvertover midten. Paa begge sider er desuten endel dybe
og skarpe trekantede indsnit. F. paa Røsaasen i Ofoten og

48 o. NORDGAARD. [1908

indsendt sammen med stenaldersfund, men kan dog neppe
være samtidig med disse (7056). VSS. 1903, nr. 4, p. 8.

130. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa
Gjeitestranden i Børsen (7082). VSS. 1903, nr. 4, p. 10.

131. Kugle av brændt ler med hul, ca. 5 cm. i tverm. F. paa
Stolpnes i Hevne (7106). VSS. 1903, nr. 4, p. 14.

132. Omtrent skyttelformet sænke av grøtsten med omgaaende
dyb fure efter stykkets længde og i denne et hul gjennem
midten. F. paa pladsen Eidet under Vernes i Agdenes
(7107). VSS. 1903, nr. 4, p. 14.

133. Ovale stene med fure. F. paa bopladsen paa Aakernes i
Stoksund s., Bjørnør, hvorfra er indkommet en række fund
av skifersager (VSS. 1903, nr. 4, p. 15^).

134. Et cj'linderformet stykke av grøtsten, 3 cm. høit og 5 cm.
i tvermaal, antagelig vævsten eller sænke.' F. under en gaard
i Kjøbmandsgaten i Trondhjem; vistnok fra middelalderen
(7165). VSS. 1903, nr. 4, p. 20.

135. 6 vævstene av grøtsten, derav en liten rund og en halv-
maaneformet med et hul ved hver ende; de øvrige av al-
mindelig form. F. paa Vaadan i Strinden, efter sigende i
en haug eller stenrøs under brydning av nyland (7184).
VSS. 1903, nr. 4, p. 21.

136. Oval sten av meget haard art med to omgaaende furer efter
længden, som krydser hinanden i begge ender. Er indsendt
fra Røsaasen i Ankenes og formodentlig f. paa stenalders-
pladsen (7261). VSS. 1904, nr. 3, p. 5.

137. Oval, omtr. egformet sten, 12 X 7,5 X 5,5 cm. i tvermaal,
med en tvertover omgaaende fure. Mulig bestemt til hammer
som R. 45, men viser ikke merker av slid. F. paa Strøm
inderst i Brandsfjorden i Bjørnør (7202). VSS. 1904, nr. 3, p. 5.

138. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 13 X 10 X "
cm. i tverm. F. under brøndgravning paa Ystland i Lens-
viken (7250). VSS. 1904, nr. 3, p. 7.

139. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 13 X 8 X 5

1) Loc. cit. omtalt som tidligere indkommet. Horer til nr. 4892.

J

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 49

cm. i tvermaal. Skal være funden paa Smines i Kolvereid
7283). VSS. 1904, nr. 3, p. 9.

140. Sænkesten av grøtsten av formen med tilspidsning ved den
ene ende, medens den er avstumpet i den anden, tykkere
og med et gjennemgaaende hul ved midten, hvorfra der gaar
en dyb fure over den spidse ende. Stene av den form til-
hører ialfald undertiden sikkert middelalderen. Skal være f.
paa Smines i Kolvereid (7284). VSS. 1904, nr. 3, p. 9.

141. Et eiendommeligt redskab av jern, antagelig et fiskeredskab.
Det bestaar av et skaftstykke med fal og et halvrundt fladt
parti, fra hvis rette kant, der utgaar tene, der er krummede
som angler og forsynede med mothaker og desuten yderst i
i rækken til hver side en ten, hvor spidsen og mothaken er
formet som et d^Tehode. Den rimeligste opfatning av red-
skabet synes mig at være, at det har været bestemt til en
klep til at tage op laks av lakseteiner eller lignende. (Laksen
gaar saa langt op i Driva som til Rise). F. paa den be-
k i endte gravplads paa Risegjerdet i Opdal. Maa henføres til
yngre jernalder (7319). VSS. 1904, nr. 3, p. 13.

142. Oval sten med omgaaende fure efter længden. F. paa Lian
ved Bustlisundet i Hevne (7342). VSS. 1904, nr. 3, p. 14.

143. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. Skal
være f. paa Vatn i Agdenes (7419). VSS. 1904, nr. 3, p. 25.

144. En cj^linder av brændt ler av sed vanlig form, med hul efter
længden, uten utvendig fure, 5 cm. lang. Sandsynligvis fra
middelalderen. F. ved gravning for vandledning i Erling
Skakkes gate i Trondhjem (7477). VSS. 1905, nr. 7, p. 6.

145. To halvmaaneformede vævstene med hul ved hver ende.
F. paa Rise under Naustan i Børsen (7504). VSS. 1905,
nr. 7, p. 11.

146. Duppeformet sænkesten av en marmorlignende stenart, av-
rundet firesidet tversnit og hul ved den øvre tilspidsede ende,
omtr. 17 cm. lang. F. i leren ved Stranden paa Skjenald i
Børsen (7505). VSS. 1905, nr. 7, p. 11.

147. Sænkesten av en art sandsten, firesidet tversnit, indsmalnende
mot den ene ende, nær hvilken der er et hul, tvert av^skaaren

50 o. NORDGAARD. [1908

ved den anden ende, 18 X 5,5 X 3,5 cm. Synes delvis
tiisleben. F. paa Vaadan paa Byaasen i Strinden (7558).
VSS. 1905, nr. 7, p. 16.

148. Avlang, uregelmæssig firesidet sten, 19 cm. lang, tvert av-
stumpet i den ene ende, avtyndet mot den anden og der
gjennemboret med to hul tæt ved siden av hinanden, og
væggen mellem disse er ogsaa gjennemboret med et hul.
Formodentlig en sænkesten. F. i jorden paa Mo i Rissen
(7588). VSS. 1905, nr. 7, p. 19.

149. En gjennemboret noget uregelmæssig kugle av brændt ler
(7598). Nogle dupper av træ av en form, som ogsaa har
forekommet i andre byfund, avfladede mot den øvre ende
og der forsynede med et hul, maaske en art lettere tyngder
(7601).

150. En svær fiskekrog av jern (7615). F. under utgravning av
en tomt i Scholdagerveiten i Trondhjem, nær hjørnet av Kjøb-
mandsgaten. VSS. 1905, nr. 7, p. 20.

151. Oval sten av haard stenart, 11,5 X 6 X 4 cm., av alm.
form, men med 2 krydsende furer, en efter længden og en
tvert over midten. Skal være f. paa Indergaarden i Lens-
viken, Stadsbygdens pgd. (7655). VSS. 1905, nr. 7, p. 22.

152. Gjennemboret kugle av brændt ler, 4 — 5 cm. i tvermaal. F.
paa jernbaneverkstedets tomt i Trondhjem. Da grunden her
er dannet av opmudret sand, maa stykket oprindelig ha ligget
paa sjøbunden. Formodentlig anvendt som fiskesænke. Al-
der usikker (7796). VSS. 1906, nr. 5, p. 7.

153. Oval sten av en meget grovkornet spettet stenart, 11X9
X 5 cm. i tverm. med to omgaaende krydsende furer. F.
paa Her fjord, Stoksund s. i Bjørnør, paa den nordligste av
gaardene under brytning av nyland ved en bæk, som kommer
fra Herfjordvandet. Der er grund til at tro, at der ogsaa
her foreligger en boplads fra stenalderen ligesom paa de nær-
liggende steder Grønvollan og Løvstrand (7913). V^SS. 1906,
nr. 5, p. 8.

154. Oval sten med omgaaende fure efter længden, meget svær,
omtr. 14 X 12 X 10 cm. i tverm. Furen er bred og tem-

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 51

melig dyb. Over den ene ende er en kort tverfure. Av en
i saadanne stykker meget almindelig, grovkornet, haard og
tung stenart. F. i jorden paa Herfjord i Bjørnør, ikke saa
langt fra en stenalders boplads (7845). VSS. 1906, nr. 5, p. 10.

155. 2 kugler av brændt ler med gjennemgaaende hul, den ene
4 X 4,5 cm., den anden 5 cm. i tverm. Den første f. paa
Botngaarden i Bjugn, den anden paa den nordligste gaard
av Teksdal, Jussund s. i Aafjorden (7855). VSS. 1906,
nr. 5, p. 12.

156. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 19 cm. lang,
8,5 br. og 6 cm. tyk. Stenarten, et slags sandsten, forskjellig
fra den almindelige i saadanne ovale stene. Flåterne glatte
og gjør indtryk av at være avslebne. F. dybt i en bygge-
tomt i den østlige del av Olav Tryggvessøns gate i Trond-
hjem (7882). VSS. 1906, nr. 5, p. 15.

157. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. Som
sedvanlig av meget haard stenart. F, paa Strøm inderst i
i Brandsfjorden, Bjørnør, i en gammel elvemæl, hvorfra der
stadig ryr sand ned (8002). VSS. 1906, nr. 5, p. 25.

Foruten de foran anførte findes i Trondhjems museum ogsaa
følgende stykker:

Nr. 1796. Oval sten med fure. Løvøen, Aafjorden.

- 4463. Sænkesten, Lundgreens gaard, Kjøbmandsgaten.

- 5053. Flyndrejern og angel. Tekniske skoles tomt.

- 5461. Kugle av brændt ler. Lundgreens tomt, Kjøbmandsgaten.

- 557 1 . Ovale stene med furer, Haandverks- og Industriforeningen.

- 5647. Cylinder av brændt ler. Nedre Baklandet.

- 5694. Cylinder av brændt ler, Broveiten (Mineralvandfabriken),

- 5813. Tøndeformede trækavler. Frimurerlogen.

- 5814. Angel av jern. Frimurerlogen.

- 6026. Cylinder av brændt ler, Rebslagerveiten (søndre side).

- 6051. Duppeformet sænkesten, Kjøbmandsgaten 36.

- 607 1 . 2 cylindre av brændt ler, Tharums gaard, O. Tryggv. gate.

- 7511. Kugle av brændt ler, O. Tryggv. gate, nær Kjøbmandsgt.

- 7598. Kugle av brændt ler, Schjoldagerveiten.

52 O- NORDGAARD. [1908

Tromsø museum.

Fundbeskrivelser av WINTHER, HORST og NICOLAISSEN.

1. Fiskekroge av renshorn, den største 9,5 cm. lang, de 2 mangler
agnorer og krog (1 a — d).

2. Fiskekroge av renshorn, lig forrige nummer, men mindre
(2 a— c).

3. Fiskekroge av renshorn med smalere nederdel og lidet frem-
trædende agnor; av den ene er kun stammen tilbage (3 a—e).
1 — 3 f. paa Kjelmes i Sydvaranger og tilhører formentlig lap-
pisk oldtid. T. M. A. 1903, p. 1.

4. 2 gjennemborede kugler av brændt ler, fundne paa Harstad
i Trondenes (38 a— b). T. M. A. 1903, p. 4.

5. 2 rundagtige stene med rand rundt længderetningen; muligens
sænkestene eller vegtlodder. F. i en stor haug paa Kaarvik
i Lødingen. Yngre jernalder eller kristelig middelalder (64, 65).
T. M. A. 1903, p. 6.

6. Nogle forkullede rester av fiskegarnskavl av næver. Tilhører
lappisk fortid. F. ved Assebakte, Karasjok, 2 mil ovenfor
kirkestedet lige ved elven (136). T. M. A. 1903, p. 12.

7. Klokkelod av klebersten, f. paa øksnes prestegaard. Kristelig
tid (151). T. M. A. 1903, p. 14.

8. En sten, formet nogenlunde som et lod, 5,7 cm. .høi, maaske
en synkesten (167). F. i en haug paa Haarvik i Lødingen.
Tilhører enten yngre jernalder eller kristelig tidsalder. T. M. A.
1903, p. 16.

9. Kljaasten eller synkesten, flad, langagtig, hullet oppe ved den
ene ende, og fra dette rundt spidsen en fure til at lægge
snoren i. F. i en haug paa Haarvik i Lødingen. Tilhører
enten yngre jernalder eller kristelig tidsalder (171). T. M. A.
1903, p. 16.

10. Fiskekrog av ben, f. i Vadsø havn. Lappisk oldtid (187).
T. M. A. 1903, p. 18.

11. Anker av jern, formen noget forskjellig fra det nu brugelige.
Ankerets stang 0,86 m. lang, er en flad jernstang, og kløerne,
der danner en sammenhængende, ikke synderlig sterk krum-
ning, 0,69 m. lang, er ogsaa flade og ender i et fladt, ovalt

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 53

spidst blad uden hage. Det er f. under en helle, 20 m. over
havet paa Kovholmen i Alten. Under hellen fandtes ogsaa
spor av træ, muligens av ankerstokken. Paa samme holme
er for 70 aar siden ogsaa fundet et anker. Kristelig tid (189).
T. M. A. 1903, p. 18.

12. Fiskekrog av jern, 20,5 cm. lang med stor agnor. Stangens
øverste ende ombøiet til en ring til at fæste snoren i. F.

(195). T. M. A. 1903, p. 19.

13. Kugle av brændt ler, egformet og gjennemboret. Trondenes
prestegaard. Ældre jernalder (205). T. M. A. 1903, p. 20.

14. Synkesten eller klokkelod, 25 cm. lang, f. Vs rn- under jor-
den paa Hungeren i Tromsøsundet. Kristelig tidsalder (228).
T. M. A. 1903, p. 23.

15. Sænkesten. Almindelig rund fjæresten med indhuggen rand
til snøret. F. i jorden paa Dyrøkløven, Tranø (272).
T. M. A. 1903, p. 29.

16. Sænkesten av hvid marmor med firesidet tversnit, avrundede
hjørner og tilspidsede ender. Længden 26 cm. Ca. 2,5 cm.
fra midten er der boret hul gjennem den; fra dette er fure
udhugget om nærmeste spids for snøret. F. paa et skjær
utenfor Andenes (292). T. M. A. 1903, p. 32.

17. Garnsten eller vævtyngde av klebersten, flad, 14,5 cm. lang,
11,5 cm. bred. F. i en gammel tomt paa Rensa, Ibestad (294).
T. M. A. 1903, p. 32.

18. Garnsten eller vævtyngde av glimmerskifer, flad og noget
noget større end foregaaende. F. i en gammel tomt paa
Rensa, Ibestad (295). T. M. A. 1903, p. 32.

19. Sænkesten av klebersten, 17 cm. lang med hul igjennem
6 cm. nedenfor den spidse ende, om hvilken der gaar en flat-
bundet fure for snøret. F. ved oprydning av en gammetomt
paa Nedre Harstad, Trondenes. Kristelig tidsalder (356).
T. M. A. 1903, p. 41.

20. Sænkesten, rund med indhuggen rand om. F. i jorden paa
Hals, Tranø (380). T. M. A. 1903, p. 44.

21. Sænkesten, lig f. nr., men noget smalere. F. i jorden paa
Hals, Tranø (381). T. M. A. 1903, p. 44.

54 o. NORDGAARD. [1908

22. Garnsten eller vævtyngde, gjennemboret. F. paa Store- Vinje,
Dyrø, i en gammel tomt. Kristelig tidsalder (410). T. M. A.
1903, p. 50.

23. Sænkesten, 22 cm. lang, 65 cm. bred og tyk. Foroven og
forneden avrundet, tversnittet uregelret rundt; fure rundt ste-
nen. Egøen, Lenvik (413). T. Al. A. 1903, p. 50.

24. Gjennemboret kugle av brændt ler. Skal efter finderens utsagn
høre til samme fund som nr. 38 a-b. Harstad, Trendenes.
Ældre jernalder (438). T. M. A. 1903, p. 53.

25. Sænkesten. F. paa Engenes i Hillesø, 16 cm. under jord-
skorpen (534). T. M. A. 1903, p. 60.

26. Sænkesten av hvid marmor; den er 21 cm. lang, tilspidset i
den ene ende, but i den anden; igjennem den er et rundt hul,
og fra hullet op mot den spidse ende er der paa begge sider
udmeislet en fure til snoren. F. under sammenlagte stene
nær stranden paa Nordskot, Stegen (550). T. M. A. 1903, p. 61.

27. Tre angler av forskjellig størrelse; anglernes øverste leg er
ombøiet til en ring, hvori snoren har været fæstet. F. paa
Harstad i Trondenes 1 fot under jorden sammen med en
mængde ben av hval og kreaturer. Der kan muligens tidligere
ha været hustomt. Tilhører formentlig middelalderen (570).
T. M. A. 1903, p. 63.

28. Sænkesten av klebersten, 35 cm. lang og temmelig tyk i den
ene ende (589).

29. Flat klebersten med 2 huller igjennem, muligens en kljaasten
(590). T. M. A. 1903, p. 64. Nr. 589, 590 er f. paa samme
sted og under de samme omstændigheder som nr. 570.

30. Tre langagtige kleberstene, de to lange med rundagtigt tver-
snit; den tredje er spids i den ene ende, tyk i den anden,
har nogen lighed med et fuglehoved. Igjennem den tykke
del gaar et rundt hul, hvorfra furer er udmeislede til begge
sider (632). F. i en jordbanke ved gravning til et hus. Rab-
ben (Klak), Hadsel. Yngre jernalder. T. M. A. 1903, p. 69.

31. Angel, hvis leg (stilk) ender i en ring til at fæste snoren i. F.i
en jordbanke ved gravning til grundmuren av et hus. Rabben
(Klak) Hadsel. Yngre jernalder (639). T. M. A. 1903, p. 70.

No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 55

32. Rund sten med udhuggen rand rundtom (sænkesten). F. i en
stenhaug under tre store stenheller paa Aase, Dverberg. Yngre
jernalder (693). T. M. A. 1903, p. 76.

33. Raat udhulet og tilhuggen gjenstand av træ (øsekar?). For-
kullet i enden. F. i en torvmyr paa Reine i Vestlofoten (696).
T. M. A. 1903, p. 77.

34. Aare av furutræ, f. i lerlaget under en torvmyr, som er 81 cm.
dyb; myren har sandsynligvis i ældre tider været et tjern.
paa Sneisen, Lødingen (709). T. M. A. 1903, p. 78.

35. 8 sænkestene, dels med, dels uden hul igjennem. F. ved
kjeldergravning paa en gammetomt, Vardø (711). T. M. A.
1903, p. 78.

36. Endel angler av ældre form. F. ved kjeldergravning paa en
gammetomt, Vardø, paa samme sted som nr. 711. Tilhører
vistnok middelalderen eller nyere tid (712). T. M. A. 1903, p. 78.

37. Fiskekrog av jern; dens leg er bøiet til en rund hempe, hvori
snoren har været fæstet. Jordfund fra Ramberg, Flakstad (777).
T. M. A. 1903, p. 85.

38. Rund sten, glat og fiattrykt paa siderne, muligens en sænke-
sten. F. i gravhaug sammen med menneskeskelet paa Fiatset,
Hadsel. Yngre jernalder (814). T. M. A. 1903, p. 90.

39. Sænkesten av klebersten med hul igjennem og udhugning for
snoren. F. i jorden paa Varmedal, Trondenes (837). T. M. A.
1903, p. 94.

40. Sænkesten av gneis med isprengt glimmerskifer, med hul igjen-
nem og grund udmeisling for snoren, 25 cm. lang. F. i gamle
hustomter paa Finkirken, Tromsøsundet pgd. (845). T. M. A.
1903, p. 95.

41. Angel av jern med leggens ende bøiet til en ring, hvori snoren
har været fæstet. F. i jorden paa Sørøen i Finmarken (854),
T. M. A. 1903, p. 96.

42. Kjeip av enertræ. F. i en torvmyr 1,5 m. under overflaten
paa Stanglandseidet, Tranø pgd. (957). T. M. A. 1903, p. 107.

43. Sænkesten av kleber, 25 cm. lang, rundt tversnit og hul i
den ene ende til snøret. F. 1,5 m. under overflaten av stran-

56 o. NORDGAARD. [1908

den ved murerarbejdet til en brygge paa Andenes (1108).
T. M. A. 1903, p. 127).

44. Liden sænkesten av kleber med hul i begge ender og med en
korsformet indskjæring paa den ene side, 12 cm. lang (1114).

45. Sænkesten av glimmerskifer med hul og indhuggen fure for
snoren, 26 cm. lang (1115). 1114, 1115 er f. i jorden paa
gaarden Blokken i Sortland. Yngre jernalder. T. M. A. 1903,
p. 128.

46. Stor kugle av brændt ler. Ukjendt findested. Ældre jern-
alder (1300). T. M. A. 1903, p. 154.

47. Angel av jern med den øverste ende av leggen ringbøiet, f. i
jorden paa Sandvik i Maines s., Vesteraalen (1302). T. M. A.
1903, p. 154.

48. Sænkesten med indhuggen fure rundtom. F. i en gravhaug
sammen med menneskeben paa Hov i Gimsø (1316). T. M. A.
1903, p. 155.

49. Pilespids av ben, særegen form; dens ene side er egformet
med 5 smaa mothager i en gruppe og 4 lignende i en anden.
Den er 12 cm. lang, 1 cm. bred. F. i en gravhaug paa gaar-
den Vang i Lenvik. Tilhører formentlig yngre jernalder. Kan
muligens ha været anvendt til lystring efter fisk (1331).
T. M. A. 1903, p. 157.

50. Angel av gammeldags form. Partiet ved agnhagen er rundt,
leggen ret; fra leggens ende utgaar en angen leg, der danner
en ret vinkel med den. Hvor begge forener sig med hinanden
er der paastøbt et stykke bly. F. i en jordhaug paa Lebesby
i Finmarken og tilhører nyere tid. Saavidt vides, var de slags
angler i bruk indtil for et hundrede aar siden (1381). T. M. A.
1903, p. 164.

51. Sænkesten av kleber. F. i jorden under et hus i Tromsø og
tilhører formentlig nyere tid (1392). T. M. A. 1903, p. 165.

52. Sænkesten av kleber. F. i jorden under et hus i Tromsø og
tilhører middelalderen eller nyere tid (1387). T. M. A. 1904,
p. 230.

53. Fire dels runde, dels ovale stene; de to har indhugget en fure
til snor., som har gaaet rundt stenen. Har formentlig været

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 57

brukt som sænkestene paa fiskesnører. F. i jorden paa Lok-
øen i Bø (1568). T. M. A. 1904, p. 256.
54 Stor sænkesten til et fiskesnøre, nned indhuggen fure rundt
stenen, 13 cm. lang, 11 cm. bred (1627).

55. Sænkesten til fiskesnøre, likeledes med indhuggen fure rundtom,
9 cm. lang, 7 cm. bred (1628). 1627 og 1628 er f. i grav-
haug fra yngre jernalder paa gaarden øisund i Melø herred.
T. M. A. 1905, p. 84.

56. Stor sænkesten av haard stenart med 2 indhuggede furer rundt
stenen og en lignende om dens halve længde til at lægge
snoren i. F. paa Hamre indre (Mellemjorden), Karlsø pgd.,
Helgø s. (1658). Ab. 1906, p. 371.

57. Aare av træ, 1,20 m. lang, derav er bladet 44 cm. og har
avlang form med tvert avskaaret ende. Den er f. paa bunden
av en torvmyr, ca. 2 meter under jordskorpen, og maa til-
høre et meget fjerntliggende tidsrum, naar myren, som den-
gang vel maa ha været et tjern, er vokset saaledes som her
er tilfældet. Den er f. paa Andenes 1906.

Tillæg. I B. M. (se p. 28) findes foruten de foran opførte
ogsaa følgende saker, som falder indenfor denne avhandlings
ramme:

1. En rullesten (8,4 X 5,7 X 4 cm.) med omgaaende længdefure
og tverfure. F. i Norge, men uvist paa hvilket sted (185).

2. Et cylindrisk søkk av klebersten, 19,5 cm. 1. Den nedre ende,
som er noget avrundet, har en diameter av 5,^ cm. Den øvre
ende er tilspidset med et gjennemgaaende hul 5,4 cm. nedenfor
spidsen. Fra hullet gaar en fure over spidsen. Ukjendt finde-
sted i Norge (188).

3. Rullesten med fure. F. paa Onarheim, Tysnes, Søndhord-
land (3016).

4. Rullesten med fure. F. paa Skodje, Søndmør, gravhaug? (4001).

5. Søkk av klebersten (5,5 X 6,i X 3 cm.) med et hul i hver
ende efter midtlinjen. F. paa Ytre Eide, Stryn, Nordfjord.

58 o. NORDGAARD. [1908

Ved katalogiseringen overset og regnet blandt kljaastene
(5804 d) (1903:59). B. M. A. 1903, nr. 14, s. 17.

6. Søkk av kleber (12 cm. 1., 5,3 cm. b.) med et hul ved hver
ende. Hullene ligger ikke efter midtlinjen men ved den tyn-
deste av sidekanterne. F. paa Lj^gren, Lindaas, Nordhordl.,
i vikinggrav, hvori ellers fandtes armbøile av bronce, vævske
av jern, 2 snellehjul av kleber, 8 kljaastene og 1 klinknagle
(6185).

Endvidere findes i B. M.:

7. Et avlangt, krumt søkk av klebersten med et hul i hver ende.
L. 24 cm. F. paa Almenningen, Rugsund sg., Daviken pgd..
Nordfjord.

8. En rullesten (10,9 X 7,5 X 5,6 cm.) med omgaaende længde-
fure og omgaaende tverfure. Er muligens kommet fra det
Trondhjemske.

9. Stort pæreformet søkk av klebersten, mrk. „juni 1893", men
ellers uten oplysning. Sikkert fra Vestlandet.

10. Togrenet blysøkk, antagelig fra vikingtiden.

11. Stensøkk (13,5 cm. 1), den ene ende krummet, og med længde-
fure paa den ene side, samt en tverfure ved hver ende.

12. En angel (vistnok av renshorn) fra Kjelmesø. L. 7 cm. Lig-
ner nr. 29 i Rygh, Sur le groupe arctique de Tage de la pierre
polie en Norvvége. Congrés international d'antropologie et
d'archeologie. Stockholm, 1874.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 59

Forhistorisk fiskeri i Norge.

I en overordentlig velskreven og indholdsrig artikel ^) gjør pro-
fessor Oscar Montelius paa bare 7 oktavsider rede for hoved-
trækkene i den skandinaviske halvøs kulturutvikling siden sten-
alderen. Den fremragende forfatter hævder sin tidligere fremførte
opfatning, at der er ingen grund til at anta en ny indvandring ved
den 3'ngre stenalders begyndelse, og da den yngre stenalder slutter
i begyndelsen av det 2. aartusen før KRISTUS og maa ha varet
i mindst 2 aartusener, følger herav, at Norden har havt en ger-
mansk befolkning i mindst 6000 aar. Professoren tilføier, at dette
resultat gjelder saavel Norge som Sverige.

Ved samfærsel med sydligere lande kom Norden under ind-
virkning av de nye kulturfremskridt. Guld og kobber blev saa-
ledes kjendt mer end 2000 aar før vor tidsregnings begyndelse,
og bruken av bronce var almindelig i Norden i den første halvdel
av det 2. aartusen f. Kr. Ved midten af det sidste aartusen f.
Kr. var jernet almindelig benyttet paa halvøen, og paa denne tid
gjorde de nordiske folk ogsaa bekjendtskap med sølv og glas.
I de første aarhundreder efter Kristi fødsel bragte en livlig berø-
ring med den romerske kultur mange nye impulser. Saaledes
begyndte nordboerne kort efter vor tidsregnings begyndelse efter
romerske forbilleder at utføre vakre guldarbeider i filegran. Og
fra romerne fik vi ukedagenes navne og bokstavskriften. Et par
hundrede aar efter Kr. fandt en begavet germaner paa at gi de
latinske bokstaver en saadan form, at de med lethed kunde skjæres
i træ. Derved fremkom runerne, vor ældste bokstavskrift.

1) Samtiden, 1901, p. 6—13.

60 o. NORDGAARD. [1908

Da i det følgende begreberne broncealder, ældre og yngre
jernalder oftere blir nævnt, anføres her for disse perioder den tids-
utmaaling, som i almindelighed nu opretholdes av oldgranskerne.
Yngre nordisk stenalder — ca. 1700 f. Kr.

Broncealderen (1700—500 f. Kr.,.
Ældre jernalder (500 f. Kr. — 800 e. Kr.).
Yngre jernalder (800— ca. 1050).

I den ældre jernalder kaldes tiden fra Kristi fødsel til aar
400 for den romerske jernalder, 400—800 for folkevandringstiden.

Efter denne korte oversigt blir der da tid til at komme ind
paa emnet om stenalderens fiskeri i Norge.

Stenalderen. Det er først i de allersidste aar, at der i
vort land er paavist levninger fra den ældre nordiske stenalder.
I 1905 lykkedes det prof. Brøgger at sandsynliggjøre samtidig-
heden av de saakaldte Nøstvetbopladser paa østlandet med de
danske kjøkkenmøddinger. Allerede i aaret 1900 beskrev konser-
vator T. Helliesen en avfaldsdynge fra Kvernevik i Randeberg
sogn, Hetlands pgd., Jæderen, og henførte denne til den ældre
stenalder*). Foruten kulrester, en simpel pilespids og spaltere av
flint fandtes ben av torsk (Oadus callarias), svartbag (Larus mari-
nus), lomvi (Uria troile), geirfugl (Alca impenriis), tamhund (Ca-
nis familiaris), oter (Lidra vulgaris), graasæl (Haliclioerus gry-
pus), kronhjort (Cerviis elaphus) og menneske (Homo sapiens),
samt skaller av østers (Ostrea edulis), hjertemusling (Cardium edule),
albuskjæl (Patella vulgata) og strandsnegl (Littorina Uttorea).
Endskjønt der paa avfaldsdyngen ved Kvernvik ikke fandtes red-
skaper, som kunde gi synderlig oplysning om beboernes levevis,
vidnede de organiske rester om et folk, der ernærede sig som jæ-
gere, fiskere og skjælætere. Heller ikke fra Nøstvetbopladserne
har man noget fund av fiskeredskaper. Fundet i 1907 paa Viste
i samme prestegjeld som Kvernvik er derfor av den største interesse,
baade for sit store indhold av dyreben og for det forholdsvis be-
tydelige antal av redskaper, som det bragte for dagen. En fore-
løbig beskrivelse av Vistefundet er leveret av A. W. Brøgger i

1) S. M. Aarsb. 1900, p. 57—60, 96.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE. 61

Naturen, 1908, p. 97 f. De nedenstaaende oplysninger er hentet
fra denne kilde. Av dyrelevninger i Vistesundet paaviste HERLUF
Winge 17 pattedyr, hvoriblandt vildsvin (Sus scrofa ferus) og
ilder (Mustela putorius), begge ny for Norge, samt 28 fugle- og
8 fiskearter. Vistedyngens fiske var følgende : berggylte (Lahrus
herggylta), blaastaal (Labrus mixtus), torsk (Gaclus callarias),
hyse (Gadus æglefiniis), lyr (Oadus poUachiiis), brosme (Brosmius
hrosme), lange (Molva sp.) og havaal (Conger vulgaris).

Denne liste er ikke lidet oplysende. Til fangst av saadanne
dybvandsfiske som brosme og lange behøves der ganske gode
greier. Og heldigvis kan Vistefundet ogsaa gi endel oplysninger
om de anvendte fiskeredskaper. A. W. Brøgger oplyser, at der
ialt fandtes 10 stykker angler, hvorav 3 eksemplarer av ben av-
bildes^) I beskrivelsen sis bl. a.: „De (anglerne) representerer
alle en gammel form, med en lang gren, hvori der er indskaaret
hak til fastbinding av snøret, og en kort gren uten mothake. De
hele stykker viser forskjellige varianter av denne hovedform, ar-
beidet av en rørknokkel, i almindelighed av elg eller hjort, og i
sit endelige utseende glattet til slig, at de nu har en meget smuk,
blankpoleret overflate. De
største kroker er to stykker
paa 7 cm. længde, som vel
har været brugt ved dyb-
vandsfiske paa torsk og
hyse, og der er smaa kro-
ker paa 2 og 3 cm. længde".
Paa fig. 21 gjengis 3 angler
fra Vistehulen efter et foto-
grafi, som jeg har faat av
konservator T. Helliesen.
Av en eller anden grund er

den ene efterladt i halvfer- Fig. 21. Benangler fra Vistehulen. s. M.
dig stand, muligens fordi

angelmakeren fandt, at med det foreliggende emne blev fanggrenen
for kort. Sammenlignes anglerne fra Vistefundet med de kjendte

1) Naturen, 1908, p. 106.

62 o. NORDGAARD. [1908

ældre stenaldersangler fra Danmark, maa de vel sis at representere
en fælles type, endskjønt fastgjøringen av snøret er forskjellig
(se fig. 18).

Foruten de nævnte angler fandtes ogsaa i Vistehulen et brud-
stykke av en benharpun, som sandsynligvis har siddet paa et
tiskespyd eller en lyster.

Allerede for flere aar siden paaviste P. A. ØYEN,^) at avfalds-
dyngerne fra Kvernvik og Kregemyr paa Tungeneshalvøen laa like
over tapestidens strandlinje. Om Vistebopladsen sir A. W. Brøgger,
at dens laveste punkt ligger ca. 17 m. o. h., medens tapestidens
strandlinje paa dette sted befinder sig i en høide av 13,4 m., og
ved en kombineret arkeologisk-geologisk-zoologisk undersøkelse
kommer nævnte forfatter til det resultat, at Vistefundet ogsaa til-
hører tapestiden, hvilket svarer til det øvre stadium av ældre nordisk
stenalder eller kjøkkenmøddingernes tid. Til denne tid hører mu-
ligens ogsaa avfaldsdyngen paa Stenkjær ved bunden av Trond-
hjemsfjorden. I en nylig utkommen avhandling") har jeg søkt at
vise, at nævnte avfaldsdynge likeledes befinder sig paa tapestidens
strandlinje, og at de organiske rester fra bopladsen henviser den
til denne tid. Skulde dette vise sig at være helt paalideligt, har
der saaledes ogsaa været en ældre stenalders bebyggelse ved Sten-
kjær. Hvorom alting er, fremgaar det ialfald, at de gamle sten-
alders Stenkjær bygger har ernæret sig ved skjæltaking, jagt og
fiskeri. Et minde om dette folks fiskeri er et skiferstykke med
fure efter midten (Th. M. 1102, fundbeskrivelse p. 33). — Ved
fremtidige undersøkeiser vil det ganske vist bli avgjort, om der er
flere av bopladserne med den saakaldte skiferkultur, som kan hen-
føres til den ældre del av stenalderen. Indtil videre faar man nøie
sig med at regne den til stenalderen i sin almindelighed. Det er
heller ikke utelukket, at man i det nordlige Norge vedblev at bruke
kniver og spidser av skifer en god stund, efterat broncen hadde
gjort sit indtog i den sydlige del av landet. I Trøndelagen i for-

1) Tapes-niveauet paa Jæderen undersekt sommeren 1900. Videnskabsselsk.

Skr. I. Mat. Nat. Kl. 1903, Nr. 7.
-) Bidrag til faunaens historie i Trondhjemsfjorden. VSS. 1907, nr. 1 , p. 19.

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

63

historisk tid"^) omtaler K. Rygh en boplads paa Laukvik i Aure
pgd. paa Nordmøre, hvor der er fundet en hel del flintsaker og som
saaledes adskiller sig fra bopladsen ved Stenkjær, hvis redskaper
var gjort av skifer, horn eller ben. Beliggenheden av Laukvik-
bopladsen er saadan, at beboerne hadde let adgang til at skaffe
sig næring baade fra sjøen og det ferske vand^). Ifølge K. Rygh
findes den nordligste boplads med flintredskaper og flintavfald av
nogen betydning paa gaarden Uran i Fiatanger (ved Bølefjorden).
Hverken paa Laukvik eller Uran er der fundet fiskeredskaper, men
bopladsernes beliggenhed er saadan, at fiskeri utvilsomt har været
en vigtig næringsvei for beboerne.

Lidt længere inde ^i

i Bølefjorden ligger gaar-
dene Bøleseter og Bøle-
strand, hvorfra der i
Th. M. findes betyde-
lige fund av skifersaker.
Derved indordnes de i
den gruppe, som man
har kaldt den ark-
tiske. Om beboerne
paa de arktiske bo-
pladser var nordmæn-
denes eller finnernes
(lappernes) forfædre er
endnu ikke bragt helt
paa det rene, men
sikkert er det ialfald,
at det var et folk
av jægere og fiskere.
Meget almindelig fra
findestederne for skifer-
saker er rullestene med
en omgaaende fure efter længden. Disse synes at representere det

Fig. 22. Norske rullestenssøkk med indhugne furer, Va-

1 Festskrift ved Trondhjems 900 aars jubileum 1897
-) Se RYGH, 1. c, p. 7.

54 o. NORDGAARD. [1908

typiske snøresokk for den arktiske stenalder. Paa fig. 22 findes
etpar av disse.

Hvis man orienterer fiskestenene saaledes, at den største
dimension (længden) stilles vertikalt og med bredsiden vendt mot
beskueren, kan man for kortheds skyld kalde en fure over
bredsiderne for en medianfure, og over smalsiderne for en lateral
fure. Paa fig. 22 er a og d stillet med bredsiderne mot beskueren,
b og c derimot med fremadvendte smalsider.
a er fra Dyrøkløen, Tranø (T. M. 272), 10 X 9 X 6 cm., grani-

tisk, regelmæssig rullesten med en 2 cm. bred helt omgaaende

medianfure. Vistnok arktisk stenalder,
b er fra Røsaasen, Ankenes (Th. M. 7026), 7 X 6,2 X 5,2 cm.,

regelmæssig rullesten med helt omgaaende lateral fure, 1 cm.

bred og mediane gruber. Danner saaledes etslags kombination

mellem søkk og haandsten.
■c er fra Ofstad i Børsen (Th. M. 4610), rullesten med tverfure

og helt omgaaende lateral fure. Furernes bredde ca. 1 mm.

Den ene bredside er temmelig flat, medens den anden er sterkt

hvælvet. Stenen er saaledes ikke symmetrisk i forhold til et

lateralplan. Dimensioner: 10 X 6,8 X 5,7 cm.
d er fra Bøleseter i Fiatanger (Th. M. 4314), en regelmæssig
rullesten (11,2 X 9 X 6,6 cm.) med en 1,5 cm. bred helt om-
gaaende medianfure. Av formen a og d er der fundet en hel del
eksemplarer paa bopladse fra den arktiske stenalder, og man maa
anta, at de fremstiller typen paa den tilsvarende tids snøresøkk.
I regelen er der ikke stor forskjel paa dimensionerne, men
undertiden kan længden være betydelig større end tykkelsen. Dette
er saaledes tilfeldet med en fiskesten fra Kineb i Lensviken (Th.
M. 6127), den har følgende dimensioner: 15,5 X 6,5 X 5,8 cm.
Den helt omgaaende, mediane fure er 1,5 cm. bred.

Som allerede nævnt har 22 b en lateral indfuring med mediane
gruber. I Bergens museum findes en lignende sten (B. M. 3722)
fra Søvde i Søndmør. Denne er ogsaa en almindelig rullesten
(8X7X5 cm.) med med helt omgaaende lateral fure, ca. 1 cm.
bred, og med median planslibning i en diameter av ca. 4 cm.
Dette synes likeledes at ant3'de en kombination mellem haandsten

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE. 65

Og søkk. En lignende lateral indfuring har en rullesten fra Lok,
Herod, Lister (B. M. 1906 : 89). Den er av granit og har en stør-
relse 10,5 X 9,0 X 6,5 cm. med en 1,5 cm. bred lateral fure, og
med retvinklet krydsende korte furer for enderne. Søkket fra Lister
kan ikke med sikkerhed regnes til stenalderen, da fundomstændig-
hederne intet fingerpek gir, men det er ikke usandsynligt, at det
blir at sætte i klasse med den arktiske stenalders snøresøkk.
P^oruten fiskestene med lateral og median indfuring forekommer
der ogsaa typer med begge i forening. Saaledes har man en rulle-
sten, f. paa Halsen, Gjetestranden, Børsen (Th. M. 3760) med
1 cm. bred lateralfure og en medianfure, hvis bredde er 1,3 cm.
Dimensioner: 11,3 X 10,3 X 6 cm. Stenen er ikke funden under
saadanne omstændigheder, at den med sikkerhed kan regnes til
stenalderen, men furernes forhold synes at peke i den retning.

Sandsynligheden av en stenalders datering blir endnu større
for en lignende fiskesten fra Røsaasen i Ankenes, hvor der er
paatruffet en stenalders boplads. Denne rullesten er 8 X 7 X 5
cm. med en medianfure og lateralfure, som er ca. 1 cm. bred.

Den samme indfuring har likeledes en vakker rullesten fra
Onarheim, Tysnes, Søndhordland (B. M. 3016). Dimensioner:
10 X 9 X 8 cm. Baade medianfuren og lateralfuren er smalere
end paa nogen av de foran nævnte, idet bredden kun er 8 mm.
Det er neppe noget til hinder for, at ogsaa denne kan tilhøre sten-
alderen, men sikkert kan den foreløbig ikke dateres. 1 Bergens
museum findes ogsaa nogle andre fiskestene, som muligens kan
tilhøre stenalderen. Saaledes en rullesten (uten nr., mrk. : Det
Trondhjemske(?)). Dimensioner: 11 X " X 5,6 cm., med lateral
omgaaende fure og tverfurer kun paa siderne. B. M. 185 (8,5 X
5,7 X 4,2 cm.), er en rullesten med helt omgaaende medianfure
og tverfure. Stenen fra Steinsvik, Volden, Søndmør (B. \l. 5505),
har dimensioner 15,5 X 8 X 6 cm. og er forsynet med en bred
omgaaende medianfure og tverfure. Noget avvikende er en sten
fra Kvie, Nærbø, Jæderen (B. M. 4885). Den øvre del av stenen
mangler, bredden er 9 cm. og tykkelsen 8 cm. Der er en helt
omgaaende tverfure og en halvt omgaaende medianfure. Sandsyn-

66

o. NORDGAARD.

[1908

ligvis er den en fiskesten, men om den tilhører stenalderen kan
for tiden ikke med sikkerhed avgjøres.

Den største del av rullestenssøkkene med en enkelt omgaaende
fure er funden paa bopladserne i Trondhjems stift, f. eks. paa
Harsvik og Løvvik i Bjørnør, Horstad, Bølestrand og Bøleseter i
Fiatanger, men de forekommer hist og her baade nordenfor og
søndenfor; stenen fra Dyrøkløven, Tranø, hører saaledes til denne
type (fig. 22 a). Sandsynligvis ogsaa den nylig omtalte sten fra
Lok, Herod, Lister.

Hverken i de trondhjemske eller i Nordlands og Tromsø amter
er der paa bopladsene fra den arktiske stenalder fundet andre utvil-
somme fiskeredskaper end søkk. Men det tør vel være sikkert,

Fig. 23. Teksdalskniven.

at baade skiferpile og skiferknive delvis har været benyttet i fiskeriets
tjeneste. Et vink herom faar man ogsaa ved at betragte den
interessante skiferkniv fra Teksdal i Aaf jorden,^) S. Trondhjems
amt (se fig. 23).

Teksdalskniven er ifølge Rygh 15,5 cm. lang og paa det bre-
deste omtrent 5 cm. De paa begge sider indridsede figurer maa
vistnok betegne fiske. Det er saaledes meget sandsynligt, at

1) Fundbeskrivelse p. 35. Se ogsaa K. RYGH, Spidser og knive av skifer.
VSS. 1902, nr. 3, p. 38.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 67

Teksdalskniven har været benyttet under tilberedelsen av fisk, og
følgelig kan kaldes en fiskekniv fra den arktiske stenalder. Til
sammenligning hitsættes efter Rau billedet av en fiskekniv, benyttet
av eskimoer paa Alaska. Ved hjelp av et baand av hvalben, som
gaar gjennem et hul i knivens over-
kant, fastholdes den til et halvmaane-
formet træskaft (fig. 24).

Figurerne paa Teksdalskniven er
av betydelig interesse, fordi de min-
der om den paleolitiske dyrefremstil- r- oi tr- i i ■ f 4i i

^ -^ Fig. 24. Fiskekniv av sten, Alaska,

ling i Frankrig (se fig. 1 og 2). 19. aarh., Ve-

I denne forbindelse vil jeg ogsaa
ta med en fisketegning, som forekommer paa en fjeldvæg ved
Glomen i Nordland^). Den fisk, som her er fremstillet, mener man
er kveite (Hippoglossus hippoglossus, LiN.). Sammen med den
staar omrids av ren, elg og bjørn. Disse nordlandske hellerist-
ninger kan ikke sættes til et senere kulturstadium end bronce-
alderen, men det tør være muligt, de er ældre og saaledes i virkelig-
heden tilhører stenalderen, I ethvert fald er det det ældste minde
om kveitefiske i Nordland. Og om figurerne paa Teksdalskniven
kan sikkerlig sis, at de hører
til de ældste billedfremstillinger
paa den skandinaviske halvø
og utvilsomt er de første kjendte
fiskelegninger paa norsk grund.

Hvorvidt det folk, som Fig- 25. Helleristning av fisk fra Glomen,
har efterladt skifersakerne paa

stenaldersbopladser var finner (lapper) eller de nuværende nord-
mænds forfædre er ikke bragt helt paa det rene. I sin behandling
av den arktiske stenalders „Spidser og knive" sir K. Rygh^) bl. a. :
„Det synes mig fra etnografisk synspunkt intet at være til hinder
for at anta, at bopladserne i Bjørnør og Fiatanger kan være lev-
ninger fra lapper, og at det samme kan gjelde avfaldsdyngen ved

^) Se A, HELLAND, Helleristninger ved Glomen i Mele Herred i nordre Helge-
land. VSS. 1900, nr. 8.
2) VSS. 1902, nr. 3, p. 62.

68 O- NORDGAARD. [1908

Stenkjær". Denne antagelse nærmer sig til vished for fundene fra
Kjelmesø '), Mortensnes og nordsiden av Varangerfjorden. Paa
sidstnævnte sted fandtes nemlig grave, og de saaledes erholdte
kranier er undersøkt bl. a. av C. F. LARSEN, som skriver, at av
14 undersøkte kranier kunde „8 med nogenlunde sikkerhed antas
at være lapkranier, medens 6 er mere usikre, kanske blandings-
former, kanske varianter".^) Det blir saaledes overveiende sand-
synligt, at Varangergravene og Kjelmesøbopladsen er minder efter
finnerne (lapperne), og endskjønt jeg ikke kan ha nogen begrundet
mening om den arkeologiske overensstemmelse mellem Varanger-
fundene og oldsakerne fra bopladsene paa Stenkjær, i Bjørnør,
Fiatanger, etc, synes det ialfald være sikkert, at samtlige efter-
ladenskaper bærer bud om et jæger- og fiskerfolk. Der er vistnok
endnu ikke ved Varangerfjorden fundet nogen av de karakteristiske
rullestene med bred omgaaende fure efter længden, hvilke stene
synes at være det typiske snøresøkk^) for den arktiske stenalders
fiskere, men disse av naturen formede stene er ogsaa ved Varanger-
fjorden funden i en anden anvendelse, som man har mange side-
stykker til paa sydligere bopladser.*) Paa stenalderbopladsen paa
Holeheien (Jæderen) fandtes ifølge GusTAFSON^) „6 ovale eller no-
get kantede rullestene av hvit kvartsit, der som de tydelige merker
viser har været benyttede som slagstene". Disse slagstene har
ogsaa sin interesse i forbindelse med fiskeriet, da de muligens har
været benyttet til at knuse agnskjæl. Den simpleste type av disse
er en almindelig rullesten uten nogensomhelst indfuring eller ind-
boring, men hvor slagmerker vidner om anvendelsen. En anden
form er forsynet med en grund indboring paa hver av bredsiderne;

1) O. RYGH, Sur le groupe arctique de l'åge de la pierre polie en Norvége.
Compte rendu du congrés internat, d'anthropologie et d'archeologie pré-
historique. Stockholm, 1874, Tome I. p. 180.

2) Nordlandsbefolkningen. Skr. Vid. Selsk. Kristiania, 1905. Mat. Nat. Kl.,
nr. 2, s. 32 (note),

3) Paa mere indelukkede steder som f. eks. Stenkjær, hvor bølgeslaget ikke
er effektivt nok til en avslipning av rullestene, kan man heller ikke paa
bopladserne i almindelighed vente at finde rullestens snøresøkk.

■*) Paa Mortensnes er fundet en rullesten med indhugget fure i begge ender.

hvorved tilkjendegis dens anvendelse som fiskesten (U. O. 8686).
5) Ab. 1898, p, 142 samt B. M. A. 1899, nr. 1.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 69

de derved fremkomne gruber tjener til støtte for tommelfingeren
paa den ene side og peke- eller langfingeren paa den anden. Paa
atter andre er der en bred og forholdsvis dyp omgaaende tverfure
(se R. 45), som sandsynligvis tjente til fastgjøring av et skaft,
hvorved redskapet fik utseende av en kølle eller en hammer.
Denne sidstnævnte form kunde man komme til at opfatte som
garnsøkk, men den vil vel i regelen kunne adskilles fra saadanne
ved sin dypere og bredere indfuring. Der findes ogsaa forskjellige
kombinationer av de her omtalte former. Saaledes beskriver
O. Rygh^) en „sten av en flad oval form, aabenbart tildannet av
naturen, men forsynet med en indsleben fure tversover paa midten
og desuden paa begge fladsider med en liden indsleben fordypning
paa hver side av furen, 12,6 cm. 1., 6,7 cm. br. F. paa Aasen i
Sandøkedal pgd., Bratsberg amt (U. O. 7594)". Fig. 22 b frem-
stiller en rullesten fra Røsaasen, Ankenes. Her er gruber paa
hver av bredsiderne og en omgaaende fure efter længden, hvorved
der antydes en kombination av haandsten og snøresøkk.

Saadanne slagstene er fundne paa flere av de vestlandske
stenalders bopladser, saaledes f. eks. paa Vespestad i Bømmel sg.,
Finnaas pgd.. Søndre Bergenhus amt 2). O. Rygh^) beskriver „en
hammer av sten av formen R. 45, 7 cm. 1. med en 2,5 cm. bred
tversovergaaende fure. F. paa Midttømme i Horg, Størens pgd.,
S. Trondhjems amt (U. O. 4632). " Likeledes omtaler O. NICOLAISSEN*)
„en oval sten, 6 cm. X 5 cm. X 3 cm. med halvrunde sideflater,
der paa begge sider har en rund indboring, som ikke er fuldført.
F. paa Tennevik i Trondenes. Arktisk stenalder. (T. M. 851)".
En stenhammer av rullesten med omgaaende tverfure er likeledes
f. paa Aarøholmen i Alten pgd.. Finmarkens amt, paa et sted,
hvor der er spor efter gamle bygninger.^) (U. O. 8416). I U. O.
findes desuden fra Finmarken følgende stenhammere: En av en
haard, sortagrig stenart, f. i en lappegrav ved Klubben i Vadsø

p. 26.

1)

Ab. 1876, p. 6.

2)

HAAKON SCHETELIG i B. M. A. 1905, nr. 14,

•5)

Ab. 1894, p. 141.

')

T. M. A. 1903, p. 95.

')

Ab. 1877, p. 29.

o. NORDGAARD. [1908

pgd.^), 3 avlange med tverfurer, f. ovenfor Vadsø kirke,-) „10
større og mindre avlang runde rullestene, der av slidet i enderne
kunde skjønnes at være brukt som hammer. De havde ingen til-
dannelse til fæste for et skaft og maa altsaa ha været holdt i
haanden under bruken (U. O. 8501)"^). Fra lappegravene paa
nordsiden av Varangerfj orden har U. O. „2 rullestene med slipe-
flater",*) og i en høide av 70 fot over havet ovenfor Vadsø kirke
fandtes 3 med tverfurer forsjmede rullestene^). To lignende uten
furer blev tat paa handelsstedet Mortensnes i Nesseby pgd. i nær-
heden av den der staaende bautasten.^) Fra findestederne ved
Varangerfj orden er der saaledes adskillige vidnesbyrd om rulleste-
nenes anvendelse til slagstene eller hammere, men neppe mere end
et, som stadfæster deres anvendelse som søkk. Derimot foreligger
en række andre fund, som demonstrerer næringslivet hos disse
bopladsmennesker. En hel del angler og harpunspidser av rens-
horn er veltalende vidner om folkets fiske og fangst. Oldsakerne
fra fundene ved Varangerfj orden er spredt i flere museer. Nævnes
kan at T. M. har adskillige angler, harpunspidser etc. av renhorn ')
fra Kjelmesø, B. M. besidder to brudstykker av angler samt en-
kelte andre redskaper av ben tilligemed en samling ubrændte ben
av pattedyr^) og fiske fra samme sted.^) Endelig eier U. O. fiske-
kroker, harpunspidser, pilespidser etc. av renshorn, likeledes frem-
kommet ved gravning paa Kjelmes, nordsiden av Varanger fjorden
og Mortensnes ^°). I VSS. 1903, nr. 5, beskriver dr. Wessel endel
stenredskaper fra Sydvaranger. Blandt andet ogsaa en fiskekrok
av ben (1. c, fig. 4). „Den er funden i sanden utenfor Kjelmø
under gravning efter mark i fjæren. Den er bøjet i rette vinkler
som et rektangel. Længde 70 mm. Det tykke tverslykke 27 mm.

')

Ab. 1877, p. 12.

2)

Ab. 1878, p. 238.

3)

Ab. 1878, p. L35.

')

Ab. 1878, p. 237.

')

Ab. 1878, p. 238.

«)

Ab. 1878, p. 238.

')

T. M. A. 1903, p. 1. 2.

8)

Deriblandt en bævertand.

')

Ab. 1883, p. 71.

10)

Ab. 1878, p. 235—238.

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

71

langt. Den korte gren med spids og mothake 31 mm. øverst
paa den lange gren har der været en kort hake til befæstelse av
snoren; denne er nu avslaaet. Langs den tyndere nedre kant av
tverstykket er utskaaret en forsiring, bestaaende av 3 par spidse
takker'. Den av dr. Wessel beskrevne fiskekrok ligner meget
2 a, 2 b, 2 c paa fig. 26, som likeledes fremstiller angler fra Kjelmesø.

mZay

Fig. 26. Angler fra Kjelmesø, Vs- T. M.

Fig. 26 gjengir renshornangler, som nu opbevares i Tromsø
museum. Etpar er avbrukne, men de har rimeligvis ogsaa været
forsynet med agnor. 1 — 3 fremstiller angler fra Kj elmes, mens 187
(T. M. 187) er en krok av ben (renshorn?) funden i Vadsø havn.
Den adskiller sig noget fra de øvrige, blandt andet ved indhak i leg-
gen eller stammen til feste for snoren. Som før nævnt er der
ogsaa i universitetets oldsaksamling angler fra Kj elmes. Av disse

72

o. NORDGAARD.

[1908

-29.

28 29

Angler fra Kjelmes, ^/g.
U. O.

har O. Rygh i beretningen fra den arkeologiske kongres i Stock-
holm 1874 avbildet 3 stykker, som her gjengis som fig. 27 — 29.
Likesom paa Kjelmesanglerne i Tromsø museum er der ogsaa
her en fra leggens øvre ende utgaaende tvergren (fig. 28, 29),
som paa fig. 29 endog er forsynet med fure og er gjennemboret.
De to brudstykker av Kjelmesangler, som opbevares i Bergens

museum (se p. 31), har jeg ved
dr. SCHETELIGS velvilje hat anled-
ning til at se. Paa begge er den
korte gren med agnoren avbrukket,
men den ene angel har et hul i
det nedre parti (som fig. 27), den
anden har en længde av 6,7 cm.
og har smaa hak, ikke tvergren,
til feste for snøret. Foruten disse
brudstykker opbevarer B. M. en
fuldstændig Kjelmesangel, som saa-
vidt jeg skjønner, ogsaa er av renshorn. Den er av samme form
som fig. 29. Længde 7,2 cm., avstanden fra spidsen til leggens
ytterside 2,3 cm., tvergrenen har en længde av 2,5 cm. og er for-
synet med en omgaaende fure, i hvilken er en gjennemboring al-
deles som paa fig. 29. Leggens tykkelse er 6,5 mm. Det parti,
som forbinder leggen med den korte gren, har en høide av 1,6 cm.
Det har sin største tykkelse oventil (ca. 8 mm.) og smalner av til
en ganske tynd nedre kant, hvor der er antydning til forsiring
(som paa fig. 28 og 29).

Saavidt mig bekjendt eksisterer der ingen fuldstændige side-
stykker til de eiendommelige angler fra Kjelmes. Angler med tver-
gren i leggens øvre ende synes virkelig at være en lokalform for
Finm.arken. I den literatur, som jeg har kunnet overkomme, har
jeg kun stødt paa etpar eskimoangler,^) som i utseende nærmer
sig noget til Kjelmesanglerne.

Men metoden for fastgjøring av snøret er paa eskimoanglerne
helt anderledes end paa Kjelmesanglerne. Paa kroken fra Grøn-

1) RAU, Prehistoric Fishing

a

b

Fig.

30.

fiskekrok

av

ben fra

Grønland,

Vo.

19. aarh.

fiskekrok

av

renshorn

fra Chesterfieldlnlet, 1/3-

19. aarh.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG [ NORGE. 73

land (fig. 30 a) er i leggens øvre ende to huller og paa den anden
(fig. 30 b) er der et hul i enden av leggen, som møter et hul fra
siden. Foruten angler av renshorn har man
ogsaa harpunspidser av samme materiale
fra Kjelmesø. I det netop omtalte arbeide
avbilder O. Rygh en saadan, sorh her gj en-
gis som fig. 31. Disse har rimeligvis været
anvendt til lystring av fisk. Lignende har-
punspidser kjendes f. eks. fra Grønland.^)
Det er sandsynligt, at de interessante
fund fra Sydvaranger bærer bud om det
ældste fiskeri i østfinmarken. En vigtig op-
gave vilde det være at undersøke forbin-
bindelsen mellem de østfinmarkiske bopladser
og de sydligere. Var det samme folk, som

bodde paa Kjelmes og paa Bøleseter eller Stenkjær? En kombi-
neret arkeologisk-geologisk-zoologisk undersøkelse vilde visselig
klargjøre mange spørsmaal, som nu er dunkle, Av
geologiske grunde er man fristet til at tro, at der
mellem Stenkjær- og Kjelmesbebyggelsen ialfald er
en betydelig tidsforskjel, selv om begge muligens
tilhørte det samme folk. Som før nævnt er der
grunde som taler for, at bopladsen ved Stenkjær
ligger like ved tapesstrandlinjen (ca. 30 m.). Ifølge
T ANNER ^) befinder det tilsvarende niveau for Kjelmes
sig i en højde av ca. 26 m., og da den derværende
boplads befinder sig i en højde av kun ca. 6 m.,
maa der ligge et betydeligt tidsrum mellem tapestiden
og Kjelmesbebyggelsen. Isaafald var der i lange
tider drevet fiske paa Jæderen, inden den første angel
og snor kastedes i Varangerfjorden. Medens det ^^\ ' ^'"P"'^"
ældste fiskeri paa Jæderen maa sættes til den ældre horn fra Kjei-
nordiske stenalder, er det saaledes ganske sikkert, mes, ca. Vs-

1) Se Dr. SWENANDER, Harpun-Kastpil och Lansspetsar från Vest-Grønland.

Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl, B. 40, Nr. 3, PI. 4, Fig. 129.
-) Studier ofver Kvartårsystemet i Fennoskandias nordliga delar. Bull. Comm.

Géol. de Finlande, nr. 18, Helsingfors, 1907.

74 o. NORDGAARD. [1908

at det ældste fiskeri i østfinmarken falder i den yngre stenalder.
Muligens op mot grænsen av broncens tid eller endog ind i denne.

Det er i mange tilfelde vanskeligt at avgjøre om en fiskesten
skriver sig fra stenalderen eller fra en senere kulturperiode, men
de sikre fund, man har, vidner om, at ved hele Norges kyst har
et forholdsvis betydeligt fiskeri fundet sted i stenalderen. Frem-
tidige undersøkeiser vil utentvil fastslaa mange holdepunkter til en
sikrere bedømmelse av denne sak, men allerede nu kan man for-
staa, at Norges stenalders kystbefolkning benyttede angel, snøre
og fiskesten som et væsentligt middel i kampen for føden. Et for-
bud om, at en systematisk gravning i hulernes kulturlag vil levere
gode oplysninger, fik man allerede i 70 aarene, da dr. Reusch
foretok endel undersøkeiser i vestlandske berghuler. I Sjonghelle-
ren paa Valderøen (Søndmør) fandt dr. Reusch saaledes „en fiske-
sten med fure til tauget" sammen med skjæl (Buccinum, Patella,
Mytilus, Ostrea og Pecten), ben av pattedyr, fugle og fiske, samt
pile- og harpunspidser av ben eller hjortehorn.^) Disse ting kan
neppe tolkes anderledes end som levninger efter en stenalders be-
boelse av et folk, der ernærede sig som jægere og fiskere. Ogsaa fra
landets sydkyst har man fund, som vidner om et stenalders fiskeri.
m Fig. 32 a fremstiller saaledes en angel av ben,
'\ 1 2,1 cm. lang, f. ved stranden paa Hitterøen ved

I I Flekkefjord (U. O. 18600). Paa fig. 32 b av-

^y I I bildes en noget større benangel fra stranden ved

\i^ Blindesand, ytterst paa odden mellem Drammens-

a b fjorden og Sandesognsbugten i Sande pgd.,

Fig. 32. Norske ben- Jarlsberg Og Larviks amt (U. O. 5852). Begge

angler fra den yngre ^ j daterer sig sandsynligvis fra den

stenalder, ca. V". U. O. ^ & -r &

yngre stenalder.

Broncealderen. Hvorledes stenalderens fiskere i de nordiske
lande var klædt, har man endnu intet kjendskap til, men det antas,
at de gjorde sine klæder av dyrenes skind. Fra danske gravfund
vet man, at broncealderens mænd og kvinder klædte sig i uldtøj
og hadde sko av blødt lær eller skind. Broncealderens hus var

1) Se Naturen, 1877, p. 55.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 75

vistnok rundt som en finnegamme. Paa en urne, fundet i Skaane,
kan man se nogle faa enkeltheder paa datidens boliger ^). Fædriften
har været betydelig i Danmark og det sydlige Sverige. SOPHUS
MOLLER^) bemerker, at „baade de enkelte fuldstændig bevarede
dragter og de mange rester av uldne klæder, som haves fra bronce-
alderen, vidner om et fast og almindeligt faarehold. Men om vildtet
mindes man dog ved, at der sedvanlig i de grovere stoffer er ind-
blandet endel hjortehaar". Ifølge nysnævnte forfatter (1. c, p. 411)
har i Danmark hveten været almindelig dyrket helt siden den yngre
stenalder. Med broncealderen kommer byg og hirse, medens rug
og havre optræder senere. Et av de ældste vidnesbyrd om aker-
bruk i Sverige er en plog, som trækkes av to dyr og styres av
en mand, paa en helleristning fra broncealderen i Bohuslen ^). At
man i Norge samtidig ialfald i de bedste broncealders bygder hadde
lignende ploge synes at være temmelig sikkert. Og at uldtøi har
været benyttet ogsaa av vort folk i broncealderen er utvilsomt. I
„Vor Oldtid" avbilder saaledes prof. GuST.'\FSON (fig. 153) et stykke
fra en mandsgrav ved Jaasund, Haaland, Stavanger amt.

Broncealderens folk i Norden har saaledes ikke udelukkende
været henvist til at leve av jagt og fiskeri, men de sidstnævnte
næringsveie har ganske vist ogsaa været av stor betydning. Fiske-
krokerne i dette tidsrum har i almindelighed en elegant og hensigts-
mæssig form (se fig. 33)*).

Irsk, 2/3

b
Skotsk, 2/3.

Skotsk, 2/3.

d
Dansk,

Fig. 33.

Angler bronce.

1) Et billede av denne urne findes hos W. DREYER, Nordens oldtid, fig. 93.

2) Vor Oldtid, p. 410.

3) GUSTAFSON, Norges oldtid, fig. 201, p. 55.

4) Efter RAU, Prehistoric Fishing, p. 109, fig. 164—167.

76 o. NORDGAARD. [1908

Paa fig, 33 fremstiller a en bronceangel fra Irland. Den øverste
del av leggen har en plateformig utvidelse som paa moderne angler.
Den danske angel (d) har en løkke til fæste for snøret. En nydelig
fiskekrok fra dansk broncealder avbildes ogsaa av Sophus Muller ^).
Denne angel er likeledes forsynet med løkke, har en lang spids og
en kraftig agnor. Merkelig nok savner man, saavidt jeg vet, ganske
og aldeles oplysninger om, hvorledes broncealderens fiskestene saa ut.

JFig. 34 viser os en angel av broncealders
form, f. i en grav med saker fra jernalderens ro-
merske periode paa Fagerheim, Sandeherred, Jarls-
berg og Larviks amt. Den viser fuld overens-
stemmelse med den danske form av broncealders
angler. Forøvrigt er der i de nordiske lande hittil
yderst sparsomme fund til belysning av bronce-
alderens fiskeri. Men at datidens folk med for-
Fig. 3^. kjerlighed har drevet sjøen fremgaar derav, at

Norsk bronceangel, skipsfiguren er et av de almindeligste motiver i
o'^n^ih ^^ saakaldte helleristninger. Endvidere er det
sandsynligt, at broncealderens nordboer har be-
nyttet baate som offergave, hvilket igjen forutsætter, at sjøbruket
har spillet en vigtig rolle i broncealderfolkets religiøse forestillinger.
Axel Olrik ^) opfatter saaledes det rike broncealderfund av omtrent
100 guldbaate fra Nors i Ty ved kysten av Vesterhavet som et
gudeoffer. Likesom finnerne (lapperne) i Norge ^) hadde sin storm-
gud (Bieka Galles), hvortil ofredes baate,*) blandt andet for at
guden skulde beskytte dem, naar de var paa sjøen for at fiske,
hadde ifølge Olriks sandsynlige antagelse broncealderfolket en lig-
nende guddom. Denne guds forretningsomraade svarede sandsjm-
ligvis til vikingtidens Njord, som raadede for vindens gang og paa-
kaldtes til lykke paa sjøen, og til Wodan (Oden) hos de gamle
germaner. Wodan var nemlig, forinden han for den germanske

1) Vor Oldtid, fig. 177, p. 315.

2) Nordisk og lappisk gudsd\'rkelse. Danske studier, II. 1905, p. 42.

3) Se QVIGSTAD, Kildeskrifter til den lappiske mytologi. VSS. 1903, nr. 1, p. 13.

4) QVIGSTAD, 1. c, p. 36.

No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 77

folkebevidsthed gik over til krigsgud, en personifikation av „stor-
men eller den stormbevægede luft" ^).

Tilsammen danner baatofrene og de mange skipsfigurer i helle-
ristningerne et levende billede av sjølivets overordentlige betydning
for broncealderens folk i de nordiske lande.

Den ældre jernalder. Det synes være et gjennemgaaende
træk, at stenalderens fiskere hos os til søkk paa sine snører har
benyttet de av sjødraget formede saakaldte rullestene, som de har
forsynet med en mere eller mindre kompliceret indfuring. Rulle-
stenes anvendelse til søkk har forøvrigt holdt sig helt til vore dage.
Man har saaledes fundet rullestene med median indfuring likesom
paa søkkene fra den arktiske stenalder i grav fra vikingtiden (Øi-
sund, Melø, T. M. 1627 og 1628), og disse stene anvendes tildels
den dag idag som garnsøkk. I mangel av de for øiemedet hen-
sigtsmæssige rullestene har stenalderens nordmænd tat tiltakke med
stykker av skifer, som de har forsynet med furer eller hak, men
nogen nærmere bearbeidelse av dertil egnede bergarter til fiskestene
synes at vore stenaldersfolk ikke at ha befattet sig med. Om der
i broncealderen skete nogen forandring heri, har man for tiden
intet kjendskap til. Men sikkert er det, at den ældre jernalder
viser en bearbeidelse av velskikket stenmateriale til en for øjemedet
passende form.

I Bergens museum opbevares et søkk av klebersten fra Førde
i Søndljord (fig. 35) 2). Det er 12 cm. langt, paa det bredeste
5 cm.; største tykkelse 3 cm., og bestaar av klebersten. Ved
hver ende er et hul (mindste diameter 0,4 cm.) og i samme plan
som disse huller er der en endestillet fure eller et hak. Dette in-
teressante stykke har i sin tid været tydet som en del av et hunde-
halsbaand, men O. Rygh og LORANGE har hævdet den utvilsomt
rigtige opfatning, nemlig at det er et snøresøkk. Det utmerker
sig ved en bearbeidelse av et kleberstensstykke til en form, som
man ikke kjender maken til fra stenalderen. Stenalderssøkkene
forutsætter et ubrutt eller sammenhængende snøre, mens søkket

1) J. E. SARS, Udsigt over den norske historie, I, p. 50.

-) I fundbeskrivelsen (p. 30) er den 4. rune feilagtig. Skal være I istedetfor

78

o. NORDGAARD.

[1908

fra Førde tilkjendegir, at den egentlige vad ^) eller snøret har været
fæstet i den ene ende og fortømmen i den anden. En anden
merkelighed ved Førdesøkket er bredsidernes forsiring. Paa den
ene staar med runer av den ældre række ordet aluko. Om betyd-
ningen av dette ord skriver Sophus Bugges): „aZM/i;o kan efter sin

form være et
kvindenavn i
nominativ av

en stamme
Alukon, dan
net ved avled-
ningsendelsen
kon. Denne
sidste opfat-
ning støttes

derved, at
Aluco findes
som nedertysk
mandsnavn(fra
abbediet Wer-
den i 9. aar-
hundred (M.
Heyxe, Alt-
niederdeutsche Eigennamen), og at Aluca forekommer som northum-
brisk mandsnavn i 9. aarhundred (Liber vitae hos SWEET, The
oldest English texts, s. 161, 1. 285)'', etc. Bugge 'sir bl. a., at
„aluko sandsynligvis er en kortform eller kjæleform av et s'^mmensat
navn, som begyndte med a/w" — og at det „vel har været navnet
paa kleberstenstykkets og det dertil hørende fiskesnøres eierinde".
Denne tolkning av aluko som et kvindenavn er senere tiltraadt av
v. Grienberger.^) Efter forskjellige eiendommeligheder ved runernes
form slutter BuGGE, at indskriften maavære fra tiden 650—700

35. Snøresøkk fra Ferde, 1. 12.
B. M. 2929.

cm. Ældre jernalder.

1) I trøndersk folkemaal betyr vad (bestemt form, vaen) et fiskesnøre.

2) Norges indskrifter med de ældre runer, p. 312 — 315.

3) Norges indskrifter med de ældre runer av SOPHUS BUGGE og MAGNUS
OLSEN, p. 562.

No. 1

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

79

e. Kr. Denne datering gir Førdesøkket en ualmindelig interesse.
Paa den anden bredside (35 b) er indridset en figur, som nærmer
sig sterkt en rombe med den ene diagonal indtegnet. Der findes,
kan man si, en geometrisk figur fra det 7. aarh. Muligens kan
dette være en mere tilfeldig forsiring, men det kunde ogsaa hænde,
at figuren har hat en eller anden betydning (sammenlign teg-
ningerne paa Teksdalskniven (fig. 23)). Efter den tolkning av
runerne, som her er gjengit, maa man saaledes kunne si, at Aluko
fra Førde, som levede i sidste halvdel av det 7. aarh., er den første
norske kvinde, om hvem vi vet, at hun har interesseret sig for
fiskeri. Paa dette punkt er det naturligt at komme lidt ind paa
emnet om fiskeredskapernes eiendomsbetegnelse, og der skal da
straks paapekes 3 trin i utviklingsrækken. Det første er beteg-
nelsen av eieren eller eierinden med runer (se fig. 35), det andet er

a b c

Fig. 36. Garnkavl av træ fra Frimurerlogens tomt i Trondhjem.
(Th. M. 6044), trækavl til flyndregarn med bumerke, 1. 8,2 cm., høide 5,4 cm,
tykkelse ved den rette kant 0,8 cm. og ved den krumme ca. 2 cm.
(Th. M. 5729), trækavl til sildgarn med bumerke, diam. ca. 8 cm., tykkelse 1 cm
(Th. M. 5729), trækavl til sildgarn, ca. 8 cm., tykkelse 2 cm.

eiendomsretten hævdet ved bumerke (fig. 36 a og b), og det tredje
ved initialer (fig. 37).

Stenen, som er gjengit paa fig. 37,
er vistnok fra Shetland, men det er ikke
vanskeligt at finde sidestykker fra vort
eget land. Som før nævnt har man paa
Fagerheim i Sandeherred fundet en fiske-
krok av bronce i en grav fra den romerske
periode av jernalderen, og endskjønt man

Fig.37. Fiskesten fra Shetland.
19. aarh. (Efter RAU, Prehist.
Fishing, fig. 111, p. 8b).

endnu ikke har noget bestemt fund at støtte sig til, er der grund

o. NORDGAARD. [1908

til at formode, at i de senere aarhundreder av den ældre jernalder
blev bronceanglerne fortrængt av jernangler med agnor og av en
form, som i det hele tat svarede til dem, man kjender, fra den
yngre jernalder.

I den forangaaende fremstilling er flere gange omtalt fiskesnøret,
Ilten at det har været forsøkt at opgjøre en mening om, hvilket
materiale det bestod av. Allerede i pælebygningstiden dyrkedes i
Schweiz lin, som anvendtes til traad for snører, fiskegarn og
klæder, og det paa fig. 19 avbildede danske garn fra yngre sten-
alder har traad av plantetrevler, som dog ikke er av lin. Det ser
nemlig ut til, at linets utbredelse mot nord er foregaat temmelig
langsomt, ti endnu i begyndelsen av det 4. aarh. av vor tidsreg-
ning var det ikke naaet længere op end til østpreussen ^) I vort
land har linet neppe faat nogen almindelig utbredelse før i den
yngre jernalder eller vikingtiden. Fra sagaerne og eddaerne vet
vi, at lin da benyttedes til klær, og i SNORRES edda^) staar om
Loke: tok hann lingarn ok reid å ræksna (moskva), sem net er
sidan gort^). I grave fra vikingtiden har man ogsaa paa forskjel-
lige steder i vort land fundet linhekler. Jeg er derfor mest filbøjelig
til at tro, at der ikke har været noget almindeligt garnfiske hos
os før i vikingfiden, men denne tro kan jo pludselig rokkes ved
nye fund. Har stenaldersmennesket i Danmark og Sverige fisket
med garn av et brukbart materiale, skulde man anta, at dette red-
skap ogsaa maatte finde veien til Norge. Indtil det lykkes nogen
i et heldig øjeblik at avsløre en stump av et stenalders fiskegarn
hos os, faar vi derfor spekulere paa, om der blandt de hitfil kj endte
stenalders oldsaker skulde være noget, som kan opfattes som søkk
eller kavl paa garn. Det maa særlig bli søkkene, man kan ha
haap om at finde, og det, som da nærmest frembyr sig, er old-
saker av formen R. 45 og 46, de saakaldte hammere av sten.
Typen R. 45 er en oval sten med helt omgaaende tverfure og
R. 46 en rund stenskive med et hul i midten. De danske arkeologer

1) WILHELM BERG, Bohuslåns Forntid, p. 50—51.

2) FINNUR JONSSONS utgave, p. 60.

^) Han tok lingarn og knyttede knuter (eller masker) paa samme maate, som
man siden gjor fiskegarn.

No. r

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

81

kalder den køller ^), og det later sig neppe benegte, at mesteparten
virkelig har været benyttet som hammere eller køller, men paa den
anden side kan det ogsaa fremholdes, at begge former viser ad-
skillig lighed med moderne garnsøkk. Det er saaledes ikke utenfor
mulighedens grænser, at man ved en kritisk gjennemgaaelse av et
større materiale vilde kunne utsondre endel garnsøkk blandt de
saakaldte køller eller hammere. Fig. 38 b viser en form, som
K. Rygh^) nærmest
har opfattet som
hammer av typen R.
46. Stenens ringe
vegt (185 gr.) synes
imidlertid tyde paa,
at den neppe har
været benyttet som
hammer. Rimeligere
er det kanske at op- a. (Th. M. 6485) er en oval kleberstenskive (8,5 X ".+ X

Fis. 38.

Gjennemborede stenskiver, som muligens har
været garnsøkk.

ca. 2 cm.) med et hul, hvis diameter er 1,5 cm. Des-
uten grubeformige indboringer. F. ostligst i Kongens
gate i Trondhjem,

(Th. M. 6941) ser ut til at være en av naturen for-
met skiferskive (9,5 X 6 X 2 cm.). Hullet er boret
fra begge sider og er videst ved begyndelsen, smal-
ner av mot midten, hvor diameteren er 1,3 cm. Veg-
ten er 185 gr. F. paa Virek, Ankenes, Ofoten.

fatte den som garn-
søkk. Man har nem-
lig tilsvarende søkk-
typer i nutiden. Paa
Virek er fundet for-
skjellige stenalders-
saker, og det er sand-
synligt, at 38 b ogsaa skriver sig fra denne tid. Derimot er 38 a
fra en senere periode, da den viser sig at være bearbeidet med
metalinstrumenter, og denne stens benyttelse som hammer er derfor
av forskjellige grunde udelukket.

Der er saaledes indicier, som peker i den retning, at ogsaa i
Norge har der været drevet garnfiske helt siden stenalderen. Men
et sikkert bevis herfor er hittil ikke ført.

1) Se SOPHUS MULLER, Vor Oldtid, fig. 65, p. 130.

2) VSS. 1903, nr. 4, p. 4.

82

o. NORDGAARD.

[1908

Vikingtidens fiskeri i Norge.

(800-1050).

Fiskeredskaper fra gravfund, osv. Den fiskestenstype,
som vi kjender fra Førdesøkket i den ældre jernalder, gjenfindes ogsaa
i den yngre. Paa fig. 39 er a, d og e temmelig overensstemmende
med det interessante runesøkk.

Fig. 39 a (U. O. 5032) er fra Fedjeøen i Lindaas, Søndre Bergen-
hus (fundbeskrivelse p. 18),
d (U. O. 5037) er fundet paa Roaldsnes paa Vigerøen,

Harham pgd. i Søndmør (fundbeskr., p. 19),
e (U. O. 17495) fandtes i en grav paa Øvre Kljaastad i
Tjølling sg., Jarlsberg og Larviks amt (fundbeskr., p. 23).

Fig. 39.

Kleberstenssøkk fra j'ngre jernalder, ca.
Efter fot. av prof. GUSTAFSON,

b og c (fig. 39) danner en type, som viser stor likhed med sten-
alderens furede søkk, og f kan heller ikke helt sættes i klasse med
a, d og e, fordi det er usymmetrisk om medianplanet og hullerne
er anbragt paa en saadan maate, at der indtræder andre ligevegts-

I

No. 1]

TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE.

83

forhold. Søkk av denne type skal straks behandles lidt utførligere.
Forøviigt er der ogsaa nogen forskjel paa Førdesøkket og fig. 39 e,
ti ifølge fundbeskrivelsen (p. 23) er søkket fra Kljaastad fladt paa
den ene side og sterkt avrundet paa den anden. Førdesøkket er
derimot ens formet paa bredsiderne (s^^mmetrisk om lateralplanet).
Hensigten med denne usymmetri er aabenbart at erholde en form,
som gaar ret i vandet uten at rotere. Derved undgaaes den be-
sværlige tvinding av snøret,
b (U. O. 19028) er fra yngre jernalders grav paa Selsøen i Rødø,

Nordland (fundbeskr., p. 25),
c (U. O. 18997) er f. paa Rød i Søndeled, Nedenes. Kleberstens-
søkk med en eller to længdefurer og 1 tverfure forekom saa-
ledes i vikingtiden fra Nordland til sydkysten,
f (U. O. 12878)^) er f. paa Borger, Skiptvet i Smaalenene. Hul-
lerne er her anbragt paa en saadan maate, at man maa anta,
hensigten har været at faa søkket til at gaa med den krumme
side ned, det skulde saaledes være et dorgesøkk. Under dorging
roes jo snøret gjennem vandet, det er derfor i saadant tilfelde
av særlig vigtighed, at søkket ikke roterer og tvinder snøret.

bed
Fig. 40. Dorgesekk og garnsøkk, ca. 2/3.

Paa fig. 40 gjengis nogle beslegtede former:
Fig. 40 a (B. M. 512(J, fundbeskr. p. 32) er f. i en haug paa

1) I fortegnelsen, s. 2 1 , staar feihigtig 12879.

84 O. NORDGAARD. [1908

Mæl i Kvindherred, Søndhordland. Da den rette kant
er betydelig tykkere end den krumme (baatform), er
det sandsynligvis en dorgesten.
b (B. M. 4886, fundbeskr. p. 32) er f. i en torvmyr paa
Reistad, Varhaug s., Jæderen. Sandsynligvis fra viking-
tiden eller den senere middelalder. Her er vistnok den
kant, som er nærmest hullerne, smalere end den anden,
men da førstnævnte kant ogsaa er krummet, kan det
neppe ha været et garnsøkk, men derimot en dorgesten.
c (Th. M. 5867) er f. paa Frimurerlogens tomt i Trond-
hjem og tilhører en type, som benyttedes i vikingtiden,
men er muligens fra noget senere tid. Har form av en
baat og maa være et dorgesøkk. Længden er nu 9,5 cm.,
største bredde 2,6 cm-, men har hat en større længde.
Det er nemlig avbrukket ved det gamle endehul og et
nyt er boret indenfor,
d (B. M. 4434, fundbeskr. p. 31) er f. paa Fladen ved
Vaksdal i Brudvik, Nordhordland, i en liten røs. Sand-
synligvis fra vikingtiden. Længde 9 cm., bredde 5 cm.
Da den rette kant er bet3^delig tjaidere end den krumme,
og der desuten er slitfurer mot den rette kant, er denne
sten temmelig sikkert et garnsøkk.
Et lignende søkk av kleber (B. M. 6185, fundbeskr., p. 58)
fandtes i en vikinggrav paa Lygren i Lindaas, Nordhordland.
Derimot har B. M. en sten fra Jæderen (B. M. 4643 o, fundbeskr.
p. 31 — 32), hvis rette sidekant er betydelig tykkere end den krumme
og hvor slitfurerne gaar ret op og ned, naar stenen stilles paa den
sedvanlige maate. Dette maa saaledes være en dorgesten.
Vikingtiden hadde ogsaa simplere former av fiskestene.
Paa fig. 41 gjengis 3 enkeltfurede stene:
Fig. 41 a (T. M. 1627, fundbeskr. p. 57) er f. i gravhaug fra
yngre jernalder paa gaarden Øisund i Melø herred.
Dimensioner: 11,4 X 9,2 X 6 cm. Er en glat rulle-
sten med helt omgaaende, dyp medianfure.
b- (B. M. 4438, fundbeskr. p. 31) er f. i vikingskip i Stor-
haugen, Karmøen. Dimensioner: 11 X 6,7 X 5,8 cm.

No. r

TR.EK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE.

85

Egformet glat sten med helt omgaaende lateralfure,
5,9 cm. fra den spidse ende forbindes højre og venstre
side av furen med et hul, hvis diameter er 0,6 cm. I
den butte ende er der en kort fure, som skjærer lateral-
furen under en ret vinkel. I den laterale fure er der
jernrust, hvilket tyder paa, at et jernbaand har ligget i
furen, likeledes er der rust i hullet. En jernten har
derfor muligens gaat gjennem det. Den korte fure ved
den butte ende er rimeligvis gjort, for at man kunde
faa fortømmen ind under jernbaandet. Denne tverfure

a b

Fig. 41. Snøresekk fra vikingtiden, ca. i

synes mig at være et indicium paa, at dette er en fiske-
sten og ikke et vegtlod av en eller anden art. Det
maa antas at være mindre rimeligt, at et saadant lod
blev fæstet saaledes (tverfuren er i den butte ende), at
det blev hængende med den spidse ende nedad. Dette
fremgaar forøvrigt ikke klart av figuren (41 b), fordi
det er smalsiden som vender ut, medens avsmalningen
sees tydelig, naar bredsiden er vendt mot beskueren.
(Th. M. 2340, fundbeskr. p. 35) er f. paa Grøning i
Stadsbygden, S. Trondhjem. Dimensioner: 9,5 X 7,5 X
6,5 cm. Egformet, glat sten med helt omgaaende median-
fure. Antagelig fra vikingtiden eller den senere mid-
delalder.

86

o. NORDGAARD.

[1908

Paa fig. 42 har man:

42 a (U. O. 2937, fundbeskr. p. 18) er f. i en gravhaug i
Haugesunds by,

b (U. O. 7201, fundbeskr. p. 19) er f. paa Ustad i Hurum.

c (U. O. 449, fundbeskr. p. 18), f. paa Bokkebladskjæret
under Tveit, Holt, Nedenes. Kan ikke sikkert dateres,
men er sandsjmligvis fra vikingtiden.

d (U. O. 14299, fundbeskr. p. 22), f. i en gravhaug i
bøkeskogen ved Larvik.

e (U. O. 2904, fundbeskr. p. 18), f. paa Høien ved Ulle-
vaalsveien, Kristiania, i en vaabengrav. Dette tønde-
formede, gjennemborede kleberstenssøk antar jeg er
garnsøkk, det eneste paa fig. 42. Garnsøkk av brændt ler
av en tilsvarende foi-m har man nemlig ogsaa i vore dage.

I første bind av
tidsskriftet „Urda" i)
beskrives en sten,
som har stor likhed
med 42 d. Den fand-
tes paa gaarden On-
stad, ^/^ mil fra
Flekkefjord, i en haug
sammen med et langt
sverd, 2 spyd osv.
„Den er omtrent 5
tommer lang, 3 tom-
mer bred i tykenden,
og spidser av om-
trent i form som et
eg. Langs stenen
er indhugget i den tvende striper, omtrent V4 tomme dype og
brede, som gaar rundt om den, hvorved den deles i 4 like avde-
linger. Likeledes er en stripe indhugget rundt om stenen efter

Fig. 42. Søkk med forskjelllg furing fra vikingtiden, ca. V4-
Efter fot. av prof. GUSTAFSON.

299, pi. IX, fig. 19 a— b.

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE.

87

tykkelsen av den, hvilken overskjærer de tvende andre striper i
rette vinkier. Stenen er derved inddelt i 8 avdelinger", etc. Den
antokes at være enten en slyngesten eller et bismerlod.

Efter Urda gjengis her en av-
bildning av denne sten. Paa a sees
den laterale fure med tverfuren og
og paa b den mediane. Beskriveren
i Urda sammenligner denne med 2
lignende stene i universitetets old-
saksamling (U. O. 449 og 450).

U. O. 449 er her gjengit paa
fig. 42 c, mens U. O. 450 er av-
bildet som 44 b. Sidstnævnte er f.
paa Tangen, Holt, Nedenes. Som
figuren viser, mangler det tverfure,
hos 44 a (U. O. 11229). Det sidste er f. i Sogndal, Stavanger
amt, i en haug, som formodes at skrive sig fra vikingtiden.

Fig. 43. Fiskesten fra Onstad ved
Flekkefjord, ca. V4- Yngre jernalder.

hvilken imidlertid er tilstede

Fig. 44. Stensøkk, antagelig fra vikingtiden.

Fig. 45 viser søkk av en anden type.
Fig. 45 a (Th. M. 5696, fundbeskr. p. 44), f. paa hjørnet av
Fjordgaten og Jomfrugaten i Trondhjem. Kleberstens-

88

o. NORDGAARD.

[1908

Fig. 45. Kleberstenssøkk fra det
Trondhjemske, ca. ^/g.

søkk (14 cm.]., 4 cm.br.) med helt omgaaende median-
fure, hul i midten og helt omgaaende tverfure.
b (Th. M. 7107, fundbeskr. p. 48), f. paa pladsen Eidet
under Vernes i Agdenes. Kleber-
stenssøkk (13 cm. 1., 4 cm. br.) med
helt omgaaende medianfure og hul.
Hvorvidt denne type gaar helt bak-
over til vikingtiden er ikke aldeles
sikkert, omend sandsynligt. Nær-
staaende rned disse er fig. 46 a, som
forestiller et søkk fra Røsaasen, An-
kenes, Ofoten (Th. M. 7056, fund-
beskrivelse p. 47). Sidstnævnte fiske-
sten er 5,8 cm. 1., 2,6 cm. bred og
har helt omgaaende medianfure med
hul, samt helt omgaaende tverfure.
Er desuten paa begge sider forsynet
med indskjæringer og hak, udført med
metalinstrument. Bestaar av en mørkegrøn stenart. Vegt 35 gr.
Endskjønt denne fiskesten er fra et sted, hvor der findes en sten-
alders boplads, er det
• utelukket, at den i sin

^^^^ ^^^^ nuværende form skriver

*^H^^^ mHHA sig fra stenalderen, da
l|^H^^V v^l^v ^'^^ vilde være umuligt

^^^^^ ^^^^ at frembringe saadanne

skjæreflater, som stenen
har. Men at den til-
hører vikingtiden eller
senere middelalder synes være sandsynligt. En anden eiendomme-
lighed ved dette søkk er den paafaldende litenhed. Den rimeligste
forklaring synes mig at være, at det er en fiskesten til en gut.
Sammen med det formodede guttesøkk fra Ofoten har jeg stillet
to andre serdeles smaa fiskestene, b (Th. M. 6797, fundbeskr.
p. 47), f. paa Stagalien i Bjørnør. Dimensioner: 4 X 3,5 X 2,5 cm.

abc
Fig. 46. Udsedvanlig smaa søkk fra uvis tid, 1/2-

No. 1]

TRÆK AV FISk'KRIETS UTVIKLIXG I NORGE.

89

Vegt 62 gr. Søkket bestaar av en mørk, hvitspettet stenart og
har en bred, helt omgaaende medianfure. Det svarer fuldstændig
til normaltypen av søkk fra den arktiske stenalder, og det tør
være en mulighed for, at en stenalders far har forferdiget det til
sin søn. c er Ira en anden kant av landet (B. \L 3670, fundbeskr.
p. 29). Det er nemlig fundet i strandsanden paa pladsen Skidne-
dalsbakken under Aastvedt ved Bergen. Dimensioner: 4 X 3 X
1,4 cm. Vegt 27 gr. Bestaar av bearbeidet klebersten, og er
ganske sikkert
yngre end sten-
alderen, da furen
synes at være gjort

med metalred-
skap. Tilsynela-
dende av samme
type som 45 a og
b er 47 a. Nær-
mere beset har
dog sidstnævnte
en ganske anden
form og bør der-
for ofres nogen
opmerksomhed.
Fig. 47 a (B. M.

Fig. 47. Sekktyper fra vikingtid eller senere middelalder.

4305, fundbeskr. p. 31), f. i en ur paa Bakke,
Ytre Holmedal Søndljord. Bestaar av grov klebersten
og veier 2670 gr. Dimensioner: 23,5 X 8,8 X 8,2 cm.
Har en dyp og smal helt omgaaende medianfure med
hul, og har et skraatstillet 8,5 cm. langt hul i tykenden.
Her er altsaa en tilspidsning mot den øvre ende. Ste-
nen har en form, som vidner om, at den har været
beregnet paa at holde samme stilling i vandet ; desuten
synes det være klart, at det store hul i tykenden (diam.
ca. 1 cm.) har tjent til fæste for en ten av træ, hvortil
et dorgesnøre har været knyttet.

(B. M. 4314, fundbeskr. p. 31), f. paa Sæter i Loen,
Nord fjord. Bestaar av en mørk, tung stenart. Ligner

90

o. NORDGAARD.

[1908

i formen meget foregaaende, men har tverfure istedetfor
hul og mangler indboring i tykenden,
(ejes av Edv. J. Havnø), f. i Staulosen paa Nordnesøen
i Rødø, Helgeland, efter forlydende i gravhaug (1902).
Rullesten (12X9X8 cm.), Vegt 1470 gr. Helt omgaa-
ende medianfure og lateralfure samt 2 helt omgaaende
tverfurer. Av fiskestene med tverfure og partielt om-
gaaende længdefure har jeg, saavidt jeg erindrer, kun
set et eneste eksemplar, nemlig B. M. 4885
(fundbeskr. p. 32). Denne sten er fra Jæ-
deren, men kan ikke sikkert dateres. Rau
avbilder en sten fra Shetland med en saadan
furing og viser, hvorledes snøret er fæstet
(se fig. 48).

Paa figuren kan ikke ses, om der for-
uten furerne ogsaa er et mediant gjennem-
gaaende hul. Da stenen er fra Shetland,
er det ikke umuligt, at den aabenbarer en
gammel norsk maate at fæste snøret paa.
figurerne 49 og 50 fremstiller eksem-
plarer av en fiskestens type, som synes at
være karakteristisk for det nordlige Norge,
hvor den endnu benyttes i en noget modi-
ficeret skikkelse efter det nu anvendte ma-
teriales beskaffenhed. 1 vore dage gjøres
disse søkk nemlig av jern; de har et firkantet
tversnit, er tilspidset oventil og nedentil, og
har øverst en løkke av jerntraad. I trøn-
dersk folkemaal kaldes et saadant tildels

Fig. 48. Fiskesten fra jamstein^).
Shetland (19. aarh.).

1 historisk oldnorsk forekommer saavidt mig bekjendt ikke den paa fiskestene
anvendte betegnelse, men dialektordet j'flr«*'^fm (jernsten) t3'der paa, at man
har benyttet ordet steinn. Denne opfatning støttes ogsaa av ordl\'den i en
færøisk barneramse:

Missti burtur ongul og stein
iklci fclck eit fiskahein, etc.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIN'G I NORGE. 91

Fig. 49 a (T. M. 1658, fundbeskr. p. 57), 1. 25,,=. cm., tversnit i
i tykenden 5 X 4,5 cm. Medianfure over den øverste
tredjedel av stenen samt 2 helt omgaaende tverfurer
istedetfor hul. F. paa Hamre, Karlsø pgd.
b (Th. M. 3105, fundbeskr. p. 37), 1. 21 cm., tversnit i
tykenden 5,9 X 3,5 cm. Medianfuren gaar over lidt
mere end halvparten av stenen. Tverfuren er helt om-
gaaende. F. paa Bølestrand i Fiatanger. Da der paa
Bølestrand er en stenalders boplads, er det muligt, at
denne fiskesten daterer sig fra stenalderen. lalfald frem-
stiller 49 a og b typen i sin mest primitive skikkelse.

Fig. 49. Dypsagnstene fra det nordlige Norge, ca. 'I/4.

C (Th. M. 6223, fundbeskr. p. 45), bestaar av hvit mar-
mor, 1. 23 cm., tversnittet paa midten 6 X 5,2 cm.
Hullet ligger 6,5 cm. fra toppen. F. ved gravning i
Kongens gate^ Trondhjem.
d (T. M. 550, fundbeskr. p. 54), av hvit marmor, 1.21 cm.,
tversnittet paa midten 6 X 5,6 cm. Hullet i en avstand
av 8,5 cm. fra spidsen. F. paa Nordskot i Stegen,
a har et temmelig uregelmæssigt tversnit, men b, c og d har
et rektangulært tversnit.

92

o. NORDGAARD.

[1908

Fig. 50 a (T. M. 356, fundbeskr. p. 53), 1. 16 cm, tversnit i tyk-
enden 5,5 X 4 cm. Tversnittet er elliptisk, hullets av-
sland fra toppen er 5,5 cm. F. under oprydning av^
en gammetomt paa Nedre Harstad, Trondenes.

b (Th. M. 2878, fundbeskr. p. 37), rektangulært tversnit,
bestaar av klebersten, 1. 17,5 cm., tversnittet psa midten
5 X 5 cm. Hullets avstand fra spidsen 5,9 cm. F.
paa Lilleviken, Frosta, i en gammel hustomt.

c (Th. M. 5429, fundbeskr. p. 42^, bestaar av klebersten,
1. 21,5 cm., tversnit paa midten 7X3 cm. Hullets
avstand fra spidsen 7,2 cm. F. paa Tviberg i Nærø.

?, b c d

50. Dypsagnstene fra det nordlige Norge, ca. VV

d (Th. M. 5844, fundbeskr. p. 44), kleberstenssøkk, 1.
24,5 cm. Tversnittet omtrent cirkulært med største dia-
meter 5,2 cm. Hullets avstand fra spidsen 6,5 cm. F.
paa Frimurerlogens tomt, Trondhjem.
De paa figurerne 49 og 50 gjengivne fiskestene er naturligvis
ikke alle fra vikingtiden, men typen gaar ganske vist bakover til
vikingtiden og muligens endnu længere. Det er saaledes utvilsomt
denne fiskesten, som fra umindelige tider har været benyttet paa
dypsagnsnøret under skreifisket i Lofoten og andre steder. Typen
synes at være lokalt begrændset til det nordenfjeldske Norge. I

No. 1] 'l^RÆIC AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 93

Bergens museum findes kun 2 stykker, som sikkert kan regnes
til denne klasse av søkk, nemlig B. M. 188, ukjendt findested,
1. 19,5 cm., tversnit ved tykenden 5,5 X 5,5 cm. Hullet ligger
5 cm. fra spidsen. Endvidere B. M. 2741, fundbeskr. p. 29,
1. 33 cm., tykendens dimensioner 7,2 X 5,3 cm., rektagulært tver-
snit. 14,2 cm, fra spidsen er et mediant hul, fra hvilket gaar en
fure over spidsen. 5 cm. nedenfor dette hul et lignende, fra hvilket
gaar en skjævtliggende fure over siden. B. M. 2741 avviker alt-
saa noget fra den norden fjeldske type av dypsagnstene. B. M.
4766, fundbeskr. p. 32, kan derfor sandsynligst opfattes som et
vegtlod, fordi den tilsvarende fiskestens type er saagodtsom ukjendt
paa Vestlandet.

•%

Frg. 51. Søkk av bly fra vikingtiden, ca. Vs- El'ter fot. av prof. GUSTAFSON.

Paa fig. 51 ses forskjellige blysøkk fra den yngre jernalder.
Fig. 51 a og b (U. O. 12667, 12668, fundbeskr. p. 21), f. i vaa-
bengrav paa Aske, Tanum, Brunlanes. Blyet er støpt
om en jernten, i hvis ende snøret har været fæstet.

c (U. O. 13471, fundbeskr. p. 21), blysøkk med jernten,
f. i grav fra yngre jernalder paa AUum i Hedrum, Jarls-
berg og Larviks amt.

d (U. O. 20187 c, fundbeskr. p. 26), konisk blysøkk, f.
i grav fra yngre jernalder paa Gjervaag, Tjømø. Har
et langsgaaende hul. Et blysøkk av en noget anden
form ses paa fig. 52 (B. M. 4385 b, fundbeskr. p. 31),

94

o. NORDGAARD.

[1908

1. 6,6 cm., bredden nedentil 3,5 cm. I spidsen er der 2 huller for
snøret og i tykenden 1 hul til fæste for fortømmen. F. i en
haug paa Rossebø i Skaare ved Haugesund.

Fig. 53 gjengir en eiendommelig fiskesten fra
vikingtiden, f. paa Eik, Sternerø (S. M. 2633 b,
fundbeskr. p. 28). Selve stenen er 12 cm. lang
med et elliptisk tversnit, hvis største akser er hen-
holdsvis 6,1 og 5,4 cm. Der er en helt omgaa-
ende median fure og en helt omgaaende lateral-
fure samt tverfure. Stenen er efter længden gjen-
nem.sat av en jernbolt, i hvis ene (øvre) ende var

en løkke, som nu imidlertid er gaat istvkker. I
I-ig.52. Blysøkkfra ^ -^

vikingtiden V'o.B.M. ^<^^t avstand fra Spidsen er et mediant hul, som
gaar ind paa bolten. Da jernbolten aabenbart
har tjent til fæste for snøret, skulde man tro, at furerne var unød-
vendige, og man faar det indtryk, at de er sat der til pryd, da de
er svært småle og grunde.

Paa tig. 54 ses en eiendommelig utstyret dorgesten (B. M.
1903: 114, fundbeskr., p. 33). Det bestaar av en mørkegrøn sten-
^ art og har dimensionerne 13,5 X 5,5 X -+ cm.

^Æk^ Den ene bredside er plan og forsynet med 2

.øKKf^ rækker av koncentriske cirkler (4 i hver række),
^'- ^^ den anden bredside kium og har likeledes 2

rækker av koncentriske cirkler med 5 i hver
række. Desuten er der 3 helt omgaaende lateral-
furer. F. paa Fiatager i Selje pgd., Nordfjord.
Under samme nr. er fra samme sted en sten
(B. M. 1903: 114, fundbeskr. p. 33) med en lig-
nende ornering av cirkler. Der kan være tvil

om dette redskaps bruk, men sandsynligvis kan
Fjo-. 53. Fiskesten fra , ,, . r ., , , ■, , ,

,, 1, det rettest opfattes som et søkk til et tvehaket
yngre jernalder, i/o. ^

S. M. dorgesnøre. Det har form av en baat, som bagtil

er ret avskaaren, 1. 18 cm., br. 7,5 cm. og tyk-
kelse 6,7 cm. Paa den ene bredside er en median kjøl, som støter
til en fure over spidsen. I furen er 3 huller, ellers er der paa
samme side 2 rækker av koncentiiske ringe (som paa fig. 54).

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 95

Den anden bredside er jevnt krummet. 5,5 cm. fra den nedre ende
er der et gjennemgaaende lateralt hul, som paa hver side fortsætter
i en dyp fure paa hver side. Den nedre ende er plant avskaaren,
men har et hul, som er 2,5 cm. bredt, ca. 1 cm.
høit og 2,5 cm. dybt. I det øverste hul i top-
furen sitter en jernbolt, likesom der er tydelige
spor av jernrust i selve furen. Her har saale-
des gaat et jernbaand, hvortil snøret har været
fæstet. I de laterale furer paa den nedre ende
findet ogsaa spor av jernrust, og det er sand-
synligt, at her har været indlagt en gjenstand
av jern, hvortil fortømmen eller kanske rettere
fortømmerne knyttedes. Begge de nævnte fiske-
stene fra Fiatager representerer typer, som vist-
nok med temmelig stor sikkerhed kan sis at gaa dorgesøkk,
tilbake helt til vikingtiden.

Paa fig. 55 sees dorgesøkk av en tj^pe, som synes at være
temmelig lokal for Vestlandet.
Fig. 55 a (B. M.) er et langt, krumt

kleberstens sokk med et hul

i hver ende og en fure over

spidsen. L. 24,5 cm., største

tversnit 5,5 X 4 cm. F. paa

Almenningen, Rugsund sg.,

Daviken pgd.. Nordfjord,
b (B. M. 1907 : 232, fundbeskr.

p. 33) er et mindre sokk av

en haardere stenart. I hullet

paa forenden sitter rester av

en lærstrop. F. paa Nesse,

Seim sg., Alversund pgd.,

Nordhordland. Sokkene selv

er neppe meget gamle, men

typen gaar sandsynligvis helt

tilbake til vikingtiden.

Fig. 5.5. Vestlandske dorgestene,
ca. Vi. B. M.

96 o. NORDGAARD. [1908

Fig. 56 gjengir 2 baatformede søkk, plane paa den ene bred-
side og krumme paa den anden.

Fig. 56 a (B. M. 2723, fundbeskr. p. 29), er av en skifrig stenart,
ikke klebersten, 1. 18,5 cm., bredde i tykenden 12 cm.,
tykkelse 5,5 cm. Tænkes hullerne forlænget, støter de
sammen under en spids vinkel. I disse endehuller har
rimeligvis været trætener, som fæstedes ved en liten
bolt gjennem de smaa huller, som staar lodret paa ende-
hullerne. Disse tener, som paa grund av endehullernes
forløb har været divergerende utad, har tjent til støtte
for hver sin fortørn. Dette er altsaa søkk til tvehaket
dorgesnøre. F. paa gaarden Møgster i Sunds pgd.,
paa nordsiden av Selbjørnfjorden søndenfor Bergen,
b (B. M. 2232, fundbeskr. p. 29) er paa den nedre ende

ret avskaaren, og har
der et hul, som er ind-
boret langsefter længden.
Stenens længde er 18,5
cm., bredde ved tyken-
den 9 cm. og tykkelsen
6 cm. Hullets længde
er 6,5 cm. og diameter
ca. 2 cm. F. paa Os-
nes i Etne, Søndhordland.
Adskiller sig fra a der-
^ ^ derved, at her kun er

Fig. 56. Baatformede dorirestene fra Vestlandet, , , r , , ^-n ,

"" 1/ o A, pads for 1 endesti et

ca. 1/4. B. M. ^

dorgestikke istedetfor 2.
Nær beslegtet med 56 a er B. M. 1620, fundbeskr. p. 28. Paa
den sidstnævnte sten er baatformen end mere gjennemført, idet den
krumme side har en kjøl. L. 23,5 cm., største bredde 9,8 cm.,
største tykkelse ca. 8 cm. Omtrent 5 cm. fra spidsen er et me-
diant hul og fra dette gaar der en fure over topenden. Den nedre
ende er ret avskaaren og forsynet med 2 skjævt indborede ende-
huller, hvori trætener (dorgestikker) har været fæstet. F. paa gaar-

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

97

den Skaale i Kvindherred. Disse vestlandske dorgestene er ikke
uten sidestykker i det nordenfjeldske.

Fig. 57 a (Th. M. 2901, fundbeskr. p. 37), er et kleberstens
søkk, f. under Trondhjems brandforsikrings gaard i Søndre gate,
Trondhjem. Det har ikke baatform, er nemlig symmetrisk om
baade median- og og lateralplanet. Det er mere utpræget tvegrenet
end stenen fra Møgster og har samme slags snørefæste i spidsen
som stenen fra Skaale. End mere likhet med de vestlandske
dorgestene viser et kleberstenssøkk fra Hopen, Agdenes (Th. M.
6660, fundbeskr. p. 46), som her er gjengit paa fig. 57 b. Det
har en længde av
13 cm., i tykenden
en bredde av 7,5 og
en tykkelse av ca.
4 cm. Den ene side
er omtrent plan,
den anden krummet.
Baade den øvre og
nedre ende er tvert
avskaaren. I top-
enden er et endehul,
som støter sammen
med en indboring fra
forsiden. Dette er
altfor kompliceret til
snorets direkte fastgjøring, og det er derfor rimeligt, at disse huller
har tjent til fæste for et topstykke, hvortil snøret knyttedes. Paa
fig. 57 b ses kun det mediane hul i spidsen. Men foruten
den omtalte indboring i toppen er 2 skjævt gaaende huller i den
nedre ende, som overskjæres av et gjennemgaaende hul fra
siden.

Ut fra endehullerne har dorgestikkerne gaat i divergerende
retning, og gjennem sidehullet har muligens gaat en ten til fast-
gjøring av disse. Paa den plane side er med et skarpt instrument
indridset 2 streker, som angir vinkelen mellem hullerne, eller om
man vil, dorgestikkernes sprikning.

Fig. 57. Trønderske dorgestene, 1/3. Th. M.

98

o. NORDGAARD.

[1908

Den netop beskrevne type av søkk, som jeg opfatter som
særlig benyttet til dorging, forekommer ogsaa gjort av bly.

Fig. 58 fremstiller saaledes et togrenet

Ably^økk (B. M.). L. 15 cm., bredde nedentil
8,6 cm., grenenes længde ca. 10 cm. I hver
gren er et stort hul fra enden ca. 5,5 cm.
langt. Lodret herpaa er et mindre hul,
hvorigjennem der vistnok har gaat et tver-

er 2 langsgaaende huller, som munder ut
Disse har tjent

i kløften mellem grenerne.
til fastgjøring av snøret.

Fig. 59 a (U. O. 9894, fundbeskr.
p. 20), f. i en liten haug tæt ved sjøen
Fig. 58. Biysøkk fra ukjendt paa Eikrem i Akerø, Romsdals amt,

sted, Vs- B. M. b (U. O. 1243, fundbeskr. p. 18 og i

Sem, Jarlsberg. Dette sidste yder et sikkert bevis for, at denne

type av søkk gaar mindst saalangt tilbake som til vikingtiden.

I den foregaa-
ende fremstilling
er fordetmeste be-
handlet søkk til for-
skjellige slags snø-
refiske (dypsagn,
dorg, etc), mens
søkk for bundne
redskaper kun und-
tagelsesvis har væ-
ret nævnt. Som
formodede garn-
søkk er før pekt
paa enkelte rulle-
stene med helt om-

gaaende tverfure. Paa fig. 60 (a, b) er avbildet 2 saadanne stene,

som opbevares i Bergens museum.

Fig. 59. Dorgesøkk av jern og bly, ^/s. U. O.

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

99

Fig. 60 a (B. M. 4001, fundbeskr. p. 57) er en regelmæssig rulle-
sten med en glat, dyp tverfure, som er over 2 cm. bred
oventil. Stenens dimensioner er 8,2 X 6 X 4 cm.
F. paa Skodje, Søndmør, gravhaug? Hvis man turde
anse fundet i gravhaug for paalideligt, maatte vel denne
sten nærmest henføres til vikingtiden,
b (B. M. 2874, fundbeskr. p. 30) er likeledes en regel-
mæssig rullesten med glat tverfure av en bredde ca. 1 cm.
Dimensioner: 8 X 6,9 X 3,3 cm. Den bestaar ikke av
klebersten, men av en haard vistnok granitisk bergart.
F. i jorden i Haa pgd., Jæderen.
c er et moderne notsøkk av rullesten fra Arendal. Di-
mensioner: 9,5 X 8 X 5 cm. Den grunde tverfure
er ikke videre jevn.
d er et moderne garnsøkk av rullesten fra Arendal. Di-
mensioner: 7,7 X 6,5 X 4 cm. Tverfuren er ujevn.
Paa de to sidstnævnte moderne søkk er furen sandsyn-
ligvis slaat med den tynde ende av en hammer.
Den omstændig- a b

hed, at de moderne
former (c, d) benyt-
tes som not- og garn-
søkk, peker unægte-
lig i den retning, at
de ældre tilsvarende
former (a, b) har hat
en lignende anven-
delse.

Der skal nu be-
skrives enkelte ut-
viklingsstadier av en
type av garnsøkk,
som fremdeles eksi-
sterer (se;,fig. 61).

Fig. 61 a (Th. M. 3925, fundbeskr. p. 40)
liten, gjennemboret rullesten, 1.

y*

Fig. 60. Rullesten med helt omgaaende tverfure,

ser ut til at være en
5, diam. ca. 4,5 cm.

100

o. NORDGAARD.

[1908

F. i en gravhaug? paa Braa, Byneset.
b (Th. M. 3656, fundbeskr. p. 39) er 2 kugler av lysbrændt ler

(1. 4 og 4,5 cm., tversnittets diam. 5 cm.). F. paa stranden i

Skjørn, Bjugns pgd.
c (Th. M. 2233, fundbeskr, p. 35) er en gjennemboret cylinder

av sortbrændt ler, 1. 3,5, diam. 4,2 cm. F. paa Lysøen i Aa-

f jorden,
d (Th. M. 5421, fundbeskr. p. 42) er en gjennemboret cylinder

av lysbrændt ler med længdefure, 1. 5 cm., diam. 3,5 cm. F.

paa Valberg, Frosta, efter opgivende i en haug, hvor der ogsaa

fandtes klinksøm.

Fig. 61. Trønderske garnsøkk, l/s-

e (Th. M. 2330, fundbeskr. p. 35), cylinder av sortbrændt ler,
1. 4,7 cm., diam. 4 cm. F. paa Lysøen i Aafjorden.

f (Th. M. 4503, fundbeskr. p. 40), gjennemboret cylinder av lys-
brændt ler, 1. 5,5 cm., diam. ca. 4 cm.. F. nede ved sjøen
paa Baalfjord i Aafjorden.

g (Th. M. 6663, fundbeskr. p. 47), gjennemboret lercylinder,

mørkebrun av farve, 1. 7,5 cm., diam. ca. 5,5 cm. F. paa Kon-

gensvold, Agdenes.

Endskjønt ingen av de forannævnte cylindere av brændt ler

med sikkerhed kan dateres til den yngre jernalder, er det sand-

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 101

synligt, at typen rækker bakover til nævnte periode. Paa s. 11
er omtalt, at man i Tyskland kjendte søkk av brændt ler allerede
i pælebygningstiden, og det skulde synes underligt, om de ikke
hadde fundet veien til Norge saa sent som i vikingtiden. Naar
disse lercylindre er korte og nærmer sig sterkt til kugleformen, kan
man komme til at opfatte dem som haandsnellehjul, og jeg er til-
bøielig til at tro der gives tilfelde, da det i virkeligheden ikke er
let at avgjøre, hvilken av disse to ting, man har for sig. Blandt
de søkk av denne type, som jeg har hat anledning til at undersøke
i Th. M., har jeg lagt merke til, at de optræder under to forskjel-
lige brændingsgrader. Nogle er lysbrændte, har med andre ord
den almindelige teglstenfarve, mens andre er næsten sorte. Muli-
gens kan dette forhold være til veiledning for søkkenes datering.
Den tanke utkastes til prøvelse, om de sortbrændte betegner en
ældre fremgangsmaate med brændingen, og de lysbrændte hidrører
fra det fremskridt i lerbrænding (til teglsten), som indførtes i vort
land omkr. 1250^). At disse cylindre av brændt ler i virkeligheden
er garnsøkk er hævet over tvil. De anvendes den dag idag til
troldgarn samt tildels paa torskegarn (f. eks. i Lofoten). De mo-
derne søkk av denne type er mere tenformede (mere tilspidset mot
enderne) end de gamle. Søkk av formen 61 d og f har jeg set
paa sildgarn fra Lofoten (1840— 1850). Længde 7 cm., diam. 4 cm.,
forsynet med fure.

Paa fig. 36 ses nogle gamle former av kavl, som vistnok
kan føres tilbake helt til vikingtiden. Andre former av trækavl ^)
ses paa fig. 62.

Den ældste sikkert daterede teglstensbygning i Tyskland er klosterkirken ,•
i Jerichow, som opførtes i aarene 1 147— 1152 (se Ibtnote i Ab. 1869, p. 192).
I Danmark indførtes teglstenbrænding under VALDEMAR og ABSALON (se
OTTOSEN, Vor historie, I, pag. 201), og i Norge omkr. 1250 (se bemerk-
ninger av N. NICOLAYSEN i Ab. 1869, p. 191—192). En forfatter i Ab.
1904 (p. 232) mener endog, at teglverket bak Slotsfjeldet i Tønsberg var
igang allerede i den første fjerdedel av det 13. aarh.

Ordet kavl (oldn. kafli) hænger sammen med verbet kafa, dukke eller
svømme under vandet, mens dubbel (oldn. dufl) er avledet av dufla, duve
op op ned i vandskorpen. (Se HÆGSTAD og TORP, Gamalnorsk ordbok).
Paa Norges sydkyst, f. eks. ved Arendal, brukes ordet tlaa (oldn. fld)
istedetfor kavl.

102

o. NORDGAARD.

[1908

Fig. 62 a (Th. M. 5843), 1. 11 cm., største bredde 9 cm.
F. paa Frimurerlogens tomt, Trondhjem.
b, c (Th. i\I. 5813), trækavl, flat paa den ene side, 1. 12,5 og

9,4 cm., største bredde 5,2 og 4,6 cm.

d (privat samling), cylindrisk kavl fra Leka, 1. 7, diam. 5 cm.,

har paa den ene side initialer og paa den anden aarstallet 1793.

Ogsaa den type av garnkavl, som er fremstillet paa fig. 62 b,

c og d, er visselig meget gammel, skjønt stykkerne selv ikke har

nogen høi ælde. Vi kan saaledes utskille 3 hovedtyper av kavl,

nemlig de halvmaaneformede (se fig. 36 a), de skiveformede med

centralt hul (fig. 36 b, c) og de tenformede med langsgaaende hul

Fig. 62. Trækavl fra Trondhjem og Leka, 1/3

(fig. 62 b. C, d). Den første type blev især benyttet paa flyndre-
garn og de to andre paa sildgarn. Materialet var særlig træ, men
de kunde undtagelsesvis være gjort av noget andet. Paa et sild-
garn i Trondhjems fiskerimuseum (fra 1810) er der runde skiver
av furubark med hul i midten, skivernes diam. ca. 4 cm. Paa et
andet sildgarn sammesteds (fra Agdenes, 1782) er der tenformede
trækavl, 1. 7 — 8 cm. Formen av kavlerne vil selvfølgelig i nogen
grad rette sig efter materialets beskaffenhed. Tenformede kork-
kavl vilde saaledes være upraktiske. Paa det føromtalte sildgarn
fra Lofoten (1840 — 50) er der paa undertelnen tenformede søkk
av brændt ler, og paa overtelnen avlange korkskiver med fure
efter den største omkreds. Det er indlysende, at kavl av næver

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 103

Og kavl av glas maa være av forskjellig form. Næverkavl brukes
i vore dage som fløit paa flyndregarn ^), mens glaskavl (indhule
kugler) har faat en utstrakt anvendelse paa torskegarn, sildgarn,
osv. Mens kavl av træ, næver ^) og bark gaar langt tilbake i tiden,
er kavl av kork en forholdsvis ny og kavl av glas en temmelig
ny opfindelse. Glaskavlens opfinder skal nemlig være stadshaupt-
mand i Bergen, CHRISTOFFER Urd.al Faye (d. 1888)^).

Under utstillingen i Tromsø 1894 kunde man se et torskegarn
fra 1844 til bruk i Lofoten fra Fosnes i Namdalen. Det var for-
synet med trækavl og „ældste glaskavl" *). Dette stemmer med
hvad Løberg^) uttaler i 1864, at bruken av glaskavl i Lofoten er
kun omtrent 20 aar gammel. Naar fremtidens norske arkeologer
finder glaskavl i jorden, kan de saaledes vite med sikkerhet, at
de ialfald ikke er ældre end fra 1844.

Mens jeg er inde paa emnet om garnsøkk og garnkavl, vil
jeg fæste opmerksomheden ved en samsvarighed i formen, som
finder sted mellem typer av de to grupper. Man har tenformede
søkk av brændt ler (fig. 61) og tenformede trækavl (fig. 62), like-
ledes svarer til rullesten med omgaaende fure (fig. 60) ovale kork-
kavl med omgaaende fure. Man har moderne skiver av brændt
ler eller klebersten med en gjennemboring (se ogsaa fig. 38), som
svarer til lignende kavlindivider av bark eller træ (fig. 36 b, c),
likesom der eksisterer halvmaaneformede garnsøkk (fig. 40 d) og
halvmaaneformede trækavl (fig. 36 a). Ved nærmere betragtning
er kanske ikke dette saa merkeligt. Ved søkkene skal jo effek-
tueres et nedadgaaende tryk, og ved kavlerne et opadgaaende.
Da endvidere begge slags gjenstande skal befæstes til en strammet
taugline (undertelnen og overtelnen), er det ganske naturligt, at der
i tidens løp under ensartede mekaniske forutsætninger har utviklet

1) Passende tilskaarne næverst3'kker kastes i varmt vand, hvorved de krummer
sig paa en hensigtsmæssig maate. Paa flyndregarn med næverkavl har
man tildels en enkelt trækavl av halvmaaneformen med eiermandens initialer
(saakaldt navnekavl).

2) Næverkavl opføres f. eks. fra lappisk fortid (se p. 52, T. M. 136),

3) Se Norsk Fiskeritidende, 1889, p. 156.

4) Se Tromsøutstillingens katalog, p. 26.

5) Norges Fiskerier, p. 115.

104 O- NORDGAARD. [1908

sig samsvarende typer i søkk og kavl. Dette synes at fremgaa

med sikkerhed av den netop foretagne sammenligning.

Av fiskekroker fra vikingtiden har universitetets oldsaksamling

flere interessante stykker. Prøver herav sees paa fig. 63.

b Fig. 63 a (U. O. 10253, fundbeskr. p.

a I 21) er en jernangel fra Togstad, Nes,

1 Akershus amt.

\ I b (U. O. 10427, fundbeskr. p. 21),

I 1 jernangel, f. i Gokstadskibets kam-

m I mer. Gokstad, Sandherred, Jarlsberg^).

\^ k I c (U. O. 8711, fundbeskr. p. 20) er

^ M likeledes en jernangel fra gravhaug

^^ paa Kongshov i Grue, Hedemarken.

^ ^ d (U. O. 19724, fundbeskr. p. 26) er

^k ^ en fiskekrok av jern, f. i en grav-

\ 1 haug paa Koltjøn, Skafsaa s. , Mo pgd.,

1 I Bratsberg amt.

å I Paa fig. 63 er a, c, d forsynet

k M ^^ ■ med øje til snøret, og det samme har

\^ ^^Lr rimeligvis været tilfældet med b. Kongs-

hovangelen har en eiendommelig krum-
c d

ning. En lignende bøjning av leggen

Fig. 63. Norske angler fra ^^^ j^g ^gg^^ gg^ j Trøndelagen paa

vikingtiden, ^/g. , •, /• i j

Efter fot. av prof. GUSTAFSON. angler, som benyttedes til ferskvands-
fiske. Dette i forbindelse med findeste-
dets beliggenhed gjør det meget sandsynligt, at Kongshovkroken
representerer en almindelig type for angler til ferskvandsfiske i den
yngre jernalder. En lignende bøjning som c har ogsaa a, og de
har rimeligvis begge været benyttet til fiske i ferskvand. Paa fig.
64 ses fremdeles tre meget gamle fiskekroker.
Fig. 64 a (U. O. 16270, fundbeskr. p. 23). F. ved tomtegravning
i Oslogate 1, Kristiania, vistnok fra middelalderen,
b (U. O. 16741, fundbeskr. p. 23). F. paa tomten for

statsjernbanernes maskin verksted i Kristiania.
c (U. O. 4556, fundbeskr. p. 18). F. i Mariakirkens

ruiner i Oslo. Middelalderen.

1) Paa p. 21 staar feilagtig 10426.

No. 1] TRÆK AV FISKERIET S UTVIKLING I NORGE. 105

Paa fig. 65 fremstilles endel gamle angler fra Norges nord-
lige kyst.

Fig. 65 a, b, c (T. M.
570, fundbeskr. p. 54) er tre
jernangler fra Harstad i Tren-
denes. De har følgende stør-
relse :

Længde Bredde

11,4 cm. 4,1 cm.

8,0 „ 2,7 „

6,5 ;, 2,7 „

Harstadanglerne tilhører

sandsynligvis middelalderen,
j /T- A/r Aor> c AU 1 Fig- 64. Jernangler fra middelalderen, ca. 2/3.

d (T. M. 639, fundbeskr. ^^^^^ ^^^^^ p^^^^ gustafson.

p. 54) er f. paa Rabben

(Klak), Hadsel. Fra yngre jernalder, 1. 11,5 cm., br. 4,i cm.

Har rimeligvis hat agnor, men er saa forrustet, at dette ikke

tydelig kan ses.
e (Th. M. 5033) er en jernangel, f.

paa den tekniske skoles tomt i

Trondhjem.
f (T. M. 854, fundbeskr. p. 55) er

en jernangel fra Sørøen i Finmar-
ken, med lavtsiddende tydelig agnor,

1. 11,7, br. 4,4 cm.
g (Th. M. 5371, fundbeskr. p. 42) er

en jernangel med øje og utydelig

agnor, f. paa tomten til HuiTFELDTS

gaard i Kjøpmandsgaten, Trond-
hjem, L. 10,2 cm., br. 4,2 cm.
En ejendommelig fiskekrok fra
Finmarken ses paa fig. 66. Den er f. ^. ,^ ^ , , , ^ .

^ ^ Fig. 65. Gamle angler fra det

i en jordhaug paa Lebesby i Finmarken nordlige Norge, ca. 1/4.

(T. M. 1381, fundbeskr. p. 56). Det

antakes, at den slags angler var i bruk til henimot slutningen av

det 18. aarh. L. 11,5 cm., br. 3,7 cm., tveraksens længde 4,9 cm.

106 O. NORDGAARD. [1908

Her skal ogsaa gjengis billedet av en moderne „angel til dypsagn-
snøre fra Finmarken**. Den opbevares i Trondhjems fiskerimuseum
(Th. F, 309) og angis at være egen opfindelse fra 1891 av
__ _ Kristian Værdal (se fig. 67). Selve leggen,

■■1^^ som er av jern, har en længde av 8 cm., bred-
W den fra spidsen til leggens ytterkant er 3,7 cm.,

■ og tveraksens længde 5 cm. Medens der paa

I angelen fra Lebesby er loddet bly til den øvre

M del av leggen og tveraksen, har angelen fra 1891

I en 5 cm. lang løs blyhylse. Hensigten med tver-

II aksen og dens belastning er aabenbart at faa
^^t^ angelen til at indta en saadan stilling i vandet,

Fig. 66. Jernangel ^^ ^^" ^^'^ ^^^ ^^^ ^^ ^^^^^ ^'S fast (se fig. 67).
fra Lebesby, Fin- Paa fig. 68 ses snørets befæstigelse til den

marken, 1/3- samme angel, idet hylsen er trukket tilside.

Dette moderne stykke kaster unægtelig ad-
skillig lys baade over fiskekroken fra Lebesby og over finneang-
lerne fra Kjelmesø (se fig. 26, 28 og 29). Endel av Kjelmesang-
1erne har ogsaa den besynderlige tverakse, og
det ligger nær at opfatte disse former som tre
trin i utviklingen av en angeltype, som synes
at være lokal for Finmarken. Muligens vil det
ved nærmere undersøkeiser vise sig, at typen
I dog har tilknytning fra andre hold.

I Der er en sort angler, som vistnok har

jL været benyttet i større utstrækning, nemlig

^m angler av træ. Der forekommer imidlertid ikke

^m en eneste norsk træangel i noget museum, men

^r de findes dog omtalt i litteraturen. Saaledes

^^^ V nævner O. NiCOL AISSEN, ^) at i „Akkerfjorden

^^^ \ paa Hjelmesø^) fandtes for mange aar siden
^^^^ dypt nede i jorden under en gammetomt angler

av enertræ; de var imidlertid saa ødelagte, at

F ig. 6 / . r mmarkangel

fra 1891, 1/3- cie faldt i smaa stykker straks man rørte ved

1) Ab. 1889, p.

2) I Finmarken.

No. r

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE.

107

dem". Th. Petersen^) fremholder likeledes, at paa Bitteren kunde
folk erindre, at baade de duppeformede fiskestene (se fig. 50) og
angler av enertræ var i bruk saa sent som i slutningen av 18.
aarh. Paa Hitteren utenfor Trondhjems-
fjorden og paa Hjelmesø i Finmarken
vet vi saaledes, at angler av enertræ
{Juniperus communis) har været benyt-
tet. Og av de ovennævnte beretninger
kan vi slutte, at baade finner (lapper)^)
og nordmænd har fisket med enerangler.
Der skal nu omtales nogle andre fiske-
redskaper, som kanske ikke gaar helt
bakover til vikingtiden, men hvilke uten-
tvil som typer betraktet har en anselig
alder. Paa fig. 69 ses en blykugle med
3 jernspirer, av hvilke 2 har en tydelig
dobbeltagnor paa enden. Den noget
uregelmæssige kugle har en diameter av
ca. 4 cm., spirernes længde er omtrent
3,5 cm. Denne gjenstand er f. paa Ile-

volden i Trondhjem under anlægget av parken sammesteds (Th.
M. 4241, fundbeskr. p. 40).

En lignende bly kugle med 3 jern-
spirer (fig. 70) er f. paa Frimurer-
logens tomt i Trondhjem. Kuglens
diam. ca. 4 cm., spirernes længde 4 cm.
Kun den ene av jernspidserne har
tydelig agnor (Th. M. 5840, fundbeskr.
p. 44). Efter sin form kan de gj en-
stande, som er fremstillet paa fig. 69
og 70, ikke være søkk i almindelig ^. ,„ m i i a ■..„o..,v». i/

Fig. 69. Blykugle med jernspirer, 72-
forstand. Jeg er mest tilbøjelig til at

tro, at de har været fæstet til en stang med den ene jernten og

68. Finniarkangel
fra 1891, Vr.

1) VSS. 1904, nr. 4, p. 20.

-) KNUD LEEM skr. ogsaa i sin „Beskrivelse over Finmarkens lapper* (p. 338),
at lapperne benj^tter enerkroker til fiskefangst.

108 O- NORDGAARD. [1908

benyttet til at huke flyndre med paa grundt vand. Ganske sikkert
er det ialfald, at det redskap, som er avbildet paa fig. 71, har

været benyttet til at stikke flyndre,
I særlig guldflyndre (Pleuronedes

m platessa). Totallængden av denne

■ gjenstand er 12 cm., br. 5,4 cm.,

■ grenernes længde 5,4 cm. F. paa
J^^^ den tekniske skoles tomt i Trond-

^9^k hjem (Th. M. 5033). Flyndre-

H^^Hb jernet (fig. 71) ligner meget det

^^^^^^BS^^I^^ _ flyndrelod, som anvendtes f. eks.

H^l^^ ^^^^^^^UåttK^I^ i Lofoten i slutningen av 19. aarh,,

Fig. 70. Blykugle med jernspirer, 1/2. ^^^ ^^ ^^ ^"'^^^ fiyndreredskaper

(fig. 69 og 70) er sandsynligvis
fra middelalderen. Det ene lod er som nævnt f. paa llevolden.
I den tilstødende Ilsvik er der heldige bundforhold til utøvelse av
saadant fiskeri, og en gammel skipskaptein har fortalt mig, at i

Vhans guttedage, i midten av
femtiaarene, var det almindelig,
der blev piket guldflyndre i lls-
viken. Efterhaanden tok det av,
men lidt flyndrefiske med pik
fandt dog sted til omkr. 1880.
Vi skal nu se paa billedet
av en gjenstand, som er f. i en
gravhaug paa gaarden Vang i
Lenvik (T. M. 1331, fundbeskr.
p. 56), Det er en pile- eller
harpunspids av ben, spidsen og
noget av skaftet er avbrukket,
nuværende længde 11 cm. Til- Fig. 72. Pilespids

Fig. 71. Flyndrejern, V"- u • . , • ij av ben, Va- T.M.

^ ^ ■> ' '" hører vistnok yngre jernalder

og har muligens været anvendt til lystring av fisk. Med de sær-
deles smaa agnorer synes denne benspids imidlertid at skulle være
mindre velskikket til saadant øjemed. Derimot fremstiller fig. 73
en gjenstand, som utvilsomt har været benyttet til lystring av fisk.

No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 109

F. paa Saltkop i Slagen s., Sem pgd., Jarlsberg og Larviks amt
(U. O 19488, fundbeskr. p. 26).

En lignende lyster av jern ses paa fig. 74.

Den er f. paa Fossesholm, Fiskum, Buskerud, i

en vaabengrav. (U. O. 1272,

1 fundbeskr. p. 18).
Paa fig. 75 fremstiller- a en
gjenstand av jern (Th. M. 6969),
som man har erholdt ved opkjø-
per, hvis opgivende lød paa, at
tingen var fra Engerdalen i).
Længde 28 cm., den ene ende
forsynet med en kraftig agnor
og den anden bøjet til fæste i et
skaft. Lignende redskaper som
75 a benyttedes saa sent som i

Fig. 7;^. Fisl<espyd ^^^^^. ^^ ^g_ aarh. i Lofoten Fig. 74. Lyster

eller lyster fra vi- ^ . ^ . ^ u j« , av jern fra viking-

kingtiden, l/s- u. O. under nisefangst og haabrandfiske ^.^^^^ ^^^^ ^_ ^

som klep. Fig. 75 b fremstiller
et redskap av jern fra en vikingtids grav i Opdal (T. M. 7319,
fundbeskr. p. 49). Hvis alle jerntener var rette, vilde det være en
typisk lyster, men som det nu fremstiller sig, er det vistnok rime-
ligst med K. Rygh at opfatte det som en klep'^). Av klepformen
fremstilles en ældre og en yngre type paa fig. 76. Av disse er
den ældre (fig. 76 a), f. paa Haugan, Inderøen (Th. M. 910, fund-
beskrivelse p. 39). L. 16,8 cm., br. 7 cm. Spidsen ligner en spydod,
hvilket ikke kan ses paa figuren. Fig. 76 b er en klep i form
av en stor angel med den øverste ende vinkelbøjet til fæste i et
skaft, 1. 18,2 cm., br. 7,2 cm. F. i Scholdagerveiten i Trondhjem
(Th. M. 7615, fundbeskr. p. 50).

') stater til Rendalen. ,

-) En mængde utmerkede billeder av lystre og harpunspidser likesom ogsaa
av angler og andre fiskeredskaper findes hos EDUARD KRAUSE, Vorge-
schichtliche Fischereigeråte und neuere Vergieichsstiicke. Zeitschrift fiir
Fischerei, 12. B. Berlin, 1904.

110 o. NORDGAARD. [1908

En lidt mere utførlig behandling av baate og baatutstyr i viking-
tiden vilde være en interessant opgave, men jeg kan her kun løselig

berøre dette emne.
Paa fig. 39 d
er avbildet et kle-
berstenssøkk fra Vi-
gerøen paa Sønd-
mør. Det opgis
(fundbeskr. p. 19) at
være fundet i lev-
ningerne av en ned-
gravet ekebaat. Dette
har vel været en
søndmørsk fisker-
baat fra vikingtiden.
I Ab. 1875 (p. 92)
beskrives bord av
en klinkbygget eke-
baat, f. paa den lille

Fig. 75 Lyster eller klep, V^-

b

Frøungen i Tjømø

sg., Nøterø pgd.,
Jarlsberg og Larviks amt. Det
fartøi, hvori fandtes den fiske-
sten, som er avbildet paa fig.
41 b, formodes at ha været
ca. 21 m. langt og kun ind-
rettet til roning'). En utførlig
beskrivelse av dette fartøi er
leveret av A. Lorange^). Blandt
saker, som fandtes her, var og-
saa bastetaug av forskjellig tyk-

a b

Fig. 76. Ældre og yngre klepform, 1/4.

1) Ab. 1887, p. 111.

2) Nyt skibsfund fra vikingetiden. B. M. A. 1887. nr. 4.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 1 1 I

kelse^). En utførlig beskrivelse av en baat fra vikingliden (8,5 m.
lang) er leveret av GuST AFSON ^), og H. SCHETELIG^) har en lig-
nende detaljeret fremstilling av en saadan baat med dens indhold
fra Karmøen. Sidstnævnte fartøi var 15 m. langt, bredden ca.
2,8 m. Bordene som hadde en bredde av omtr. 20 cm. og en
tykkelse av 2 cm., var av ek, kjøl og spanter antagelig av furu.
Baaten har været tjærebred baate utvendig og indvendig med und-
tagelse av skvætbordet, som var prydet med indridsede og malte
ornamenter. Der saaes intet spor til mast, og det var derfor mu-
ligens kun rofartøi. Et løst aareblad maalte i længde 70 cm. og
i bredde 12 cm., det var avrundet paa enden. Fra Gunnarshaug
paa Karmøen, hvor det av LoRANGE beskrevne fartøj blev utgravet,
indkom til B. M. et aareblad av furu, som beskrives saaledes av
SCHETELIG*): „Det nu indkomne stykke er 1,25 m. langt, hvorav
1 m. kan regnes til selve aarebladet, det resterende øverste parti
til leggen. Bladet har sin største bredde, 12,5 cm., i 25 cm. av-
stand fra spidsen; denne er retlinjet avskaaret fra begge sider,
saaledes at bladets ende danner et smalt triangel. Leggen har et
ovalt tversnit med 5 cm. største bredde".

I GUSTAFSONS avhandling er der en tabellarisk oversigt over
nordiske fartøifund med opgave over sandsynlig størrelse (1. c.
p. 12)^). Til slutning skal her nævnes, at Gokstadskipet er beskre-
vet av N. NiCOLAYSEN ^). En orienterende oversigt over baate og
baatbegravelser findes av Gustafson i „Norges Oldtid" (p. 129 —
133), hvor der ogsaa meddeles interessante oplysninger om det
sidst fundne store skip fra vikingtiden, nemlig Osebergskipet ')

1) Trevler av bast omtales ogsaa i fund fra den ældre jernalder (se Ab. 1871,
p. 96). Om Kabeltaug, flettet av træteiger, f. ved Størdalselvens utløb (se
Ab. 1879, p. 209). Et lignende taug er f. paa tomten under Haand værks-
og Industriforeningens gaard i Trondhjem (se Ab. 1899, p. 139. Basttauge
omtales bl. a. steder ogsaa i Valundskvædet.

2) En baatgrav fra vikingtiden. B. iM. A. 1890. nr. 8.

3) En plyndret baatgrav. B. M. A. 1902. nr. 8.

4) B. M. A. 1905, nr. 14, p. 21.

5) En anden baat, omtr. 5 m. lang, er omtalt i Ab. 1895, p. 111.

6) Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord. Kristiania, 1892.

■J) Man har ogsaa f. kanolignende baate i Norge. I 1879 fandtes saaledes i Almo-
tjernet i Solum pgd., Bratsberg amt, en av en furustamme udhulet baat, 3,37
m. lang, 0.66 m. bred. Dens alder kunde ikke bestemmes. (Ab. 1879, p. 202)-

112 O- NORDGAARD. [1908

Oplysninger om fiskeriet fra eddaerne, sagaerne
og de gamle norske love. De storslagne men knappe tek-
ster i den ældre edda kaster ogsaa enkelte streiflys over nærings-
livet i vikingtiden. Fisk og fiskeri omtales saaledes av og til.
Forfatteren av Voluspaa har lagt merke til, at menneskene har
konkurrance i fiskeriet og taler om ørn, som fisken veider. Og
naar der i Haarbardsljod sis om TOR, at han spiste havrebrød
og sild, før han drog hjemmefra om morgenen, faar man det ind-
tryk, at forfatteren anser dette at være en frokost som sig hør og
bør for en mand, der i likhed med TOR, er beskjæftiget med tungt
arbeide. I Hymeskvædet, som antas digtet av en nordlænding
(muligens Øivind Skaldespilder) i slutningen av det 9. aarhun-
drede, beskrives en fisketur, som Tor foretar sammen med jotu-
nen Hyme^). Denne beskrivelse er av betydelig interesse, fordi
den aapner et indblik i utstyret av en fiskerbaat i vikingtiden. Fra
eddaerne lyder de samme betegnelser, som man den dag idag kan
høre i Nordland paa enkeltheder ved fiskerbaaten. Tor sætter sig
med 2 aarer til at ro i øserummet (oldnorsk austrrum), mens
Hyme sat i halsen (oldn. i hålsinum) og rodde. Hyme hadde et
sted, hvor han pleiede at drage flatfisk (flyndre eller kveite), men
Tor vilde som bekjendt ut paa stordypet. Endelig la ogsaa ToR
op aarerne, greidde det sterke snøre (oldn. vaff) med den store angel
(oldn. ongul), som han egnede med et oksehode^). Resultatet blev,
at selve Midgardsormen bet paa kroken, men Hyme likte ikke en
saa stor fangst, tok kniven og skar snøret av, saa ormen atter
sank tilbunds. ToR grep derpaa baaten om stavnen og bar den
tilgaards med aarer, øsekar (oldn. austskota)^) og bundvandet
(oldn. austr) i. Nogle kilo mere eller mindre for en slik kar spilte
ingen rolle. Ved en opmerksom gjennemlæsning av Hymeskvædet

1) Se ogsaa FINNUR JONSSONS utgave av SNORRES edda, p. 54—56. Den
nyeste utgave av den ældre edda er en av B. SIJMONS (Halle, 1906). Der
eksisterer en utmerket oversættelse paa landsmaal av IVAR MORTENSSON
(utg. av Det norske samlag).

2) Gammelnorske betegnelser for agn er agn og heita. Det sidste ord brukes
nu mest om mere holdbart agn^ saasom en strimmel fiskeskind krøkt paa
en angel. Et saadant agn behøver ikke at fornyes for hver fisk, man faar.

3) Ogsaa austJcer (ausJcer) og for større fartøier austrhytta (se Lovgl. 85).

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 113

faar man det indtryk, at forfatteren har tænkt paa en almindelig
nordlandsk fiskerbaat forsynet med dypsagnsnøre, som selvfølgelig
var specielt forstærket for anledningen.

Eddaerne er heller ikke aldeles ukjendt med tiskeri efter en
mere beskeden maalestok, det man kalder det daglige fiske. I
indledningen til Grimnesmaal staar om kong Raudungs sønner,
Agnar og Geirrod, at „peir rem tveir n båti med dorgar sinar
at smdfiski"^) Disse linjer i den ældre edda uttaler med tydelige
ord, at under ,,smaafisket" i fjorden plejede der i vikingtiden like-
som nu at være to stykker sammen paa baaten, som vel i højden
var utstyret med 3 par aarer.

Som allerede nævnt omtales i Snorres edda et maskebundet
redskap, som der kaldes net Det later til, at vore forfædre en
tidlang har anvendt ordet net som fælles betegnelse for baade not
og garn. I fortællingen om Lokes flugt forekommer ordet net,
men av beskrivelsen fremgaar, at det blev benyttet som not. For
sammenhængens skyld skal denne fortælling i korthed refereres.
Loke hadde gjort guderne forskjellige skjelmsstykker og maatte
flygte tilljelds. Han byggede sig et hus i nærheden av en fos og
tilbragte tiden dels i huset dels i fossen, hvor han omskapte sig
til laks. En dag, mens han sat i sit hus og funderede, faldt det
ham ind, at æserne let kunde fange ham i fossen, og det morede
den listige fyr at tænke ut et bekvemt middel hertil. Han tok da
lingarn og bandt et net. Imidlertid nærmede æserne sig huset;
Loke kastede nettet paa ilden og styrtede sig i fossen. Den aller-
viseste av æserne ved navn Kvaser gik først ind. Da denne gløgge
kar saa asken efter nettet, fandt han ut, at sligt noget maatte
kunne anvendes til fiskefangst, og et net blev straks laget efter
modellen i asken. Under forsøket paa at fange laksen, indrettede
æserne sig paa den maate, at nettet først blev utkastet, hvorefter
Tor trak i den ene ende eller hals, mens den øvrige gudeflok halte
paa den anden. Med andre ord, der beskrives et notkast. Loke
søkte at undgaa sine forfølgere ved at hoppe over overtelnen

1) De rodde, to paa baaten, med sine doigesnører for at fiske smaafisk.

8

114 O. NORDGAARD. [1908

(Jdjop sem snarast yfir netjnmdinn^) men blev i farten grepet av
Tors sterke fingre.

Denne fonælling er av stor interesse, fordi den beskriver enkelt-
heter ved et notkast i vikingtiden. Om notfiske efter sild faar vi
oplysning i Snorres ^) saga, hvor det fortælles om den nordlandske
høvding ØIVIND Skaldespilder, at han tok sine huskarle og lei-
lændinger med paa en roskute og roede dit, hvor silden var dievet
ind. ØIVIND kvad da:

,,Lat os sydover spore
sjøhesten med aaren
efter langhalet sild,
fisket i lange not".

Paa samme maate er det sildtiske med not, som omhandles
i Egils ^) saga, hvor der staar om den vestlandske stormandssøn
Grim Kvelduln'SOX, at han for ofte om vinteren paa sildfiske med
en notbaat*) og hadde med sig mange huskarle. Naar der um
Grims bror, ToROL\', som bodde paa Sandnes (Alstenøen), i samme
saga staar (p. 39): „Hann liafdi Jm menu i skreidpsJci i Vihjian,
enn suma i silJfiski", er der ganske vist ogsaa tænkt paa nottiske
efter sild og dypsagn efter skrei (havtorsk).

Det er Ukeledes tiske med not, som ligger til grund for rune-
indskriften paa Selstenen, som har staat paa gaarden Sele i Klep
pgd., Jæderen. Elter O. Ryghs tydning^) staar der blandt andet:
,,Varp ligger halvt til Sele
til odel og til eie".

Det nylig omtalte skreitiske i V'aagan (Lofoten) har likesaa
sikkert været snørefiske eller dypsagnfiske, som omkring aar 1000
vistnok kaldtes tor/fif'ki (efter oldn. tog, taug eller snøre). I Viga-
styrs saga*') staar om en ung islænding, som bodde hos en enke
i en av de nordlandske fjorde (1008), at en dag var han „roinn

1) Paa sydkysten brukes endnu ordet tinel om lelnen paa et garn. Man sir
ialirrindelighed flaatinel og stentine!, stundom ogsaa overtinel og undertinel.

2) Se folkeutg. av GUSTAV STORM, p. 132.

3) Reykjavikutgave, 1892, p. J.

■*) Med lagnarskutu. Lacjnarxkala o: t'artoi med /oc/h eller dragnot.

'•) Se S. .M. Aarsh. 1905, p. 80—82.

«) Reykjavikutgave, 1899, 27.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 115

d sæ at togfisld". I vikingtiden kjendte man utvilsomt ogsaa andre
fiskeredskaper end de forannævnte^). 1 de gamle love omtales
f. eks. ki'xarvH og aurridavél (indretninger til fangst av laks og
ørret) og ålavirki (indretning til fangst av aal). Det tyder like-
ledes paa ganske utviklede forhold, at i Frostatingsloven forekom-
mer begrepet veidibad i betydning av fiskerhytte. Der er al grund
til at anta, at i vikingtiden indførtes i vort land adskillige tekniske
forbedringer i fiskeri og sjøbruk. Prof. A. BuGGE^) sir, at ,, ordet
anker (akkeri) er laant fra angelsaksisk ancor, som igjen stammer
fra latin og græsk; det forekommer første gang i et vers av
Halfred Vandraadeskald ira Ola\' Trygvesøns tid. Tidligere
brukte de nordiske folk istedetfor anker en simpel sten- eller jern-
klump, en „dræg". Først i vikingtiden skulde saaledes vore for-
fædre ha lært ankeret at kjende. Et lignende ræsonnement kan
muligens anvendes paa ordet skotel (^kutill)^^) som nu forekommer
i ordet kveiteskotel (et slags harpun til at stikke kveite med).

Imidlertid faar man det indtryk, at i ældre tider var haand-
snøret det almindeligste fiskeredskap, og det kan være passende
at medta et par anekdotmæssige fortællinger, som knytter sig til
haandsnøret og to av de sidste konger i vikingtiden. Den gamle
sagabok Morkinskinna fortæller, at engang, da Harald HaardraaDE
seilede langs leden, traf han en tisker, og da kongen kom paa
siden av fiskeren, spurgte han pludselig: ,,Kan du digte noget?"
Det traf sig saa heldigt, at fiskeren had de den evne, som kongen
skattede saa højt. Han kvad en vise, hvori han omtalte at han
drog baade hyse og lange, og da han var færdig, opfordrede han
kongen til at digte videre, hvilket kongen ogsaa gjorde. Enden
paa det hele blev, at manden kastede fiskerdragten og gav sig i
kongens tjeneste.

Haralds berømte halvbror kan ogsaa nævnes i forbindelse
med haandsnørefisket. I en samtale med ToR.MOD Kolbrun'arskald

1) Jeg laar dennegang ikke tid til at gaa nærmere ind paa dette, men haaper
senere at taa leilighed til at soke emnet belyst ved citater fra sagaerne og
de gamle lovtekster.

"-) Vikingerne. IL p. 148.

•') Angelsaksisk scytel.

115 o. NORDGAAKD.

benytter nemlig Hellig Olav et fornøieligt billede, hentet fra fiske-
rens virksomhed. Han sir, at fiskeren kalder det at løse sig eller
fri sig for paatale, naar han drar en fisk for sig, en for baaten,
en tredje for angelen og den fjerde for snøret^). Den merkeligste
av Olav Den Helliges skalde, Sigvat skald, kaster et eiendom-
meligt poetisk skjær over fiskerens liv og virksomhed. Om denne
merkelige mand skriver AxEL Olrik-): ,,Hans første digte er blevne
til, mens han ved aftentid sad med en fiskerpige og saa ned over
fiskerleiet, hvor røgen stod rolig tilveirs fra hytterne". Ved siden
av dette stemningsfulde billede vil jeg fæste et andet. I Valunds-
kvædet, som bl. a. skildrer jæger- og fiskerliv i Nordland under
vikingtiden staar:^)

,,l\om fra veideskog

verøygde skyttar,

Valund lidande

langan veg.

Bjørneskinka

han steikte ved aaren,

med fuUturr furu

frøsande brann".

Se Fmibrcedra saya (Reykjavik utg. 189'>), p. 118: „Hmi kailad Icysa

sik, efhann dregr fisk fyrir sik, enn annan fyrir aldp sit, fjridja fyrir

ongul, fjorba fyrir cad".

Nordisk aaiidsliv i vikingtid og middelalder, p. 78.

IVAR MORTENSSON, Eddakvæde, II, p. 25.

Indhold.

Forurd p. 3

Indledning - f>

Angl er, s økk, et c. i norske museer - 17

Universitetets oldsaksamling - 18

Stavanger museum - 1*6

Bergens museum - 28

Trondhjems museum - 33

Tromsø museum - 52

Forhistorisk Fiskeri i Norge - r<9

Stenalderen - 6C>

Broncealderen - 74

Ældre jernalder - 77

Viking tid en s fiskeri i Norge - 82

P'iskeredskaper Ira gravfund - 82

Oplysninger om tiskeriet fra eddaerne, sagaerne og de gamle norske love - 112

REMARKS ON

LITHOTHAMNION MURMANICUM

BY

M. FOSLIE

WITH 2 PLATES

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 2

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

The calcareous alga in question has been described by Mr.
A. Elenkin from specimens collected on the Murman coast.^)
Mr. Elenkin states that the alga is most nearly approaching to
Lithothamnion nodulosum Fosl., and refers to specimens from
arctic Norvvay coilected by Dr. Palibin and determined by me.
In faet I have determined no such calcareous alga from the area
quoted, but certainly from the southern part of the west coast of
Norvvay (the neigbourhood of Bergen), This form corresponds,
however, in all essentials with L. nodulosum whose typical form
occurs in the Trondhjemfjord. Hoping to obtain by way of ex-
change a specimen of L. murmanicum so as to be able to com-
pare it directly with species nearly connected, I did not go more
accurately over the description of the alga. But I thought it likely
to be identical with Lithoth. vardoense, because forms of this spe-
cies are in habit partly approaching to L. nodulosum in almost
the same proportion as L. nodulosum and L. fornicatum are
sometimes approaching to one another. As typically developed,
however, they are much diverging.

In another paper^) Mr. Elenkin tries to prove that -L. i^ar^Zo-
ense and L. murmanicum are identical, and that the latter name
has a priority of claim. I will not here enter on the question of
priority. But after going more accurately over the description, I
make out — quite the contrary — that the two species mentioned

1) BuU. Jard. Imp. Bot. St. Petersb. Vol. V. No. 5 & 6. 1905. (Russian with
a summary in German).

2) Trav. Soc. Imp. des Naturalistes de St. Petersb. Vol. XXXVII. Livr. 1.
(Russian with a Summary in German).

M. FOSLIE. [1908

are not identical at all, but that L. murmanicum actually belongs
to L. hreviaxe.

As I stated in Rem. norlh, Lithoth. p. 61, L. vardoense on
one side dravvs near to L. topldforme f. sjjhærica (ep. pi. II, fig.
12 — 13, 15), and is on the other side „almost fully resembling
small nodules of L. fornicatum f. suhsphærica, and partly even
f. dimorjjha." Cp. pi. II, fig. 1 — 11, 14, and Norw. Lithoth. pi.
10—12. There is a possibility of L. vardoense embracing two
different forms, but this question I cannot decide for the present,
because the fertile material in hånd is too scarce ; the larger number
of the specimens collected are sterile. When typically developed,
however, it corresponds to a small L. fornicatum, from which it
is distinguished only by developing bisporic sporangia. It shows
the same relation to L. tophiforme f. sphærica as small nodules
of L. fornicatum are bearing to L. soriferum f. glohosa. It is
sometimes rather dilficult to draw the line. Besides L. vardoense
is approaching to certain forms of L. glaciale, and on the other
hånd there are also forms of L. foryiicatum that are very nearly
connected with L. intermedium^), a species partly corresponding
to L. glaciale.

Of late I have given particular consideration to the partition
of sporangia, and I have separated species as independent ones
only on this character, whereas my earlier opinion was that some
species are developing both bisporic and tetrasporic sporangia.
This limitation, however, has not been thoroughly carried out in
Rem. north. Lithoth. 2) Future investigations will show whether
such a limitation is right in all cases.

The following species juxtaposited by twos are distinguished
from one another only by the partition of sporangia, — the former
of each group developing tetrasporic sporangia, the latter deve-
loping bisporic ones.

L. nodulosum Fosl. — L. tusterense Fosl.

L. lingeri Kjellm. — L. hreviaxe Fosl.

1) I have got specimens referred to this species by Prof. Kjell man which
in my opinion belong to L fornicatum.

2) Cp. Alg. Not. V (soon in press).

No. 2] REMARKS ON LITHOTHAMNION MURMANICUM. 5

L. soriferum Kjell m. — L. tophiforme Ung.

L. fornicatum Fosl. — L. vardoense Fosl.

The same is partly the case also with L. glaciale Kjellm.
and L. intermedium Kjellm.

Of the species mentioned, peculiarly the four first ones form
a group distinguished by mostly short and curved or flexuous
branches. Cp. pi. I and Norw. Lithoth. pi. 6—8 and pi. 21, fig.
1—6. In localities where -L. Ungeri s^nå L. soriferum are growing
gregariously, it is in part rather difficult to draw the line belween
the two species, but they are no doubt specifically distinct. Re-
sides, delicate forms of L. nodulosum are nearly connected with
L. 7iorvegicum, and L. tusterense bears partly a close resemblance
to certain forms of L. Granii. On the other hånd L. fornicatum
and L. vardoense are characterized by straight — or almost straight
— branches. Both L. soriferum and L. tophiforme are much
varying species, approaching partly to one group, partly to
the other.

It is not clear from Mr. Elenkin's description whether L.
murmanicum bears short and curved branches, nor does it appear
with certainty from the plate, in which, by the bye, the specimens
seem to have been reproduced on a scale rather considerably
reduced, though I cannot find the reduction stated. However, in
fig. 1, p. 13, and particularly in fig. 1, p. 26, it is quite distinctly
seen that the branches are flexuous. Air. Elenkin states p. 25
that they are about 3 mm. thick. The branches of L. Ungeri
and o{ L.hreviaxe, according to my measures, are 1.5 — 2.5 mm.,
and those of L. nodulosum and of L. tusterense are only 1 — 1.5
(1.8) mm. thick. This proportion may be somewhat more varying,
but at any rate it shows that L. murmanicum is frequently much
coarser than L. nodulosum. In L. vardoense the branches are
1.5 — 2 (2.5) mm. thick, but they are — as above mentioned —
straight or almost straight. There are certainly forms of i>. no-
dulosum with partly almost straight branches (f. congregata), but
this is never the case in L. Ungeri or L. hreviaxe.

I, therefore, must consider it as a probability verging on the
certain that L. murmanicum belongs to L. hreviaxe. Cp. pi. 1.

M. FOSLIE.

[1908

In a third paper ^) Mr. E 1 e n k i n declares my denomination
Lithoth. tophiforme Ung. in Rem. north. Lithotli. p. 51 to be
„centre toutes les lois de la nomenclature". He goes on main-
taining that tilis species is identical vvitli L. vardilense, and tliat
both species belong to L. murmanicum.

As I liave observed above, I liave thouglit it necessary for
tlie circumscription of tlie species to give consideration to the parti-
tion of sporangia. In consistency with this principle L. soriferum
Kjellm. includes two species, one with tetrasporic sporangia and
the other with bisporic ones. In describing L. murmanicum, Mr.
El en k in has acted up to the same principle; for otherwise he
should have referred this plant to L. lingeri, to which it is corre-
sponding except in the faet that L. lingeri is developing tetra-
sporic sporangia, whereas L. murmanicum bears bisporic ones.

1 think it superfluous to enter on the supposition of Mr,
Elenkin that L. toiihiforme should belong to L. murmanicum.
The consequence would be that also the corresponding species
L. soriferum and L. lingeri had to be considered as identic.

The plant denominated by Unger as Lithoth. topliiforme is
indeed incompletely described^), and his referring to Millepora
polymorpha var. tophiformis Esp. is hardly correct. He mentions
it thus: „Eine dritte strauchartige Art von Lithothamnium mit
glatter, glånzender Oberflåche und rosenrother Farbe, die ich Li-
thothamnium tophiforme (Fig, 14) nennen will, ist durch die sparrig
abstehenden, geweihformig verzweigten Åste ausgezeichnet. Das
abgebildete kleine Exemplar findet sich im kais. Hof-Naturalien-
Cabinette und stammt aus Grenland. Es scheint mir der Mille-
pora polymorpha var. tophiformis Esper zu entsprechen. Die
Elementartheile und ihre Zusammensetzung sind ganz nach dem
Schema der vorigen Arten, nur diirften die unregelmåssige Form

1) Trav. Soc. Imp. des Naturalistes de St. Petersb. Vol. XXXVII, Livr. 1. No.
7 — 8. (Russian with a summary in French).

2) F. Unger. Beitråge zur nåheren Kenntniss des Leithakalkes, namentlich
der vegetabilischen Einschliisse und der Bildungsgeschichte derselben. —
Denkschriften der kaiserlichen Akademie der Wissenschaften. Mathematisch-
naturwissenschaftliche Classe. Bd. 14. Wien 1858. P, 21, t. V, fig. 14.

No. 2] REMARKS ON LITHOTHAMNION MURMANICUM. 7

der Glieder und die Anastomosen der Ruhren hier håufiger als in
^ ^ jenen vorkommen". However,

^Jfe^^^^yA AJ \^ the figure of the said plant
^^^tt'^M rfc X*'-' ^^^ drawn by Unger 1. c, here
^^^^■3^^^ ^^^^^ reproduced, is consistent with
^•^^^ "V the form with sporangia bi-

Uthothamnion tophiforme L'ng. sporic w'hich corresponds in
(After Unger). habit with L. soriferiini f.

squarrosa, and which I have denominated L. tophiforme f. diver-
gens. It is peculiarly this form of the species that occurs on the
coasts of Greenland, whereas L. soriferum, in the limitation men-
tioned, is not yet known to have been found there. I, therefore,
thought I had better adopt the denomination of L. tophiforme
than give the plant a new name. There are several similar older
species that are identified only from habit-figures with an incom-
plete description, and there is — as far as I know — no regulation
in the rules of nomenclature rejecting the adoption of such a name.

8 REMARKS ON LITHOTH. MURMANICUM. [1908 No. 3]

Explanation of the Piates.

All the figures from photographs about '^/■j natural size.
PI. I.

Litliothamnion hreviaxe Fosl.
Fig. 1 — 2. Specimens from Skarsvaag near the North Cape.
FJg. 3. Water-worn specimen, partly with new branchlets deve-

loped from the vvorn parts, seen from above. Kjelmo

in Varangerfjord.
Fig. 4. The type-specimen figured in Norw. Lithoth, pi. 2, fig. 1,

seen from below. Kjelmo in Sydvarangei-.

PL II.

Litliothamnion vardbense Fosl.

Fig. 1—9. Young and older specimens resembling in habit small

nodules of LitJioth. fornicatum, in part water-worn.

Balstad in Lofoten.
Fig. 10. A much water-worn, compressed specimen, with new

branches being developed only from parts of the edges.

Balstad in Lofoten.
Fig. 1 1 . One half of a parted specimen approaching in habit

certain forms of Lithoth. glaciale, in the central parts

attacked by boring muscles. Mjaanes in Alten.
Fig. 14. A dead specimen taken up by excavators in the har-

bour of Vardo.
Fig. 12 — 13, 15. Specimens approaching in habit Lithoth. tophi-

forme f. sphærica. Svolvær in Lofoten.

MOUSSES NOUVELLES

WR

I. HAGEN

AVEC DEUX PLANCHES

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 3

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Brachythecium coruscum n. sp.

Dioicum. Planta mascula tantum cognita.

Cæspites laxi, decumbentes, intus decolorati, superne luteo-
virides — lutei, sericeo-nitentes.

SurciUus ad 7 cm. longus, ca. 1.25 mm. crassus, apice sub-
regularis — curvulus — breviter hamatus, ramos vagos vel unila-
teraliter subpinnatos breviores vel longiores emittens, radicellis desti-
tutus vel fasciculis fuscarum lævium parcissime præditus.

Caulis 0.28 mm. crassus, demum fusco-viridis, sectione angu-
lato-rotundatus, ob folia decurrentia aliger, fasciculo centrali ca.
0.03 mm. ciasso, cellulis perpaucis composito, reti ceteroquin pæne
a centro usque sensim crassiore, intus areolas fere hexagonas præ-
bente, stratis periphericis 3 substereideis, superficiali turgido.

Folia caulina densa, im.bricata, subsecunda, ad longitudinem
0.25 mm. decurrentia, ex ovato — late ovato sensim in cuspidem
longiusculam pro more falcatam angustata, 2.4 mm. longa, 0.76— 1
mm. lata, plicis compluribus profundis irregularibus exarata, mar-
gine toto utroque inæqualiter, inferne late, superne anguste reflexa,
integerrima, ultimo apice tantuiri interdum indistincte emarginata;
tete densum, chlorophyllo pæne destitutum, nonnisi ad infimam
basim porosum; cellulæ basilares indistincte incrassatæ, mediaiiæ
subrectangulæ, 0.047 - 0.06 mm. longæ, 0.008 mm. latæ, angulares
in spatio triangulo bene definito quadratæ — breviter rectangulæ,
0.013 mm. latæ, haud crassiores; cellulæ folii medii et superioris
lineares, vix flexuosæ, parum crassæ, 0.075 mm. longæ, 0.0075
mm. latæ; costa basi ca. 0.05 mm. lata, sensim attenuata, longe
in fra cuspidem dissoluta, flexuosa, dorso prominens, stratis 3—4
cellularum uniformium composita.

I. HAGEN. [1908

Folia ramea aeque ae caulina decurrentia, ex ovali in cuspi-
dem breviorem citius angustata, 1.7 mm. longa, 0.6 mm. lata;
cellulæ melius incrassatæ, ca. 0.06 mm. longæ, 0.0075 mm. latæ.

Flores masculi ad caulem axillares, crasse gemmacei; folia
perigonialia ca. 18, ovata, in cuspidem longam attenuata, ad me-
dium costa tenui instructa, integra; antheridia ca. 20, 0.32 mm.
longa, 0.09 mm. crassa, paraphyses fere totidem, filiformes, hyalinæ,
antheridiis longiores. —

Feu mon ami, M. Ryan, récolta cette espéce pendant le mois
d'aout 1890, en compagnie de feu le pasteur Kaurin, å la mon-
tagne de Veslelofttind, située au bord du lac Gjendin, å une altitude
de 1-iOO metres environ. Il la determina et distribua comme B.
Ryani, mais cette denomination ne peut étre maintenue, comme
je lui écrivais quelques années aprés; cette plante constitue une
espéce propre, et j'engageai M. Ryan å la décrire comme B. co-
ruscum. Il accepta cette proposition, mais mon pauvre ami ne
put jamais la realiser, absorbé comme il était toujours par Taccom-
plissement de ses devoirs domestiques et de ses obligations sociales.

Ce Brachythecium nouveau est dioique et il est particuliére-
ment voisin des B. rividare, latifolium et Ryani. On le recon-
naitra, cependant, aisement par son tissu foliaire serré; en outre,
il se sépare du B. rividare par les feuilles moins décurrentes et
å oreillettes moins gonflées, å marges refléchies et entiéres; du -B.
latifolium par les rameaux obtus, par la forme des feuilles, jamais
triangulaires et refléchies non seulement å la base, mais tout autour,
non plissées; du B. Ryani par les marges des feuilles refléchies
et entiéres tandis qu'elles sont dentelées au sommet chez le B.
Ryani, surtout dans les feuilles raméales, et par les feuilles péri-
goniales énerves etc. Le B. Ryani est de plus une espéce des
terres basses, observée seulement sur les cotes du Cattégat.

Brachythecium udum n. sp.

(I'l. 1, fig. 1, d.)
Dioicum. Planta feminea tantum cognita.
Læte luteum, nitens, vel cæspites laxe intricatos decumbentes

■^Q 3] MOUSSES NOUVELLES. 5

formans, foliis magis distantibus turgidius et magis ramosum, vel
singulatim cæspitibus aliorum muscorum palustrium inspersum, tune
erectum, subteres, simplex, radiculas fasciculatas vel singulas fuscas
læves hic illic emittens.

Ccmlis 0.37 mm. crassus, fusco-virens, sectione subcircularis,
fasciculo centrali 0.05 mm. crasso, reti ceterum tenui, areolis ubique
fere ejusdem magnitudinis, subsexangulis, in strato peripherico
minoribus, rotundis, vix magis incrassatis.

Folia caulina breviter angusteque decurrentia, siccitate erecto-
patentia — erecta — adpressa, ad 2.6 mm. longa, 0.94 — 1 mm.
lata, e basi interdum obliqua late ovata in cuspidem mediocrem vel
longiusculam sensim — cito contracta, margine ubique perfecte
piano integerrima, basi subsaccata, concava, ad angulos interdum
convexa, sulcis compluribus magis minusve profundis exarata; cel-
lulæ mediocriter incrassatæ, utriculo primordiali conspicuo, basales
in seriebus ca. 3 multo laxiores quam illæ ceteræ tolii, porosæ,
rectangulæ, ad 0.08 mm. longæ, ad 0.022 mm. latæ; angulares
breviter rectangulæ, 0.038-0.06 mm. longæ et ejusdem latitudinis
nisi in serie marginali ubi angustiores, haud turgidæ; illæ medii
folii fusiformes, flexuosæ, 0.087 mm. longæ, O 008 mm. latæ, api-
cales ejusdem formæ et magnitudinis, sad melius incrassatæ ; costa
basi 0.03 mm. crassa, ad medium folium vel paullo ultra porrecta.

Folia ramea ovato-lanceolata, reti paullo laxiore. —

Encore une espéce des hautes montagnes. Quoique sa pre-
miere récolte remonte presque å une quarantaine d'années, elle est
restée méconnue jusqu" å present.

Je la connais d^s localités suivantes, toutes situées dans la
Norvége :

Kristians amt. Veslefjeld en Våge, pres du lac Bygdin, dans
une riviére 1500 m. environ au-dessus de la mer, -^/^ 1899: Bryhn.

Søndre Trondhjems amt, Opdal, å trois endroits: entre les
deux montagnes Knutsho dans les marais ou la riviére Spren-
bækken prend sa source, 1550 m., récoltée par moi '/g 1904;
Knutshoen ^/g 1870, trouvée par J. E. Zetterstedt, mais distribuée
par lui comme B. salehrosum var. tiirgidum; enfin dans la vallée
d' Adalen, 1000 m. environ, ^-/s 1904: H.

I. HAGEN. [1908

Cest seulement sur les exemplaires de Sprenbækken que j'ai
trouvé des fleurs femelles, les autres sont complétement stériles.

Je suis certain que cette espéce sera acceptéé par les bryolo-
gues. Elle se distingue des autres Brachyihecium dioiques par
ses feuilles peu décurrentes, tout-å-fait planes aux marges, et sur-
tout par la section transversale de la tige, qui montre, dans la
periphérie, des cellules å parois minces.

Bryum arduum n. sp.

(PI. II, fig. y, a. a, b, c.)

Cæspites densi, minuti, vix centimetro altiores, terra sepulti^
innovationibus apice glaucescentibus tantum emersis.

Surculus innovationes complures stériles julaceos 3—4 mm.
longas et tomentum parcum emittens, inferne foliis minutis prædi-
tus, ceterum foliis imbricatis subteres.

Foliet caulina haud decurrentia, inferne parva, ovata, margine
elimbato plana, costa excurrente breviter apiculata; superiora in
gemmam clausam ellipticam congesta, imbricata, siccitate immutata*
late ovato-ovalia, 1 mm. longa, 0.5 mm. lata, cito cuspidata, Integra,
toto margine late reflexa, haud limbata, concava, basi fusco-rube-
scentia; celliilæ leptodermes, parietibus transversis porosis, basales
mediæ subrectangulæ, 0.04— 0.06 mm. longæ, 0.15 mm. latæ, angu-
lares haud inflatæ, breviter rectangulæ, 0.04 mm. longæ, ceteræ
elongatohexagonæ, 0.044—0.06 mm. longæ, 0.017 mm. latæ, margi-
nales rectangulæ — elongato-rhomboideæ; costa ad basim 0.045
mm. lata, rubro-fusca, ceterum fusco-viridis, cum apice evanida.

Folia i'nnovcdionum late ovalia, 0.9 mm. longa, 0.4 mm. lata,
margine recto, costa percurrente vel breviter excurrente.

Infiorescentia autoica.

Raml masculi cujusque surculi bini, breves, gemmacei ; folia
perigonialia intima late ovata, sub apiculo brevi profunde emar-
ginata, costa debili, longe sub apice dissoluta; antheridia pauca,
0.34 mm. longa, 0.1 mm. crassa, paraphyses copiosiores.

Folia perichætialia intima ovata. longius quam caulina cuspi-
data, costa brevissime excurrente, margine plana ; pisiillidia pauca,
0.53 mm. longa, paraphyses satis numerosæ.

Nq_ 3] MOUSSES NOUVELLES.

Vaginula ovato-conica, 0.8 mm. longa, 0.4 mm. crassa, ru-
bella.

Seta I cm. longa, 0.16 mm. crassa, rubra, rigidiuscuia, apice
late curvata.

Capsula pendula, 1.8 m.m. longa, 0.7 mm. crassa, opaca, rugu-
losa, cinnamoraea, e collo obconico 0.4 mm. longo valde contracto
crasse ovalis, sub orificio haud contracta; cellulæ exothecii ad ori-
ficium in seriebus duabus subquadratæ vel transverse breviter rect-
angulæ, ceteræ subquadratæ, 0.027—0.04 mm. latæ, leptodermes,
parietibus flexuosis; illæ colli quoque plurimæ quadratæ, ca. 0.033
mm. latæ, stomata distinctissime supracutanea, subrotunda, 0.04
mm. longa lataque, rima lineari.

Exostomii dentes subremoti, e fundo aurantiaco lacero 0.04 —
0.05 mm. alto trianguli, 0.32 mm. longi, 0.06 mm. lati, toti lute-
scentes, ipso apice truncatuli, late limbati ; scutula inferiora subqua-
drata vel brevissime rectangula, 0.02 mm. alta, dense punctulata;
apicalia remote papillulosa, suturis papillosis, distinctis, mediana
parum angulata; stratum ventrale margine subundulatum, lamellæ
remotæ, ca. 14, normaliter evolutæ. Endostomium, ut videtur,
liberum, tenue, coloris pæne expers, membrana 1.2 mm. alta, pro-
cessus lanceolato-subulati, foraminibus ellipticis 3 — 4 pertusi, apice
haud raro appendiculati, cilia nulla.

Annulus duplex, 0.09 mm. altus, in fragmenta dissiliens.

Operculum humile, conicum, 0.45 mm. latum, 0.2 mm. altum,
rubrum, subnitidum.

Spori 0.023—0.027 mm. magni, sublæves. —

Je n ai pu examiner qu'un petit spécimen de cette espéce que
Mr. W. E. Nicholson m'avait envoyée avec letiquette: „Cleft of a
rock on the Gorner Grat between 9000 and 10000 feet, Valais,
Switzerland, Aug. 1902; Sir J.Stirling legit;" mais ce petit échan-
tillon m a suffi pour reconnaitre une nouvelle espéce proche parente
du B. Limprichtii. On a déjå décrit antérieurement deux autres
espéces alliées, le B. Thérioti Phil. (Rev. bryol. 1897 p. 17) et le
B. autoicum Am. (ibid. 1900 p. 2), on se trouve done ici en pré-
sence d'un groupe d'espéces offrant un grand nombre de caractéres

HAGEN. [1908

communs: les feuilles sont presque sans bordure marquée, l'inflores-
cence est autoique, (chez le B. Limprichtii et chez le B. Tliérioti
on trouve en outre des fleu;s hermaphrodites,) la capsule est courte
et épaisse, Topercule peu élevé, les dents péristomiales å lamelles
éloignées, les processus trés-étroits, les cils nuls. Parmi toutes ces
espéces, c" est du B. autoicum que le B. arduiim se rapproche le
plus, par ses feuilles caulinaires å marges refléchies, mais le B.
autoicum a les feuilles plus longuement cuspidées, la nervure
distinctement excurrente et les cellules foliaires å parois plus épais-
sies. Il se distingue cgalement d'une facon satisfaisante du B.
Limprichtii et du B. Tliérioti par les caractéres des feuilles et
de l'inflorescence cités plus haut.

Bryum bernense n. sp.

(PI. II. fig. 7, a, a, b, c )

In acervulis luteo-viridibus 5 mm. altitudinem vix superantibus
vigens, innovationibus creberrimis penicillatis ad 2 mm. longis
ramosissimum.

Caulis purpureo-ruber, radicellis fuscis papillosis tubercula
progignentibus munitus.

Folia caulina haud decurrentia, infima minuta ovata erecto-
patentia, comalia in gemmam congesta, erecto-adpressa, imbricata,
comalia media ex ovato vel obovato ovali in cuspidem subsensim
contracta et costa excurrente aristata, 1.4 mm. longa, 0.6 — 0.65 mm.
lata, margine plana vel uno latere brevi spatio anguste reflexa,
superiora ex elliptico longius cuspidata, ca. 0.56 mm. lata, toto
margine utroque anguste reflexa, omnia margine integra, limbo
biseriato instructa, basi rubentia; cellulæ pauUum incrassatæ, in
parietibus transversis porosæ, mox chlorophyllo destitutæ; illæ
basales rectangulæ, 0.06— 0.08 mm. longæ, 0.013 — 0.02 mm. latæ,
angulares quoque breviter rectangulæ, sed minores, ut 0.037 mm.
longæ, vix turgidæ; illæ folii ceteri hexagonorhomboideæ, 0.047 —
0.057 mm. longæ, 0.013 — 0.017 mm. latæ, marginales in seriebus
duabus anguste elongato-rhomboideæ, paullo magis incrassatæ;
costa basi 0.08 mm. crassa et rubia, apice virescens, in cuspidem
brevem integram strictam vel subflexuosam excurren?

No. 3] MOUSSES NOUVELLES.

Folia innovationum caulinis angustiora.

Foliet perichætialia intima ovato-triangula margine elimbato
plana, costa excurrente longe cuspidata.

Inflorescentia heteroica; floribus terminalibus in eodem indi-
viduo hermaphroditis et femineis observatis; antheridia et pistil-
lidia perpauca, illa 0.4 mm. longa, 0. 1 mm. crassa, hæc 0.5 mm.
longa; paraphyses satis copiosæ, roseolo-luteolæ.

Vagiymla rabra, obovata, O 72 mm. longa, 0.38 mm. crassa.

Seta 1 cm. longa, 0.16 mm. crassa, rubro-fusca — atro-fusca,
leniter flexuosa, apice hamata.

Cupsula pendula, sine operculo 2 mm. longa, 0.8 mm. crassa,
fusco-lutea, subnitidula; collum 0.95 mm. longum, obconicum, sic-
citate longitudinaliter protunde plicatum, cellulæ ejus epidermicæ
mediocriter crassæ, subquadratæ, 0.0-1- mm. magnæ, stomata late
ovata, 0.053 mm. X 0.047 mm. magna, poro sublineari; sporan-
gium ellipticum, sub orificio haud angustatum, læve, cellulæ epi-
dermicæ subirregulares, plurimæ rectangulæ, 0.026— 0.04 mm. latæ.
parietibus præsertim transversis undulatis, illæ submarginales hexa-
gonæ — breviter elongato-hexagonæ, marginales in seriebus 2—1
applanatæ — quadratæ.

Exostomii dentes siccitate incurvo conniventes, e fundo au-
rantio-luteo comipacto inferne optime definito 0.05 mm. alto lanceo-
lati, superne in cuspidem longam angustam attenuati, 0.44 mm.
longi, 0.075 mm. lati, lutescentes, apice hyalini, vix conspicue
limbati; scutula basalia anguste rectangula, 0.013 mm. alta, den-
sissime subtilissime punctalata, apicalia sparse punctulata, suturis
linearibus parum conspicuis, mediana subrecta; lamellæ densæ,
numero ca. 26, humiles, inter se liberæ, ad latera haud excurren-
tes, margine ventrali integræ. Endostomium liberum, inferne luteo-
lum, apice hyalinum, dense papillulosum ; membrana 0.13 mm.
alta; processus lanceolati, apice subulati, secundum carinam forami-
nibus rotundis ad 10 pertusi vel imo hiantes, siccitate inter den-
tes prominentes ; cilia nuUa vel brevissima.

Annulus duplex. 0.08 mm. altus, in fragmenta spiralia dissiliens.

Operculum conicum, 0.4 mm. altum, 0.56 mm. latum, acu-
tum, luteo-rubrum, subnitidum, margine integrum.

20 I. H AGEN. [1908

Spori olivacei, 0.018—0.022 mm. magni, papillulosi, subpel-
lucidi. —

„In saxo, Engstligen Alp, Adelboden, Helvetiæ, alt. 2000 m.,
18 Jul. 1906 leg. H. N. Dixon," å la bonté duquel j"en dois un
échantillon.

Voila un répresentant du groupe hæmatostomum, le premier
trouvé dans les Alpes de TEurope méridionale, mais qui sera cer-
tainement suivi par d'autres au fur et å mesure des progrés de
l'exploration bryologique dans ces regions inhospitaliéres. Parmi
les caracléres constituant son autonomie spécifique il convient de
nommer en premiere ligne ses feuilles larges, planes, å marge peu
developpée, ses dents péristomiales contractées en une longue
pointe filiforme, et dont le fond présente une couleur plus claire
que dordinaire dans ce groupe, ses processus å fenétres tres
nombreuses, et enfin son opercule conique. L'ensemble de ces
caractéres le distingue siirement des espéces voisines.

Bryiim Bornmijlleri Ruthe mss. n. sp.

(PI. I, fig. 3, a, a, b, c.)

Cæspites dens'i, centimetrum vix superantes, superne luteo-viri-
des. e plantis masculis, femineis, hermaphroditis compositi.

Surculus simplex vel innovationes gemmaceas repetitas emit-
tens, tomento fusco papilloso inferne dense vestitus.

Caulis 0.24 mm. crassus, fuscus, sectione obtuse pentagonus;
fasciculus centralis minimus, rete ceterum tenuissimum, laxum,
hexagonum, cellulæ strati superficialis multo m.inores neque cras-
siores.

Folia caulina densa, haud decurrentia, inferiora minuta, superiora
subito majora in gemmam congesta, siccitate erecta et flexuosa,
humiditate erecto-patentia, ex insertione angustata ovato-ovalia,
mediocriter cuspidata, 2.4 — 2.8 mm. longa, 1 mm. lata. inferiora
ad basim, media dimidio inferiore late reflexa, apice dentibus
compluribus mediocribus acutis instructa et interdum torta, limbata,
summa longiora et angustiora, ad 3 mm. longa et 0.8 mm. lata,
longius cuspidata, ad apicem usque latiuscule reflexa ; cellulæ

No. 3] MOUSSES NO U VELLES. 1 1

tenues, utiiculo primordiali contracto, in parietibus transversis

porosæ, basales omnes rectangulæ, haud rubentes, 0.085 mm.

longæ, 0.021* mm. latæ; ceteræ elongato-hexagonæ, 0.066—0.08

mm. longæ. 02 mm. latæ, apicales rhomboideæ, 0.09 mm. longæ,

015 mm. latæ, marginales in seriebus 3—4 vermiculares, cras-

siores, limbum satis distinctum subluteolum sistentes ; costa viridis,

basi 0.08 mm. lata, in foliis inferioribus in vel cum apice dissoluta,

in superioribus mediocriter excurrens, sectione in ferne biconvexa,

superne rotunda ; cellulis ventralibus 2 — 6, magnis, tenuibus, duci-

bus medianis ca. 4, parvis, (lateralibus majoribus,) bene incrassa-

tis, ut pæne substereideis et in parte folii dimidia superiore asterei-

deis vix discernendis, fasciculo comitum distincto in folio superiore

inter stereideas penetrante, fasciculo stereidearum bi- vel tristrato,

cellulis dorsalibus 6 — 10 mediocribus superne minimis crassisque

composita.

lufiorescentia polyoica; flores feminei et masculi gemmifor-

mes nunc in diversis plantis, nunc in eadem, masculo paullo infra

femineum sito vel una cum eo foliis comalibus incluso.

Plantæ masculæ folia comalia ovato lanceolata, sensim angu-
f

stata, costa excurrente longe caspidata, tota longitudine margine

reflexa, subintegra; folia perigonialia exteriora e basi late ovata
concava triangularia, intima multo minora, squamiformia, lute-
scentia, e basi rotundato-ovata excavata breviter cuspidata, margine
plana, elimbata, costa infra apicem dissoluta. AntJieridia 12 — 20,
0.4 mm. longa, 0.1 mm. crassa, paraphj^ses numerosæ, longiores,
hyalinæ.

Folia perichætialia ovato4anceolata, longiuscule cuspidata,
elimbata, margine anguste reflexa, costa breviter excurrente; pistil-
lidia pauca, 0.56 mm. longa, paraphyses paucissimæ.

Vaginula purpurea, ovato-cylindrica, 1.2 mm. longa, 0.46
mm. crassa.

Seta 15 — 25 mm. longa, 0.18 mm. crassa, rigidula, apice
hamata, fusco-rubra.

Capsula nutans — pendula, sine operculo siccitate 1.5 mm.
longa et 0.85 mm. crassa — 2.9 mm. longa et 1.45 mm. crassa,
subregularis, clavato-py ri formis, sub orificio haud angustata, e collo

12 I- HAGEN. [1908

rubro-luteo albido-lutea, ætate luteo-fusca, lævissima, nitida ; coUum
obconicum, 0.72 — 1.3 mm. longum, plicatum, cellulæ epidermicæ
quadratæ, ca. 0.05 mm. magnæ, stomata ovalia, 0.056 mm. X 0.04
mm. magna; sporangii cellulæ satis regulares, rectangulæ, 0.045—
0.07 mm. longæ, 0.03 mm. latæ, orificium versus breviores et an-
gustiores, ad orificium in seriebus 2 quadratæ, minutæ.

Exostomii dentes siccitate e basi erecta introflexi, remoti. e
fundo luteo angusto 4 mm. longi, 0.08 mm. lati, dimidio inferiore
sublineares, supra medium sensim in apicem obtusulum angustati,
duabus partibus inferioribus lutei, apice hyalini, vix limbati; scu-
tula rectangula ca. 0.018 mm. alta, dense punctulata, apicalia
sparse papillulosa, suturis ægre conspicuis, mediana angulata ;
lamellæ ca. 22, ad latera obtuse excurrentes, irregulariter incras-
satæ, septis transversis obliquisve ad basin binis — ternis, in medio
dente singulis inter se conjunctæ. Endostomiiim exostomio ad-
hærens, punctulatum; membrana intense lutea, 0.2 mm. alta; pro-
cessus hyalini, papillulosi, lanceolato-subulati, acute carinati, in
carina rimosi ; cilia terna, longiora vel breviora, hyalina, papillulosa,
haud appendiculata.

Annulus duplex, 0.09 mm. altus, extus luteus, in fragmenta
spiralia dissolutus.

Operculum plano-convexum, obtusum vel apiculo minuto in-
structum, 0.6—0.85 mm. latum, 0.27—0.38 mm. altum, luteolum,
nitidum, margine integrum.

Spori 0.028—0.032 mm. magni, fusco lutei, papillulosi,
obscuri. —

Ce Bryum fut découvert par M. Bornmiiller le 26 juillet 1904
dans Tile de Tromso pres de la ville du méme nom, å une localite
nommee Telegraf-bugten ou il ci^oissait en assez grande quantité
sur la bord de la mer; le support consiste ici en humus mélange
avec des débris de coquilles. Il fut soumis å l'examen de M. Ruthe
qui lui donna le nom ci-dessus; la mort ayant empéché ce regretté
botaniste de décrire sa nouvelle espéce, j'ai accepté de le faire å
sa place.

Le B. Bornmulleri constitue un type d'une évidence mani-

No. 3] MOUSSES NOU VELLES. 13

feste; il ne se distingue pas des espéces voisines par des differences
legeres et litigieuses, mais par un certain nombre de caractéres
bien saillants. 11 s'écarte des autres espéces du groupe arcticum
auquel il faut le rattacher en considération du tissu cellulaire des
feuilles et du développement du péristome, par son inflorescence
dicline et méme souvent dioique et par l'opercule tres peu élevé
presque en rorme de verre de montre. La présence de quelques
dents bien distinctes au sommet des feuilles, la marge faible, jaune
des feuilles, la forme réguliére de la capsule, non ventrue å la
base, les spores d'un jaune fauve, sont également des elements
qui permettent de le distinguer des espéces voisines. Il importe
d'ajouter toutefois, que le B. Bornmillleri se rapproche, quant å
l'organisation des dents péristomiales, du B. inflatum: de méme
que celui-ci il établit une transition vers le groupe pendulum.

Bryum Bryhnii n. sp.

(Fl. [I, fig. S, a, a, b, c.)

Cæspites 1 cm. alti, densi — compacti, intus ob tomentum
copiosissimum atrobrunnei, apice virescentes — fusco-virides, niti-
duli.

Surculus innovationibus ad 4 mm. longis creberrimis coman-
tibus crassissimus, tomento ramoso papillis subverrucosis dense
instituto munitus.

Caulis 0.24 mm. crassus, purpureo-brunneus, sectione trans-
versa subrotundus, fasciculo centrali hyalino, 0.03 mm. magno,
areolis ceteris polygonis, tenuissimis, brunneis, periphericis in stra-
tis duobus minoribus, vix incrassatis.

FoUa caulina suberecta, siccitate inprimis apicibus leniter
flexuosa, non decurrentia, inleriora squamiformia, ovato-acuminata,
elimbata ; media latiuscule ovalia, margine plana, limbo indistincto,
costa cum apice evanida; superiora ovata — ovalia, sensim
mediocriter acuminata, 2 mm. longa, 0.65—0.7 mm. lata, toto
margine reflexa, integra, limbo 4— 5seriato ad basim deficiente in-
structa, concaviuscula, basi vinoso-rubentia ; cellulæ mediocriter
incrassatæ. ad basim ut et secus costam dense vel imo monili-
formiter porosæ, basales rectangulæ, 0.08—0.13 mm. longæ, 0.02

14 I- HAGEN. [1908

mm. latæ, angulares breviores latioresque, subinflatæ; illæ folii
superioris rhombeæ — rhomboideæ, angulis rotundatis, 0.03 - 0.05
mm. longæ, 0.013—0.018 mm. latæ, marginales lineares, flexuosæ,
crassiores; costa ad basim 0.1 mm. crassa et rubra, ceterum fusco-
viridis, in cuspidem mediocrem acutam denticulatam excurrens,
plano-convexa, dorso valde prominens, sectione instituta cellulas
ventrales duas magnas, duces minores quatuor, fasciculum comi-
tum satis magnum et stereidearum validum, cellulas dorsales 8 10
lumine magno instructas præbens.

Folia innovationum caulinis similia, sed angustius quamvis
distincte limbata margitieque angustius reflexa.

Inftorescentia autoica.

Flores masculi in innovationibus propriis terminales ; folia
perigonialia intima late ovata, subito mediocriter cuspidata, anguste
limbata, margine anguste reflexa, costa breviter excurrente;
antheridia numerosa, rosea, 0.38 mm. longa, 0.09 mm. crassa;
paraphyses numerosæ, luteo-rubræ.

Folia perichætialia ovato-lanceolata — ovato-triangula, mar-
gine tota longitudine reflexa, costa pro ratione longiuscule excur-
rente; pistillidia pauca — numerosa, 0.5 mm. longa; paraphyses
fere totidem.

Vaginula atro-brunnea, obovata, apice conica, 0.8 mm. longa,
0.4 mm. crassa.

Seta 2 — 3 cm. longa, 0.18 mm. crassa, luteo-fusca, stricta.

Capsula suberecta, raro inclinata, clavata, deoperculata 3.8
mm. longa et 1.3 mm. crassa, sub ore haud angustata, fusco-
lutea, opaca; collum 1.6 mm. longum, contra setam optime defini-
tum, obconicum, maturitatis tempore leniter plicatum, cellulæ ejus
epidermicæ polygonæ, 0.05 mm. longÆ latæque, parietibus medio-
criter incrassatis parum flexuosis, stomata crebra. distinctissime
supracutanea, ovalia, 0.05 — O 06 mm. longa, 0.047 mm. lata, rima
lineari ; cellulæ sporangii cutaneæ ca. 0.032 mm. latæ, longiores
brevioresve, parietibus mediocriter incrassatis subflexuosis, orificium
versus in seribus 2 — 3 polygonæ, marginales in seiiebus 2—3
transverse elongato-hexagonæ.

Exostomii dentes remoti, dimidio inferiore erecti, dimidio

No. 3] MOUSSES NOUVRLLES. 15

superiore horizontaliter inter processus incurvi, fundo lutescenti-
rubro, superne e tæniis duobus transversis, inferne e cruribus
divergentibus composito, 0.51 mm. longi, 0.085 mm. lati, e basi
usque supra medium lineares, inde sensim angustiores, pallide lutei,
apice hyalini, limbo angusto papilloso instructi; scutula basalia
rectangula, 0.022 mm. alta, subtilissime punctulata, apicalia papil-
lulosa vel interdum quasi longitudinaliter striolata, suturis distinctis
papillosis, mediana angulata; stratum ventrale ad latus utrumque linea
pæne recta delimitatum, lamellæ ca. 24, mediocres, acutæ, obliquæ,
margine ventrali medio late neque profunde impressæ, ad latera
haud excurrentes, inter se liberæ. Endostomium exostomio haud
adhærens, h3'alinum, tenuissimum, membrana 0.2 mm. alta, pro-
cessus anguste lanceolati, papillulosi, acutissime carinati, fenestris
subrotundis ca. 4 pertusi; cilia terna, longa, papillulosa, nodulosa
vel appendiculis brevibus munita-

Annulus duplex, 0.1 mm. altus, spiraliter revolubilis.

Operculum 0.8 mm. latum, 0.54 mm. altum, conicum, papilla
obtusula — acutiuscula coronatum, luteo-fuscum, nitidulum, mar-
gine subintegrum.

Spori ca. 0.018 mm. magni, dense punctulati, e luteolo vin-
des, gutta oleosa pæne impleti. —

Découvert par AI. Bryhn, en aout 1902, aux environs de
Ejdsfos værk, (canton Hof, departement de Jarlsberg et Larvik,
Norvége,) ou il se trouvait en quantité tres restreinte le long du
bord oriental du lac Ekern, dans les fissures des rochers gneis-
siques cscarpés donnant vers le sud-ouest. L'élévation de ce lieu
au-dessus de la mer ne surpasse guére 30 m.

Je rapporte cette espéce nouvelle au groupe du jB. inclinatiim.
Quoique ce groupe se rapproche trés-étroitement de celui du B.
cæspiticium on peut toujours l'en distinguer au moyen d'un carac-
tére des dents péristomiales: chez le dernier, les lamelles ventrales
font saillie aux deux extremités et rendent, pour ainsi dire, les
contours de la couche ventrale pectinés, tandis que, dans le groupe
inclinatum, les contours de cette couche sont formes par des
lignes droites. C'est cette raison qui me fait placer le B. Bryhnii

^6 I- HAGEN. [1908

dans le voisinage du B. inclinatum, et c'est, par conséquent, dans
ce dernier groupe qu'il convient de chercher les espéces dont il
faut distinguer le B. Bryhnii En quelques mots, il est carac-
térisé par son inflorescence autoique et par ses dents tres étroites.
linéaires jusqu" au dessus du milieu. Je ne connais, dans ce groupe,
qu'une seule espéce å inflorescence autoique, le B. grandifiorum
Arn., å moins d'y comprendre aussi des espéces comme B. litorale
et B. litorum dont l'inflorescence n'est pas purement autoique,
mais heteroique, espéces dont se distingue déjå le B. Bryhnii par
la forme des feuilles et de la capsule. Le B. grandifiorum est
une espéce tout-å-fait difterente de la notre par ses feuilles plus
larges, par sa capsule plus petite et d'une autre forme, par les
dents du péristome plus larges etc. Je n'ai pas vu le B. cæspi-
ticiforme, espéce autoique å cils sans appendices, mais qu'il ap-
partienne au groupe cæspiticium ou au groupe inclinatum, il
s'éloigne du B. Bryhnii, par ses feuilles dont la largeur doit sur-
passer, selon la description, la moitié de la longueur.

Bryum camurum n. sp.

(PI. I, fig. 2, a, a, b, c.)

Cæspes dense contextus, 1.5 cm. altus, inlus decoloratus,
superne læte virens.

Surculus innovando ramosus, tomentum copiosum fuscum
papillosum filaque articulata obscura illa B. oenei persimilia pro-
ferens, innovationes vel breviores penicillatæ vel elongatæ flaccidæ.

Caulis 0.23 mm. crassus, sectione rotundato-pentagonus, fasci-
culo centrali parvo.

Folia cauliyia humida erecto-patentia, siccitate erecta flexuosa,
interdum indistinctissime contorta; infima brevissime decurreniia,
ovato-ovalia, breviter cuspidata, margine subplano indistincte lim-
bata, costa in apice dissol uta; media non decurrentia, late ovata,
2.5 mm. longa, 1 — 1.1 mm. lata, in cuspidem flexuosam lanceo-
latam cito angustata, margine integra, usque apicem versus late
reflexa — spiraliter revoluta, limbata, concava, ad basim juxta
costam rubentia; suprema angustiora, ovato- vel ovali-lanceolata;
cellulæ mediocriter incrassatæ, granulis chlorophylli magnis farctæ ;

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 17

basales porosæ, rectangulæ, ca. 0.047 mm. longæ et 0.022 latæ,
angulares majores, rectangulæ — subquadratæ, turgidæ, tenuissiniæ;
illæ folii ceteri rhomboideæ — rhomboideo-hexagonæ, 0.04—0.045
mm. longæ, 0.017—0.02 mm. latæ, marginales elongatæ, fusi for-
mes, incrassatæ, limbum triplicem magis minusve bene definitum
formantes; costa basi 0.1 mm. lata, demum fusco-virens, in aristam
flexLiosam subintegram excurrens, subteres, cellulis ventralibus 2 — 3,
ducibus medianis 4, fasciculo comitum distincto, vel ducibus con-
tiguo vel in centro stereidearum sito, stereideis numerosis, cellulis
dorsalibus ca. 10 distinctis composita.

Folia innovationum angustiora, toto margine reflexa.

Foliet pericliætialia intima ovato-lanceolata, margine reflexa,
costa excurrente.

Infiorescentia heteroica, floribus hermaphroditis et femineis;
antheridia 0.4 mm. longa, 0.08 mm. crassa; instillidia QA^ mm.
longa, paraphyses filiformes, longissimæ, hyalinæ.

Vaginula convexo-conica, 0.8 mm. longa, 0.43 mm. crassa,
fusco-purpurea.

Seta 1 cm. longa, 0.16—0.11 mm, crassa, læte rubra, nitidis-
sima, subrigida, apicem versus in spiram aliquam sinistram versus
ascendentem torta.

Capsula nutans — pendula, curvata, clavata, sicca sine oper-
culo 2.6 mm. longa, 0.74 mm. crassa, sub orificio haud — leniter
angustata, luteo-fusca — fusca, coriacea, rugulosa, opaca; collum
defluens, 1.1 mm. longum, siccitate plicatum, cellulæ epidermicæ
bene incrassatæ, quadratæ, stomata in parte ejus superiore sita,
late ovalia, 0.043 mm. longa, 0.03 mm. lata, poro elliptico; spor-
angii cellulæ epidermicæ bene incrassatæ, rectangulæ — subirregu-
lares, ad 0.056 mm. usque longæ, pleræque 0.02 mm. latæ, sub-
marginales in 7—8 seriebus laxiores, hexagonæ, breviter elongatæ,
marginales in seriebus duabus quadratæ.

Exostomii dentes siccitate apice valde incurvi, remoti, e fundo
aurantio 0.03 mm. alto subcompacto inferne linea transversa op-
time definito anguste trianguli, 0.32 mm, longi, 0.053 mm. lati,
inferne lutei, dimidio superiore lutescentes, indistincte limbati ; scu-
tula punctulata, inferiora subquadrata, suturis granulosis, mediana

18 I- HAGEN. [1908

recta ; lamellæ ca. 19, humiles, in parte dentis quarta infima tra-
beculis obliquis — curvaiis binis, in parte quarta contigua lamellis
singulis medianis inter se conjunctæ. Endostomium exostomio
arcte adnatum, tenuissimum, luteolum; membrana ca. 0.09 mm.
alta; processus parum evoluti, dentibus breviores, applanato-filifor-
mes, vix pertusi; cilia nulla.

Annulus duplex, 0.064 mm. altus, in spiras dissiliens.

Operculum 0.5 mm. latum, 0.27 mm. altum, humiditate exacte
conicum, siccitate supra basim callosam applanatum, dein conicum,
rubro-luteum, margine et apice rubrum, nitidulum, margine incisum.

Spori 0.023 — 0.03 mm. magni, e viridulo lutei, papillulosi,
chlorophyllo impleti. —

J'ai trouvé cette espéce une seule fois, le 18 septembre 1904,
pres Håkår, en Opdal, ou j'en recueillis une petite touffe sur
l'humus d'un bloc dans la foret, å la hauteur de 550 m. au-dessus
de la mer. Les capsules étaient å peine mures encore, leur col
tumide était d'une couleur vive de sang; mais pendant la pré-
paration elles atteignirent la maturité parfaite, et en méme temps
le col se retrécissait et prenait peu å peu la couleur du sporange.

Je vois, dans cette espéce, un membre tres remarquable du
groupe pendulum, puisque elle s'éloigne de toutes les autres espéces
connues par la capsule courbee, par les feuilles larges qui la rap-
prochent plutot du groupe warneum, par le fond bien développé
des dents péristomiales, par l'opercule plus élevé que d'ordinaire
dans ce groupe, et enfin par l'époque tardive de la maturité
des fruits.

Quand on a affaire å une espéce nouvelle de 3me on de 4me
ordre, on n'est pas étonné de ne la trouver qu'en petite quantité
ou sur un petit nombre de points, parce qu'on ne voit dans les
caractéres qui la distinguent des voisines, le plus souvent que le
resultat d'influences locales. Mais on s'explique moins pourquoi
une espéce des plus distinctes n'apparait qu'en un seul endroit et
en minime quantité. Il est impossible de faire intervenir ici Tin-
fluence du milieu. Néanmoins, c'est dans ces conditions que j'ai
trouvé pendant mon séjour å Opdal, non seulement le -Z>. camu-

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 19

rum, mais aussi quelques autres espéces que Ton peut classer
parmi les meilleurs. Mes promenades bryologiques habituelles dans
la foret oli croissait le B. camurmn, se sont continuées cinq an-
nées sans que je l'aie remarqué bien que j'aie certainement passé
mainte fois devant lui, la sixiéme année je l'apercus, mais l'ayant
recherché soigneusement pendant les deux années suivantes il me
fut impossible d'en retrouver trace; et il n"a pas été non plus ob-
servé dans les alentours qui ont été, pendant une longue serie
d'années et sur une étendue de plusieurs kilometres, l'objet de
recherches bryologiques suivies pour qu'on puisse les considérer
comme les parties les mieux connues de notre pays. Il existe un
cas semblable pour le B. Jackii. Dans l'été de 1899, je récoltai,
dans les mémes localités, une touffe de cette espéce contenant
quelques fruits; elle n'avait été jusqu' alors observée qua un
seul point dans les alpes Carinthiennes 39 ans auparavant; cette
espéce a également défié toute tentative pour la retrouver. Le B.
Sauteri qui était connu de quatre endroits différents dans la
Norvége dont le plus prochain est situé å une distance d'Opdal
de 1 60 kilometres environ, se présente un jour dans notre region;
une petite touffe fut aper9ue sur Targile rejetée d'un fosse; mais
bien que je n'en aie enlevé que la moitié, Tespéce ne réapparut
pas les années suivantes.

Comment expliquer ces faits étranges d'apparition isolée des
mousses? Sont ils d'accord avec la théorie suivant laquelle leur
dispersion ne s'effectue qua de petites distances? Cela me semble
peu probable; on est plutot amené å supposer que le transport
des spores et des autres organes de reproduction peut s'effectuer,
dans des circonstances favorables, å des distances considérables
soit par les vents soit par d autres moyens.

Bryum castaneum Hag. var. Bomanssonii n. var.

Parmi les Bryum de l'archipel d'Aland que feu M. Bomansson
m'envoyait de temps en temps, j'ai trouvé un spécimen d'une
forme specielle qu'il avait recueillie pres de Saltvik, å HuUby, dans
un fosse au bord d'un chemin, le 20 aoCit 1885. C'est un Bryum
synoique, å dasser parmi les Eubrya; et dans cette division je

20 I. HAGEN'. [1908

le rapporte au B. castaneum avec lequel il concorde tres-bien dans
les parties vegetatives. Mais le péristome est assez différent de
celui des spécimens de Leipsic; les dents sont d'un jaune fauve
plus foncé, les lamelles ne font pas saiUie aux marges des dents,
et elles sont souvent soudées entre elles par des lamelles acces-
soires droites ou obliques, l'endostome présente une couleur jaune
bien prononcée, et les spores sont plus grandes, 018— 0.022 mm.
au lieu de 0.012 — 0.014 mm. Ces differences sont assez frappantes;
malgré cela, il me semble préférable de le rapporter au B. casta-
neum, du moins aussi longtemps qu'on ne connaitra pas cette
espéce de localités autres que celle de Leipsic ; d'ailleurs il convient
d'accorder au péristome comme aux autres parties de la mousse,
une certaine aire de variation, bien que eet organe délicat fournisse
en general les caractéres les plus sérieux et les plus constants pour
la determination des Brya.

Bryum humectum n. sp.

Cum Wehera gracili commixtum in cæspitibus 1 — 1.5 cm.
altis, densiusculis, innovationibus luteo-viridibus solum supra ter-
ram emersis.

Surculus innovando ramosus, tomento ramosissimo fusco ver-
rucoso vestitus.

Caulis brunneo-fuscus, 0.3 mm. crassus, sectione transversa
rotundato-quinquangulus, fasciculo centrali 0.08 mm. magno, coloris
experti, reti ceterum violaceo, leptodermi, areolis satis amplis,
periphericis paullo tantum minoribus composito.

Folia caulina siccitate erecto-patentia — conniventia, leniter
flexuosa, humiditate patentia, inferiora minuta, pauUum decurrentia,
ovato-acuminata, margine indistincte limbato plana, costa infra
apicem dissoluta; superiora cito majora, vix decurrentia, ovato-
lanceolata, sensim in cuspidem longiusculam acutam protracta, 2.7 — 3
mm. longa, 0.77 — 0.85 mm. lata, toto margine latiuscule revoluta,
apice parce denticulata, limbo pluriseriato male definito instructa,
vix concava, basi demum brevi spatio rubentia; cellulæ tenues,
parce porosæ, inanes, basales rectangulæ, 0.085 mm. longæ, 0.023
mm. latæ, angulares breviores et latiores, turgidæ — inflatæ ; ceteræ

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 21

elongato-hexagonæ, 0.033—0.057 mm. longæ et 0.013 — 0.02 mm.
latæ, marginales sensim angustiores et longiores, crassiores, nuUo
limite distincto limbum latiusculum sistentes; costa basi 0.09 mm.
lata, rubro-fusca, ceterum virescens, in cuspidem. excurrens, inferne
piano- convexa, dorso valde prominens, superne teres; cellulæ ven-
trales interne 2 — 4, superne nullæ, duces inferne 4 — 5 mediani,
superne 3—4 basales, comites numerosi, inferne normaliter siti,
superne stereideis inclusi, stereideæ 3 — 4stratæ, superne fasciculum
pæne terelem efformantes, cellulæ dorsales ca. 12, majusculæ,
leptodermes.

Folia perichætialia intima triangula, margine plana, elimbata,
costa in cuspidem mediocrem excurrente.

Inflorescentia synoica, et antJieridia et pisiilUdia satis nu-
merosa, illa 0.38 mm. longa et 0.1 mm. crassa, hæc 0.53 mm.
longa; parajihi/ses crebræ, fili formes.

Vaginula ovato-conica, 0.8 mm. longa, 0.46 mm. crassa,
purpurea.

Seta ca. 25 mm. longa, basi 0.17 mm. crassa et luteo-rubra,
apice lutescens, vage torta, rigida.

Capsula horizontalis — nutans — pendula; coUum curvulum,
nigro-fuscum, siccitate plicatum, obconicum, in setam sensim tran-
siens, 1.2 mm. longum ; sporangium e basi subito ovata sensim
angustatum, sub orificio haud vel leviter angustatum, deopercula-
tum 2.6 mm. longum, 1 mm. crassum, opacum, castaneo-fuscum ;
cellulæ exothecii in collo breviter rectangulæ — subquadratæ,
0.023—0.027 mm. latæ, stomata late ovalia, 0.047 mm. longa,
0.037 mm. lata, rima elliptica; eædem sporangii plurimæ rectangulæ,
0.07 mm. longæ, 0.03 mm. latæ, parietibus mediocriter flexuosis,
submarginales in seriebus 2 — 3 polygonæ, marginales in seriebus 2
transverse elongato-hexagonæ.

Exostomii dentes remotiusculi, siccitate in conum apertum
conniventes, fundo purpureo, compacto, 0.07 mm. alto, subtus
optime definito, lanceolati, supra medium pauUo citius angustati,
acutiusculi, e basi 0.09 mm. lata 0.44 mm. longi, fusco-lutei, apice
luteoli,angustiusculelimbati; scutula basalia rectangula, 0.01 7—0.023
mm. alta, minute punctulata, apicalia papillulosa, suturis distinctis,

22 I. HAGEX. [1908

subpapillosis, mediana subangulata; lamellæ densæ, ca. 22, mar-
gine libero impressæ. Endostomium ad basim exostomio adnatum,
lutescens, dense punctulatum, membrana 0.11 mm. alta, processus
lineari-lanceolati, apice longe filiformes, fenestris late ovalibus —
subrotundis pertusi ; cilia pro more nulla, raro evoluta, rarius
appendiculata.

Annulus triplex, 0.11 mm. altus, fragmentarie secedens.

Operculum 0.7 mm. latum, 0.4 mm. altum, e margine piano
exacte conicum, fusco-rubrum, subnitidum, margine hic illic incisum.

Spori luteo-fusci, 0.023—0.027 mm. magni, superficie granu-
loso-reticulati, contento oleoso. —

Récolté par feu le pasteur Kaurin aux bords de la riviére
Driva, entre Kongsvold et Hjerkin, å 900 m. au moins au-dessus
de la mer, le 23 aout 1887, avec des capsules encore operculées.
Je tombai sur cette plante en revisant mes spécimens d"herbier de
B. cirratum, espéce å laquelle Kaurin l'avait rattachée.

Le B. humectum appartient au groupe des Brya hæmatostoma,
parmi lesquels il est surtout voisin du B. stenodon, mais il s'en
distingue suffisamment par la forme des feuilles qui sont plus
larges et beaucoup plus longuement cuspidées, par la couleur de
la capsule, par la forme de l'opercule, par les dents péristomiales
plus larges et plus subitement contractées au-dessus du milieu, par
les processus moins étroits et enfin par les spores plus petites.

Bryum islandicum n. sp.

(PI. I, fig. 5, c.)

Cæspites compacti, 1 cm. alti, plani, intus fusco-brunnei, su-
perne læte virentes vel luteo-virentes.

Surculus innovando ramosus, innovationibus superpositis nodo-
sus, tomento copioso brunneo papilloso tectus.

Caidis atro-purpureus, 0.27 mm. crassus, sectione subrotundus,
fasciculo centrali 0.053 mm. magno, reti laxo tenui superficiem
versus angustiore constructus.

Folia caulina accrescentia, humida rigide erecto-patentia,
sicca in gemmam conniventia, subflexuosa, indistincte contorta,

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 23

haud decurrentia; infima ovali-cuspidata, margine plana vel brevi
spatio anguste recurva, limbo paullum effigurato instructa, costa
in apice dissoluta; media ovato-ovalia, satis cito in cuspidem medio -
crem superne costa excurrente formatam angustata, 2 mm. longa,
0.7 — 0.8 mm. lata, margine latiuscule revoluto integra, limbata,
superne carinata, basi vinoso-rubentia ; summa angustiora, ovato-
lanceolata, limbo subnullo; cellulæ mediocriter incrassatæ, parieti-
bus transversis sæpe pertusis, basales mediæ rectangulæ, ad 0.08
mm. longæ et 0.02 mm. latæ, angulares utrinque pæne folium
dimidium occupantes, inflatæ, tenues, quadratæ vel breviter rect-
angulæ, 0.045 mm. latæ; illæ folii superioris rhomboideæ — hex-
agono-rhomboideæ, 0.034—0.06 mm. longæ, 0.017 — 0.021 mm.
latæ, marginales longiores, angustiores, crassiores, limbum 4-
seriaturn efformantes; costa basi ca. 0.085 mm, lata et rubra,
ceterum viridi-fusca, in aristam mediocrem strictam ætate sæpe
fractam excurrens, subteres, cellulis ventralibus 3 — 4, ducibus toti-
dem, grege comitum, fasciculo magno stereidearum, cellulis dorsa-
libus ca. 12 composita.

Folia innovationum a caulinis vix diversa.

Folia perichætialia intima ovato-lanceolata, costa crassa excur-
rente longiuscule cuspidata, plana, haud limbata.

Infiorescentia synoica; antheridia pauca, 0.4 mm. longa, 0.1
mm. crassa; pistillidia pauUo numerosiora, 0.5 mm. longa; para-
physes copiosæ, luteolæ.

Vaginula ovato-ovalis, 0.64 mm. longa, 0.38 mm. crassa,
purpureo-rubra.

8eta 1.5 cm. longa, basi 0.18 mm., apice 0.15 mm. crassa.
leniter flexuosa, apice hamata, rubra, superne lutescens.

Capsula pendula, deoperculata sicca 1.6 mm. longa, 0.8 mm.
crassa, e collo obconico plicato vix contracto 0.65 mm. longo ovalis,
sub orificio haud vel levissime angustata, leptodermis, rugulosa,
fusco-rubra,opaca; cellulæ epidermicæ coUiisodiametricæ, 0.035—0.05
mm. latæ; stomata subrotunda, diametro ca. 0.042 mm. magna,
poro elliptico ; illæ sporangii quadratæ — rectangulæ — rotundatæ,
ca. 0.038 mm. latæ, orificium versus in pluribus seriebus angusti-

24 I- HAGEN. [1908

ores et isodiametricæ, marginales in seriebus 2 — 3 minutæ, crassæ,
subquadratæ — transverse rectangulæ.

Exostomii dentes siccitate erecti, remoti, e fundo purpureo
angusto parum crasso trianguli, 0.3 mm. longi, 0.7 mm. lati, lutei,
apice lutescentes, vix limbati; scutula breviter rectangula, 0.017
mm. alta, papillulosa vel potius granulata, apicalia papillulosa,
suturis granulosis, mediana pæne recta; lamellæ ca. 13, inter se
liberæ, margine posteriore indistincte impressæ; endostomium, ut
videtur, liberum, papillulosum, pallide lutescens, membrana 0.08
mm. alta, processus lanceolato-subulati, foraminibus anguste ovali-
bus pertusi, cilia nulla.

Annulus triplex, 0.08 mm. altus, extus luteus, gyratim sece-
dens.

Operculum 0.65 mm. latum, 0.45 mm. altum, e basi ima
conica planum, apiculo alto conico vel subcylindrico acutato instruc-
tum, coloris capsulæ, opacum, margine integrum vel indistincte
crenulatum.

Spori 0.016—0.02 mm. magni, lævissimi, pallide virides, exo-
sporio pellucido, contento granuloso. —

Cette mousse que m' a communiquée M. Krieger, a été ré-
coltée, le 16 juin 1903 å Hjalteyri, Islande du Nord, par M. Hantzsch.
Parmi les fruits de mon exemplaire qui n'est pas tres riche, les
uns sont verts encore, les autres arrivent å maturité; chez quel-
ques-uns Topercule est sur le point de se détacher.

C'est une nouvelle espéce du groupe indinatum, le plus rap-
prochée du B. archangelicum, dont il se distingue, cependant,
nettemeiit par le tissu cellulaire des feuilles, par la forme de la
capsule, par Topercule pourvu d'un apicule trés-distinct, par les
dents péristomiales qui ne présentent pas de perforations, et enfin
par les spores vertes et complétement lisses.

Le B. Jorgensenii pourrait également étre consideré comme
espéce voisine, mais il différe par la forme des feuilles et leurs
bords presque plans, par la capsule beaucoup plus épaisse, å api-
cule beaucoup moins distinct, par la structure de son exoderme,
par la grandeur des spores etc.

No. 3] MOUSSES NOU VELLES.

Bryum Kaalaasii n- sp.

(PI. II. lig. 10, a, a, b, c.)

Cæspites densiusculi, humillimi, ca. 5 mm. alti, superne vindes
vel luteo-virentes.

Siirculus sub apice fertili innovationes binas subpenicillatas
radicellasque longissimas parum ramosas nigro-violaceas crasse
papillosas proferens.

Caulis 0.26 mm. crassus, violaceo-niger, more generis con-
structus.

FoUa caulina siccitate adpressa, humiditate erecto-patentia,
haud decurrentia, inferiora ovata, breviter cuspidata, margine plana,
costa in apice dissoluta; media ovato-ovalia, sensim breviter cu-
spidata, 1.9—2.2 mm. longa, 0.6—0.64 mm. lata, margine integro
late revoluta, apice tamen plana, male limbata, concaviuscula, ad
insertionem vinoso-rubra ; cellulce tenues, haud porosæ, chloro-
phyllo fere destitutæ; basales mediæ subrectangulæ, ca. 0.085 mm.
longæ et 0.027 mm. latæ, angulares latiores, ut 0.035 mm. lalæ,
turgidulæ; illæ folii superioris rhomboideo-hexagonæ, ca. 0.04 mm.
longæ et 0.018 mm. latæ, marginales in folio dimidio inferiore vix
diversæ, turgidulæ, in dimidio superiore in seriebus ca. 2 paullo
longiores et angustiores, limbum indistinctum sistentes; costa in
foliis inferioribus tota longitudine vinoso-rubens, in junioribus basi
tantum vinosa, ceterum virescens, basi 0.07 mm. lata, cum apice
dissoluta, inferne plano-convexa, superne teres et dorso valde pro-
minens, e ducibus ventralibus mediocribus 2, grege comitum, fasci-
culo cellularum maxime stereidearum, cellulis dorsalibus ca. 8
constructa.

Folia innovationum caulinis minora et angu^tiora, sæpe paullo
distinctius limbata, ceterum similia.

Folia perichætialia intima minuta, ovato-triangula, margine
plana ; costa debilissima.

Inflorescentia heteroica, floribus bisexualibus, rarius masculis.
Antheridia ca. 4, 0.5 mm. longa, 0.07 mm. crassa; pistillidia
pauca, 0.8 mm. longa, paraphyses numerosiores.

Vaginula ovalis, 0.6 mm. longa, 0.35 mm. crassa, violacea.
Seta 12—16 mm. longa, inferne 0.18 mm., superne 0.15 mm.

26 I- HAGEN. [1908

crassa, subrigida vel leniter flexuosa, apice hamata, vix torta, basi
fusco-rubra, apice fusco-lutea.

Capsula maturitatis tempore nutans — pendula, evacuata hori-
zontalis — nutans, sine operculo sicca 1.75 mm. longa, 1 mm.
crassa, e collo obconico plicato subito ventricosa, dein orificium
versus sensim vel vix angustata, sub orificio satis lato non con-
tracta, fuscescens, nitidula; cellulæ epidermicæ coUi subquadratæ,
ca. 0.027 mm. longæ latæque, stomata numerosissima, supracu-
tanea, subrotunda, diametro ca. 0.04 mm. magna, poro ovali ; cel-
lulæ exothecii plurimæ rectangulæ, ca. 0.06 mm. longæ et 0.033
mm. latæ, parietibus satis tenuibus flexuosis; submarginales in
seriebus 2 isodiametricæ, marginales in serie una transverse rect-
angulæ.

Exostomii dentes siccitate erecti, apice incurvi, remoti, e fundo
cum contiguis confluente crasso rubro inferne linea arcuata optime
delimitato 0.07 mm. alto exacte trianguli vel supra medium paullo
magis angustati, 0.4 mm. longi, 0.085 mm. lati, acuti, fulvi, apice
lutescentes, limbo hyalino mediocri instructi; scutula basalia rect-
angula, 0.013—0.017 mm. alta, subtilissime punctulata, apicalia
papillulosa, suturis distinctis, mediana angulata; lamellæ ca. 27,
normaliter evolutæ, haud conjunctæ. Endostomium tenue, lute-
scens, membrana punctulata, 0.11 mm. alta, processus anguste lan-
ceolati, inferne hiantes, superne foraminibus ovalibus 3 — 4 pertusi,
sublæves; cilia rudimentaria.

Annulus triplex, 0.013 mm. altus, extus luteolus, spiraliter
dissiliens.

Operculum 0.57 mm. latum, 0.2 mm. altum, humile conicum,
apice obtusissimum, subopacum, fusco-luteum, margine subintegrum.

Sj)ori ca. 0.023 mm. magni, ociiraceo-lutescentes, papillulosi,
ob contentum oleosum haud pellucidi. —

Découvert par M. Kaalaas, le 8 aout 1903, pendant ses inve-
stigations bryologiques dans la vallée de Romsdal, sur un rocher
schisteux pres de Molmen, du canton de Lesje, å 1030 m. environ
d'altitude.

Par la largeur et l'épaisseur du fond des dents péristomiales.

No. 3] MOUSSES NOUVELLES 27

cette espéce appartient au groupe hæmatostomum, mais il est bien
facile de la separer des espéces voisines gråce å ses feuilles courtes
å nervure percurrente et å sa capsule épaisse dont l'opercule est
tres-bas, conique ou presque lentiforme, sans trace d'apicule. L'espéce
dont elle se rapproche le plus, est peut-étre le B. lialophytum,
mais celui-ci en différe déjå par son port et par la conformation
des feuilles et de l'opercule.

Bryum pedemontanum n. sp.

(PI. I, fig. 6, a, a, b, c.)

Cæspites 3 cm. alti, contexti, intus fusco-decolorati, innovatio-
nibus læte virentibus.

Surculus innovando ramosus, tomentum brunneum verruco-
sum hic illic copiose proferens ; innovationes ad 5 mm. longæ, in-
ferne subnudæ, apice gemmaceæ.

Caulis atro-violaceus, 0.24 mm. crassus, more generis con-
structus.

Folia caulina inferiora decurrentia, superiora haud decurrentia,
patentia, siccitate erecta flexuosa vel indistincte sinistram versus
torta; infima minuta, squamiformia, comalia subito majora, media
ovato- — elliptico-lanceolata vel ex ovato-ovali in cuspidem brevi-
orem superne costa excurrente formatam angustata, 3—4 mm. longa
et 1.1 — 1.5 mm. lata, margine integro plana vel anguste reflexa:
summa angustiora, toto margine anguste reflexa, costa excurrente
longius cuspidata; omnia distincte limbata, basi vinosa, concava;
cellulæ parum incrassatæ, parietibus transversis pertusis, chloro-
phyllosæ; basales mediæ rectangulæ, 0.093 — 0.14 mm. longæ, 0.02
mm. latæ, angulares turgidæ, 0.04 mm. latæ, quadratæ — brevi-
ter rectangulæ, illæ ceteræ folii dimidii inferioris rectangulæ — hex-
agono-rectangulæ, 0.067—0.11 mm. longæ, 0.02—0.027 mm. latæ;
in folio dimidio superiore hexagonæ breviter elongatæ, 0.047—0.06
mm. longæ, ca. 0.02 mm. latæ; marginales vix crassiores, sed lon-
giores et angustiores, limbum duplicem — triplicem optime defini-
tum efficientes; costa basi 0.14 mm. crassa, rubra, superne fusco-
virens, in cuspidem in foliis inferioribus breviorem, in superioribus
longam parce dentatam strictam vel subflexuosam excurrens, piano-

28 I- HAGEN. [1908

convexa, apice subteres, cellulis ventralibus 2, ducibus medianis
3 — 4 paullo minoribus, comitibus solito majoribus, cellulis dorsali-
bus amplis 10 composita.

Folia perichætialia intima triangula, margine piano vix lim-
bata, costa longe excurrente cuspidata, tenuissime contexta.

Infiorescentia synoica vel heteroica, floribus femineis raro
obviis; cmtheridia perpauca, 0.4 mm. longa, 0.1 mm. crassa.

Vaginula atro-brunnea, convexo-conica, 0.9 mm. longa, 0.4
mm. crassa.

Seta 3— 5 cm. longa, 0.18— 0.12 mm. crassa, leniter flexuosa,
superne dextram versus contorta.

Capsula nutans vel horizontalis, clavata, regularis vel leniter
gibbosa, sub orificio contracta, post lapsum operculi constricla,
inter collum et sporangium quoque angustata, sine operculo 4.4
mm. longa, 1.1 mm. crassa, viridi-lutea, ætate fusco-rubra, opaca;
collum 2.1 mm. longum, obconicum, siccitate profunde plicatum
et rugulosum; cellulæ epidermicæ ca. 0.036 mm. longæ latæque,
stomata ovalia, 0.053 mm. X 0.04 mm. magna, circulo cellularum
proprie efformatarum pro more circumdita, poro lineari; sporangium
ellipticum, sublæve, cellulæ epicarpicæ tenues, rectangulæ, ca. 0.022
mm. latæ, submarginales in seriebus ca. 5 hexagonæ, marginales
in seriebus duabus applanatæ.

Exostomii dentes remoti, siccitate erecti, e fundo aurantio4uteo
inferne sensim dissoluto ca. 0.045 mm, alto lanceolati, 0.57 mm.
longi, 0.075 mm, lati, lutescentes, apice hyalini, latiuscule lobato-
limbati; scutula basalia rectangula, 0.022 mm. alta, punctulis sub-
tilissimis dense obsita, apicalia papillulosa, suturis distinctis, lineari-
bus, mediana recta — subangulata; lamellæ ca. 35, præsertim
mediæ densæ, humiles, inter se liberæ, margine ventrali integræ, ad
latera obtuse sed distincte excurrentes, unde margines strati ventralis
obtuse pectinati evadunt. Endostomium\\hevnm, hyaXmum, tenue,
punctulatum, membrana 0.27 mm. alta; processus lanceolati, fora-
minibus transverse latioribus pertusi; cilia tema, longitudinis pro-
cessuum, appendiculis longis instructa.

Annidus duplex, 0.08 mm. altus, spiraliter dissiliens.

No_ 3] MOUSSES NOUVELLES. 29

Operculiim conicum, acutum, 0.64 mm. altum, 0.9 mm. latum,
luteum — rubrum, opacum, margine leniter crenulatum.

Spori viridi-lutei, 0.016—0.02 mm. magni, dense papillulosi,
subpellucidi. —

„Campello-iMonti (prov. Novar. Pedemontii) juxta semitam inter
pagum et „Alpe Foscalina" prope fodinam derelictam ferri et nickelii,
1350 m., -/s 1906;" E. Levier.

Le coUecteur de cette espéce, mon honoré ami, M. Levier,
m'informe qu"elle a été rapportée par quelques bryologues au
groupe cæspiticium, et confondue par dautres avec le B. cirratum
et le B. intermedium. Pour moi, le fait qu une plante a été
rapportée, par divers botanistes, å différentes espéces, me porte
fortement å la croire nouvelle, et, dans le cas present du moins,
cette hypothése se trouve pleinement justifiée par l'observation.
Ce Bryiim doit sans le moindre doute étre subordonné au groupe
capillare, et dans celui-ci il constitue un type bien dislinct de ceux
connus antérieurement, caractérisé par Topercule conique, rintlores-
cence synoique et le tissu foliaire relativement ferme. L'opercule
conique constitue un caractére qu'on ne retrouve aussi prononcé
que chez le B. umhratum, (espéce nouvelle que je vais décrire
page 37); le B. torquescens présente aussi un opercule plus élevé
que d ordinaire dans ce groupe avec une tendance marquée å de-
venir conique. L'inflorescence synoique n'existe, dans cette divi-
sion du genre Bryum, que chez le B. torquescens. Un tissu
foliaire conforme å celui du B. pedemontanum ne se voit, parmi
les espéces voisines, que chez les B. umhratum et suhrutilum.
Il me reste done å préciser les caractéres qui distinguent le B.
pedemontanum des trois espéces que je viens de nommer. Il
s'écarte du B. torquescens par la forme des feuilles plus allongées,
par la marge des feuilles comales intérieures réfléchie sur tout le
contour, par le tissu foliaire moins låche, par la couleur plus claire
de la capsule dont les parois des cellules épidermiques sont beau-
coup moins épaissies, par l'anneau plus étroit et moins compose,
(double au lieu de triple,) par l'opercule opaque, par les processus
plus étroits et par les spores plus grandes, distinctement papilleuses.

30 I- H AGEX. [1908

Les differences avec B. suhrutilwn se trouvent surtout dans l'in-
florescence, dans la forme de l'opercule et dans la texture de
Tépiderme capsulaire. Il se distingue aussi nettement du B. um-
hratum par Tinflorescence, par les dents plus larges et par l'endo-
stome dont la membrane est plus haute, par les cils pourvus de
longs appendices, et par les spores plus grandes.

L'espéce de M. Levier ne peut étre identique avec le B. inter-
medium (var. Limprichtii) ni avec le B. cirratum, å cause de la
présence, dans son péristome, des caractéres propres au groupe
du B. capillare: les lamelles trés-nombreuses et trés-rapprochées
l'une de l'autre, et le fond peu marqué des dents.

Bryum rhexodon n. sp.

(PI. II, fig. Il, a, a, b, c.)

Cæspites densi, pæne toti terra sepulti, apicibus luteo-viridibus
tantum emersis.

Surculiis iteratim innovando ram.osus, innovationibus ad 3
mm. longis, basi subnudis, apice gemmiformibus ; tomento fusco,
verrucoso, haud copioso.

Caulis purpureus, 0.3 mm. crassus, sectione pentagonus, e
fasciculo central! maximo, (diametro 0.1 mm. magno,) coUenchy-
matico, reti laxo, tenui, areolis peripheriam versus paullo minori-
bus, compositus.

Folia caidina haud decurrentia, sicca laxe conniventia, humida
erecto-patentia, infima ovato-acuminata, margine piano vix limbata,
costa in apice dissoluta; inde cito majora, media late ovato-ovalia,
1.5 mm. longa et 0.65 mm. lata, margine plana vel reflexa, limbo
parum distincto, costa breviter excurrente; comalia ad insertionem
angustata, ad angulos subauriculata, ovato-lanceolata, 2.5 mm. longa,
0.6—0.68 mm. lata, lamina in apice longe protracta, in cuspidem
longam — longissimam, in summis lamina vix breviorem attenuata,
intra marginem vulgo plica exarata, margine integro late reflexa,
limbo infra medium nullo, ad medium indistincto, apice tamen satis
lato, concaviuscula, basi rubentia; cellulæ basilares mediæ porosæ,
rectangulæ, 0.06—0.07 mm. longæ, 0.013—0.02 mm. latæ, angu-
lares subquadratæ, ca. 0.04 mm. longæ latæque; illæ folii superioris

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 31

haud porosæ, mediocriter crassæ, subirregulares, elongato-hexagonæ
— rhomboideæ, 0.04 — 0.06 mm. longæ, 0.013 mm. latæ, infra
medium margines versus longiores, ceterum autem parum diversæ,
supra medium, præsertim autem in apice, et longiores et angu-
stiores, limbum latiusculum, male tamen definitum, efformantes;
costa basi purpurea, ceterum fusco-viridis, inferne 0.08 mm. lata,
in cuspidem longam substrictam apice dentatam excurrens, sectione
inferne plano-convexa, superne teres, dorso maxime prominens,
cellulis ventralibus 2 — 4 magnis, ducibus 4 multo minoribus, fasci-
culo comitum bene distincto, illo stereidearum valido, cellulis dor-
salibus ca. 10, parvis.

FoUa innovationum minora, indistincte limbata, costa brevius
excurrente.

Foliet perichætialia intima anguste ovato-lanceolata vel angu-
ste triangula, margine haud limbato plana, costa longissime excur-
rente.

Inflorescentia polyoica, floribus masculis, femineis, rarius her-
maphroditis observatis; antheridia ca. 6, 0.38 mm. longa, 0.085
mm. crassa, (foUa iierigonkdia intima florum masculorum minuta,
ovato-rotundata, margine plana, elimbata, costa in cuspidem den-
tatam lamina longiorem excurrente;) pistillkUa ca. 6, 0.5 mm.
longa; parajjhyses paucæ.

Vaginula rubra, crasse ovalis, 0.7 mm. longa, 0.43 mm.
crassa.

Seta 25 mm. longa, basi 0.18 mm., apice 0.15 mm. crassa,
parum flexuosa, vage torta, apice truncata, luteo -rubra, nitida.

Capsula humida pendula, sicca horizontalis — nutans, deoper-
culata 2.3 mm. longa et 1.2 mm. crassa, e collo obconico 0.8
mm. longo regulari vel curvulo contra setam bene definito ætate
plicato crasse ovalis, sub ore lato non angustata, tota ochracea,
opaca, sub ore nitida; cellulæ exothecii ad orificium in seriebus
3 — 4 quadratæ, parietibus præsertim ad angulos incrassatis, ceteræ
formæ variæ, rotundæ — quadratæ, pleræque rectangulæ, 0.013 —
0.027 mm. latæ, parietibus tenuibus, flexuosis; eædem colli quadratæ
— rotundatæ, 0.03 mm. latæ; stomata numerosa, distinctissime
supracutanea, subrotunda, 0.04 mm. lata, rima lineari.

32 I- HAGEX. [1908

Exostomii dentes subremoti, siccitate erecti, apicibus leniter
conniventibus — inlroflexis, fundo 0.09 mm. alto, e luteo et au-
rantio-luteo variegato, parum crasso, in ferne arcubus uno — tribus
distincte definito, e basi 0.067 mm. lata 0.34 mm. longi, mox
fracti, æqualiter angustati, ipso apice obtusuli, angustiuscule lim-
bati, e basi usque supra medium lutei, ceterum hyalini; scutula
basilaria rectangula — quadrata, O.Oi 1—0.024 mm. alta, sub-
tiliter punctulata, apicalia papillulosa, suturis papillulosis, medi-
ana ægrius conspicienda, pæne recta; lamellæ ca. 15, mediocriter
altæ, acutæ, ad latera non excurrentes ; in parte dentis lutea septis
accessoriis superne singulis inferne binis, medianis vel lateralibus,
rectis vel obliquis, interdum curvatis inter se conjunctæ. Endo-
stomium ab exostomio difficile solvendum, luteolum — pæne hya-
linum, sublæve; membrana 0.12 mm. alta; processus lanceolato-
lineares, marginibus nodosi, dentibus pauUo breviores, secus cari-
nam rimosi; cilia terna, processubus breviora vel pæne æquilonga,
nodosa vel nonnunquam appendiculis longis instructa.

Ånnidus ?

Operculum ?

Spori singulatim tantum microscopio visi, 0.027 — 0.033 mm.
magni, superficie quasi pulverulenti, subpellucidi, ut videtur, luteo-
fusci. —

J"ai trouvé cette espéce, le 17 aout 1887, å Visdalen, dans
le canton de Lom, 700 m. environ au-dessus de la mer, sur la
terre dans les fissures des rochers schisteux. Les fruits étaient
trop avances, déoperculés et vides de spores.

Il est toutefois bien facile de reconnaitre le B. rhexodon. En
examinant le fruit, on pourrait étre tenté, peut-étre, de soup9onner une
forme du B. pendulum, parce que les dents péristomiales présentent
des cloisons accessoires entre les lamelles. Mais ces cloisons ne
produisent pas du tout l'aspect irrégulier si caractéristique des dents
du B. pendulum: elles rappellent plutot celles du B. arcticum, et
les dents sont extremement fréles, la plupart étant cassées aprés
la chute de l'opercule. L'endostome n'est pas aussi fortement
adhérent å l'exostome que chez le B. pendulum, il semble qu'il

No. 3]

MOUSSES NOUVELLES. 33

s'en laisse détacher quoique avec difficulté, et les processus sont
étroitement percés le long de la caréne. Les cils sont quelquefois
pourvus d appendices bien développés, c'est pourquoi le B. rliex-
odon doit prendre place dans la subsection Ardobryum. Mais un
caractére encore plus net est présenté par les feuilles ; celles-ci sont
d'une forme parfailement différente de celle des feuilles du B. pen-
dulum, et beaucoup plus longuement cuspidées que chez aucune
autre forme de la subsection Ardobryum.

Bryum riparium n. sp.

Cæsjntes laxi, 3 cm. alti, intus fuscescentes et arena fluviali
obruti, superne e luteolo virides nitiduli.

Surculus simplex vel interdum spurie dichotomus, dense folia-
tus, ex axillis foliorum radicellas longas fusco-brunneas parum
ramosas emittens.

Caiilis lutescens, demum fuscus, 0.26 mm. crassus, in sectione
transversa acute pentagonus, fasciculo centrali 0.05 mm. magno,
reti ceterum laxo, peripheriam versus sensim crassiore, cellulis
periphericis multo minoribus.

Folia caulina densa, inferiora siccitate erecta et laxe incum-
bentia, humiditate erecto-patentia, superiora et sicca et humida
erecto-patentia; inferiora breviter decurrentia, ovali-lanceolata, 1.7
mm. longa, 0.37-0.45 mm. lata; superiora pauUo longius decur-
rentia, ovato-lanceolata, 1.6 mm. longa, 0.54—0.64 mm. lata;
omnia ad insertionem haud angustata, breviter cuspidata, margine
recto vel in fra medium uno latere vel utroque anguste reflexa,
apice obsolete emarginata, anguste limbata, concava, basi haud
rubentia; cellulæ parum vel mediocriter incrassatæ, parce porosæ,
granulis chlorophylli carentes, in foliis junioribus utriculo pri-
mordiali contracto instructæ, basilares subquadratæ — hexagonæ
— breviter rectangulæ, 0.03 mm. latæ, nonnihil turgidæ, angulares
haud diversæ, illæ partis folii decurrentis elongato-rectangulæ; in
folio superiore oblique elongato-hexagonæ, 0.053—0.067 mm. longæ
et 0.016 mm. latæ, marginales in seriebus 2—3 lineares, quo fit
limbus satis distinctus, in apice folii tamen dissolutus ; costa viridis
vel rufescens, basi 0.067 mm. lata, cum folio evanida vel in apicu-

34 I- HAGEN. [1908

lum subintegrum breviter excurrens, in sectione transversa plano-
convexa, dorso parum prominens, cellulis ventralibus 2 — 3 magnis,
ducibus totidem ejusdem magnitudinis, fasciculo comitum minuto,
illo stereidearum parvo, uni- vel bistrato, cellulis dorsalibus 6—8,
lateralibus tantum magnis.
Cetera desunt. —

Cette espéce a été découverte par un jeune botaniste suédois,
le dr. E. Nyman qui succomba å une mort prématurée å Alunich,
au retour d'un séjour de plusieurs années å Java ; il l'avait trouvée
å l'occasion d'un voyage en Norvége, pres de la riviére Lyseelven,
dans le departement de Stavanger, en juillet 1893. C'est M. Jåder-
holm qui a eu lobligeance de m"en envoyer un exemplaire.

Le B. riparium appartient au groupe du B. alpinum, mais
il se distingue bien de la plupart des espéces en question par les
feuilles décurrentes et pourvues d'une bordure. Il n' a des relations
étroites qu'avec les B. rivulare et Velenovskyi. Chez les derniers,
les feuilles ont des cellules plus longues et, par conséquent, plus
étroites, une bordure å peine différenciée et la nervure disparaisssant
avant le sommet; en outre, les couches périphériques de la tige
ont les parois cellulaires å peine épaissies. Le B. rivulare a des
marges foliaires largement réfléchies jusqu' au sommet, les cellules
de la partie décurrente des feuilles carrées et la bordure plus large
que celle du B. riparium; de plus la section transversale de la
lige présente des differences prononcées: le contour est arrondi, le
faisceau central noccupe que la dixiéme partie du diametre, le
tissu est mince jusque dans la périphérie, et les cellules de grandeur
egale, celles de la couche périphérique seulement un peu plus petites.

Dans le groupe naturel du B. alpinum, ces trois espéces
constituent un sous-groupe caractérisé, comme je viens de dire,
par les ailes décurrentes des feuilles.

Je profite de cette occasion pour introduire dans la flore de
Norvége, comme un citoyen nouveau, le B. rivulare Arn. On
ne connaissait jusqu' ici cette espéce que d'une localité suédoise;
les échantillons norvégiens se trouvaient parmi les récoltes de feu
le pasteur Kaurin ; il les avait recueillis pres de Hallerud, å Sande,

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 35

au mois de septembre 1887, mais il les avait méconnus, å en
juger par letiquette: Bryum Mildeanum? alinnum'^

Ces exemplaires et la plante suédoise se ressemblent comme
deux gouttes d'eau ; les uns et les autres sont parfaitement stériles.

Bryum spissum n. sp.

(PI. I. fig. 4, a, a, b. b, c.)

Cæspites compacti, 1.5 cm. alti, intus fusco-brunnel — palle-
scentes, superficie luteo- vindes, plani.

Surcidus innovando dense ramosus, innovationibus gemma-
ceis, tomento denso, brevi, fusco-brunneo.

Caulis 0.24 mm. crassus, brunneo-fuscus, sectione acute pen-
tagonus, fasciculo centrali 0.07 mm. lato, collenchymatico, areolis
ceteris violaceis, mediocribus, hexagonis, mediocriter incrassatis,
stratis periphericis vix diversis.

Folia caulina siccitate parum mutata, erecta, sese invicem
tegentia, humiditate erecto-patentia, infima mox collapsa, latissime
ovata, costa excurrente breviter cuspidata, vix limbata, margine
reflexa; media ovali- — ovato-lanceolata, 2.4 m.m. longa, 0.65—0.77
mm. lata, margine ad apicem usque anguste reflexa, limbo distincto
instructa, costa in cuspidem mediocrem substrictam parum denti-
culatam excurrente; summa ovali-acuminata, costa excurrente longe
cuspidata, 2.2 mm. longa, 0.46 mm. lata, subauriculata, margine
reflexa, indistinctius limbata, basi vinoso-rubentia ; cellulæ satis lep-
todermes, parietibus præsertim transversis porosis, basales rectan-
gulæ, 0.08 mm. longæ, 0.025 mm. latæ, angulares breviores et la-
tiores, subinflatæ; illæ folii superioris rhomboideæ — elongato-hex-
agonæ, 0.04 — 0.062 mm. longæ et 0.013— 0.017 mm. latæ, margi-
nales in seriebus 3—4 lineares, incrassatæ, limbum in foliis mediis
bene distinctum formantes; costa 0.08 mm. lata, basi fusco-rubra,
ceterum fusco- virens, magis minusve longe excurrens, piano- con-
vexa, cellulis ventralibus 2—3, ducibus medianis 3 — 4, fasciculo
comitum distincto stereidearum crasso, cellulis dorsalibus 7—8.

Folia innovationum late ovata, 1.4 mm. longa, 0.75 mm.
lata, cito in cuspidem longiusculam subrigidam abeuntia, margine
late reflexa, haud limbata.

3*

36 '_ I. HAGEN. [1908

Folia perichætialia intima ovato-lanceolata, plana, subelimbata,
costa longissime excurrente.

Inflorescentia synoica; flores crassi, organis sexus alterius
numerosissimis, alterius perpaucis; antheridia 0.34 mm. longa,
0.09 mm. crassa; pistillidia 0.43 mm. longa; paraphyses solito
pauciores.

Vaginula purpurea, ovato-conica, 0.8 mm. longa, 0.37 mm.
crassa.

Seta pro more 15 mm, longa, rarius 25 mm. vel tantum 10
mm. attingens, 0,15 mm., apice 0.11 mm. crassa, basi purpureo-
brunnea, superne expallescens, substricta, sub apice sinistram ver-
sus dense contorta, ipso apice late arcuata — hamata.

Capsula et directione, (ut horizontalis — pendula, interdum
suberecta,) et magnitudine varia, deoperculata nunc 3.4 mm. longa
et 1 mm. crassa, nunc 1.2 mm. longa et 0.62 mm. crassa, pro
more autem 2.2 mm. longa et 1 mm. crassa, e collo defluente
fusco vix curvulo ætale valde contracto profundeque plicato subito
ovata, sub ore satis lato haud angustior, luteo-fusca, opaca, lævis ;
cellulæ epidermicæ in collo irregulariter polygonæ, ca. 0.048 mm.
latæ, subflexuosæ, circum stomata minores ; stomata sat numerosa,
late ovalia, 0.06 mm. longa, 0.044 mm. lata, rima lineari; eædem
sporangii leptodermes, satis regulares, breviter rectangulæ, ca. 0.07
mm. longæ et 0.048 mm. latæ, orificium versus polygonæ, margi-
nales in seriebus duabus transverse elongatohexagonæ, angustæ.

Exostomii dentes longe remoti, siccitate erecti, apicibus incur-
vis, fundo pallide aurantio, tenui, angusto, 0.38 mm. longi,
0.06—0.08 mm. lati, e basi ad medium pæne æquales, supra me-
dium sansim angustati, lutei, apice hyalini, sat late lobato-limbati ;
scutula basalia rectangula, 0.019 mm. alta, vix conspicue punctu-
lata, apicalia papillulosa, suturis haud ægre discernendis, mediana
magis minusve angulata; lamellæ ca. 20, basi remotiores, medio
crebriores, normaliter evolutæ, ad latera acute excurrentes. Endo-
stomium vix adhærens, pæne hyalinum ; membranaO. 17 mm. longa,
processus latiuscule lanceolati, in carina fenestrati — hiantes vel
imo bifurci, papillulosi; cilia bina — terna, longa, papillulosa, ap-
pendiculis longis interdum geminatis instructa.

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 37

Annulus 0.095 mm. altus, triplex, spiraliter revolvens.

Operculum conicum, mamilla lata obtusa instructum, 0.53
mm. latum, ca. 0.3 mm. altum, nitidum, luteo-rubrum, margine
integrum.

Spori rubro-lutei, 0.023—0.027 mm. magni, dense papillulosi,
oleo pæne impleti. —

Cette espéce est connue de Gudbrandsdalen, province centrale
de la Norvége méridionale, ou elle se plait dans les fissures et
sur les petits amas de terre å la surface des rochers schisteux
découverts. Je la trouvai le premier le 28 aout 1887 pres de Lo
en Nordre Fron, et récemment je l'ai reconnue dans les collections
de feu mon ami, M. Ryan, qui l'avait recueillie, le 13 juillet 1895,
pres de Kringen, en Sel. La derniére récolte a des capsules en
grande partie encore operculées; dans celle de 1887, au contraire,
la sporose est déjå finie.

Quoique la section des Eubrya synoica comprenne les espéces
les plus polymorphes de ce genre embrouillé, la determination du
B. spissum ne comporte pas de difficultés. Il est assez facile å re-
connaitre par le col bien distinct de la capsule, par la nervure des
feuilles supérieures longuement excurrente etc.

Bryum umbratum n. sp.

(PI. II, fig. 12, a, a, b, c.)

Dioicum. Plantæ femineæ et masculæ in eodem cæspite
commiscuæ.

Cæspites densi, 3—4 cm. alti, turgidi, intus fusco-decoloratij
superficie virides.

Surculus pluries innovando ramosus, innovationibus brevibus
inferne subnudis apice comantibus, tomento fusco ramosissimo.

Caulis violaceo niger, 0.24 mm. crassus, sectione transversa
obtuse pentagonus, fasciculo centrali 0.048 mm. diametro metiens,
reti ceterum laxo, tenui, undulato, areolis stratorum duorum peri-
phericorum minoribus, parietibus crassioribus, extus tamen tenuibus.

Folia caulina inferiora remota, ætate rubentia, longe decur-
rentia, e basi contracta rectangulari late ovalia, satis cito breviter

38 I- H AGEN. [1908

cuspidata, ad apicem usque (et ad basim quidem late) reflexa, di-
stincte limbata, costa rubra, in vel cum apice dissoluta; superiora
comantia, minus distincte decurrentia, erecta — erecto-patentia,
siccitate undique flexuosa, nitentia, ex insertione angustiore ovali-
lanceolata vel ovato-lanceolata, subsensinn breviter cuspidata, 2.4
mm. longa, 1 mm. lata, versus apicem usque reflexa, integra, di-
midio inferiore haud conspicue limbata, supra medium limbo lute-

scente bi triseriato bene definito instructa, infima basi e vinoso

rubentia; cellulæ foliares mediocriter incrassatæ, parietibus trans-
versis tantum porosis, basales breviter rectangulæ, 0.04 mm. longæ,
0.02—0.023 mm. latæ; angulares vixdiversæ; illæ folii ceteri rhom-
beo-hexagonæ, 0.04—0.06 mm. longæ, ca. 0.02 mm. latæ, margi-
nales folii superioris subito lineares, flexuosæ, crassiores ; costa ad
basim 0.1 mm. lata, rubens, in foliis inferioribus haud excurrens,
in superioribus in cuspidem brevem subintegram excurrens, basi
plano-convexa, superne biconvexa cellulis ventralibus 4, ducibus
totidem, fasciculo comitum magno, illo stereidearum bi- — tristrato,
cellulis dorsalibus ca. 10.

Folia innovationiim breviora, pro ratione longiora, citius
longiusque cuspidata.

Folia perichætiaUa interiora caulinis minora minusque cito
cuspidata, ceterum vix diversa; intima 2—3 minuta, late squami-
formia, rosea.

Pistillidia 2—3, 0.5 mm. longa; paraphijses perpaucæ, bre-
viores.

Vaginula purpureo rufa, conica, 0.8 mm. longa, 0.38 mm.
crassa.

Seta 2—3 cm. longa, 0.19 mm. crassa, flexuosa, pallide rubra.

Capsula horizontalis — nutans, pro more curvula, anguste
clavata, inter collum et sporangium contracta, post delapsum oper-
culi sicca sub orificio omnium maxime strangulata; collum obconi-
cum, curvatum vel rarius regulare, 1.5 mm. longum, fusco-rubrum,
siccitate rugosum, cellulis epidermicis quadratis, 0.033 mm. longis
latisque, stomatibus ovalibus, 0.06 mm. longis, 0.04 mm. latis,
annulo celiularum propriarum circumditis, rima lineari ; sporangium
regulare, elongato-ovatum, 2 mm. longum, 0.8 mm. crassum, luteo-

No 3] MOUSSES NOU VELLES. 39

rubrum — fusco-rubrum, opacum, sublæve, cellulæ epidermidis
brevius longiusve rectangulæ. ca. 0.024 mm. latæ, parietibus medio-
criter incrassatis valde flexuosis, submarginales regularius quadratæ
— hexagonæ, 0.034 mm. latæ, parietibus non flexuosis, marginales
in seriebus 1 — 2 latiores quam longiores.

Exostomii dentes siccitate erecti, dimidio superiore late incurvi,
remoti, fundo angusto, luteo-aurantio, male delimitato, lineares, ad
0.6 mm. longi, 0.072 mm. lati, supra medium sensim in cuspidem
longam acutissimeque subulatam angustati, tota longitudine lute-
scentes, limbo tenuissimo latiusculo cincti; scutula rectangula, ut
pro more 0.014 mm. alta, dense punctulata, apicalia dense papil-
lulosa, suturis parum conspicuis, mediana angulosa; lamellæ ca.
33, mediocriter altæ, obliquæ, normaliter evolutæ, ad latera excur-
rentes. Endostomium exostomio haud adhærens, pæne hyalinum,
subtilissime punctulatum, membrana 0.2 mm. alta, processus sic-
citate in conum conniventes, dentibus multo breviores, punctulati,
lanceolato-subulati, fenestris late ovalibus ca. 6 pertusi; cilia tema,
papillulosa, appendiculis remotis mediocribus munita, mox diffracta.

Annalus spiraliter dissiliens, duplex, 0.08 mm. altus.

Opercidum 0.64 mm. latum, 0.54 mm. altum, aut exacte coni-
cum aut alte convexum et apiculatum, rubro4uteum, opacum, mar-
gine integrum.

Spori 0.013—0.15 mm«, magni, luteo-virides, minutissime punc-
tulati, guttulam oleosam centralem continentes, ceterum pellucidi. —

Planta mascula æque ae feminea innovationibus superpo-
sitis subnodosa. Flos masculus capitulifoi-mis. Folia perigonialia
intima e late ovato sensim in cuspidem angustata, margine plana,
vix limbata, costa pro ratione longe excurrens. Antlieridia nu-
merosa, (17 numeravi,) 0.48 mm. longa, 0.12 mm. crassa, rosea;
'paraphyses fere totidem. —

Je découvris cette espéce le 22 aout 1902 å la base ombragée
de rochers schisteux dans un bois de pins en Opdal, 550 m. en-
viron au-dessus de la mer; elle formalt lå des touffes d'une étendue
considérable et portait des sporogones nombreux, quelques-uns
encore operculés, la plupart, cependant, venant de détacher Toper-

40 I- HAGEN. [1908

cule. Plus tard je lai retrouvée å Opdal en plusieurs endroits de
sorte qu'elle doit étre considerée comme commune dans cette re-
gion sur les stations semblables, entre 520 m. et 650 m. de hauteur.
Elle existe également dans un canton voisin, å Insetlien.

Comme le montre la description, cette espéce constitue un
type spécial dans la section dont les membres se groupent autour
du B. capillare. Dans la serie de ces espéces elle occupe, en
commun avec le B. jyedemontanum, une position distincte par un
combinaison de caractéres qui ne se retrouve pas ailleurs: le tissu
serré des feuilles et Topercule conique. Je renvoie le lecteur au
commentaire qui suit la description donnée plus haut du B. pede-
montanum; il y trouvera, å propos de celui-ci, les caractéres qui
distinguent également le B. umhratum des seules espéces aux-
quelles on peut le comparer.

Fontinalis Bryhnii Limpr. n. sp.

in litt. ad Bryhn ^/j 1894 et ^/g 1901.

Ad 25 cm. longum, nigro-viride, molle.

Surculus ubique foliosus, ramos porrectos sine ordine emit-
tens, et surculus et rami apice pæne pungentes.

Caulis atro-fuscus, 0.24 mm. crassus, teres, rete centrale
tenerum, hyalinum, areolis hexagonis, periphericum in stratis 2—3
crassius, fuscum.

FoUa caulina remota, et humida et sicca patentia — patula,
distincte decurrentia, late ovato-lanceolata, 4—4.8 mm. longa et
1 — 1.25 mm. lata, acuta, margine integerrimo plana, mediocriter
concava, plica mediana vel laterali vel obliqua parum profunda
instructa, angulis convexis ; cellulæ vix porosæ, basales incrassatæ,
mediæ bistratæ, fuscæ, rectangulæ, 0.11—0.15 mm. longæ, 0.017
mm. latæ, angulares in series longitudinales ca. 5 dispositæ, tur-
gidæ, rectangulohexagonæ, 0.067—0.11 mm. longæ, 0.037 mm.
latæ, chlorophyllo opacæ, utriculo primordiali contracto; illæ medii
folii leniter flexuosæ, lineares, plurimæ 0.2 mm. longæ et 0.013
mm. latæ, rarius 0.1 mm. tantum longæ mediocriter incrassatæ,
contento obscuratæ, utriculo primordiali baud conspicuo; apicales
breviores et latiores.

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 41

Folia ramea distinctius concava, apice canaliculata, caulinis
minora, ceterum similia.

Inflorescentia synoica. Floves et in caule et in ramis siti,
elliptici, fusci; folia ovata, subito breviter acuminata, apice sicci-
tate leviter recurvula, convoluta, summo apice crenulata; in axil-
lis foliorum superiorum fila brevia brunnea. Bractea intima anthe-
ridia 2—3, 0.74 mm. longa, 0.18 mm. crassa, et pistillidium 0.63
mm. longum amplectens; paraphyses magis minusve numerosæ,
antheridiis longiores, lutescentes, chlorophyllosæ. —

Trouvé pour la premiere fois, le Vs 1885 par M. Bryhn en
compagnie du F. seriata å Elverum, sur les rochers dans le fleuve
de Glommen. Limpricht le reconnut comme n. sp. et lui donna
le nom ci-dessus, mais malgré cela, dans son ou vrage „Laubmoos-
flora von Deutschland, Oesterreich und der Schweiz", II, p. 668 —
669 (aout 1894) il le réunit au F. haltica. En juillet 1901 M.
Bryhn retrouva cette plante dans un autre lieu tres éloigné du
premier, dans le canton de Sondre Aurdal, pres de Sorum (60"
39' lat. bor.,) attachée å des pierres ou å des rochers de la riviére
de Bægna, et Limpricht auquel il envoya des spécimens de cette
nouvelle localité, considéra å nouveau la plante comme étant une
bonne espéce et signala in litt. les caractéres qui l'éloignent du
F. androgyna et du F. baltica. Limpricht étant décédé avant de
publier l'espéce nouvelle, M. Bryhn m'a envoyé des spécimens
de l'un et l'autre endroits afin de la décrire. —

Il ny a que tres peu d'espéces de Fontinalis qui font excep-
tion å la régle générale de l'inflorescence dioique. Tant que Ton
ne connCit qu'un seul Fontinalis å fieurs hermaphrodites, le F.
androgyna, espéce en quelque sorte intermédiaire entre les deux
autres parmi lesquelles elle croissait, le F. antipyretica et le F,
hypnoides, on put voir dans cette inflorescence speciale une pure
irregularité; on pouvait regarder, en effet, \e F. androgyna comme
un hybride et l'inflorescence particuliére comme un cas anormal.
Cette hypothése pourrait paraitre d'autant plus probable que la
plante ne fructifiait pas bien qu'elle produisit des fieurs en assez
grand nombre. Mais ces conjectures sont devenues insoutenables

42 1. HAGEN. [1908

aprés la découverte de deux aulres espéces du méme genre égale-
ment hermaphrodites. Le F. baltica porte des fruits, et, par con-
séquent, personne ne peut songer å le considérer comme un produit
hybride ; quant au F. Bryhnii, rechercher les parents qui l'auraient
produit, est un probléme insoluble, car dans Tun des deux endroits
OU on la trouvé, on n'a pas remarqué d'autre Fontinale que le
F. seriata, espéce qui ne peut pas entrer ici en considération, et
dans l'autre il crois^ait, non seulement sans étre accompagné par
d'autres espéces du genre, mais aussi en immense quantité. De
ces circonstances je conclus qu'on ne peut refuser, au F. andro-
gyna, en raison de son inflorescence, son entiére autonomie.
L'absence de fruits chez ces Fontinales s'explique facilement, si
l'on se souvient que le desséchement temporaire de la station est
une condition indispensable pour la fructification ; si les Fontinales
sont couverts par feau pendant toute l'année, les fruits n'appa-
raissent pas méme quand les fieurs sont en grande quantité.

Il ressort de tout cela quil faut attribuer å Tinflorescence des
Fontinales pour la distinction des espéces la valeur qu'on lui ac-
corde dans les autres families.

Limpricht, dans l'ouvrage cité, décrit Tinflorescence du F. an-
drogyna et du F. baltica comme paro'ique, et il mentionne ex-
pressivement pour le dernier Texistence d'anthéridies nues å l'aisselle
des bractées florales supérieures, il n'est done pas étonnant qu'il'
se soit forme la méme opinion au sujet du F. Bryhnii. L'examen
minutieux des fieurs du F. androgyna et du F. Bryhnii m a
conduit å un autre resultat, je les ai trouvés synoiques tous deux.
La préparation d'un assez grand nombre de fieurs ne m'a pas
montre, dans un seul cas, la présence d'anthéridies dans les ais-
selles; les organes sexuels étaient toujours enveloppés ensemble
dans la bractée intime convolutée, et j'ai tout lieu de croire que
le F. baltica, lui aussi, est, en réalité, syno'ique. J'ai, cependant,
observé, chez cette derniére espéce, une legere difference avec les_
deux autres, en ce que les anthéridies et les archégones ne sont
pas enveloppées par une seule bractée florale; il ma semblé que
les deux feuilles florales intimes concouraient å envelopper ces
organes. L'observation de ce détail de structure, difficile en soi.

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 43

le devient plus encore par la circonstance que les anthéridies se
détachent tres facilement; une legere pression de l'aiguille, inévi-
table pendant la préparation, suffit, en effet, å les exprimer du
tuyau forme par les bractées; peut-étre, cela a-t-il inspire å Lim-
pricht l'idée que les anthéridies sont originellement situées å l'ais-
selles des feuilles périchétiales.

En tenant compte de l'inflorescence, le F. Bryhnii ne peut
done étre comparé qu'aux deux espéces ci-dessus nommées. Il se
distingue du F. haltica par ses feuilles beaucoup plus grandes,
obtuses et dépourvues d'oreillettes. Les differences avec F. an-
drogyna sont exposées comme suit par Limpricht dans une de ses
lettres: „Die Blåtter der F. androgyna sind viel grosser, 6 mm.
lang und 2.5 mm. breit, schlaff, schvvach kielig, beim Trocknen
zusammenfallend, die Blattzellen 0.018 mm. breit, arm an Chloro-
phyll, diinnwandig und mit spiraligem Primordialschlauch ; auch -F.
haltica hat chlorophyllarme Blåtter. Bei F. Bryhnii sjnd die
Blåtter auch ausserhalb des Wassers straffer, mehr oder minder
bis weit abstehend, 4 mm. lang und 1 mm. breit, sehr hohl, mit
leichter stumpfer Långsfalte, doch nicht eigentlich kielig, alle Blatt-
zellen sehr reich an Chlorophyll und Oeltropfchen, (davon alle Zellen
dicht erfiillt,) ohne Primordialschlauch; die Blattfliigelzellen bilden
eine kleine, meist Sstockige Gruppe, sie sind derb, locker 4—6-
seitig (0.035 mm. breit) und im Alter gebråunt. — Bluthenstand
parocisch, ^ Bliithen reichlich, den $ åhnlich^), beide mit Para-
physen, rein q^ nicht beobachtet. Hiillblåtter an der Spitze rasch
in ein gezåhntes Spitzchen verschmålert." Ajoutons que la section
transversale de la tige est triangulaire-arrondie chez le F. andro-
gyna, circulaire chez le F. Bryhnii.

1) Je n'ai trouvé que des fleurs hermaphrodites.

44

I. HAGEN. MOUSSES NOUVELLES.

[1908 No. 3]

En finissant ce travail, j'ai un doux devoir å remplir. J'adresse
å M. Thériot, Directeur de l'École primaire supérieure du Havre,
mes vifs remerciements de la faveur qu'il m'a accordée avec le
plus grand empressement, en revisant et corrigeant le style des
commentaires francais contenus dans ce mémoire.

Explication des planches.

a: Feuille caulinaire (X 15).

b: Capsule (X 15).

c: Partie du péristome vue de !a face dorsale; fig. 7 c vue de

la face ventrale (X 150).
d: Partie d'une coupe transversale de la tige (X 150).

PI. I.

'ig

. 1

Brachythecium udum.

„

2

Bryum

camurum.

»

3

„

Bornmiilleri.

„

4

„

spissum.

„

5

„

islandicum.

»

6

.,

pedemontanum

PI.

II.

^ig

. 7

Bryum

bernense.

„

8

„

Br^'-hnii.

„

9

„

arduum.

„

10

„

Kaalaasii.

„

11

„

rhexodon.

"

12

;>

umbratum.

Imprimc le 7 juillet 1908.

HAGEN. MOUSSES NOU VELLES. (D. K. N. Vid.-Selsk. Skr. 1908. No. 3).

Sams -^f

M. Borgen del.

PI.

\

HAGEN. MOUSSES NOUVELLES. (D. K. N. \'id.-Selsk. Skr. 1908. Xo. 3).

wmm

M. Borgen del.

PI. II.

'CnBIS^O

BISKOP GUNNERUS'
VIRKSOMHED

FORNEMMELIG SOM BOTANIKER

TILLIGEMED EN OVERSIGT OVER BOTANIKENS TILSTAND I
DANMARK OG NORGE INDTIL HANS DØD

VED

OVE DAHL

III

JOHAN ERNST GUNNERUS

TILLÆG n-. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING, SÆRLIG TIL
BELYSNING AF HANS VIDENSKABELIGE SYSLER

HEFTE 10

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 4

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1909

I. Gunnerus' forhold til biskop N. Chr. Friis.

I 1771 udkom i Kjøbenhavn en bog, betitlet „Illustration over
Bispe-Visitatserne i Norge. Tilskrevet Hans Kongelige Alajestet."

Bogen, der kun indeholder 16 sider 8vo., er et utilsløret an-
greb paa biskop Gunnerus, uden dog at denne nævnes med navn.
Pag. 5 heder det saaledes: „Naar for Exempei en Bisp paa sine
Visitats-Reiser viser sig mere som Naturalist end Ecclesiastique, og
lader sin fornemste Ergon være Natural Historien i stæden for
Theologien at excolere, ved at spørge efter Urter, udstoppede
Fugler, Fiske, Steen-Arter og Mineraller lige til Medalier, ja paa sine
Visitatser kan selv udlade sig med, han aldrig giorde slige Reiser,
dersom det ikke var for at fornøie sin Curiosité og samle Naturalier,
hvad Nytte har Publikum af slige Visitatser, og hvad har Landet
for sin Bemøiclse med Skyts og videre Besværing ved slige Reiser,
hvilket visselig ikke for saa lidt er at regne? Jeg sætter, naar i
et af de vitløftigste Stifter som Tronhiems, Biskoppen reiser selv
6te og 7de omkring i et Distrikt i Visitats med 2 Famuli, en Tie-
ner, to Styrmænd og en Søster tillige undertiden, og en stakkels
Præst skal tage mod slig Svite og beholde dem nogle Dage, flere
og færre, ligesom Veirliget og Aarets Tid kan tillade, hvad Incom-
modation fører ikke dette med sig?"

Om Gunnerus' visitatscirkulærer til Nordland, heder det pag. 8:
.,Naar nu Aaret indfalder til den Nordlandske Visitats-Reise, saa
lader man en Reise-Route sende lige Nord efter til de yderste
Stæder Vardøehuus eller Vasøen og beramme Tid til Visitats og
Skyts at møde alle Stæder, skiønt man har neppe tænkt, at komme
længere end den halve Vei omtrent, da det er skeet 2de gange

4 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

efter hinanden, at man har vendt tilbage synderst i Tromsen,
midlertid har Præster og Menigheder Norden for saavel i Nord-
landene som Findmarkens Amt ventet paa den foranstaltede Visi-
tats, og Skytsen ligget og biet 8 til 14 Dager paa Skifterne for-
giæves med liden eller ingen Mad paa de Stæder, og forsømt deres
Nærings Brug til stor Skade for Publico. Dersom Reise-Routen
ei var gaaet længere end Reisen, saa havde Publicum intet at klage,
men ved Reise Routens F'rembringelse sættes de Nordlige Stæder
i samme Bekostning og Anstalter som de sydlige."^)

Angaaende biskopens følge siges s. 14 flg. : „For at komme
igien til Bispe-Visitatserne, som øiemerket af disse Stropher, da
blir Conclusum imo at faae over hele Norge indskrænket Biskop-
pernes Svite, de fører med sig paa Visitatser, at samme kan sættes
i Egalité med de Danske; thi naar en Bisp i Norge, der reiser til
Lands, har en Tiener og en Kudsk, og en Biskop, der reiser til
Søes, har en Tiener og en Stj'rmand, seer man ikke, de kan be-
høve flere Domestiqver. Famulus at føre med sig, sees ingen
Fornødenhed af, da Bispen selv bør holde sin Visitats Protokol,
og videre Skrivning kan ikke forefalde af Betydenhed."

Bogen ender saaledes : „Disse Momenta har en Student Norden
fra i Norge skriftlig efterladt sig og for sit Frafald forbundet sin
Ven, at lade dem til Tr3^kken befordre, hvilket og er efterkommet
af en for heele Norge oprigtig sindet Patriot,"

Bogen er anonym, men den har altid været tillagt den titulære
biskop og missionskasserer paa Bodø Nicolaus Christian Friis.
Denne blev født 1714 i Kristiansund, 1738 pers. kapellan til Alsta-
haug paa Helgeland, hvor han tillige paatog sig at være missionær
for finnerne her og i Vefsen. 1744 blev han sogneprest til Bodø
og missionskollegiets vikar for den nordlandske og finmarkiske
mission samt missionskasserer; det følgende aar fik han titel af
konsistorialassessor og indgik egteskab med Sophie å Møinichen

') Gunnerus foretog, som omtalt i afsnittet om hans visitatsreiser, 4 reiser til
Nordland og Finmarken, men kun paa den første af disse i 1759 naaede
han efter bestemmelsen frem til Østfinmarken, 1762 og 1770 kom han blot
til Tromsø, 1767 til Kjelvig paa Magereen. Grunden angiver han i sine
breve at vrere dels mangel paa kræfter, dels ,,aarets tid" og uveir.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNXERUS' BREVVEKSLING. 5

Kolderup, enke efter den rige foged Søren Randulf („Sølvfuten"),
hvorved han fik en betydelig formue og Bodø gaard. Herved voksede
hans selvfølelse, og han kom snart i strid med sine overordnede,
navnlig biskopen i Trondhjem. Mod løfte om en betydelig pengesum
til offentlige øiemed blev han 1754 titulær biskop. Allerede 4 aar
tidligere havde han udvirket et reskript, hvorefter han kunde benytte
presterne som sine kommissionærer ved istandsættelser af kirker.
Herved kom han snart i strid saavel med sine embedsbrødre som
med andre embedsmænd, og der opstod allerede tidlig mistanke om
misligheder ved hans bestyrelse af missionskassen. Gunnerus klager
stadig over, at han savner regnskaber fra ham angaaende missions-
væsenet, Bodø kalds indkomster, det beneficerede gods etc, og
synes fra første tid af ei at have nogen rigtig tiltro til ham. Paa-
lidelige efterretninger om hans færd fik han dog først af Chi-. Fr.
Ha ger up, vicepastor til Skjærstad og 1768 provst i Salten, Denne,
der med iver tog sig af missionsvæsenet, kom i kollision med bi-
skop Friis og sendte Gunnerus flere gange besværinger over ham.
Gunnerus skrev da 1769, medens han var paa visitatsreise i Selbo,
en forestilling angaaende ham til missionskoUegiet og kirkeinspek-
tionen og indstillede paa, at der blev nedsat en kommission til
undersøgelse af biskop Friis' regnskaber. 18. dcbr. samme aar
blev det derefter paalagt Nordlands amtmand at besigtige alle de
kirker, som Friis havde havde havt be fatning med. Gunnerus fik
ogsaa paa sin visitatsreise til Nordland 1770 yderligere oplysninger
angaaende Friis og skrev derom til missionskoUegiet fra F'osnes
3. septbr, 1770. Det bevistes her blandt andet, at han i ukjendte
eller fingerede personers navn havde ladet sig tilslaa foi-pagtningen
af kirkernes indkomster for ubetydelige summer. Friis var dog da
allerede reist til Kjøbenhavn for ved pengetilbud at kjøbe sig fri.
Dette lykkedes ham ogsaa, da han skjænkede missionskassen 4000
rdlr. og desuden testamenterede den en betydelig sum. Herved
opnaaede han forlig, der blev approberet 25. marts 1771 (se pro-
memoria af 20. april 1771). Han fik ogsaa udvirket en resolution
af 5. juni samme aar, hvorefter han skulde være fri for alt ansvar,
ja at der skulde udelades alt, som kunde være fornærmeligt for
ham, ved protokollationen af de undersøgelsesforretninger, der var

5 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

paabudt angaaende kirkebygningerne i Nordland. Men denne under-
søgelse var allerede sat i gang, og der var allerede fra de fleste
steder indkommet skarpe erklæringer angaaende hans forhold. Det
blev ogsaa forsent paany at sende rundskrivelser til Nordland (se
erklæringen af 11. juli 1772 og 22. mai 1773). Resultatet af det
hele blev en almindelig mortifikationserklæring af 27. oktbr. 1773.

Bodø kald havde han maattet frasige sig lige efter sin an-
komst til Kjøbenhavn, men det lykkedes ham at vinde Struensee
for sig, saa at han 1771 blev udnævnt til Korskirkens sognekald
i Bergen, hvori han blev indsat det følgende aar. Han lod dog
embedet bestyre af den fra Daviken sognekald entledigede provst
Thomas Georg Krog. 1774 fik han efter ansøgning afsked og
døde 1777 (se videre herom D. Thrap: Bidrag t. d. norske kir-
kes historie i 19. aarh. II. p. 215—225).

Til belysning af Gunnerus' forhold til Friis skal her meddeles
nogle breve, de fleste af biskopens kopibog nr. 4.

1001. Kopibog nr. 4 pag. 534.
1769 25. Marts til provsten Hagerup.^)
Nogen tiid efter sidste Postes Afgang bekom jeg endelig D.
V.s Andragende mod biskop Friis, som jeg har taget i overvejelse,
og med næste Post agter at nedsende for det første til Missions
Collegium, thi mand kan ikke vel gaa samme forbi; men naar det
mod formodning intet skulde hielpe, skal jeg andrage det for Ge-
neral Kirke Inspections Collegium. Naar D. V. sker noget videre
bryderie i Deres Embede af hr. biskop Friis, vilde de mig saadant
(iade) vide, ellers kunde det ikke skade, at de da selv gik ned til
Gen. K. In. CoU. og klagede derover. Dog bliver det vel best at
oppebie Udfaldet af denne Forestilling.

Blandt breve til biskopen for 1769 (i St.A..) skal der ifølge indholdsforteg-
nelsen til vedk. pakke have været et brev fra provst Hagerup i Skjærstad,
indeholdende „Indberetning til Biskop, om de Fornærmelser, han i S't Em-
bede som Provst af Biskop Friis er udsat for ; en meget grundig Deduction,
der viser Hagerup at være en dygtig Mand og en fortrinlig Pen." Brevet
selv mangier desværre.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 7

1002. Kopibog nr. 4 pag. 537.
1769 d. 20. Jun. til Provsten Falster.
Tiiden tillod mig icke med forrige Post at besvare D. V.s
Skrivelser af 19. Decemb. a. p., 13. Apr. og 15. Mart. h. a., som
tilligemed hosfulgte Document rigtig ere indløbne, ligesom jeg haver
bekommet Designationen over ægteviede etc. for Mæfiorden Præste-
gield. Jeg kan ej andet end samtykke D. V.s Forhold i at nægte
Biskop Friis Kirkestolen, thi det er ham nok at faae Udtog eller
Gienpart af Regnskabet, da han ved nærværende selv kan eftersee
Kirkestolen. Ellers vil jeg med næste Post gaa ned med Fore-
stilling om Commission til at undersøge saa vel hans egne som
Senjens Provsties Kirke Regnskaber, paa det at der kan, i hen-
seende til de sidste, med desto større Vished erfares, hvor falsk
hans Beskyldninger ere, samt hvor fordeelagtigt det er, at alle andre
Kirker skal underkastes lige Skjæbne som de andre Provstiers.

1003. Kopibog nr. 4 pag. 231 og 968.
1769 d. 28. Juni fra Sælboe Præstegd. Forestilling til
M(issions) Collegium om Commission over biskop Friis etc.
I min Fraværelse paa den nordlandske og finmarkiske visitats
Rejse 1 aaret 1767 indløb til Stiftsprovsten et H. Kgl. Rescr. af 23.
febr. e. a., som uden tvivl endnu er i frisk minde hos det høje
Colleg., og af Hr. biskop Friis foranlediget ved hans Forestilling og
Indberetning til højst samme. Da jeg nu anseer saadan biskop Friises
Relation som højst fornærmelig icke alleene for Senjens Provst
og Præster, men og for mig, saa har jeg holdet det for en Pligt,
jeg skylder mig selv og mit Embede, saasnart skee kunde, at fralegge
mig saadan Sag, paa det jeg icke af det h. Collegio eller Hs. Kgl.
M. selv skulde unaadig ansees som en mand, der icke med største
Retsindighed og Flid iagttog sit Embede, som jeg dog altid hejst
beflitter mig paa, saa vidt Gud dertil forleener Aand, Naade og Kræf-
ter. At dette underdanigste Forsvar icke før end nu fra min Side
indkommer, dertil er ingen anden Aarsag, end at jeg holdt det for
raadeligst, at Senjens Provst og Præster, for saa vidt de ved biskop
Friises Relation fant sig fornærmede, først indsendte deres Forsvar
og fornødne Oplysninger i Sagen. Dette er nu skeet ved umiddel-

8 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

bare Skrivelser til det høje Colleg. af 15. April. 1768 fra Hr. Provst
Falster'), af medio Jun. e. a. fra Hr. Hans Hagerup Krog^),
Sognepræst til Astafjorden, og af 10. Dec. e. a. fra Hr. Peder
Leth^) i Qvæfjorden. Den første og sidste har tilstillet mig Gjen-
parter af bemelte deres underdanigste Forsvar, fra Hr. Krog
derimod har jeg ickun faaet Notice derom, samt 2de skrivelsei'
angaaende denne Sag af 18. Aug. og 15. Dec. 1768, som jeg
begge tager mig den Frihed herved at lade følge sub. lit. A og B.
De andre Senjens Præsters Forsvar kand jeg icke længere oppebie.
De kan heller icke efter mine ringe Tanker behøves.

Dog førend jeg begiver mig til mit Forsvar, maa jeg for i
vejen underdanigst beklage mig, at højst bemelte Kgl. Rescr., dater.
Khavn. den 23. febr. 1767, icke blev mig i Tronhjem tilstillet føi-
min Afreise til Nordland, som skeede og var underdanigst tilforn
det H. Collegio indberettet at skulle skee paafølgende 4de Maji,
men at samme længe derefter, neml. den 29. Aug., i min Fravæ
relse blev opsendt til Stiftsprovsten ved Secretereren Hr. Cancellic
Raad Ursin; thi havde jeg faaet dette betimelig, havde jeg ved
min Nærværelse i Nordland kundet tilvejebringe tilstræckeligere Op-
lysning og bevisligheder, end nu her i Tronhjem formedelst Stæ-
dernes lange Fraliggenhed er muligt. Hvorfor jeg herved til mi-
underdanigste Forsvar ickun anfører følgende : at Præsterne i Senjen.
saasom biskop Friises Relation ifølge det høj Kgl. Rescr. har været,
deres Regnskaber icke ere komne til anden Revision, end imellem dem
selv indbyrdes, er en gandske usandfærdig Relation, som saa meget
meer er impardonable, da den højst graverer mig og mit Embede.
og jeg derved ligesom beskyldes for, uforsvarlig at have tilsidesat
de alier underdanigste Pligter, jeg bør iagttage paa mine V'isitatzei-
ifølge Hs. Kgl. Ms. allern. Lovs 2—17—9.

Senjens Pr(wsters og Præsters Kirke Regnskaber ere mig paa
mine Visitatzer, som jeg 3 gange har forrettet i Nordland, tilligemed
andre Embeds Documenter forevist og nøje af mig igjennemseede,
efterat de sidste af Provsten, som er en retskaffen og accurat

■■) Se nr. 1 7 I ovfr
2) Se nr. 926 ovfr
^) Se nr. 3o.i ovfr

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. Q

Mand, vare paategnede og qvitterede. Provstens har jeg skriftlig
paategnet og approberet, da jeg intet derved har fundet at erindre,
ligesom jeg og icke har glemt at tilkjendegive vedkommende Præs-
ter det, naar jeg havde noget mod deres Regnskaber at erindre,
som jeg dog meget sjelden har haft Aarsag til, naar det und-
tages, hvad Provsten allereede i sin Paategning havde erindret. Det
har icke for min Tid været Skik at nedsende disse Regnskaber
til det H. Collegium, ligesom Vestfinmarkens Kirke Regnskaber
aarligen ickun til min decision og Qvittering nedsendes, efter at
de af Amtmanden og Provsten ere paategnede. Jeg seer endog,
ligesom jeg i Skrivelse af 22. April h. a. til Hr. Cancellie Raad
Ur sin har meldet, at Hr. Biskop Nannestad har paategnet
og qvitteret Kjøllefjords Kirke (Regnskab) i Østfinmarken, og fin-
der jeg ingen Ordre fra det H. Collegio i Stiftskisten, om at noget
af disse Regnskaber skulde nedsendes. Ellers kan det i mange
Henseender være meget got, at de alle tilsammen aarlig frem-
legges for det høje Collegii øjne, og havde jeg heller icke ermang-
let at foranstalte saadant, naar ickun nogen ordre derom til mig
var indløbet.

Dog er det en anden Sag, om det er raadeligt, at saa store
og vigtige Regnskaber gaaer ickun igjennem biskop Friises Hæn-
der, hvilket jeg har høj Aarsag til at drage i Tvivl, og, efter
min beste Indsigt anseer for meget skadeligt for Missionen,
allerhelst naar intet videre af ham skal udfordres, end hidindtil
er skeet i Henseende til de sydligere Kirkers Regnskaber. Hvad
de Omkostninger angaar, som ere skeede paa Prædikestolen
og Ornamenterne i Astafjords Kirke, som Biskop Friis skal have
anseet for ødselhed, saa (om dette er ødselhed) meener jeg, at
det dygtigt kan bevises, at større ødselhed i mange Maader er be-
gaaet i Henseende til de Kirker, som har været under biskop Frises
Forvaltning eller Opsyn, med unødvendige indvendige Malinger og
andre Zirater i Overflødighed samt Materialiernes overilede Indkjøb,
om det meer at forbigaae, hvilket tilligemed den anden huusholdning
har bragt de sydligere Kirker i stor Gjeld til biskop Friis.

Jeg har ved adskillige Lejligheder, saa vidt jeg har holdt det
for raadeligt, uden at agere en ordentlig Anklager, og forvikle mig

10 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

i en vidløftig Process med en rig N'land, noksom givet det H. Collegio
underdanig at forstaae, at jeg havde ingen god Tillid til Hr. biskop
Friis, hvad hans Huusholdning angik med Kirkerne og deres Ind-
komster, og fornemmelig af den Aarsag yttret mine Tanker om,
hvorledes jeg holdt det for best for Missions Gassen, at Præsterne
førte Kirkernes Regnskaber under Provsternes og mit opsyn, og at
Forpagtningen, idet mindste saasom hidindtil dermed er bleven hand-
let, ej var til Fordeel, men meget meer til Skade for Missionen. Jeg
har til den Ende, for at give det H. Collegio Anledning til at eftertænke
Sagen, højligen raadet til, at der maatte tryckes placater i T.hjem
og omsendes i landet, naar auction skulde holdes, siden jeg i Nord-
land havde hørt, at det gik saa uordentlig til med auctionerne, og
at der havdes stor Mistanke om adskillige Ting til allerstørste Tab
for Missions Gassen. Forslaget er og blevet naadigst approberet,
som det H. GoUegii Skrivelse ved Hr. EtatsR. Finckenhagen af 9.
febr. 1765 udviser, endskjønt ingen auction siden er bleven holdet.

Jeg har i samme Henseende, efterat jeg havde faaet noget
meere Lys i Sagerne end tilforn, i aaret 1766 vægret mig ved, efter
Sædvane at paategne biskop Friises Regnskaber, og anseet det for
fornødent, at de bleve forsynede med tilstræckeligere Bilager, især
Præsternes attester, saasom icke ellers fuldkommen vished kunde
haves om Arbejdsfolkenes Antal ved Kirkernes bygninger og Repa-
rationer, samt hvor lang tid og hvor flittigt de havde arbejdet,
materialierne med meere at forbigaae. Det heeder, at han bruger
mest sine egne Drenge til saadant Arbejde, rned hvilke man icke
saa fuldkommen kunde vide, hvorledes det var bleven accorderet,
hvorfor og Præsternes . attester i saaden Henseende kunde behøves,
ej at melde om, at det er mistænkeligt icke at lade de originale
Regninger følge med sit Regnskab, men ickun Gjenparter, vidime-
rede af en Sorenskriver, som desverre! har faaet en slet Ende.

For at oplyse D. H. Gollegium har jeg og den 11. Jun. 1768
tilsendt Højstsamme Hr. Laugmand Ristes egenhændige brev til
mig af 16. Maji e. a, hvoraf sees, hvor anseelig og utrolig stor
profit Forpagteren har alleene af 2de Præstegjeld i Salten til største
Tab for Missions Gassen; og jeg er icke i stand til at forstaae
Laugmandens brev anderledes end paa den Maade, at biskop Friis

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLN'G. H

er selv interesseret i Forpagtningen, uden at ville have Navn derfor.
Det samme berettes mig underhaanden af Hr. Provst Buschmann^),
hvis Sandruhed og retskafne Væsen aldrig nogen kan drage i
Tvivl, med den Omstændighed, at det kan bevises i Henseende til
Næsne og Ranens Kirkers Forpagtning, at biskop Friis er inæresseret
i profiten til Missions Gassens store Skade, thi det skjønnes lettelig,
hvorledes en mand, der selv er interesseret i profiten, fristes til ej
at lade Forpagtningen komme for højt op. Om Auctionernes be-
skaffenhed og den store Forvirring og Mislighed, der fant Sted i
henseende til den sidste i Aaret 1764, kan D. Højgrevl. Exe. Hr. Præ-
ses og det gandske H. CoUegium bekomme Oplysning af medfølgende
Gjenpart af Hr. Capit. Coldevins-) brev til mig af 19. octobr.
1765 sub. C, med dets bilag sub. Lit. D., uagtet Capitainen vil
ingen Angiver være. Men denne Sag er og andre i Landet be-
kjent, saasom jeg icke aliene selv der i Landet har hørt, men endog
udførlig læser det beskrevet i et hermed sub. Lit. E., tilligemed
dets bilager eller auctions Forretningen lit. F., følgende P. M., hvilket
med seeneste Nordlandske Post fra en mig velbekjent retskaffen Mand
er indsendt, dog uden at hånd vil være nogen offentlig Anklager.
Alle med mig forundre sig over, hvorledes det har været Hr. bi-
skop Friis muligt at trænge igjennem med saadanne Sager og end-
ogsaa at tilsnige sig det H. Collegii Approbation paa denne Forretning,
saa som Ordet gaar; thi jeg selv kan icke have nogen Kundskab
derom uden af andre, saasom jeg ingen Efterretning derom faar
fra det H. Collegio eller Hr. biskop Friis; og Gjenparter af hans
Regnskaber bekommer jeg aldrig, efter at de ere approberede af
det H. Collegio. Endog denne Om.stændighed, at jeg icke fra ham har
kundet tilvejebringe Gjenparter af hans Regnskaber, til at legge i
Stiftskisten og kunne betjene mig af ved hans Regnskaber for de
følgende Aar, deres Revision, kommer mig med al rette højst suspect
for, og uden dette er det desuden icke muligt fuldkommen at under-
søge hans Regnskaber, (da) der, som oven melt, ere andre betænke-
ligheder derved. Jeg har icke ermanglet adskillige gange at gjøre
Erindring om denne Sag ved hans Regnskabs overleverelse til mig,

1) Se nr. 335 ovt'r.

2) Se nr. 204 ovlr.

12 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

men uden effect. Ja jeg har endog givet det H. CoUegio saadant til-
kjende, blant andet i min underdanigste Erklæring af 17. Septbr. a. p.
angaaende Nordlands Kirkers Bortselgelse. Men icke desto mindre
ere hans Regnsl<:aber for 1765, 66 og 1767 nu igjen mig tilstillede
uden Gjenparter, og for denne og mange fleere ovenanførte Aar-
sagers Skyld har jeg ladet ham disse tilbagelevere uden ringeste
Paategning, da denne min underdanigste Skrivelse giver Lys om alt,
hvad det H. Collegium behøver at vide, for videre at tage de mes-
sures, som eragtes fornødne.

Den extract af Hr. Da his ^) brev til mig af 16. Alaji a. p.,
jeg har indrøcket i min Skrivelse til det H. Collegium af 11.
Jun. a. p., meener jeg og at være betydelig, i Henseende til
den Character, der gives, og det af en Mand, hvis Retskaffenhed
er bekjent, og som biskop Friis vilde have haft til sin Successor
formedelst det intime venskab, der tilforn har været imellem dem.
Jeg tager mig nu den underdanigste Frihed at lade det heele origi-
nale brev følge sub. Lit. G. Hr. Raanes-) i Kbhvn. veed jeg,
uagtet at jeg kan forsikre, aldrig med ham om noget saadant at
have corresponderet, iligemaade at kunne give god oplysning, alt
til bekræftelse af det jeg underdanigst har fremført.

Jeg indstiller derfor underdanigst til D. Højgrevl. Exe. Hr.
Præses og det H. Collegium, om det nu af mig tilhobe anførte icke
er af den vigtighed, at det fortjener at forestilles Hs. Kgl. M. Selv
til den Ende, at en Commission allernaadigst blev anordnet til at
undersøge og paadømme Hr. Biskop Friises Regnskaber, auctioner
og husholdning med Kirkerne for alle de Aaringer, han har fore-
staaet samme, hvilken Commission da maatte have magt til at
indstevne alle sine exceptione fori, som den fant for godt til Sa-
gens Oplysning, og at afhøre fornødne vidner eedelig, da ellers
en og anden vilde maaskee unddrage sig, ej at melde om verdens
sædvanlige andre practiqver.

Til at være Commissarier i saadan Sag skicker sig, efter mine
Tanker, i alle Henseender allerbest de 2de retskafne, kloge og er-

1) Hans Dahi, f. 1729 i Trondhjem, 1755 sogneprest til Kautokeino, 1759

til Rødø, 1767 til Alstahaug, 178 1 til Skogn, døde 1803.
^) Se nr. 333 ovfr. Reiste 1766 til Kjøbenhavn for at søge embede.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 13

farne mænd, Hr. Laugmand Rist og Hr. Provst Hager up, Pastor
til Schjerstad, hvilke begge og ere best vidende om alle Ting og boe
nær ved hinanden. Skulde det H. CoUegium have nogen betænkelighed
ved den sidste formedelst den mellem biskop Friis og ham værende
dispute, endskjønt denne, efter mine ringe Tanker, icke i nogen
maade kan udelucke ham, saa kunde Hr. Provst Buschman, Sogne-
præst til Næsne, der og er en af de braveste og retskafneste Mænd i
Landet, i hans Sted antages. Jeg tvivler ingenlunde paa, at jo
disse Mænd paatage (sig) denne Commission villig, naar de dertil
erholde høj kgl. befaling. Faaer biskop Friis paa anden xVIaade sin
Villje frem med Kirkernes besigtigelse, er jeg højst bange for, at
hånd hastig qvitterer alting, og at det siden vil blive vanskeligt at
faae hans Oekonomie lovlig undersøgt, som jeg meener, efter min
allerbeste Indsigt, til største Skade for Missions Gassen. Ellers vil
der siden uden al Tvivl indløbe mange ubehagelige Ting, som da ej
saa vel som nu før hans afskedigelse kan raades bod paa. Ved
saadan Undersøgelse, da icke paa anden maade fuldstændigt bevis
kan føres, vilde og det H. CoUegium erfare, at mine underdanigste Ef-
terretninger om Senjens Præsters Husholdning, samt min Forestilling,
at det er bedre, at Presterne føre husholdningen, end at Kirkerne
bortforpagtes, allerhelst paa den Maade, som nu skeer, have haft
god Grundvold. Jeg er med dyb Soumission og største Respect.
(Afsendt ved Hr. Bang).

1004. Kopibog nr. 4 pag. 544.
1769 d. 4. Dec. til Provst Hag er up.
Fra Hr. Gancellie Raad Ur sin har jeg under 18. Novembr.
erholdet Skrivelse, hvori hånd melder, at det H. CoUegium har intet
imod, at der bliver sat Provste Ret til at dømme i den Dispute
meUem biskop Friis og D. V. angaaende de Fornærmelser, som er
skeet Provste Embedet af Biskop Friis og hans Gapellan. Men da
D. V. nu forlader Stedet, saa vil det komme an paa Dem selv,
om De saadan Provste Ret desangaaende forlanger. Det vil tillige
gaae ud over Hr. R o s e n v i n g e, som icke har adlydet Provsten frem-

14 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

for biskop Friis. Jeg beklager den gode Hr. Rosenvinge, fordi hånd
lod sig overtale at rejse til Bodøen. ^) Jeg er med etc. —

1005. Kopibog nr. 4 pag. 545.
1770 15. Januar til Provst Ha ger up.
I Anledning af den allernaad. foranstaltede besigtelse over Nord-
lands Kirker, bliver det aldeles fornødent, at D. V. forbliver i Landet,
indtil samme er forbi, hvilket jeg haaber saa meget mindre vil blive
Dem til Ulejlighed, som De ifølge Deres Skrivelse af 6. Dec.
melder, at De har foresat sig i Julii Maaned at reise tilbage, i fald
de i febr. skulde være nød til at reise hid, og deres egen ære verserer
meget derunder,' at alting bliver vel oplyst, som neppe uden D.
V.s nærværelse vil skee fuldkommen. Deres kald her i byen^), som
efter æld gammel Vedtægt tilkommer Dem at besørge i Naadens
Aaret, og icke Enken, skal jeg imidlertid drage fornøden Omsorg for,
saa at det af en dygtig mand skal blive betjent indtil Deres Komme,
saa at de i den Henseende kand være gandske ubekymret. Det
staar D. V. frit for at overlevere alle Provste Embedets Papirer
ved deres Afreise fra Landet til Hr. Arnoldus^) eller Hr. Wil-
helm Schytte'^), hvilken af dem da bliver interims Provst, indtil

1) I et brev til missionskollegiet af 22 april 1769 (Kopibog nr. 4 pag. 228; samme
brev som nr. 872 ovfr.) omtaler Gunnerus, at provst Hagerup har sendt ham
en besværing over de hindringer, P'riis har lagt i veien for udøvelsen af de
med hans provsteembede forbundne forretninger. Desuden skriver G., at han
havde tænkt at anordne en provsteret over Rosenvinge, fordi han ikke har
efterkommet provsten Hagerups ordre efter sin ed og pligt. I det vedlagte
brev fra Hagerup af 30 novbr. 1768, siger denne, at Friis har beskyldt
ham for 1) ulovlig Adfærd udi, 2) for ulovlig Adkomst til det Provste-
embede, G. har beskikket ham til, og endelig for at have udnævnt en „ulov-
lovlig og uret Person" til assessor og protokollist i en skifteforretning i
Saltdalen. Hertil havde nemlig H. beskikket Jakob Christian Rosen vinge.
Denne, der var en søn af provst Peter Kaasbell R. i Selbo og søstersøn
af biskop Friis, blev 1765 pers. kapellan hos sin fader, men forrettede 25
mai 1768 — 15 mai 1771 som hjelpeprest hos onkelen paa Bodø. 1771 blev
han residerende kapellan til Alstahaug og 1786 sogneprest til Ytterøen.
Han tog afsked 1801 og døde 1817.

■^) Hagerup var 1. septbr. 1769 bleven udnævnt til sogneprest ved Vor Frue
kirke i Trondhjem.

3) Se nr. 328 ovfr.

•*) Broder af foreg., 1740 pers. kapeli. til Trondenes og 1742 res. pastor der.
Døde 1783.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 15

en anden kand blive udvalgt. Men havde icke D. Velærv. blevet i
Landet indtil besigteisen var forbi, saa vilde det vel have choqu-
eret fleere end Hr. Biskop Friis, om Hr. Wilhelm Schytte havde som
Provst indfundet sig ved besigtelses Forretningen, da hånd har saa
meget at fralegge sig selv, hvad Hammerøe Kirke angaar, endskjønt
jeg haaber, han vil dygtig forsvare sig. Ej at melde om, at jeg be-
frygter, at det vilde være en meget stærk Fristelse for hans Con-
tenence, om hånd og biskop Friis vare de eneste af den geistlige
Orden ved Hammerøe Kirkes besigtelse. Jeg er etc.

1006. Kopibog nr. 4 pag 550.
1770 9. April til Hr. Provst Hager up.
Det er mig kjert, at D. V. forbliver i Landet at bivaane den
allernaad. anbefalede besigtelses Forretning over Kirkerne, som jeg
icke tvivler paa, De fuldkommen udfører, da det staar D. V. frit for,
ja er endog i Rescriptet allernaadigst befalet, at lade tilføje Forret-
ningen alt, hvad de maatte finde fornødent og tjenligt til at oplyse
sagen. Hvad biskop Friises Regnskaber angaaer, da tager Hr.
Stiftsbefalingsmanden og jeg i betænkning at tillegge ham nogen or-
dre, samme, om hånd (det) efter requisition icke ville, at udlevere, da
dette i rescriptet ikke er befalet, og det vel i sin tid vil ankomme
paa en Commission at undersøge alle hans Regnskaber tilligemed
de i Anledning af Forretningen indsendende acter. Dog skulle jeg
haabCj at Hr. biskop Friis, naar saadant af ham lovlig bliver
reqvireret, opgiver alt, hvad nødvendig behøves til allerunderdanigst
at efterkomme H.s Kgl. M.s vilje og hensigt med Forretningen.

1007. Kopibog nr. 4 pag. 977.
1770 3, Septbr. til Missionscollegiet fra Foesnæs.
— — Da hr. Biskop Friis er reist til Bergen, og derfra skal
agte sig til Khavn, saa er det icke at tvivle paa, at han jo, naar
hånd der ankommer, vil søge at forestille sine Sager falskelig for
D. Hgrevl. Exe. og det H. Collegium, og til den Ende producere
Attester med videre, hvorved hånd kunde intendere at give sine over-
maade slette Sager et bedre og taaleligere Udseende: hvorfor jeg
holder det for min underdanigste Pligt tillige herved forud at frem-

15 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

komme med sandfærdige og fuldkommen bevislige Efterretninger
om adskillige ting, hvoraf fuldkommen kan sees, at hånd i mange
Henseender har været en falsarius og tillige beriget sig med Mis-
sions Kirkenes Indkomster.

Fra det høje Collegio blev mig ved Hr. Cancell. R. Ursins
Skriv'else af 18. Nov. a. p. blant andre documenter tilsendt en af
biskop Friis vidimeret Gjenpart af et brev til ham selv, som Hr.
Eric Schytte af ham berettedes at have skrevet; men at hr.
biskop Friis falskelig har opdigtet dette brev, i Hr. Er. Schyttes
Navn, bevises tilstreckelig foruden andet af bemelte Hr. E. Schyttes
egenhændige Erklæring at 20. Julii h. a., som herhos følger in origi-
nali under Lit. B. Hvor tumultuarisk Buxnæs Kirkes Indvielse af
biskop Friis blev forrettet, kand og heraf nogenledes skjønnes,
saa som ingen intimation foran gik, og alle andre ellers sædvanlige
ceremonier fejlede. At han, efter at hånd havde begyndt talen
i Chorsdøren, og under sammes holdelse har drucket thee udaf
en liden Spølkam eller stor Contoir Kop, som hånd havde staa-
ende ved siden af sig imellem Sprinklet i Choret (og icke paa en
stol, som tilforn var berettet), har Buxnæs Klocker Hans Chri-
stensen tilligemed den eene Medhjelper ved hoved Kirken, som
var nærværende, Hans Olsen Riise, i Præstens Hr. E. Schyttes
og fleeres Overværelse for mig bevidnet selv at have seet, med
det tillæg, at den anden Medhjelper ved Hoved Sognet, navnlig
Johan Egdizen Bolle havde, efter Ordre, frembragt Contoir Koppen
paa førbemelte Sted. Til denne Forretning var biskop Friis af ingen
commiteret. Til mig var icke indberettet af Sognepræsten efter
hans egen Tilstaaelse, at Kirkens bygning var saa vidt færdig, at
den behøvede Indvielse. Ej at melde om, hvad der muntlig blev
aftalt med Hr. Er. Schytte i aaret 1767, saa som hånd det nu
icke vil huske.

Til en liden Prøve paa, hvorledes hånd nu søger at skaffe
sig Qvitteringer, og andre bevisligheder, for at fremlegge samme
ved besigtelses Forretningen, eller at tage nogle af dem med sig
til Khavn, kan følgende tjene: Hr. Michael Kild al ^), Sognepræsi
til Sand, som hånd i adskillige tilfælde har brugt til sine Absigter,

1) Se nr. 170 ovfr.

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 17

som sin intimus, har forevist mig 3 originale Concepter til Qvitte-
ringer, skrevne med biskop Friises egen haand, som Hr. Kildal havde
faaet i Commission at faae underskrevne af en af Kirkebyggerne,
navnlig Hans A mundsen i Qvæfjorden, af hvilke originale, mig
foreviste og Hr. Kildal for visse Aarsagers Skyld tilbageleverede
Concepter hermed følger sandfærdige Gjenparter under Lit. C.

Falsa i samme ere: 1) at Hans Amundsen tilligemed sine med-
arbeidere nogen sinde har givet nogen Regning til biskop Friis
angaaende denne Sag, 2) at Hans Amunsen, saa som, det heder
i den 3die Concept, har været Formand for Kirke Arbejderne. Hans
Amunsen har selv opgivet dette for mig paa Qvæfjords Præste-
gaard, i Hr. Provst Falsters og fieeres Overværelse. Desuden er det
bekjent, at biskop Friis for det meste har brugt sine egne Drenge
til Kirkebygninger og reparationer, og givet dem 8 a 10 rd. i aarlig
Løn, hvilke og have arbejdet med Hans Amundsen i henseende
til Sands og Quæfjords Kirker. Meere hidhen hørende vil Besig-
telses Forretningerne forklare. Dog veed jeg icke, om Hr. Kildal
erindrer derved at anføre, at hånd, saasom hånd opgav for mig,
efter at jeg havde gjort hans Commission til intet, tillige var an-
modet af Biskop Friis, at skaffe Hans Amunsen nogen andenstedshen,
at hånd icke skulde blive nærværende ved Kirke besigteisen i Qvæ-
fjorden og paa Sand. Hr. Michael Kildal har skriftlig for mig op-
givet ved brev af 29. Jun. h. a., at Hr. biskop Friis har ved Hr,
Kildals nærværelse paa Bodøen ladet skjere udaf Sands Kirkestol
en Deel blade, hvoriblant var et, hvorpaa Provsten Falsters An-
tegnelse og Mangels Posters Udsettelse var skrevet, som jeg selv
strax savnede, da Kirkestolen nu ved min Nærværelse blev mig
forevist, og et andet, hvorpaa Biskop Friis, efter Hr. Kildals Opgi-
vende, havde indskrevet en Ordre til Hr. Kildal om at paalegge og
inddrive et Contingent til Taarnets Opbyggelse fra 3 rd. til 6 ort
til mands efter deres Omstændigheders beskaffenhed. Hr. Kildals
originale brev angaaende denne Sag er af mig bleven tilstillet Hr.
Provsten Falster, for at tilføres besigtelses Forretningen i Senjen.

Hvad Forpagtningen angaaer, saa er følgende allerede fuld-
kommen beviist, 1) at auctions Forretningen 1764 paa Bodøen har
ickun været pro formå og aldeeles fingeret.

18 OVE DAHL. BISKOP GUN'NERUS. [1908

Verificeret Gjenpart af den fattige og paa Bodøen boende
Hartgens brev, hvori hånd bevidner ej at have haft med For-
pagtningen af Helgelands Kirkers Tiender noget at bestille, er allerede
fra mig nedsendt til det høje Collegium. Christopher Ellingsen,
en suffisant og rig Skipper, blev ansat for den høistbydende for
Saltens Kirkers Tiender, men hånd selv har intet vedst deraf, saasom
hans brev derom, nedsendt fra Hr. Provst Hager up, bevidner.
Den 3die fingerte Forpagter Friderich Isachsen er der bleven lyst
efter paa alle Kirke backer og Tingsteder i Nordland, men hånd
findes ingensteds, saa at biskop Fnis har selv været hemmelig
Forpagter af alle Nordlands Kirkers Indkomster og derved gjort
en utrolig stor Coup, idet at hånd med stor Fordeel deels har for-
pagtet samme bort igjen, deels ladet dem oppebære ved sine
Commissionairer.

Westeraalens og Lofodens Kirke Tiender og øvrige Indkomster
var i Auctions Forretningen af 1764 paa Bodøen ansat for 140 rd.,
men Westeraalens, efterat hånd samme i 2de Aar for sin egen
Regning havde hævet, lader hånd paa ny opbyde i Westeraalen i
Aaret 1766, saasom hans originale brev tilligemed hans P. M. til
salig Sorenskriver Wi ns trup, og auctions Forretningen, hvoraf
hermed følger Gjenparter under Lit. D., udviser. Hr. Biskop Friises
originale brev og P. M. tilligemed auctions Forretningen har Hr. Justits
R. og Amtmand Holm tilstillet mig, og jeg igjen den constituerede
Provst i Westeraalen Hr. Eric Schytte, for at tilføres samme be-
sigtelses Forretning. Det er mærkeligt, at hånd i bemelte P. M. fore-
bygger, at icke denne ny Auctions Forretning maae indføres i Auctions
protocollen, samt at hånd her ligesom ellers altid i sine Forpagt-
ninger forbeholder sig selv til sit Bord Rav- Tienden af Langenæs.
Ved Auction paa Hellevæhr ved Waagen blev endelig Westeraalens
Kirke-Tiende tiislagen Sr. Fuurman for den aarlige Afgift 225 rd.,
saa som sal. Hr. Sorenskriver Wins trups egenhændige brev til Fuur-
man udviser, hvoraf originalen er mig tilligemed Hr. Sorenskriver
Bull forevist, og hvoraf hermed følger en af Fuurman verificeret
Gjenpart under Lit. E. Heele Lofodens Fogderies Tiende, Waagens
Prestegjelds, som hånd har draget til Salten, aliene undtagen, har
hånd derhos puttet i Lommen; hvilken Tiende i Aaret 1767 skal have

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 19

udgjort 372 vaager a 8 ort vaagen, saa som Prisen i det
Aar i Bergen skal have været, som udgjør 496 rd., hvori Hr.
Sidenius^), som Forpagter af sit Præstegjeld, har haft nogen
Andeel, som han har betalt 20 rd. for i aarlig Forpagtning. Hertil
kommer Kirkegodsets Indkomster tilligemed Ost-Tienden af Lofoden,
Waagen altid undtaget; Og af disse store Summer af Westeraalens
og Lofodens Provsties Kirke-Tiender og Indkomster, er der, saavidt
jeg veed, aarlig icke kommen mer i Missions Gassen end de oven-
melte 140 rd., som den flngerte Friderich Isachsen var ansat for,
Saltens Provsties Kirke-Tiende og Indkomster, hvortil hånd har regnet
Waagens Præstegjeld, som dog i det verslige henhører til Lofoden,
har hånd deels ved Commissionairer selv hævet, deels forpagtet bort
til andre. At afg. Sorenskriver Schjøning har været biskop
Friises Underforpagter af O fodens Kirke-Tiende, viser den under Lit.
F. herhos følgende Gjenpart af biskop Friises egenhændige brev til
Hr. Aron Ar et an der-), hvori, ved den salig mand, just Soren-
skriver Schjøning forstaaes. Det er mærkeligt, at hånd i samme
brev og forbeholder sig selv Finmarke-Tienden. At afg. Sorenskriver
Schjøning har og ved sine Folk forsynet Lødingens Kirke med
vin og brød, er bevisligt, og har hånd derfor ogsaa ventelig, ifølge
en imellem biskop Friis og ham oprettet contract, været under forpagter
af denne Kirkes Tiende og øvrige Indkomster. Blot Waagens Kirke
Tiende skal i mange Aar have indbragt biskop Friis aarlig 800 til 1000
rd. og derover. I Aaret 1767 skal han have haft deraf 988 vaager,
som udgjør, efter da værende Pris i Bergen 8 ort p. v., 1317 rd.
2 ort. Besigtelses Forretningen for Westeraalen og Lofoden vil
uden tvivl oplyse Sagen, saafremt biskop Friises Gomissionair i
Waagen Sr. Røgh ickun vil udsige Sandhed, som dog vistnok
skeer, om icke før, saa dog, naar hånd engang for Gommissionen
kommer til at aflegge Eed. Paa de øvrige Kirkers i Salten, saa-
som Bodøens, Skjerstads, Rørstad, Saltdalens, Stegens og Hammer-
øens Indkomster har hånd og vundet noget anseeligt, saasom be-
sigteisen, men fornemmelig den paafølgende Gommission vil udvise.
Og af alt dette har Missions Gassen icke bekommet aarlig meer end

1) Se nr. 363 ovfr.
2j Se nr. 173 ovfr.

20 OVE DAHL BISKOP GUNNERUS. [1908

380 rd., som Christopher Ellingsen pro formå er ansat for.
Helgelands Kirkers Tiender og Indkomster ere de anseeligste, og vel
saa fordeelagtige som Saltens og Westeraalens tilhobe. I henseende
til disse har han haft sine underforpagtere, nemlig Hr. Dahl har
været biskop Friises underforpagter af Rødøens Præstegjelds Kirke
Tiende mod aarlig Afgift 210 rd. fra 1765, ej at melde om, hvad
han tilforn har givet. Hr. Peder Krog Hind^) og Hr. Ole Drejer-)
har i Selskab aarlig givet 300 rd. i Foipagtning for Ranens Præste-
gjelds Indkomster, foruden at Biskop Friis aarlig fordrede 6 tønder
halvbyg og 2 Vaager Melk- Ost og et aparte genant, naar de gjorde
nogen synderlig Lycke ved Forpagtningen. Dette stadfæstes ved
Biskop Friises egenhændige brev til Hr. Hind, hvoraf hermed følgeJ
en verificeret Gjenpart under Lit. G. Brevet er mærkeligt og viser
noksom Biskop Friises intriguer, uredelige væsen og ulovlige inter-
esse. Afgifts Summen 300 rd. med videre, som jeg har anført,
og icke er nævnet i Brevet, har Hr. Hind i Vidners Paahør opgivet for
mig og vil ved besigtigelsen ydermeere forklare Sagen. Angaaende
Nesnes Kirkes Indkomster fra aaret 1765 har Hr. Provst Buschman
indgaaet en underforpagtnings contract med biskop Friis, i følge
hvilken hånd i aarlig afgift skulde betale 160 rd,, men formedelst
vigtige aarsager faldt Hr. Provsten fra denne contract, og hævede
derpaa for 1765 sit Præstegjelds Kirke Tiende for biskop Friises Reg-
ning, som derfor bekom in salvo 228 rd. Dette bevidner Hr. Provst
Buschmann, og vil saadant ved Besigteisen dygtig bevise. Mønster-
skriver Greger har i Underforpagtning af biskop Friis Brønøes,
Alstahougs og Wefsens Præstegjelds Kirkers Tiender og Indkomster
mod aarlig Afgift 850 rd., efter hans eget Opgivende for Hr. Provst
Buschman, endskjønt hånd skal derhos berette, at biskop Friis har
lovet at gotgjøre ham noget deraf, som besigtelses Forretningen
vil oplyse. Dette tilsammen udgjør aarlig 1588 rd., hvoraf Mis-
sions Gassen, saa vidt jeg veed, icke meer aarlig har faaet end 1050
rd., som biskop Frises overalt bekjendte hantlanger Har tg en pro
formå er ansat for.

1) Se nr. 203 ovfr.

-) Vedi 1722 i Naindalen, l7r)l pers. kapell. til Hemnes og 1776 sogneprest
der. Døde 1784. .'Mnlgn. nr. 576 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS* BREVVEKSLING. 21

Hvad de forrige Forpagtninger angaar, saa vil jeg herved ickun
kortelig tage mig den Frihed at anmærke følgende. Den i Aucts.
Forretningen for 1758 for Saltens, Vesteraalens og Lofodens Provstiers
Kirker ansatte Forpagter, Sieur Christopher Jensen, er ickun fin-
geret, thi denne nævnte Person kjender ingen, uden det skulde være
en af dette Navn, som har været biskop Friises og derefter Hr.
Confer. Raad Suhms, men skal være for nærværende Hr. Stift-
amtmand Hagerups laqvei. Biskop Friis har derfor den tid, lige-
som siden selvraadig, blot til sin egen Fordel skaltet og valtet
med bemelte Provstiers Kirkers Indkomster. Saaledes har f. Ex.
den tid Kr. AngeP), Præst til Bøe i Vesteraalen, været Forpagter
af sit Pastorats Kirke Tiende, saasom hånd har erklæret i manges
Paahør at ville sandfærdigen opgive for besigtelses Forretningen i
Westeraalen. At Sidenius endog for 1758 har været biskop Friises
Underfo! pagter har jeg allerede oven gjort bevisligt, og sees af
bilageret under lit. A. Ellers fant biskop Friis og da best sin Fordeel
ved selv for egen Regning at lade hæve Indkomsterne af de fleeste
af Vesteraalens og Saltens Provstiers Kirker. Hvorledes den af-
gaaede Sorenskriver Schjøning og biskop Friis har værei sam-
menholdige i at forfalske auctionerne, vil besigtelses Forretningen
udvise. For at erholde alle disse uretfærdige Fordeele og selv at
bekomme Kirkenes Tiender og Indkomster imod en uforskammet
ringe Afgift, og at skille Missions Gassen dermed, har hånd om-
hyggelig afværget, at ingen offentlig paa Auctions stedet skulde
komme til at byde paa Kirkenes Tiender og øvrige Indkomster,
saasom fuldkommen bevist er.

De utrolig store Summer, biskop Friis har vundet ved hans Paaleg
paa Almuen, ved en og andens Gavmildhed til Kirkerne med videre,
i Henseende til Kirkebygninger og reparationer, og hvoraf Missions
Gassen har faaet det mindste, vil nogenledes settes i lyset ved
besigtelses Forretningen, naar den confereres med hans Regnskaber,
især besigteisen i Salten, som hånd derfor er meest bange for og
har søgt udsettelse af, endskjønt Hr. Just. Raad og .Amtmand Holm-)
deri allerede, førend den høj Kgl. bevilling ankom, har bevist ham

1) Se nr. 162 ovfr.

-) Peter Holm, amtmand i Nordland 1767 — 71.

22 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

megen stor Føjelighed ved at forandre og udsette de allerede til
forn af ham anderledes berammede besigtelses Terminer.

Jeg lader ickun endnu hermed under Lit. H. følge Hr. Matth.
Bruuns^) egenhændige Oplysning, deels angaaende Øxnæs Kirkes Re
paration, dels angaaende sammes Tiender tor Aaret 1765, førend
Westeraalens Kirkers Tiender i det paafølgende Aar ved biskop
Friises Foranstaltning bleve bortforpagtede. Deraf sees blant andet.
1) at biskop Friis har nu (efter at den Kgl. allernaadigste besig-
telses Forretning var bleven bekjendt) gotgjurt Hr. Mathias Bruun
50 rd. af de 56 rd. 5 ort, hånd i aaret 1767 havde tørt ham paa
Øxnæs Kirkes videre Istandsettelse til Regning, efter at Hr. Bruun
havde forladt Kaldet. 2) at Hr. biskop Friis og Hr. Mathias Bruun
har holdet halvt i Henseende til Øxnæs Pastorats Kirke Tiender,
hvorfor den sidste har maattet svare biskop F'riis for ovenmelte Aar
18 rd. i Afgift, og Friis vilde ligeledes ansees for at svare for sin
halve part samme summa til det høje CoUegium. I hvilket aar
Tienden dog udgjorde 100 rd. omtrent.

Jeg erfarer af ovenmelte Hr. Cancellie Raad Ursins Skrivelse
til mig, at d. H. Collegium skulde være af de Tanker, at Kirkernes
Indkomster bør fremdeles bortforpagtes. I Anledning hvoraf jeg
tager mig den Frihed underdanigst at erindre følgende til Missions
Gassens beste:

1) Efterat jeg nøje, sær paa denne Reise har undersøgt alle
ting, som her kunde komme i betragtning, saa vil det efter
mine ringeste Tanker blive Missions Gassen til betydeligt Tab,
naar den forige Gekonomie skal vedblive og Forpagtningen ved-
vare, Jeg er forsikret om, at cassen mieget vilde profitere ved,
at Præsterne hævede Indkomsterne, og gjorde Regnskab derfor
under Provsternes Tilsyn, i det mindste til et Forsøg for nogle
Aar, og for at erfare, hvor højt Kirkernes Indkomster kan ud-
bringes. Det er icke muligt, at Præsterne, naar der haves tilsyn
med dem af Provsten, og dem bliver paalagt at bilegge deres
Regnskaber med alle fornødne bevisligheder, kand gjøre noget
bedrag af ringeste betydenhed, endskjønt mand icke kand have

ij Se nr. H32 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 23

nogen især suspect derfor. Erfarenheden har til alle tider lært det
i Nordland, at cassen har tabt noget stort ved Forpagtningerne.
Skipper Kofod paa Sand har tilforn, efter hans egen Forklaring
for mig, haft Senjens Kirkers Indkomster i Forpagtning imod 202
rd. aarlig afgift i det højeste, undertiden meget ringere, og Tronæs
Kirkes Indkomster alleene udgjøre aarlig et par hundrede rdr. og
derover, hvoraf tillige kand skjønnes, hvor stort Tab Hs. Kgl. M.
har paa Senjens Kirke Tiende, da nylig afg. Hr. Foged Wang
skal icke have gotgjort derfor Hs. M.s Cassa mere end 115 rd.
aarlig. Hvilken anseelig større Fordel har icke Missions Cassen haft
af Kirkernes Indkomster i Senjen, i den tid Præsterne har hævet
samme, saasom af Besigtelses Forretningen vil sees, der vil gjøre
biskop Friises Calumnier og usandfærdige beretninger i den henseende
til intet. Dette samme vil skjønnes, hvad de andre Provstier i
Nordld. angaar, naar de hidhen hørende besigtigelser engang ind-
løbe. Hvorfor jeg, som veed vel besked om alle Omstændighederne,
og om al den Forvirring og Uredelighed, der plejer at skee, ved
Forpagtningerne i Nordld., tager mig den underdanigste Frihed for
det første at raade derimod, indtil mand efter nogle faa Aars Forløb
kunde fuldkommen skjønne, hvor højt Forpagtningerne kunde bringes.
2) Men befaler endelig D. H. CoUegium, at Kirkerne strax igjen
skal opbydes til Forpagtning, saa bliver det den højeste Nødven-
dighed a) at hvert Præstegjeld især bliver opbuden til Forpagtning,
dog saaledes at en fattig Kirke føjes til en formuende; — b) at
derefter et Forsøg gjordes, om Man kunde bringe et Provsties
Kirkers Forpagtning højere ud, ved at opbyde et helt Provsties
Kirker paa engang, da dog intet bud blev imodtaget, som icke
overgik de forige enkelte bud tilsammen tagne; — c) at auctionerne
blive holdt i hvert Provstie, og icke alle sammendragne til et Sted,
hvortil alle i det vidløftige Land skulde obligeres at rejse, da en-
hver gjerne selv ved saadan Lejlighed vil være nærværende, og
mand icke fuldkommen lider paa andre; — d) at Provsten i hvert
Provstie bivaaner auctionen tilligemed Sorenskriveren, og bliver
tilligemed ham ansvarlig for, at alting gaaer lovlig og redelig til.
Det har gjort en stor Ulykke, og foraarsaget usigelige Tab for
cassen, saasom fuldkommen bevisligt er, at biskop Friis har truckel

24 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

alle Auctionerne til Bodøen. Det har givet ham Lejlighed til at gjøre
det store Underslæb dermed, som hånd virkelig har gjort. Hr.
Just. Raad og Amtmand Holrns Forestilling og Recommendation til
Friises Fordel, om den, saa som R^'gtet gaaer, skulde være ind-
kommen til det høje Collegium, kand icke andet end erklæres for
højst skadelig, og har vist nok ingen anden Grund end det ube-
gribelig store Venskab imod biskop Friis, Hr. Just. Raaden ved ad-
skillige Lejligheder offentlig har lagt for Dagen, efterat de har været
store Fiender tilforn. —

1008. 1770 29. Novbr. Convention mellem Biskop Friis

og MissionskoUegiet. (Kopi; StA.)
Efter Hans Høy-Grevelige Excellences Hr. GeheimeRaad Thotts
ordres vare vi underskrevne idag tilstæde i Holmens Prouste-Resi-
denlze for at conferere med Hr. Biskop Friis, som hidtilværende
Casserer for Missions- Gassen, hvorledes den over Kirke Tiendens
førte Forvaltning i følge Hr. Biskop G u n n e r i Gravamina imod be-
meldte Hr. Biskop efter Høy-Kongelig Ordres anstillede Kirke-
Besigtelse kunde indstilles, saa at den begyndte og langt udseende
Forretning derved kunde paa beste Maader uden Gassens Prejudice
strax termineres; hvorpaa Hr. Biskop Friis giorde denne Offerte,
at, naar Commissionen, som er begyndt, kunde ophæves, og hånd
kunde faae sine 4 u-quiterede Regnskaber quiterede for 1764 —
65 - 66—67, saa vedbliver hånd sit Tilbud af 4000 Rdr. strax at
føre Gassen til Indtægt af hans hos Gassen tilgode havende efter
det sidste 1767 aars indleverede Regnskabs Slutning, og derforuden
efter hans dødelige Afgang Gassen at nyde 9000 rd., som giør
med de forrige 3000 rd. ialt 12000 rd. Paa bemeldte 9000 rd.
udstæder hånd strax sit Testamente imod de bemeldte Ouiteringers
Extradition for de 4 Regnskaber, ligesom der tilforn ligger Rigtig-
hed fra ham for de forrige legerede 3000 rd. Angaaende den be-
nævnte Gapital 9000 rd. erbyder han sig ved Testamentets For-
fatning at determinere, hvor samme Gapital paa nærværende Tiid er
staaende, samt, saafremt Omstændighederne skulle udfordre, at den
andensteds blev forflyttet formedelst Opsigelse og Debitorum Om-
skiftelse, da at strax tilmælde Missions-Gollegio saadan Gapitalens

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 25

Omsetning, paa det at Missions-Cassen altiid kand være for saadan
Summa tilstrækkelig betrygget og have noget vidst at tilhefte sig.
At saaledes er i Vores nærværelse passeret tilstaae Vi herved
med Vores Hænders Underskrift, ligesom og Velbemeldte Hr. Biskop
sin herudinden givne Forsikring egenhændig underskriver.
Kiøbenhavn d. 29. Novembr. 1770.

A. Falck. I. Hee. Friis.

in fidem C. J. Ursin.

1009. Kopibog nr. 4 pag. 559.
1770 17. Dec. til Provst Falster.

Deres Skrivelse af 22. Septbr. har jeg bekommet tilligemed
hos fulgte Extract af Ibestads Kirkestol og tacker jeg for samme,
saa vel som anden Efterretning, De i Deres Skrivelse melder om.
Biskop Friis er for nærværende Tid i Kjøbenhavn, men jeg haa-
ber. at det vil blive ham ugjørligt at drive Inqvisitionen og Com-
missionen tilbage. Imidlertid vil jeg nedsende til Colleg. afskrift af
den i Senjen holdte og fra Sorenskriveren indsendte Besigtigelse,
paa det at samme deraf kan erfare hans Calumnier. — — —

1010. Kopibog nr. 4 pag. 985.

1771 d. 12. Januar til Cancellie-Raad Ursin om besigtelse i Senjen.
Besigtelses Forretningen i Senjen, som jeg i seeneste Skrivelse
har lovet at nedsende til Det h. Collegium, har jeg herved den
Ære at tilstille D. V. en af mig verificeret Gjenpart af, saasom Hr.
Stiftsbefalingsmanden og jeg ere allernaadigst beordrede at sende
det eene exemplar af alle indløbende originale besigtelses Forret-
ninger i Hs. Al. s Cancellie og at henlegge det andet i Stiftskisten.
Det h. Collegium vil heraf see bekræftet, hvad jeg tilforn blant
andet om Senjen har indberettet saavel hvad Provstens og Præ-
sternes forige, som biskop Friises ny slette oekonomie efter det ud-
komne H. Kgl. Rescr. af 2b febr. 1767 angaar, saa at jeg haaber,
det nu vil være aabenbart, at hånd ved usandfærdige Forestillinger
og Calumnier har foranlediget og udvirket høistbemelte Rescript,
som er mig og hele Senjens Præsteskab saa høist præjudicerlig,
og det for at kunne ligesaa uredelig og egennyttig behandle dette

26 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

Provsties Kirkers Indkomster, som de andres, hånd tilforn havde
under sit Opsyn, hvorpaa acterne viser, hånd allerede har aflagt
en Prøve. Angaaende den fornødne satisfication for mig samt
Senjens Provst og heele Præsteskab kommer vi vel samtlige til at
addressere os til den forventede Commission. — — —

1011. Kongl. reskript af 25. Marts 1771. (Kopi; StA.)
Vor Gunst tilforn. Da Vi under den 8de December 1769 have
anordnet, at der skulle foretages en almindelig Besigtelse over alle
Missionens Kirker i Nordlandene udi Vort Rige Norge, samt at
den af Os Elskelig Biskop Hr. Nicolai Christian Friis, som Cas-
serer for Missions-Gassen, over bemeldte Kirkers Tiender førte Ad-
ministration tillige under samme Forretning skulle undersøges. Men
Biskop Friis derefter, for at være i Rolighed paa sin Alderdom,
haver anholdet om forberørte Besigtelses Ophævelse; Og Vi nu af
Eders til Os indkomne Forestilling have ladet Os referere, hvorledes
I formeene, at saadan Undersøgning, for saa vidt Biskop Friis an-
gaaer, ey aliene er af et meget uvidst Udfald, men endog i Hen-
seende til Nordlands Tingenes sieldne Holdelse vilde, saafremt et
eller andet yderligere skulle beviises, forvolde en vidtløftig og lang-
som Procedure, hvorudover I befrygte, enten at Biskop Friis, som
er til Alders, og nu og da har haft Mindelse af saadan en Svag-
hed, som hastig kan iorkorte Livet, imidlertiid ved Døden kunde
afgaae, i hvilket Fald de Beskyldninger, som endda maatte være
ubeviiste, imod en død Mand ikke kunde gielde, eller og, at hans
Midler ved Sagens vidtløftige Drift og langsomme Fremgang kunde
udtømmes, saa at Missions-Gassen, om end noget Tab for den
ved Sagens Udfald maatte befindes, ikke kunde vente nogen
Erstatning derfor; I hvilken Anledning 1 med Biskop Friis have
under 29de Novembris a. p. paa Vores nærmere Approbation truffen
saadan et Forliig, at Hånd, naar forskrevne Sag og Besigtelse, saa-
vidt ham angaaer, aldeles maa ophøre, og Hånd kand faae sine
for de 4 aar 1764—65—66 og 1767 u-qvitterede Regnskaber qvit-
terede, har tilbuden sig ikke allene at føre Missions-Gassen 4000 rd.,
som Hånd efter det sidste Aars Regnskab hos samme har til gode, til
Indtægt, men endog at Gassen efter hans dødelige Afgang skulle

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLVG. 27

af hans Midler nyde 9000 Rdr., foruden de 3000 Rigsdaler, som
Hånd allerede forhen til Missionen har legeret, og at der imidlertiid
for saadan Summa skulle blive givet Missionen tilstrækkelig Sik-
kerhed — Saa, siden I holde det bedre for Missions-Cassen at imod-
tage dette Tilbud med Vished, end at underkaste den Uvished for
sin Regres i Tiiden, og I derhos maae tilstaae, at Biskop Friis i
den forbiegangne Tiid virkelig har giort Missionen stoer Tieniste,
og haft megen Møye samt mange vidtløftige Reyser ved de fleeste
af Kirkernes Istandsættelse, Give Vi Eder hermed tilkiende, at Vi
efter slige Omstæ^ndigheder Allernaadigst have funden for godt, at
fornævnte Biskop Friis maa, imod at han enten strax erlegger den
foranførte fulde anbudne Summa, eller i det ringeste saa meget
deraf, som nødvendig udfordres til de øvrige Kirkers Bygning eller
Reparation, være for ald viidere ansvar for at have besørget
Missionens Kirke- Bygninger befriet, saaledes at ikke nogen ved
Besigteisen forekommende Mangel skal ham vorde tilregnet, samt
at I maae være angerløs for at have paa forskrevne Maade antaget
hans for de paaankede Fiire Aar hidindtil u-deciderede Regnskaber.

Derefter I Eder allerunderdanigst have at rette, og Vedkom-
mende sligt til Efterretning at tilkiendegive; Befalende Eder Gud.
Skrevet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelig Residentz
Stad Kiøbenhavn den 25de Martii 1771.

Under Vor Kongelige Haand og Signet.
Christian.

in fidem C. J. Ursin.

1012. 1771 20. April. Pro Memoria fra Missionskollegiet. (StA.)
Hans Kongelige Majestet har ved et Rescript til Missions-
Collegium af 25de hujus^) allernaadigst behaget at tilkiendegive,
at Hr. Biskop Friis maa efter et imellem Os og Ham truffen forliig
(hvori han har tilbuden sig icke aliene at føre Missions Gassen
4000 Rdr., som Han efter det sidste Aars indleverede Regnskab,
nemlig for 1767, hos samme har tilgode, til Indtægt, men endog at
Gassen efter Hans dødelige Afgang skal af Hans Midler nyde 9000
rd. foruden de 3000 rd., som Han allerede forhen til Missionen

1) d. e. Marts. Se foreg. Brev.

28 OVE DAHL. BISKOP GUNN'ERUS. [1908

har legeret, og at der imidlertiid for saadan Summa skulde blive
giv'et Missionen tilstrækkelig Sickerhed), imod at Han enten strax
erlægger den fulde anbudne Summa, eller i det ringeste saa meget
deraf, som nødvendig udfordres til de øvrige Kirkers Bj^gning eller
Reparation, være for al videre Ansvar, for at have besørget Mis-
sionens Kirke-Bygninger, befried, saaledes at icke nogen ved
Besigteisen forekommende Mangel skal Ham vorde tilregnet, samt
at vi maa være angerløs for at have paa forskrevne Maade an-
taget Hans for de paaankede 4 Aar 1764, 1765, 1766 og 1767,
hidindtil u-deciderede Regnskaber. Delte bekientgiøres D. H til
allerunderdanigst Efterretning, da De tillige heraf kand slutte, at
Kirkebesigtigelserne efter Hans Kongl. Majestets derom forhen ud-
stædde allernaadigste Ordre u-afbrutte fortsættes og tilendebringes.
J. Finckenhagen. A. Falch F. Qvist. J. Hee.

1013. 1772 25. Mai til Missionskollegiet fra Missionskasserer
P. Rist, Stegen. (RA.)

Fra Hr. Biskop Friis, har jeg endnu ikke faaet den

allermindste Underretning om Missionens Sager, ja ikke eengang
Giensvar paa min Skrivelse af 17de Septbr. a. p. ; dog haaber jeg
nu med Jegterne fra Bergen derom at bekomme alle til Embedet
henhørende Brevskaber. Nogle meene og, at Han i denne Sommer,
kommer her op, for at bringe eendeel af sine Sager i orden. Den
fra Hr. Cancellie-Raad Ur sin mig tilsendte Gienpart af Hr. Biskop
Friis aflagde Regnskab til 1ste Maii 1768 har jeg bekommet og
samme er mig til god Oplysning i mange Ting. P. Rist.

1014. Kopibog nr. 4 pag. 749.
1772 11. Juli. Allerunderdanigst Erklæring paa biskop Friises
Besværing.
Det høj Kongel. Rescr. af 5. Jun. 1771 befaler allernaadigst,
at de nordlandske Kirkers besigtelse aliene maa have fremgang,
saavidt biskop Friises Forslag indeholder, og at alt hvad som kand
have Navn af Undersøgning, skal som fornærmelig imod ham af
Forretningernes beskrivelse udelades. Men dette allernaadigste Re-
script er icke til Stiftet indløbet førend den 27de Dec, da alle

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 29

besigtelses Forretninger ej alleene vare fuldendte, men ogsaa in
duplo beskrevne for det meeste til Stiftet indkomne. Da nu Nord-
lands Posten 4 Dage derefter herfra blev expederet, saa var tiden
forkort at skrive Circulair- breve til biskop Friises æres Conservation,
da man desuden ved Nytaars tider icke mangler Forretninger, og
alligevel fuldbyrdet Gjerning ej kunde standses, ophæves eller ind-
skrænkes, tilmed det høj Kongelige Rescript icke paalegger os
nogen synderlig Skyndighed udi denne tilkjøbte befrielses og be-
naadnings bekjentgjørelse. I de paafølgende 6 uger er ingen Post
til Nordlandene afgaaet førend den 10. febr. a. c, da samtlige
Provster herfra har erholdet ordlydende Gjenpart af forbemelte høj
Kgl. Rescript, hvorfor vi gjerne troe, at biskop Friises Correspondenter
endnu den 14. Mart. kan have manglet Efterretning. Det er sandt,
at Amtmand Knagen hj elm ^) icke har erholdet Communication,
men til hvad Nytte skulde den gives, naar alle acterne, undtagen
for Saltens og en Deel af Helgelands P^ogderi udi anordnet Form
allerede vare ved Stiftet, ja endog i Kjøbenhavn, hos mig biskop
Gunnerus beroende for at indleveres i hs. M.s Cancellie, naar de
omtalte manglende vare indløbne, og at stanse disse gik heller icke
an, saasom samme før Decembr. Maaned, da det høj Kgl. Rescript
her ankom, allerede vare sluttede og færdige. Nu beroer de her
ved Stiftet, og det dependerer af høj Kongel. Ordre, om de skal
aldeeles maculeres og casseres, eller omskrives, og det allene, som
finder biskop Friises behag, extraheres, men alle odiosa supprimeres,
hvilket da bør skee paa hans egen bekostning, hvorved hans penge-
udgifter i denne Sag anseelig vil forøges. Er han ellers forlegen
for bekjentgjørelse, at han formedelst sin bestræbelse og Penge
tilbud til Missionen har udvirket Forlig og Undersøgnings Ophæ-
velse, vil jeg Stiftamtmand Grambow ej allene forderligst anmode
Amtmand Knagen hjelm at lade det forkynde paa tingene og
Kirkebackene, men jeg vil endog tjene ham med Forkyndelse udi heele
Trondhjems Stift. Fra Prædikestolene kan saadan Forkyndelse neppe
have Sted, med mindre det maatte indtreffe paa 9de Sønd. efter
Trinitatis. Overalt synes det raadeligst, at biskop Friis icke opripper

1; Joachim de Knag en hjelm, amtmand i Nordland 1771

30 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

Missions Kirl<;ernes Sager, men slaaer sig til Rolighed med Embedets
Indkomster i Bergen og Kaldets Administration ved Capelianen.
Biskop Friis tager ellers meget fejl, naar han foregiver, at mine.
Stiftamtmand Grambovvs, behandlinger imod ham ere indrettede
efter passionerede hensigter, thi ligesom Missions Kirkernes Oeko-
nomie hidtil har været og endnu aldeles for mig ere skjulte, end-
skjønt rettelig Stiftamtmanden derom ej burde være saa ukyndig,
saa har jeg og udi den heele af ham selv anledigede Inqvisitions
og besigtelses Forretning icke indladt mig videre, end at jeg efter
D. K. M.s allerhøjeste befaling har givet Communicationen til Amtet
og tillige har underskrevet de udstedte Instructioner til Provsterne,
som gandske viist vare nødvendige, naar biskop Friises mysterieuse
behandlinger skulde undersøges og legges for Dagen.
Grambovv. Gunnerus.

1015. 1772 2. Aug. Til Missionskollegiet fra P. Rist, Stegen. (RA.)
Vel har hans Høyærværdighed Hr. Biskop Friis i forige Maa-
ned været her i Landet, men Han har ikke funden for godt at
søge nogen Samtale med mig. Hånd var i Senjen, just paa selv-
samme Tiid da jeg var. der; Han blev den 4de Julii ved Hr. Erich
Drejer paa Sand berettet, at jeg den 5te dito vilde være paa Troness.
Den 5te mod Aftenen seiglede Hånd Trones tet forbie, saa
Han pro Studio har søgt at evitere samtale med mig, da Han
mueligens meener at sætte mig i een slags Forlægenhed til at be-
striide Missionens Forretninger, hvorudi jeg dog haaber den gode
Mand skal tage mærkelig Feil. Jeg har tilskrevet Ham under 17de
Septembr. afvigte Aar, dette nægter Hånd i eet Giensvar under 5te
iMaii a. c. at have bekommet; Desuden har jeg tilskrevet Ham om
disse Documenter 3de andre Breve, men have intet reelt Giensvar
bekommet, saa Han hverken nægter eller tilstaar mig disse Docu-
menter. I det sidste under 7de Julii udtaler Han sig dog saavit,
angaaende de 464 Rdr. Legerede Capitaler, at Hånd samme i sit
sidste Aars Regnskab havde sig til Indtægt beregnet; Nu heeder
det her, at Hånd ifølge Eet Forliig og Foreening med Missions-
Collegio af 29de November 1770 skal intet have for sit tilgode-

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 31

havende; Men jo mindre hans tilgodehavende hos Missionen ved
denne og andre Leyligheder bliver, jo meere mister Missionen.

Jeg ønskede derfore, om det var mueligt, at nyde een Gienpart
af denne Hans Foreening, da jeg kandske om et og andet kunde
give Oplysning, som var tienlig ved Regnskabernes Revision, især
kan disse 464 Rds. Capitaler vel ikke saaleedes gaae under, hvilket
jeg til det høylovlige CoUegii høystformaaende Omsorg vil have
recommenderet, saa at samm.e igien til denne Cassa, hvorfra de
ere komne, igien maae blive betalte. Ligesaa maa jeg allerydmygst
udbede mig de gode Herrers Forsorg om nye og eftertrykkelige
ordres til Hr. Biskop Friis om Documenternes udleverelse, saavel
nye som gamle Der sliges og, at til Ham skal være levei'et, een
heel hoben Documenter, fra afgangne Borgemæster og Missions-
Casserer Hagerups^) Stærboe, som alle vedkommer Missions-
Væsenet her i Landet.

Jeg har endnu tilsidst udbedet mig hans Giensvar, om Han
vil aflevere samme Documenter eller ikke? og tilsende mig samme
nu med Jægterne fra Bergen; Men skulde det ikke skee, saa har
jeg mig herved skuldet forespørge: om jeg ikke ved Notarius Pu-
blico i Bergen kunde reqvirere samme til min Sikkerhed for frem-
tiiden, da jeg bør have noget for mig, at jeg intet i saafald har
modtaget. Ligesaa maae jeg og recommendere Forpagteren Winters
andragende, andgaaende de af Biskop Friis ham fratagne 200 rds.
Indkomster, af Kirkernes Jordegods udi de 3de Sogner, Bodøen,
Schierstad og Folden. P. Rist.

1016. 1773 14. April. Til Missionskollegiet fra P. Rist, Stegen. (RA.)
Det høy kongel. CoUegii Skrivelse af 6te Febr. h. a. er mig
indløben, tilligemed een Gienpart af Hr. Biskop Friises Forliig un-
der 29de Novembr. 1770, af hvilket sidste jeg erfarer, at de 464
rdr. Legata ikke derudi er benævnet, som jeg ikke kand haabe
bliver Missions-Gassen fravendt, formedelst Hr. Biskoppens ugrun-
dede Forestillinger. Med Fahrtøyerne her fra Egnen, som i afvigte

1) Hans Hagerup (f. 1685, d. 1753), k'jøbmand, Raadmand og tilsidst Borger-
mester i Trondhjem, Th. von VVestens Ven, var Kasserer ved Missionen fra
1721 til 1746, da Friis blev Kasserer.

32 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [[908

Høst fra Bergen Hiemkom, har Hr. Biskop Friis tilsendt mig 20
stkr. Documenter Missions Væsenet Vedkommende, hvormed dog
ingen Forteignelse fuldte. Hånd lover vel udi sin Skrivelse, som
fuldte med samme Documenter, at om Hånd til Foraaret skulde
finde flere Missions-Papiirer, skulde samme blive mig tilsendt. Jeg
skal derfore paa nye tilskrive Ham derom, for at see, om det er
mueligt at erholde alle de Documenter, som xMissions-Væsenet ved-
kommer; thi med eet saadant løseligt Løfte, kand jeg vel ikke
være tient. — — — P. Rist.

1017. Kopibog nr. 4 pag. 1075.
1773 d. 22. Maij. Allerunderdanigst Erklæring.
I Henseende til Hr. Biskop Friises til os opsendte Besværing^)
over, at det Kongl. Rescript af 5. Junii 1771, hvorved han aller-
naadigst befries fra den imod ham anlagde Inqvisition med videre,
ikke er blevet opfjddt, hvorover Deres Kongl. Mt. allern. har be-
falet os at meddele vores allerunderdanigste Erklæring, lade vi her-
ved allerunderdanigst følge Gienpart af Sal. Her Stiftsbefalingsmand
von Grambovs og min Biskop Gunneri forhen under ll.Julii 1772
i lige tilfælde givne Erklæring,^) hvoraf allernaadigst vil erfares, at
højstbemelte Rescript af 5. Jun. 1771, hvorefter Besigtigelses og
inqvisitions Forretningerne over Nordlands Kirker saaledes skulle
ved Beskrivelsen forandres, at deri intet til Biskop Friises præjudice
eller Vanære maatte indføres, ikke til Stiftet er indløbet fra Deres
M.s Cancellie førend den 27. Dec. derefter, da ingen videre foran-
dring uden alt for stor Møje og bekostning for vedkommende be-
tiente kunde skee, saasom alle Forretninger ikke alleene vare fuld-
førte, men endog efter den første befalede Plan beskrevne og
underveis her til Stiftet, naar man undtager Saltens Provsties be-
sigtelses Forretning, som Biskop Friis efter mange Kunstgreb og
Omveje, som her vilde blive for vidløftige at opregne, havde ud-
virket først at skulde udsettes til langt ud paa Høsten, at Hr.

1) Promemoria til missionskollegiet af 23. marts 1773 (Kopi i St.A., med ved-
lagt kopi af amtmand Knagenhielms bevidnelse, dat. 17. juli 1772, at den
kgl. resolution af 5. juni 1771 ikke er blevet ham tilsendt).

') Se nr. 1014 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS* BREVVEKSLING. 33

Provst Hager up, som han efter giorte Forsøg ikke fandt sig til-
bøjelig nok, og veedste at vide god Besked om alle hans falsis,
underfundige og interesserede Forvaltning, havde forladt Landet for
at tiltræde sin Station som Sognepræst til Frue-Kirke her i Byen,
men derefter, lige til foraaret 1771, da han tænkte, ved sin Nær-
værelse i K.havn og Pengetilbuder der, at udvirke end videre For-
andring, hvilket og har lyktes ham. Dette Provsties Forretning,
som til hans lykke saaledes til det følgende aar blev udsat, er
derfor af Hr. Cancellie-Raad Wessel udstedet med udelukkelse af al
videre undersøgning. I ovenmelte forhen afgivne Erklæring er det
allerunderdanigst indstillet til Deres Kongel. M.s nærmere allernaadigste
Ordre, om de indløbne og efter den første Plan beskrevne forretninger,
hvoraf en Deel allereede er indleveret i Deres M.s Cancellie, skulde
maculeres og casseres, eller omskrives, som efter vore allerunder-
danigste Tanker, ikke uden Betaling af Biskop Friis, som Sagen
angielder og har forvoldet, at kunde paalegges Sorenskriverne, der
ved deres derpaa giorte vidløftige omreiser og Tidsspilde med den
første beskrivelse af deres Forretninger har liidt megen Besvær og
Bekostning; men da vi derefter ingen Forholdsordre have bekom-
met, saa have vi ikke heller paa egen Haand understaaet os at
paalegge vedkommende Betiente nye Byrder og Omkostninger, da
de meget har beklaget sig over, at de uden nogen slags Erstatning
har maattet fuldføre og beskrive de første holdte Besigteiser. Vil
Biskop Friis derfor nu paastaae Forretningerne anden Gang be-
skrevne med den ham allernaadigst bevilgede Forandring og ude-
lukkelse, da udfordrer billighed, at han bør gotgiøre Vedkommende
de sædvanlige Skriver-penge.

Det er ellers overmaade dumdristigt, at Biskop Friis imod acta
probata vil understaae sig for D. Kgl. Mt. at fordreie sine store
Falsa og paa mangfoldig maade utroe og interesserede Forvaltning
med Kirkernes Midler til Leviuscula. Det er dog bevisligt, at han
til Missions Gassens ubodelige tab har forfalsket auctionerne og
under fremmede Navne, der slet intet har veest derom, ja endog
saadannes, som aldrig har været til, og som der af Kirkebakkerne
forgjæves er bleven lyst efter, har ladet sig tilslaae Kirkernes Ind-
komster til Forpagtning, og det for aldeles ubetydelige Summer, hvor-

3

34 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

ved han har giort sig utroelige gevinster. Dette sees endog tydelig
deraf, at der for Helgelands, Saltens, Vesteraalens og Lofodens
Provstiers Kirke-Indkomster tilforn af ham ikkun er svaret 1570
rdr., i steden for, at der nu efter seeneste Auction, som Amtmanden
i Nordland og jeg Biskop Gunnerus betimelig lod bekiendtgiøre og
forestod, svares 3410 rdr., hvorved Missionen aarlig profiterer 1840
rdr. og altsaa i disse 6 aars forpagtning 1 1040 rdr. Regner man
nu, at der i de foregaaende 3 Forpagtninger, hver af 6 aar, som
Biskop Friis har havt med Kirkerne at bestille, og i hvilken tid
Fiskerierne i Nordland vare overflødigere, end de nu i disse Aaringer
har været, saa har Missii)ns Gassen alleene i denne Artikel tabt
33120 rdr., som ved et uinteressered Forhold kunde have været
vundne, og lidet eller intet nu erstaites for ved hans offert til Missionen.
Efter Sognepræstens til Sand, Hr. Michael Hegelund Kild al s
skriftlige Angivelse, som i besigtelses Forretningen er indført, har
han, efterat inqvisitionen mod ham var anlagt, ladet blader udskiære
af Sands Kirkestol, som endnu den dag i dag kan sees, for at
indrette Regnskabet efter sit eget tykke, da han saae, at han ei
kunde bestaae for sin forrige behandling. Ved enhver nye Kirke,
som ved ham er bleven bygt, har han paalagt den fattige nord-
landske Almue Gontributioner tra 1 til 3 Rdr., som han skal have
Møje for 1 sine Regnskaber at kunne giøre Rigtighed for, naar
disse ting ordentlig vare blevne undersøgte. Maaske for denne
Aarsag har han ikke endnu præsenteret mig Biskop Gunnerus sine
sidste for Gollegio aflagde Regnskaber, som jeg dog har Efterret-
ning om af Gollegio at være ham paalagt. Desforuden veed mand
heller ikke, om de adskillige, tildeels anseelige Offerter, som en deel
af de Nordlandske Indbyggere have skiænket til Kirkernes Indred-
ninger og Prydelser af lukte Stole, Prædikestole og Altertavler saa-
velsom for Begravelses Steder ere blevne regnede Gassen til Fordeel.
Men dette har jeg Biskop Gunnerus paa mine Visitatz Reiser seet,
at han har ladet sit eget, saavelsom de hos ham tienende Kirkebyg-
geres Navne male allevegne i Kirkerne. Det vilde blive for vid-
løftigt at opregne alle hans interesserede practiquer, men ovenan-
førte Poster kan tjene til Beviis paa, om han imod Lov og Billig-
hed er bleven søgt og efterstræbet for leviuscula, og hvorvidt han

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 35

har været den ham beviiste højkongeli^re Naade og et geistligt
Embede værdig. Det bliver vist ingen frygt for, at han jo villig
udbetaler den stipulerede Sum til Deres Kgl. Mt.s Missions CoUegii
Casse, naar ham foreholdes enten at staae til Ansvar og tiltale for
sit P'orhold, eller strax udreede Pengene.

von der Osten. J. E. Gunnerus.

1018. 1773 5 Juni. Til Biskop Gunnerus fra MissionskoUegiet. (StA.)
Hr. Laugmand Rist har under 14de April sidstleden berættet
Os at have bedet Deres Høyærv. at ville ogsaa anvende Deres
gode Officia til at bringe den Confusion i Rigtighed med de af
Hr. Biskop Friis oppebaarne Indkomster af Bodøens Kirkers Jorde-
gods for 1771, eftersom det var Hr. Laugmanden vel bekiendt,
at D. H. havde paalagt enhver Præst at inddrive i sit Sogn alle
Kirkernes Indkomster for Aaret 1771, indtil auctions-Buddene bleve
approberede^, paa hvilken Grund han ansaae det ret og billigt i
sig selv, at Hr. Provst Bang,^) som da allerede var kommen til
Bodøe-Kald. burde ikke have tilladt Hr. Biskop Friis, som en
Uvedkommende at bortsnappe denne Kirkernes Revenue,^) som han
meget vel vidste af Missions- Collegio allerede at være bortforpagted >
hvorfor han ogsaa meente, at Forpagteren Sr. Winthers Paa-
stand, hvorved han æsker Regnskab og Jordegodsets Indkomster
for 1771 af Provsten Bang, er i alle Maader vel grundet, fordi
Provsten var pligtig at adlyde sin foresatte Biskops Ordre, saavel-
som alle andre Præster i Amtet, der alle, saa vit Hr. Laugmanden
vidste, havde giort Forpagterne Rede og Rigtighed, uden maaskee
den sygelige og skrøbelige Hr. Sidenius skulde staae tilbage for
Kirke-Indkomsterne af Borge-Præstegjæld, hvilke han dog forventes
at bringe i Rigtighed. Om dette ville Vi have D. H. anmodet at
meddeele Os Deres Betænkning, og derhos melde Dem, at Vi have
tilskrevet Hr. Biskop Friis om denne Sag, for at erholde hans Er-
klæring, som Vi ikke ville undlade at meddeele Dem Gienpart af,
saasnart samme til Os indløber. Da Hr. Laugmand Rist har baade

1) Saren Bang, f. 1722, 1755 sogneprest til Loppen og 1770 efter biskop
Friis til Bode, døde 1775. Var provst i Saltens provsti.

2) Friis havde ladet sin tjener i Hundholmen opkræve disse afgifter.

36 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [IQQg

i samme Brev, og forhen rørt om 464 Rdr. Legata,^) som ikke ere
benævnte i Hr. Biskop Friises Forliig, og som ey burde fravendes
Missions-Cassen, saa ønskede Vi gierne at vide D. H.s Tanker herom.

1019. Kopibog nr. 4 pag. 1003.
1773 16. Juli til Missions-CoUegiet.
I henseende til Qvæfiords Almues Velvillighed 2) at contribuere
hver sin Andeel til deres Kirkes Taarn, som de tilforn for deres
Sognepræst Hr. Leth skal have erklæret sig villig (til), bliver mine
Tanker følgende: Det udgangne allernaadigste Rescript af 10de
Novembr. 1750 foreskriver Almuens Pligter ved alle Kirke Repa-
rationer og Bygninger, som, naar de ere bleven fuldførte, af Fogeden
skal lignes og inddrives. Men om Biskop Friis, som egenraadig
indviklede sig^) tillige i de Senjenske Kirkers Bygninger, har iagttaget
dette, er mig ubekiendt, og (heller) ikke at formode, da han ikke ved
nogen af de andre af ham foranstaltede Kirke- Bygninger, saavidt ieg
har erfaret, har fulgt denne foreskrevne Orden, men alleene efter eget
godtbefindende lagt Almuen i Contribution fra 1 til 3 Rdr., som ieg

ikke veed (rigtig) at være beregnet Gassen til Indtægt.

J. E. Gunnerus.

1020. 1773 20. Juli. Pro Memoria til Missionskollegiet
fra P. Rist, Stegen. (RA,)

Da det har behaget det høye kongelige Gollegium at tilsende
mig Hans Høyærværdighed Hr. Biskop Friises andragende at 23de
Martii*) a. c. til Erklæring; Saa er det alleene en blot Høyagtelse
for Gollegiet, der fraholder mig at besvare samme som jeg burde.

Den maatte tvivle om eet saa rettsindigt GoUegii vigilance,
som skulle forestille sig, at ikke, i det mindste Gienparter, af de
derfra udstædde Ordres og Documenter, det Nordlandske Missions-
Væsen andgaaende, ey var bleven Biskop Friis bekiendtgiorte ; Men
det røber uden tvil liden Respect fra Hans Siide, for slige upaa-
tvilelige Documenter og deres Efterlevelse, at Hånd ey har giort

1) Se rir. 1016 ovlV.

2) I det orig. brev i RA. staar; Uvillighed.

3) Smsteds staar: indveltede sig.

■i) Findes i RA. Friis siger her, at „den platte umueiighed forhindrer at efter-
komme" fordringen at overdrage missionsarkivet til hans successor P. Rist.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 37

sig een Samling deraf, og det var just slig Samling, som er and-
seet for eet Archiv, i en mindre Bemærkelse, som stedse burde
følge Missions- Casserer Embedet, ja det burde vist havde været
Ham en Ære, ey alleeneste at have samlet slige Forholds-Ordres,
men endogsaa rettet sig derefter, som altiid iagttages af active
Embeds-Mænd.

Det staar derhen, om Hånd fant, og skulle have fundet for
Eftertiiden meere Fornøyelse i at være CoUegiet til Tieneste (som
Hånd kalder det) for Dets eller for sin egen Skyld, og Hvo der
skulde høste den meeste og største Nytte af Tienesten ; Hånd maae
nok sige Ugiørligheden hindrer Ham derfra ; thi man veed, hvor-
leedes det gaaer Den, som først er kommen i en ond Vane.

Den som kiender Manden, maa beundre, hvor Hånd af Begyn-
delsen fik den Forstand fra, at Hånd uden Forholds-Regler kunde
forvalte noget Embede Ordentlig; dog i henseende til Casserer-
Embedet, beraaber Hånd sig paa een erholdet Instrux, som dog i
det mindste burde af Ham været efterlevet, og nu ved Embedets
Nedlæggelse overdraget Successor, som een uforanderlig Forholds-
Ordre, og saa havde Han nu sparet sin lærde Hiærne, med at ud-
finde og forfatte een Missions-Casserers Instrux,^) saaleedes at den
synes ikke at kunde være nogen Anden, uden Ham, Selv ubekjendt.

Jeg overlader det til De høye Herrers eget Skiøn, hvo der
handler uforsigtigst, enten den, som i Taaget, efter egen høymodige
og egennyttige Griller fører sit Embede, eller den, som haver for
øynene i slig Førelse, de Grundregler og Forandstaltninger, som
een gang ere tastsatte af Vedkommende. Derfore veed jeg ikke,
om CoUegiet kand regne mig det (som Biskop Friis vil), til nogen
Uforsigtighed, at jeg har vildet paastaae saadanne Underrettninger,
hvorom jeg fornemmelig, da Auctionerne skulde foretages, ydmygst
anmodede CoUegiet om Ordre til Hr. Biskop Friis, at meddeele
mig de fornødne Oplysninger, som nærmere af min Skrivelse til
CoUegiet, af 31te Maij 1771 kand erfares; Men naar Hånd vU im-

1) I StA. findes et fra Missionskollegiet opsendt „Forslag til instruks l"or mis-
sionskassereren" af 6. febr. 1773, hvor det heder: „Til at være kasserer
i biskop Friises sted beskikkes lagmanden over Nordlaridene og Finmarken
Peder Rist." Gunnerus og v. d. Osten foreslog i sin betænkning af 27.
febr. adskillige forandringer i udkastet (Kb. no. 4, pag. 997 ; ogsaa i RA.).

38 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

putere mig, at jeg indbilder Collegio noget, saa tager Hånd vist
Feil, og maae have glemt sig Selv, og de i sin Tiid holdte For-
pagtnings-Auctioner med videre; thi da havde jeg hverken den
Respect for Øynene, som jeg var eet saa høyt Collegium skyldig,
ikke heller maatte jeg agte min egen Ære stort, naar jeg skulde
foredrage Dem Chimerer, som Hånd ikke har undseet sig ved.

Det er og det høye Collegium bekiendt, at jeg aldrig har søgt,
at giøre Dem min Tieneste nesseser, som Hånd vil have det, hvilket
var ligesaa ugrundet, som om Hånd meente, at Hånd var den umiste-
ligste Person i Missions Tienesten, og nødvendigste Præst i Bergen.

Man har ey mindste Aarsage at tvivle om, at Hånd jo i
Grunden forstaar een Casserers Tieneste, og holdt accurat over
Indtægt og Udgift, det viiser tydelig nok Hans egen Gasses Be-
holdning. Men hvor Missions- Gassens forventede Beholdning blev
af, det er een anden Sag.

At Hånd Selv har iagttaget den nøyeste Accuratesse, som
Hånd forgiæves bemøyer sig med at indprente Andre, har man
mange prøver paa her i Landet : Og hvor accurat Hånd har været
med at udbetale Betienternes Løn, det viiser, baade Hr. Rosteds
og Hr. Tyr holms Klager derover, som ikke til denne Tid have
nydt denne tilgodehavende Løn.

Det er vist nok, at Hånd reyste flittig om i Landet ; men om
Landet og Kirkerne kand rose sig af saadanne Omreyser, det er
endnu meeget uvist.

Der kunde vel aldrig fattes Ham Bygnings-Materialier, ey heller
Bygnings-Folk, som vidste saa mange mig ubekiendte Udveye til
de første, og som stedse holdt slige Fuskere i sin Tieneste, som
tiente Ham for een Aarlig Løn; (thi Hånd kunde giøre det, jeg
skal ey troe Hans Gassa leed derunder), da De, for en Bagatel,
ved første Vink, stoede færdige at arbeyde efter Deres genie.

Man kand see, hvor Fingrene endnu kløer paa Ham, efter at
faae fat paa Missions-Kirkernes Bygninger her i Landet, af den
utiidig Omhue Hånd bær for Brønøe Kirkes Istandsættelse. Den
jeg haaber, om Gud sparer Livet, og giver Lykke til de allereede
føyede .Anstalter! skal komme i ligesaa forsvarlig Stand, som om
man havde laant ald Hans Bygnings Forstand. Havde Hånd brugt

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 39

samme bædre, saa kunde nu Muuren paa bemelte Kirke været i
nogen hielpelig Stand, i Stæden for: at en stor Deel deraf er nu
beskadiget af Ilden, formedelst den Bordklædning, Hånd til unyttig
Bekostning loed flikke paa denne og Andre muurede Kirker.

Hånd kalder Løddings Kirke sin Læreklud ; men nævner ikke,
i hvilken henseende Hånd derved havde samlet sig eet got Byg-
nings-Vidt, eller hvad Andet. I det mindste er det vist, at Præsten
Sal. Hr. Arenoldus Schytte, som da var der, loed, i de omkring-
liggende Skove, hugge del fornødne Tømmer, som Hånd skal have
foræret til Kirken, der ventelig i Biskoppens Regnskab maa være
udeladt, og følgelig maa Omkostningerne være saa meeget mindre;
Ligesom ogsaa samme reedelige Præstemand, drev utrettelig paa
Arbeydet, saa det var godt for at faae denne Kirke snart i Stand,
hvortil man ey, som til Brønøe- Kirke, maae hænte Materialier af
Muuresteen og Kalk fra Kiøbstæderne.

Hvorfore mig synes at Biskoppen, endog her, laaner fremmed
Ære, og giør sig stor paa Andres Reigning.

For Resten er det høye CoUegium fornøyet med, at Hånd be-
fries for at aflevere fleere Documenter, saa faar det og være mig
ligemeeget, naar jeg nyder samme Rett ved Afleverelsen. Men mig
synes dog, det er fornærmeligt : at Hånd sætter saa liden Priis paa
de afleverede 20 stkr. Documenter. og man kunde meeget tvivle
om Deres Efterretlighed, da Hånd, saa frithen, kalder Dem Skrab,
eller noget Hånd har sammenskrabet; dog, man faar vel bære over
med Ham, som vel neppe veed at agte noget høyt, uden hos sig
Selv og sit Eget, og maae være kommen saa i Vane med Sam-
menskrabningen, at den endog flyder Ham af Pennen.

Til sidst maae man ret ynke Manden, naar man seer Ham
oeraabe sig paa sin Uskyldighed og beklage sin slette Belønning,
for sin lange troe Missions-Tieneste; Men enhver, som kiender Hans
Captieuxe Forhold, veed nok, hvor udtæret Hans Kræfter, og for-
mindsket Hans Velfærd, blev derved ; Sandelig ! Een bædre Kund-
skab maae sættes udenfor sig Selv af Forundring over slig Dristig-
hed, og Enhver retskaffen Betiendt, maatte nok ønske, at see sin
troe Tieneste saa belønnet som Hånd, men dog paa langt anden
maade og ved lovligere xAdkomster. P. Rist.

NOGLE BEMÆRKNINGER

OM

TRONDHJEMSFELTETS

KVARTÆRHISTORIE

AF

P. A. ØYEN

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 5

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

For kort tid siden modtog jeg fra hr. konservator Nordgaard
hans interessante afhandling: „Bidrag til faunaens historie i Trond-
hjemsfjorden" ^). Denne afhandling har særlig interesseret mig af
tre grunde:

1. Motivet, hensigten og planen for det udførte arbeide og
dets fortsættelse. Thi det er vistnok utvilsomt, at en undersøgelse
af faunaens rester fra den nærmest foran gaaende geologiske pe-
riode vil kaste lys over enkelte [og lad mig tilføie: mange] fauni-
stiske spørgsmaal i den nærværende". Og om mange vilde følge
den „opfordring til at redde, hvad reddes kan", saa vilde derved
uhyre meget være vundet for studiet af vort lands kvartære af-
sætninger.

2. De mange interessante detailoplysninger, som afhandlingen
bringer med hensyn til de faunistiske forhold i mange kvartære
afsætninger i det trondhjemske.

3. En særlig interesse for mig personlig faar ogsaa denne
afhandling derved, at den beskjæftiger med forholdene inden en
egn, hvor jeg selv i et par aar, 1900 og 1901, arbeidede med
megen interesse, og hvor det for første gang lykkedes mig at vinde
en nogenlunde klar forstaaelse af flere dunkle forhold i vort lands
kvartære historie. Resultaterne af dette arbeide har jeg nu sam-
menstillet i en større afhandling: „Kvartær-Studier i Trondhjems-
feltet", som i en nær fremtid vil blive fremlagt til trykning i
Videnskabsselskabet i Kristiania. De resultater, jeg i de to oven-

1) Det kgl. norske Vld.-Selsk. skrifter, 1907, No.

4 P- A . ØYEN. [1908

nævnte aar vandt i Trondhjemstrakterne, har paa mange maader
virket tilbage paa mine undersøgelser i den sydøstlige del af vort
land, idet saa mange træk er fælles, at man derigjennem har et
middel til kontrol, et middel til at studere de generelle forhold og
de lokale, af saa mange aarsager betingede uregelmæssigheder.

Trondhjemsfeltet er i mange henseender, kvartærhistorisk seet,
den mest interessante del af vort land. Dette var det ogsaa, som
bevægede mig til at anbefale min ven Adolf Hoel i 1904 at be-
gynde sin studiereise der, hvor jeg i 1901 havde afsluttet mine
undersøgelser, nemlig i Snaasen, for paa den maade at faa et
mere afsluttet hele. Og hverken Hoel eller jeg har havt grund til
at angre paa dette valg; thi resultatet af denne reise, som Hoel
har sammenstillet i sin afhandling „Kvartærgeologiske undersøgelser
i nordre Trondhjems og Nordlands amter" ^), viser hvilket rigt
arbeidsfelt her forelaa. Nævnte afhandling er derfor ogsaa blevet
et af de vigtigste bidrag, som i de senere aar er leveret til vort
lands kvartærundersøgelse. Dette giver et grundet baab om, at
Nordgaards fortsatte bestræbelser for at finde forbindelsen og
udviklingsgangen mellem den tidligere og nuværende fauna i
Trondhjemsfjorden ogsaa vil krones med held. Og faa vil følge
dette arbeide med større interesse og bedre ønsker end nærvæ-
rende forfatter.

Efter disse indledende bemærkninger skal vi fæste opmærk-
somheden ved enkelte afsnit i Nordgaards ovennævnte afhandling,
idet min opfatning i flere væsentlige punkter afviger ikke saa lidet
fra den der hævdede, og det vil da for de senere undersøgelsers
fortsættelse være af betydning, at særlig disse punkter bliver
undersøgt og deres betydning drøftet. Vi skal tage dem i krono-
logisk orden :

1. Baklandets teglverk pag. 28—40

2. Skjælbanker i Stod „ 19—28

;i Bemerkninger om Ostrea og Isocardia „ 42 — 43

4. Fossiler fra Stenkjærmorænen „ 11 — 16

5. Stenalders bopladsen ved Stenkjær „ 16 — 19

1) Arch. foi- Mathin. og Naturv. B. XXVIII, No. 9.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVAETÆRHISTORIE. 5

1. Baklandets teglverk.

Om og i Trondhjems by graver Nidelven i ler. I dette ler
fandt TorelH) allerede i 1860 Fortlandia arctica Gray, og leret
selv blev saaledes ifølge ham et yoldialer^)^). Senere blev for-
holdene nølere undersøgt af M. Sars*)^), der her foruden Port-
Iandia arctica ogsaa fandt Arca glacialis Gray. Denne del af
leret maatte saaledes konsekvent henføres til det af Torell be-
nævnte arealer'')''). Sars slaar dem sammen som tilhørende
mergelleret. Men desuden lykkedes det M. Sars at paavise,
at der ved Baklandet over mergelleret ligger musling! er ^)^)
med en helt anden fauna. Om adskillelsen af mergeller og mus-
lingler har senere forskere været enige, derimod har opfatningen
af mergelleret været forskjellig; nogle har som Sars opfattet det
som en enhed, saaledes f. eks. Kjerulf ^^), og andre har med Torell
opfattet det som bestaaende af to afdelinger, saaledes f. eks.
Brøgger ^^), og denne sidstnævnte to-deling er nu sidst for Trond-
hjemstraktens vedkommende ogsaa tiltraadt af Nordgaard, der ad-
skiller et dybereliggende ler med Yoldia (1. c, pag. 38) og et
høiereliggende ler med Arca (1. c. pag. 38, 40).

Imidlertid har jeg ved en tidligere anledning i et foredrag i
videnskabsselskabet i Kristiania 25 sept. 1903 samt i en afhandling:
„Portlandia arctica. Gray, og dens forekomst i vort land under
ratiden og indsjøperioden" ^^) hævdet, at man i Trondhjemsfeltet
har to 2^ortlandia-f ør ende niveauer, et forholdsvis lavere niveau,
hvis fauna især ude ved kysten for en del bærer samme præg

1) OlVers. af Yet.-Akad. Forh. 1872, No. 10, pag. 25.

2) Ofvers. af Vet.-Akad. Forh. 1872, No. 10, pag. 24.

3) Bihang t. K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar 1874, B. II, No. 9, pag. 4.

4) Nyt Mag. for Naturv. B, XII, pag. 204.

^) Sars: Foss. Dj-relevn. fra Quartærper. 1864, pag. 23,

6) Ofvers. af Vet.-Akad. Forh. 1872, No. 10, pag. 28.

■?) Bihang t. K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar 1874, B. II, No. 9, pag. 4.

8) Nyt Mag. for Naturv. B. XII, pag. 264.

'->) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper, 1864, pag. 78, 88.

10) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi (pag. 2 — 3).

11) Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet, pag. 124.

12) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, No. 11, pag. 6. 7.

P. A. ØYEX. [1908

som det til rrt-tiden svarende portlandia-tøxenåe niveaii i den syd-
lige del af vort land med en forholdsvis stor form af Portlandia
ardica, og et høiere niveau, der gaar helt op til omkring 160—
180 m. o. h. og i faunistisk henseende adskiller sig fra det før
nævnte ved at føre en ganske liden og ved eiendommelig skal- og
epidermistruktur karakteriseret form af Portlandia ardica og ved
siden af denne som regel kun et par andre smaa portlandia-
former. Disse to niveauer adskilles ved en geologisk horizont af
et noget andet præg, karakteriseret ved forekomsten af Arca gla-
sialis Gray, Peden gronlandicus Sowb., Siphonodentalium vitreiim
Sars m. fl., idethele en horizont, hvor tydeligvis andre afsætnings-
forhold har gjort sig gjældende, ledsaget af oscillation i de klima-
tologiske og bathymetriske forhold. Og det lykkedes mig at vise
dette ved et forholdsvis stort antal af nye fossilfund. Thi medens
saaledes, for kun at nævne et eksempel, Portlandia ardica kun
var kjendt fra fem steder inden Trondhjemsfeltet, da jeg begyndte
mine undersøgelser, lykkedes det mig paa de to sommerreiser 1900
og 1901 at fremfinde den paa ca. femti nye lokaliteter, spredt over
det hele felt omkring Trondhjemsfjorden,

Paa disse to sommerreiser havde jeg ogsaa anledning til gjen-
tagne gange at undersøge forholdene ved Baklandets teglverk.
Undersøgelserne paabegyndtes her langs Nidelven, og der fandtes
her flere steder, under og i samt over elvens vandniveau ler.
Saaledes stod f. eks. straks nedenfor Elgesæter bro paa
elvens høire side blaagraa, lidt sandblandet, men fin ler, ofte med
et noget grønliggult skjær i farvenuancen ; den iblandede sand var
ganske fin, men enkelte spredte stene af nøddestørrelse forekom
dog ogsaa. Paa sine steder antog leret en mere blaa farve, var
da finere og tildels noget seigt. Der fandtes her fossiler dels i
hele skaller og dels fragmenter, nemlig

Portlandia ardica Gray formå typica, af længde 20 mm.
Formen synes dog at have tilhørt en forholdsvis flad og tynd
type, men skal- og epidermistrukturen er den normale; den samme
formtypc har jeg ogsaa gjenfundet paa Ørlandet, og den bliver
vistnok nærmest at føie sammen med formå portlandica.

I lertagene ved Baklandets teglverk var ved mine besøg

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 7

lerlagene meget forstyrrede, foldede og forkastede, dog paa sine
steder ikke mere end, at der kunde foretages en noksaa regel-
mæssig sondring af enkelte af de vigtigste faunistiske elementer.
Særlig var der en zone omkring 2 å 3 m. under overfladen, hvor
uregelmæssigheden var i høi grad fremtrædende, dels med større
klumper af ler og sand sammenkittet med finere, blødere ler til en
temmelig sammenfiltret masse, der ofte har en helt breccieagtig
karakter. Denne zone danner tillige skillet mellem den blaagraa,
noget sandblandede ler i de lavere liggende lag og den graa til
noget brungule sterkt sandblandede ler øverst.

I den nedre afdeling kunde fra selve lergropens bund i paa
hinanden følgende række udsondres tre forskjellige afdelinger, ka-
rakteriseret ved følgende fossiler:

1. Portlandia arctica

2. Arca glacialis & SiphonodentaUum vitreum

3. Portlandia lenticiila.

I den øvre afdeling forekom en udpræget tempereret fauna
med en hel række temmelig heterogene elementer, men hvor det
imidlertid ikke lykkedes at foretage en stratigrafisk sondring.

Sars fortæller, at han fandt „Yoldia arctica — — — saavel
i de øvre som nedre leerlag" ^), „overalt i leermassen" ^), og med
henblik paa den ofte meget forstyrrede lagfølge bliver dette let
forklarligt.

Det samlede resultat af mine faunistiske undersøgelser ved
Baklandet var følgende:

Ostrea edulis Lin.

Portlandia arctica Gray i en nogenlunde normal, men liden
form, som paa flere steder i Guldalen, med karakteristisk skal- og
epidermisstruktur.

Portlandia lenticula Fabr., formå typica, snart i en noget
slankere og snart i en noget tykkere form, af længde 6 mm.
Meget talrig, tildels i juvenil, temmelig oval form. Ofte har den
en polyfasciat udvikling i epidermisstrukturen.

1) Nyt Mag. for Naturv. B. Xli (1863), pag. 264.

2) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pi

1864, pag. 23.

P. A. ØYEN. [1908

Årca x>ectimculoides Se. formå typica G. O. Sars af længde
6 mm. (= Arca raridentata Wood^).

Arca glacialis Gray meget almindelig i den normale type, af
længde 18 mm.

Cardium edule Lin.

Cardium fasciatum Mont.

Cardium minimum Phil.

Dosinia lincta Pult.

Axinus ficxuosus Mont.

Ahra alba Wood. Denne art har jeg noteret i min dagbog
fra undersøgelsen i marken, men har ikke kunnet gjenfinde den i
det medbragte materiale, hvorfor der muligens ved den mere flyg-
tige undersøgelse foreligger en forveksling med efterfølgende art.

Abra longicalUs Se, formå typica, af længde 14 inm. var
derimod talrig tilstede.

Thracia sp. Der fandtes et par smaa brudstykker af en
varietet, som jeg ogsaa har gjenfundet ved Tangen teglverk i
Stjørdalen; det er en forholdsvis stor form, der udmerker sig ved
sit tynde, glatte skal, der minder meget om T. convexa Wood.
Men den ydre form henfører den nærmest til T. trimcata var.
devexa G. O, Sars^). Det er meget mulig at man burde opføre
den som en egen art, men for den kvartærgeologiske undersøgelse
har det imidlertid større betydning, at man klargjør sig dens for-
hold til de to nævnte, fra vort lands fauna velkjendte arter. Man
faar nok et moment til at studere formernes variation under mere
nordlige, arktiske, og mere sydlige forhold.

Arcinella plicata Mont. fandtes i et helt eksemplar med sam-
menklappede skaller og i den for Trondhjemsfeltet karakteristiske
formtype og af den sædvanlige størrelse.

Pholas candida Lin.

Antalis striolata Stimps.

SipJionodentalium vitreum M. Sars, dels i den normale form-
type og dels i den mere strierede varietet; idethele var denne art
temmelig almindelig.

1) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærpcr. 1864, Tab. II, fig. 38.

2) Sars: Mollusca Reg. Arc. Norvegiae, 1878, pag. 84, tab. 6, fig. 11.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE.

Lunatia intermedia Phil. i en normal, men liden form.

Limatia grmlandica Beck.

Littorina littorea Lin. af normal form og længde 25 cm. Men
den forekommer ogsaa i den juvenile, sterkt spiralstribede form.

AiJorrhais pes pelecani Lin. i talrige eksemplarer af den nor-
male formtype.

Actæon tornatilis Lin.

Som det vil fremgaa ved en sammenligning af denne liste med
de af M. Sars^) og Nordgaard (1. c.) meddelte faunalister er der
flere arter, som det ikke har lykkedes mig at finde. Dette kan
vistnok for en del skrive sig fra, at jeg har ofret forholdsvis liden
tid paa indsamling af fossiler i disse lergrop, da de forstyrrede
lagstillinger her gav saa lidet haab om nogen tilfredsstillende ud-
redning af stratigrafiske torhold. Dels kan det ogsaa bero mere
paa en tilfældighed, da det har lykkedes mig at finde enkelte arter,
der har undgaaet de to nævnte forskeres opmærksomhed.

Ved denne anledning skal jeg blandt disse kun henlede op-
mærksomheden paa

Arcinella plicata Mont. fordi den indtager en meget miskjendt
stilling i vort lands kvartærgeologiske stratigrafi. Denne art findes
i nutiden ifølge G. O. Sars 2) udbredt fra Middelhavet, omkring de
britiske øer og ved den norske kyst saa langt mod nord som til
Lofoten paa 40—600 m. dybde. Den angives ikke som fossil i
i vort land hverken af M. Sars^) eller G. O. Sars*). Brøgger an-
giver den, saavidt jeg kan se, kun efter Miinthers manuskript fra
Smedholmen (Brevik), angivelig fra øvre tapesbanker (Brøgger 1901),
kun med et spørgsmaalstegn fra angivelig lavere tapesbanker
(Brøgger (1901)^). Bjørlykke angiver den fi-a Jordals teglverk
(Kristiania)°). Den er ikke fundet af Danielsen i Nedenæs'') og

-) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 23, 87 — 88.

2) Sars: MoUusca Reg. Arct. Norvcgiæ 1878, pag. 355. 93.

3j Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864.

4) Sars: Mollusca Reg. Arct. Norvegiæ, 1878, pag. 355.

^) Brøgger: Sengl. & postgl. nivåt'orandr. i Kristianiafeltet ss. 441. 511. 439.

559. 556.

6) Norges geol. unders. No. 25, pag. 82.

•J) Nyt Mag. for Naturv. B. 44, pag. 1—60.

10 P- A. ØYEN. [1908

Kristianssandstrakten^) og heller ikke af Kolderup i Bergensfeltet^).
Hoel angiver den kun fra skjælbanken i Stenkjærmorænen^).
Nordgaard angiver den kun fra Halsetenget (Stod) (1. c. pag. 26)
og anser den som indvandret i den egentlige tapestid (1. c. pag. 28).
Samtlige de forskere, der har fundet denne eiendommelige, lille og
smukke form, synes saaledes at være fuldstændig enige med hen-
syn til dens indvandringslid.

Det har lykkedes mig at fremfinde denne karakteristiske form
paa fen hel række forskjellige steder, saavel i den sydlige som
nordlige del af vort land. Det vilde føre langt udenfor maalet for
denne korte afhandling at anføre alle disse for paa den maade at
følge denne interessante form paa dens vandring gjennem vort
lands kvartærgeologiske udviklingshistorie; men jeg skal indskrænke
mig til at omtale nogle ganske faa fund, der viser os træk af dens
første historie i vort land.

Vaaren 1901 lykkedes det mig i den ny kirkeveis skjæring
nær jernbanelinjen mellem Ulven og økern nær Solberg (østre Åker)
at fremfinde Arcinella plicata Mont. i en høide af 95 m. o. h.
sammen med former som Myiilus, Ahra, Axinus m. fl., og vaaren
1904 fandtes den sammen med lignende varmekjære former i Hovin
teglverk (østre Åker) ca. 78 — 80 m. o. h. Disse to lerafsætninger
tilhører imidlertid som grundvandsdannelser den senere del af det
kvartære -formationsled, som jeg i en afhandling „Kvartær-Studier
i den sydøstligste del af vort land", som nu er under trykning i
Kristiania Videnskabsselskabs publikationer, betegnede som Pliolas-
niveauet, og hvis forskjellige afdelinger jeg delvis har beskrevet
ved flere tidligere anledninger *)^)'').

Ved Reppe teglverk (Stjørdalen) lykkedes det mig at fremfinde
Arcinella iMcata dels i tilsyneladende ugledet ler sammen med
Portlcmdia lenticula og temmelig almindelig i gledet ler sammen

1) Nyt Mag. for Naturv. B. 43, pag. H7 — 176.

2) Bergens museums aarbog 1907, No. 14.

^) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVIII, No. 9, pag. 57.

i) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVII, No. 9.

'") Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, No. 2.

fi) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXIX, No. 3.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. H

med Pliolas candida og en række andre varmekjære former. Den
omtrentlig samme størrelse, længde 9 mm., af Arcmella plicata
saavel i det gledne som tilsyneladende ugledne ler, gjør dog, at
man vistnok ogsaa maa betragte dette sidste som delvis forstyrret,
dette saa meget mere som Arcinella ogsaa forøvrigt viser ganske
samme morfologiske forhold; dette igjen giver et fingerpeg om,
hvor forsigtig man i det hele nødvendigvis maa være, særlig naar
man staar lige over for uregelmæssigheder af den art, at ler i fuld-
stændig opløst vellingagtig form har været i bevægelse med senere
paafølgende, mere regelmæssige akkumulationsforhold.

Det var derfor ogsaa i dette tilfælde af saa meget større be-
tydning, at det i august 1901 lykkedes mig at bestemme saavel
den opad begrænsende strandlinje for forekomsten af Arcinella
som ogsaa karakteren af det geologiske niveau, dens første ind-
vandring til vort land tilhører, idet jeg nemlig ved Nyheim (Leks-
dalen) paatraf en under arbeide værende kjældertomt, hvor der
øverst kom grus af ca. 1 m. mægtighed og derunder var en til-
gjængelig skjæring af ca. ^/^ m. dybde i blaagraa grusblandet og
sandblandet ler, der viste sig fossilførende, med:

Cardium edule Lin. af en forholdsvis liden type, karakteriseret
ved sit tynde skal, sin nærmest rundagtige form og ved de flade,
lave radialribber.

Montacuta bidentata Mont. ikke sjelden og af normal form
og størrelse.

Ahra alba Wood talrig, af den normale type, men noget liden,
ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Thracia truncata Brown (var!) tyndskallet og liden, men
ellers sterkt mindende om den ovenfor nævnte varietet fra Bak-
landets og Tangens teglverker.

Arcinella plicata Mont temmelig almindelig i den for Trond-
hjemsfeltet sædvanlige, saavel formtype som størrelse, længde vel
9 mm.

Buccinum undatum Lin. fandtes kun i et enkelt lidet brud-
stykke, tilhørende et lidet eksemplar, men af ellers normal form.

Som man ser, staar man her lige over for et faunistisk sel-
skab af samme karakter, som det jeg ved de ovenfor omtalte an-

12 P- A. evEN- [1908

ledninger har paavist som karakteristisk for P/ioZas- niveau et.
Det staar nu tilbage at bestemme dettes øvre grænse.

Nyheim ligger paa en noksaa vel udpræget terrasse, der opad
gaar mere gradvis over i den nærliggende Lunds terrasse, der ifølge
min aneroidmaaling laa 11 — 12 m. høiere end Nj'heim, ogca. 3m.
høiere end Lunds gaardsplads. Ifølge opgaver, der ogsaa rigtig-
nok kun er aneroidbestemmelser, fra Norges geografiske opmaaling,
havde broen nær Lund en høide af 105 m. o. h. og Lunds gaards-
plads en høide af 122 m. o. h. Pholas-niveauets grænse skulde
saaledes her blive ca. 125 m. o. h.

Om vi nu sammenligner denne bestemmelse af Pholas-niveauets
grænse med den i Kristiania feltet fundne og videre sammenligner
høide forskj el len mellem Nyheim fossilfindested og terrassegrænsen
ved Lund samt endelig de stratigrafiske forhold ved Nyheim,
Grorud og Hovlandsmo, saa ser vi en sammienhængende kjæde af
overensstemmelser, der er for store til at være udtryk for noget
andet end et ganske generelt forhold, saavel med hensyn paa to-
pografisk som stratigrafisk-faunistisk og dynamisk karakter ved
dette eiendommelige niveau saavel i den sydlige som nordlige del
af vort land. Her behøver jeg for saa vidt kun at henvise til min
afhandling „Nye bidrag til bestemmelse af P/w/as-ni veauet"^).

Dermed har vi vundet et lidet indblik i de eiendommelige for-
hold, der frembringer og medfører de livsbetingelser, der gjennem
en stor del af vort land har vist sig gunstige for et helt faunistisk
selskab, hvor vi møder som to af de mest karakteristiske repræ-
sentanter Pholas ccmdida Lin. og Arcinella pUcata Mont., men i
følge med dem en hel række andre. Derved trækkes tilside en
hel del af det slør, der har hvilet over den første tilsynekomst af
Pholas cmidida i vort land; den er ikke alene og vi staar ikke
lige over for et lokalt eller sporadisk tilfælde, men lige over for
en almindelig dyrevandring, et biologisk forhold af generel karakter,
betinget af indgribende forandringer i vort lands klimatologiske og
geodynamiske forhold, ikke forandringer af katastrofistisk art, men
af oscillatorisk karakter.

1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, \o. 2.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 13

Førend vi endnu forlader Baklandet, skal jeg kun tilføie, at
interessante som forholdene her er, staar det dog langt tilbage for
Nidaros og Strinden (Reitgjerdet) teglverker, hvor de stratigrafiske
forhold kan følges mere i detaljerne, og hvor det ogsaa lykkedes
mig at fremfinde arktiske plantefossiler, saaledes f. eks. Scdix po-
laris Wahlenberg saavel ved Nidaros^) som Reitgjerdet.

2. Skjælbanker i Stod.

Ved mine undersøgelser omkring den indre del af Trondhjems-
fjorden sommeren 1901 stødte jeg paa et par skjælbanker ved
Smaaaasan og Indbryn, som fængslede min opmærksomhed i sær-
lig grad ved den paafaldende lighed, de viste med en række banker,
som jeg sommeren 1899 havde anledning til at undersøge i om-
egnen af Løveid (Skien).

M. Sars havde allerede tidligere beskrevet som „postglaciale"
bankerne ved Aamdalsstrand^) og Fornæs ^) og efter Sars's be-
skrivelse henførte Brøgger begge disse til de øvre tapes-banker
(Brøgger 190 1)"').

Imidlertid søgte jeg i en afhandling „Det sydlige Norges
„boreale" strandlinje" ^) at vise, at banken ved Aamdalsstrand og
m.ed den en hel suite af banker nødvendigvis maatte henføres til
et helt andet niveau, som jeg ved hin anledning benævnte Mactra-
niveauet"). Eiendommeligt for dette var, at dets minimums-
strandlinje laa lavere end strandlinjen for det i tid efterfølgende
Tcqjes-nivesiU. Men at J/ac^ra-niveauet ikke desto mindre maatte
være ældre end Tcqjes-nivesLuet søgte jeg at vise dels ad strati-
grafisk og dels ad faunistisk vei og forklaringen søgtes i en geody-
namisk oscillation. Og her var det den fuldstændige overens-
stemmelse mellem forholdene i den sydøstlige del af vort land og
i den nordlige, som hjalp over vanskelighederne, og det kan gjerne

^) Nyt Mag. for Naturv. B. 45, pag, 53.

2i Sars: Foss. Dyreievn. fra Quartærper. 1864, pag. 55 lig.

3) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 65 fig.

•*) Brøgger: Sengl. & postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet, pag. 402. 427. 454.

5) Csristiania Vid.-Selsk. Forh, 1906, No. 1.

6) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1, pag. 10.

14 P. A. ØVEN. [1908

lægges til ogsaa i den sydvestlige^), endskjønt forholdene her var
af en noget anden art. Dette resultat, som jeg havde vundet ved
mine egne undersøgelser inden de tre omraader, var det ogsaa
som bragte mig til at brj'de med den gamle forestilling om for-
bindelsen mellem tidsfølgen og rækkefølgen i den topografiske be-
liggenhed hos vore gamle strandlinjer i sin almindelighed og da i
dette specielle tilfælde særlig med hensyn til de netop ovenfor
nævnte to niveaulinjer. Og konsekvenserne af dette nødte mig
til at opstille ilfacfra- n i v e a u e t som et nyt og tidligere upaaagtet
led i vort lands kvartærgeologiske udvikling.

Vi skal først se lidt paa forekomsten ved
Smaaaasan.

Der var her aabnet et omkring to meter høit snit gjennem en
sterkt vekslende lagrække, rigt fossilførende, bestaaende af grus,
sand og mere lerblandet materiale. Gjennem den hele lagserie
forekom arter som Peden islandicus Miill., Mytilus modiolus Lin.,
3Iya truncata Lin. m. fl., medens andre som Solen ensis Lin. først
synes at komme i de øvre lag.

Nedenfra-opad kunde udskilles følgende hovedzoner :

1. En af sand og grus bestaaende afdeling, hvor Saxicava
pholadis Lin. og Peden islandicus Mull. var de sterkest fremtræ-
dende former.

2. Dernæst en tre decimeter mægtig zone proppet med My-
tilus modiolus Lin.

3. En sterkt lerblandet afdeling, hvor hele sammenklappede
skaller af Saxicava pholadis Lin. var meget karakteristisk.

4. Et mere grusblandet parti, hvor talrige hele eksemplarer
af Mya truncata Lin. i vertikal stilling med den caudale ende
opadvendt sterkt fremhævede denne afdeling fra de øvrige.

5. Finere skjælsand.

6. Lerblandet skjælsand.

7. Muld.

Udviklingen i mægtighed af de forskjellige lag var noget
vekslende, men i det store og hele temmelig ligelig. Den petro-

1) P. A. øven: „Tapes-niveauet paa Jæderen'' (Vid.-Selsk. Skrifter. I. Mathm.-
Naturv. Klasse. 1903. No. 7. Cliristiania, pag. 79).

No. 5] TROXDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 15

grafiske og faunistiske forskjel mellem de forskjellige afdelinger
viser os, at selv under afsætningen af den her tilgjængelige del af
denne ene banke har der fundet flere oscillationer sted, enten nu
disse kun har været af klimatologisk art, eller om ogsaa geodj'na-
miske har spillet en rolle med.

Banken ved Smaaaasan beregnedes til en høide af 17,7 m.
over Snaasenvandet, der ifølge jernbanenivellement ligger i en høide
af 22,2 m. o. h. Lavvand kan være 21,2 m. o. h. Bankens
grubehøide bliver saaledes 39,9 m. o. h., og dertil kommer mægtig-
heden 2 m., saaledes ialt 41,9 m. o. h. Nu er imidlertid denne
banke ingen egte littoralbanke, og vi maa derfor søge den tilsva-
rende strandlinje noget høiere.

Af materiale fra denne banke har jeg udført et par statistiske
analj'ser, som det imidlertid vilde blive for vidtløftig at medtage
ved denne anledning. Her skal kun gjøres rede for de former,
der i forholdsvis store eksemplarer, ved det blotte overblik, saa
at sige, giver banken dens 3'dre præg. Her mærker vi da først
og fremst

Madra elliptica Brown, der udgjør den egentlig ledende traad
i banken, om den end i antal staar tilbage for flere af de andre
arter; den forekommer imidlertid i en vel udviklet og temmelig
stor, normal form af længde 33 mm.

Af andre arter kan vi mærke os følgende:

Anomia ephipimim Lin. i normal form og størrelse, af
længde 17 mm.

Peden islandicus Miill. i normale former, af længde 73 mm.
og høide 80 mm.

Mytilus modiolus Lin. var talrig dels i brudstj-kker og dels
i hele skaller, forholdsvis tynde, af længde indtil 87 mm., ja und-
tagelsesvis endog noget større.

Astarte compressa Lin. af længde 30 mm., som regel med
perifert udviskede ribber, om end i ventralregionen ganske svagt ;
ofte tyk, indvendig glat ventralkant. Men ellers er formen den
normale.

Nicania hanksii Leach, som regel i normale former. Større
eksemplarer, længde 16,5 mm. og høide 16 mm , faar gjerne en

16 P- A. ØYEN. [1908

mere globos form, medens de mindre gjennemgaaende nærmer
sig mere formen striata.

Timoclea ovata Penn. var mere sjelden, men forekom i en
temmelig stor, caudalt noget udtrukket form, af længde indtil 20 mm.

Macoma calcaria Chemn. meget sjelden, i en normal, men
liden form, af længde 17 mm.

Solen ensis Lin. var meget almindelig i normale former, ofte
i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde indtil
147 mm.

Thracia villosiuscida Macg. i normale former af længde 25
mm. Der fandtes ogsaa et enkelt helt eksemplar m.ed sammen-
klappede skaller af en varietet, der istedetfor som almindelig at
have caudalafskjæringen gaaende dorsalt bagud ') har den gaaende
ventralt forover,

Mya truncata Lin. var meget almindelig. Af 95 skaller taltes
50 høire og 45 venstre; hyppig i hele eksemplarer med sammen-
klappede skaller. En eiendommelighed ved den her optrædende
varietet er, at den i tversnit viser en udpræget skjæv form, idet
venstre skal er betydelig mindre og dertil mindre hvælvet, saa
det høire skal kommer til at indtage en tilsyneladende dominerende
og overhvælvet stilling. 1 det hele er formen her end tyndskallet,
men der foreligger en hel variationsserie, fra den korte, caudalt
afskaarne, i det ydre uddevallensis-YxgnenåQ form uden plads for
kappebugt, til den lange, formå typica, med lang og udpræget
kappebugt. Længde indtil 64 mm. Og der maaltes relativtallene,
længde og høide, 52 : 39 og 57 : 37.

Saxicava pholadis Lin. var talrig i normale former, hyppig
ogsaa i deform tilstand, af midlere tykkelse. Længde indtil 42 mm.
Men der forekommer ogsaa ganske enkeltvis en liden, tyndskallet
og flad form, der minder om den i gammelt portlandia-iøvenåe
ler forekommende, med antydning til to caudalt divergerende frem-
spring, men imidlertid uden pigger; længde 23 mm.

Zirphæa crispata Lin. var normal, m.en mere sjelden, af
længde 55 mm.

1) Forbes & Hanley: History of British Mollusca, PI. 17, Fig. 4,

No. 5] TROXDHJEMSFELTETS KN'ART.ERHISTORIE. 17

Katica claiisa Brod. & Sowb. forekom i en normal, men liden
form, længde 18 mm., dog forholdsvis sjelden.

Buccimim undatum Lin. var ikke sjelden, men kun i smaa
eksemplarer, længde 30 mm. Formen var den normale, formå
typica, ikke liUoralis-typen.

Desuden forekom : .

Balanus jiorcatus da Costa, Darw.

Pomatoceros tricuspis Phil. i normal form, meget talrig, dels
i sammenrullede klynger og dels fastsiddende paa de fossile mol-
luskskaller.

Den anden af de ovenfor nævnte forekomster, nemlig ved
Indbryn
er af en noget anden karakter; thi medens banken ved Smaaaasan
har et temmelig ensartet præg, viser banken ved Indbryn et meget
heterogent præg, som følgende oversigt over de faunistiske for-
hold viser:

Anomia ephipinum Lin. var talrig i normale, forholdsvis min-
dre eksemplarer af længde indtil 13,5 mm. I smaa individer fore-
kommer den ikke sjelden som var. cylindrica, og i juvenile former
som en sc[uamula-\\gnenåQ.

Anomia aculeata Lin. var sparsomt tilstede i smaa individer,
men ellers af normal type.

Peden islandicus MuU. meget sjelden i en liden, tyndskallet
form.

Peden tigrinus MiiU,

Peden striatus Milll.

Lima loscomhi Sowb.

Mytilus edulis Lin. var sparsomt tilstede i brudstykker til-
hørende den normale form-type.

Mytilus modiolus Lin. var meget almindelig i temmelig tynd-
skallede, men ellers normale former, af en snart noget høiere og
snart noget slankere type. Der maaltes: længde 97 mm. med
høide 47 mm. og længde 89 mm. med høide 39 mm.

Nucula nudeus Lin. var ikke sjelden, undertiden i hele eks-
emplarer med sammenklappede skaller, i normale former af
længde 10 mm.

18 V- A. PYEN. [1908

Cardium fasciatum Mont. var meget hyppig i normale former,
ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde
12 mm.

Cyprina islandica Lin. var mere sjelden, i forholdsvis tynd-
skallede, men ellers normale former, af længde 90 mm.

Nicania banksii Leach var meget talrig i den normale /".
striata, af længde 11,5 mm. Dernæst forekommer den ogsaa
hyppig i gradvise overgange til en mere globos formtype, mere ud-
præget hos noget større eksemplarer, længde indtil 15 mm. og
høide 14,5 mm. med forholdstallet længde og høide 13 : 12.

Astarte compressa Lin. f. typica, mere sjelden.

Venus gallina Lin. var noksaa almindelig i var. striatula, af
længde 28 mm. og meget nær svarende til den hos Forbes & Hanley
afbildede ^).

Timodea ouata Penn. temmelig hyppig i nogenlunde normale,
dog caudalt noget udtrukne former, længde 20 mm. Ofte er den
dog noget liden.

Dosmia lincta Pult. noksaa almindelig i normal formt3^pe, tildels
i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde 34 mm.

Lucinopsis undata Penn. mere sjelden, men i normal form-
type, af længde 20 mm.

Lucina horealis Lin. var ikke sjelden, af normal formtype og
længde 30 mm., tildels i hele eksemplarer med sammenklappede
skaller.

Kellia suborbicularis Mont.

Montacuta bidentata Mont. hele eksemplarer.

Mactra elliptica Brown var temmelig almindelig i normale
former, længde 33 mm. og høide 22 mm. Den forekommer tildels
i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Abra alba Wood.

Åbra longicallis Se.

Macoma calcaria Chemn.

Psammobia ferroensis Chemn. mere sjelden, men i normale
former, af længde 46 mm.

1) Forbes & Hanley: llistory ol' British Mollusca, Pi. 24, Fig. 4.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 19

Solen cnsis Lin. syntes ogsaa mere sjelden, men af normal
form og størrelse, længde indtil 125 mm. Der forekom ogsaa et
enkelt helt eksemplar med sammenklappede skaller af et meget
siliqua-Wgnenåe eksemplar.

Periploma 2Jrætenuis Pult. var meget almindelig. Der fandtes
eksemplarer svarende til den af Forbes & Hanley afbildede^), og
denne kan her betragtes som en midlere form, idet der nemlig
findes saavel relativt længere som relativt kortere typer, med en
lang række af mellemformer. Længde ca. 30 mm.

Thracia villosiuscula Macg. var temmelig almindelig i normal
form og størrelse, længde 25 mm. Tildels i hele eksemplarer med
sammenklappede skaller.

Mya truncata Lin. var meget almindelig, ofte i hele eksem-
plarer med sammenklappede skaller. Fremtrædende inækvivalv,
idet høire skal er sterkere udviklet ; umbonalpartiet er saaledes
tydelig skjævt. Smaa individer har en meget langstrakt og oval
form. Den er i det hele tyndskallet, men optræder dels i en rela-
tivt kortere form og dels i en mere slank. Længde 54 mm. og
høide 33 mm.

Saxicava ijholadis Lin. var temmelig almindelig, i gjennem-
gaaende tyndskallede former af normalt udseende og længde indtil
39 mm. Unge individer har den udpræget juvenile form.

Zirphæa crispata Lin. var mere sjelden, men af normal form
og størrelse.

Placophora forekom i ganske faa og smaa, ubestemmelige
brudstykkerester.

Tedura virginea MiiU. var temmelig almindelig dels i den
mere normale form, længde 6 mm., dels ogsaa i smaa, noget
ruhella-hgneviåe. former.

Scutellina fulva Miill.

Margarita gronlandica Chemn.

Gihhula cineraria Lin. var temmelig almindelig, men i smaa,
dog normale former.

Gihhula tumicla Mont. forekom mere enkeltvis i former, sterkt

1) Forbes & Hanlejf: History of British Mollusca, Pi. 15, Fig. 4.

20 P- A. evEN. [1908

mindende om cineraria, ja i den grad, at den muligens bedst lod
sig opføre som en intermediær formtype.

Lunatia intermedia Phil, mere sjelden.

Trichotropis horealis Brod. & Sowb. fandtes i et enkelt eks-
emplar af normal form og længde 12 mm.

Littorina littorea Lin, og ohtusata Lin. forekom i et par smaa
brudstykker, tilhørende smaa individer af den normale formtype.

Onoha striata Mont. var ikke sjelden i den normale form,
dels mere ret og dels noget bøiet.

Thesbia nana Lov.

Nassa reticulata Lin.

Buccinum undatum Lin. var mere sparsomt tilstede, dels i
en mere normal form og dels en noget cærulea-\\gnQnåe.

Desuden forekom :

Strongylocentrotus droebachiensis Mull.

Echinus esculentus Lin.

EcJiinocyamus angulosus L.

Amphidetus sp. Der fandtes om end sparsomt endel Spatangide-
pigger, fuldstændig svarende til den af M. Sars^) fra Kirkeøen-)
og Aamdalsstrand ^) beskrevne A. cordatusQ).

Pomatoceros tricuspis Phil. var meget talrig i de normale for-
mer, dels i klynger og dels fastsiddende paa moUuskskaller.

Balanus porcatus da Costa Darw. meget almindelig, dels i
mere normale former, dog ikke af nogen særdeles robust type, og
dels mere enkeltvis i en noget C7'enatus-\ignende varietet.

Balanus crenatus Brug. Darw.

Verruca stroemia Miill. Darw.

Endvidere forekom fastsiddende paa sten rester af Lithothamnier.

Sammenlignes nu disse to lister med den af mig tidligere le-
verede beskrivelse af Madra-niv eauet^), saa viser banken ved
Smaaaasan en nær overensstemmelse, medens som allerede ovenfor
omtalt banken ved Indbryn viser iblandet ogsaa endel andre ele-

h Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 93.

2) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 62.

3) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 55.

4) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1,

No. 5] TROXDHÆMSP^ELTETS KVARTÆRHISTORIE. 21

menter om end sparsomt. Dette finder vistnok en meget naturlig
fortdaring. Og denne fremgaar for en del allerede af selve ban-
kernes bygning. Thi som vi saa var banken ved Smaaaasan ud-
præget lagbygget, og det er derfor at vente, at vi der har opbe-
varet nogenlunde oprindelige forhold, hvilket ogsaa kommer tilsyne
i faunaens mere ensartede karakter. Anderledes er derimod for-
holdet ved Indbrynbanken.

Banken ved Indbryn ligger 2 — 300 m. i sydvestlig retning for
husene paa Indbryn og har paa den fladt og jevnt skraanende
indmark en temmelig stor udstrækning, der blev anslaaet til en
to-tre maal. Der var ved mit besøg i begyndelsen af august 1901
aabnet et ca. 2 m. dybt snit i den skjælførende masse, og derover
laa ca. 3 dm. muldjord. Bankens høide beregnedes i forhold til
Snaasenvandet at være 33,3 m. o. h.

Denne bankes materiale var et fint skjælsmulder, fin sand og
delvis sand med lidt grus og enkelte smaasten, det hele rigt skjæl-
førende. Farven var gjennemgaaende graa, snart noget gulgraa
og snart noget graabrun. Denne banke synes saaledes med sin
daarlig bevarede skiktning og sit meget knuste materiale at have
været gjenstand for senere, betydelige forandringer. Herved kan
da meget let, ja det vilde være mere mærkelig, om saa ikke var
tilfælde, faunistiske elementer fra den efterpaa Mactr a-nive£i.uets
tid indtrædende sænkningsperiode, Trt^^es-niveauets tid, blive
delvis sammenblandet med il/acf ra-n i v e a u e t s elementer. De to
her omtalte banker fremviser altsaa for os to særskilte tilfælde.

Men fra det sydlige Norges Mactr a-h anker kjender vi nok
et tredje forhold, nemlig at fossiler fra den underliggende formation
er indvaskedc i de under J/«c^ra-n i v e a u e t s stigningsperiode af-
satte banker^). Noget lignende gjenfinder vi ogsaa i det trond-
hjemske.

Saaledes fandt jeg i slutningen af juli 1901 ved en brønd i
Stuberg trø i nærheden af Heil station i en høide af 57,4 m. o. h. :

Mytilus edulis Lin. i normal formtype, og den samme type
gjenfandtes senere i det gledne ler ved Reppe teglverk.

1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, Xo. 1, pag. 35, 36.

22 P- A- ©YEN. [1908

Cardium edule Lin. fandtes i talrige, smaa brudstykker til-
hørende den normale form og størrelse, og den samme formt\'pe
gjenfandtes i brudstykker saavel ved elven '/o — 1 km. ovenfor
Reppe teglverk som i talrige hele skaller i det gledne ler ved selve
teglverket. Det var en tydelig rundskjæv form, af længde 40 mm.
og høide 35 mm.

Thracia trimcata Brown forekom i brudstykker af den nor-
male formtype, og brudstykker af den samme type gjenfandtes
ved elven V2 — 1 ^^'^- ov^enfor Reppe teglverk og ligeledes i gledet
ler ved teglverket selv.

Littorina littorea Lin. fandtes talrig saavel i den normale form
af længde ca. 20 mm. som i den karakteristisk strierede form af
noget mindre størrelse og en ganske liden globos form med høit
spir og meget fremtrædende grov spiralstribning og vid mundaab-
ning (meget nærstaaende den i sin tid af M. Sars som L. rudis
bestemte type). Den her omhandlede art gjenfandtes i forskjellige
varieteter ogsaa paa de to ovenfor omtalte steder, saaledes ved
elven V2 — 1 km. ovenfor Reppe teglverk den normale form, men
her af længde indtil 22 mm., desuden ogsaa den noget mindre,
strierede form. Og i gledet ler ved teglverket selv gjenfandtes
foruden den normale type af længde 21 mm. ogsaa den noget
strierede form i de samme, mindre eksemplarer.

I et ras i terrassekanten, 50,4 m. o. h., lige nedenfor S tuberg
fandtes ved samme anledning:

Portlandia lenticula Fabr. i den normale formtype, af længde
4 mm. Men ved elven '/s — 1 ^^' ovenfor Reppe teglverk gjen-
fandtes en normal, dog noget liden form af

Leda pernula Miill.

Dermed er igrunden fastsat bygningen af terrassen ved S tu-
ber g som todelt. Og desuden er paa en interessant maade i de
store drag fastsat forløbet af et eller et par, senere indtrufne
lerfald.

Til at belyse dette sidste forhold, lerfaldsfænomenet, skal end-
videre tilføies, al saavel ved elven, ^U—^ km- ovenfor Reppe tegl-
verk, som i det gledne ler ved teglverket selv, fandtes følgende
arter i de samme formtyper paa begge steder :

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 23

Cardium fasciaticm Alont.

Cijprina islandica Lin. /". typica. Længde 61 mm.

Macoma calcaria Chemn. i en liden, tyndskallet form.

Pholas candida Lin.

Antalis striolata Stimps. f. typica.

Aporrhais pes pelecaniUn. i normal form og størrelse. Længde
indtil 40 mm.

Foruden til lerfaldshistorien er dermed vundet et nyt bidrag
ogsaa til forstaaelsen af terrassebygningen.

For at kunne erholde mere materiale til bedømmelsen af disse
interessante forhold fik jeg hr. P. J. Stuberg til under gunstigere
forhold, senere til at foretage en indsamling af fossiler ved Stuberg
i den der optrædende terrasse, og resultatet gav følgende arter:

Pecten islandicus Miill. var sjelden, men i en normal, dog
noget liden form.

Mytilus ediilis Lin. var ogsaa mere sjelden, men forresten i
normal formtype, om end noget liden.

Nucula tenuis Mont. i normal form, men noget liden.

Leda jjernula Miill. i normal form, af længde 18 mm,, men
forholdsvis sjelden.

Portlandia lenticula Fabr. var meget talrig, dels i den nor-
male formtj'pe, af længde indtil 6 mm., og dels i ganske smaa
individer, der har en nær oval form, med omtrent ligelig udvikling
af front- og caudalparti. Hyppig i hele eksemplarer med sammen-
klappede skaller.

Arca sp. forekom i et enkelt, lidet brudstykke af en liden,
tyndskallet form, der vistnok nærmest er af pedunculoid type.

Cyprina islandica Lin. var sjelden, liden, men ellers normal.

Mya truncata Lin. var ogsaa mere sjelden, men i formå ty-
piica, dog af en forholdsvis liden form.

Saxicava pholadis Lin. var temmelig almindelig i normal form
af længde 20 mm. og undtagelsesvis noget større, men ellers liden
med de udpræget juvenile karakterer, en but front og to caudalt
divergerende knuderækker.

Siphonodentalium vitreum M. Sars var sjelden, men af nor-
mal form og størrelse.

24 P- A. ØYEN. [1908

Balanus crenatus Brug. Darvv. var temmelig almindelig i den
normale formtype og almindelige størrelse.

' Der er her yderligere leveret et bidrag til belysning af Stuberg-
terrassens faunistiske forhold, men desuden ser man, at der vist-
nok ogsaa har fundet en blanding af formerne sted, som vel er
foregaaet paa samme maade, som vi kjender fra sydnorske fore-
komster, nemlig ved indvaskning, idet den tilbagetrædende strand-
linje har bevirket udvaskning af det paa grundtvand tidligere af-
satte materiale, ligesom vi ovenfor ved Indbryn saa, at den fremad-
skridende strandlinje bevirkede forstyrrelse i de ældre og indblan-
ding af nyere former.

Nærmere at bestemme 3/rtc^m-niveauets nedre og øvre
grænse vil blive for vidtløftig for denne korte oversigt; en udfør-
ligere diskussion deraf vil findes i min afhandling om Trondhjems-
feltet. Her har vi seet enkelte af de fremtrædende karaktertræk
og fremgangsmaaden for undersøgelsen.

Det har været mig en tilfredsstillelse at se Hoel komme til et
lignende resultat ved sine omhyggelige undersøgelser af de fauni-
stisk-stratigrafiske forhold, dels inden den samme egn og dels
inden den tilstødende, nordligere. For mange vil det kanske synes,
som om Hoel blot har „kopieret" min fremstilling af forholdene;
men en saadan efterligning er igrunden helt udelukket fra mine
elevers side, idet der ikke er nogen grundsætning, jeg pleier at
indprente sterkere og oftere end, at de kun skal støtte sig
til, hvad de selv iagttager. Paa den maade har Jeg selv
arbeidet, og paa den maade ønsker jeg, at mine elever skal ar-
beide. Det er mig ingensomhelst tilfredsstillelse at høre andre
være af min anskuelse, naar jeg ikke ved, at det er fremgaaet ved
selvarbeide i marken.

Adjunkt Danielsen, med hvem jeg i de senere aar har ført en
udstrakt korrespondance angaaende de kvartærgeologiske forhold
ved Kristianssand (jeg har saaledes for øieblikket liggende for mig
ikke mindre end 23, tildels lange breve fra Danielsen) er kommet
til det resultat, at ved Kristianssand har den „boreale" strandlinje
ligget lidt lavere end den nuværende^). Og det er et udstrakt

1) Danielsens brev af 2% 1908.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 2S

detailarbeide Danielsen har udført paa denne kyststrækning, med
indsamling af et meget rigt faunistisk materiale, som jeg i sin
helhed har havt anledning til at gjennemgaa.

Og det har interesseret mig meget at se Nordgaard ved sine
undersøgelser komme til et lignende resultat med hensyn til Mactra-
niveauets stilling og finde en skjælbanke tilhørende dette niveau
karakteriseret „baade ved hvad den har og ved det den mangler"
(L. c. pag. 15). Endvidere finder Nordgaard, at „de hertil hørende
skjælbanker er afsat før tapestiden under klimatiske forhold, som
ikke var gunstige for sydlige former" (L. c. pag. 15). Vi skal
ikke ved nærværende anledning nærmere diskutere det sidste af de
her nævnte forhold, men for saa vidt kun henvise til de bemerk-
ninger, jeg ved en tidligere anledning har ytret om de klimatiske
forhold under denne tid^).

Men ny som denne betragtningsmaade er i vort lands kvartær-
forskning, maa man jo være forberedt paa megen modstand, men
diskussionen vil kun være til gavn, naar man blot holder sig
inden sagens ramme, og de personlige lidenskaber holdes helt
udenfor.

3. Bemærkninger om Ostrea og Isocardia.

Begge de her nævnte arter har det lykkedes mig at fremfinde
paa en række forskjellige steder i det trondhjemske.

Heri har jeg, ligesom ogsaa til mine øvrige undersøgelser m,od-
taget værdifuld bistand fra mange for sagen interesserede. Blandt
andet var det et stort held, at det paa mine to ovenfor omtalte
reiser lykkedes mig at indlede en forbindelse med anlægget af
Heil— Sundebanen, give endel veiledning med hensyn til indsamling
af jordprøver og fossiler m. m., hvorefter jeg senere ved flere for-
skjellige anledninger har erholdt tilsendt meget værdifulde samlinger,
samt oplysninger om fundforhold og høideforhold. Til alle dem,
som paa en eller anden maade har ydet mig bistand ved disse
undersøgelser, være det mig ved denne anledning tilladt at over-
bringe min erkjendtlige tak; særlig bør jeg nævne d"hrr. teglverks-

t) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1, pag. 38, 39.

26 P- A. ØYEX. [1908

arbeider Sivert Broen, konservator Ove Dahl, konservator Foslie,
cand. real. Adolf Hoel, gaardbruger Joh. Holme, landbrugslærer
Hustad, apotheker Høegh, afdelingsingeniør Kohmann, sogneprest
Lassen, gaardbruger Iver Ler, sektionsingeniør Hoelfeldt Lund.
gaardbruger Jacob Molberg, afdelingsingeniør E. Nissen, konservator
Nordgaard, teglverksarbeider Rasinus Olsen, distriktsingeniør Paus.
gaardmandssøn P. J. Stuberg, gaardbruger J. Sve, overingeniør
Wæhre.

Vi skal her til at begynde med betragte forholdene ved og
om det store Værdalsskred af 1893, der som bekjendt fandt sted
om natten mellem 18de og 19de mai. Lige efter afholdt profes-
sorerne Brøgger og Helland ITde og 18de juni en ekskursion med
studenterne til dette sted, og der indsamledes da endel fossiler,
dels fra det løse ler i bunden og dels fra faste lerlag i nordsiden
af den gjenstaaende holme. Disse fossiler blev derpaa beskrevet
af Bjørlykke^;. Jeg har senere havt anledning til at gjennem,gaa
dette fossil materiale, og der viste sig at være endel uoverensstem-
melse med den anførte artsliste 2). Der fandtes nemlig i dette
materiale følgende arter:

Mytilus edulis Lin.

Cardium edule Lin. forekom saavel i den større, normale form
som den lille, rundagtige.

Cardium echinatum Lin.

Dosinia linda Pult. var noksaa almindelig i en normal form.
Det er vistnok denne, der i den ovenfor anførte artsliste er blevet
til Dosinia exoleta, men der fandtes hverken nogen I), exoleta
eller exoleta-Wgnende varietet af den her omhandlede art i det
foreliggende materiale. Dette er jo som bekjendt et træk af bety-
delig rækkevidde.

Venus galliyia Lin.

Lucinopsis undata Penn.

Montacuta hidentata Mont.

Tellimya ferruginosa Mont.

Ahra alba Wood.

1) Det norske geogr. selsk. aarbog ]\', 1892—1893, pag. 105 flg.
2j Det norske geogr. selsk. aarbog IV, 1892—1893, pag. 109 flg.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVAETÆRHISTORIE. 27

Ah7-a longicallis Se.

Ahra niticla MuU.

Macoma calcaria Chemn., normal men liden. Et ganske lidet,
kun 6 mm. langt skal af denne art er bestemt som Tellina tenuis
da Costa, og da denne art forøvrigt ikke er iilstede'i nævnte sam-
ling maa den altsaa stryges af artslisten. Det nævnte skal af M.
calcaria var tyndt, gjennemskinneligt og noget skjævt, men har
dog intet at gjøre med M. torelli, da det er en egte M. calca-
ria jiiv.

Macoma haltica Lin. i normal type, af oval-trigonal form og
længde 16 mm.

Macoma fabula Gronov.

Mya truncata Lin. I ovennævnte artsfortegnelse staar „Mya
spJ'. Paa den eksemplaret vedlagte etiket stod „Mya arenaria".
Men det er en egte M. truncata juv., et træk af betydelig
rækkevidde.

Saxicava pholadis Lin. i den lille, juvenile form.

PJiolas candida Lin. i normal formtype. Det er denne art,
der er bestemt som „Pholas crispata". Zirphæa crispata Lin.
maa saaledes stryges af nævnte artsfortegnelse.

Lunatia montagui Forb.

Lunatia inter media Phil.

Littorina littorea Lin. dels i den normale formtype og dels
i en liden, globos og høispiret med sterkt fremtrædende spiral-
stribning.

HydroUa ulvæ Penn.

Aporrhais pes pelecani Lin.

Nassa reticulata Lin.

Desuden fandtes endel rør, der maa tilhøre en Teredo sp.
{norvegica Spengl.?), og talrige trærester, der ikke er blevet nær-
mere bestemt. Endvidere fandtes ogsaa endel smaa skalbrud-
stykker, der vistnok maa tilhøre Brissopsis lyrifera Forb.

Sammenligningen af den ovenfor anførte artsliste med den nu
meddelte af samme materiale maner til forsigtighed lige over for
faunalister, der ikke er udarbeidet med tilstrækkelig kritik, da de
kan give anledning til temmelig vildledende slutninger.

28 P- A. ØYEN. [1908

Paa den dette materiale vedlagte etiket er findestedels høide
angivet til ca. 75 m. o. h. Men dette maa vistnok være noget for
høit. Thi paa det af den geografiske opmaaling ovennævnte be-
skrivelse vedføjede kart sees Værdalsskredet netop at være raset
i en terrasse der i yderkanten paa strækningen mellem Mo og
Eklo har ligget 63 m. o. h., som overensstemmende angives for
begge disse to steder. Terrassen stiger saa noget til Uglen 66 m.
o. h. Og paa enkelte steder findes der en antydning til, at denne
meget udstrakte terrasse stiger til henimod 70 m. o. h. Ved at
gaa ud fra høiden af Eklo fandt Hamberg skredets østre terrasse-
kant at ligge 68 m. o. h.^). For den tilsvarende terrasse fandt
jeg, for kun at nævne et eksempel, ved mine undersøgelser i Gul-
dalen nær Tømmegaardene 67,4 m. o. h. Det giver en antydning
om, at gradientnormalen ^) for dette niveau ikke har nogen særdeles
stor værdi over denne indre del af Trondhjemsfeltet. Hamberg
viste endvidere, at det øverste lerlag i Værdalsskredet, 3,4 m. tykt,
overleirede et tyndt torvlag og indeholdt følgende fossiler (bestemt
af G. Lindstrøm):^)

Balanus porcatus sp. ?

Mytilus edulis L.

Modiola modiolus L,

Anomia striata L.

Pandora inæqvivalvis L.

Og da Hamberg ved Geologiska Foreningens møde (Stockholm)
Vil 1893 meddelte sine iagttagelser fra Værdalsskredet*), udspandt
der sig en diskussion^), og under denne meddelte Tornebohm, at
han havde fundet „den ofre delen af den under sanden liggande
sandiga leran innehålla små musselskal (Syndosmya (Ahra) nitida,
Miiller)" (bestemt af G. Lindstrom).^)

Om vi sammenligner de at Hamberg og Tornebohm her givne

1) Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 15, pag. 513.

2) Christiania Vid.-Selsk. Fo:h. 1907, No. 2, pag. 27.

3) Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 15, pag. 513.

4) Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 15, bag. 412—414.
^) Geol. Forn. Ford, Stockholm, B. 15, pag. 414—415.
6) Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 15, pag. 414.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 29

faunistiske oplysninger med den ovenfor meddelte, reviderede fauna-
liste fra Værdalsskredet, saa ser vi den være i overensstemmelse.
Hertil har vi imidlertid at føie et meget interessant bidrag af
J. P. Friis, der meddeler, at han i Værdalsskredet fandt „følgende
af Hr. Prof. Ossian Sars velvilligen bestemte fossiler" : ^)

Leda pernula MOU.

Buccinum U7idatum Lin.

Ostrea eduUs Lin.

Peden opercularis Lin.

Dette tilsyneladende lille tillæg er af overordentlig stor interesse,
thi med det kjendskab, vi nu har til østersens eiendommelige op-
træden og udvikling i vort land, er dens optræden her af særlig
betydning. Desuden klargjør forekomsten af Leda sammen med
østers lerets faunistisk heterogene karakter. Det af Hamberg
omtalte, i det foregaaende nævnte torvlag faar derved en øget
betydning.

Imidlertid fik jeg sommeren 1905 fra hr. sektionsingeniør
Hoelfeldt Lund tilsendt en rigt skjælførende prøve fra Næs vands-
kanalen 60 m. o. h. ved pæl 3540—3570 paa Heil— Sundebanen.
Denne prøve viste sig at indeholde følgende arter:

Ostrea edulis Lin. formå ti/pica, men forholdsvis liden, længde
38 mm.

Mytilus edulis Lin. sjelden, men af normal form og størrelse.

Mytilns modiolus Lin. ikke sjelden, ligesaa i den mere nor-
male formt\^pe.

Cardium edule Lin. i normal form og temmelig stor, længde
ca. 40 mm. Imidlertid var den sjelden.

Tapes imllustra Mont. talrig i formå tijinca, længde indtil 56
mim. Der optræder snart en kortere form, snart en slankere, idet
maaltes forholdstallene 54 : 38 og 56 : 36.

Scrohicularia piperata Bell. i en forholdsvis trigonal type, dog
ogsaa tildels noget oval, længde indtil 29 mm. Ikke sjelden, men
for det meste i noget mindre individer.

Thracia villosiuscula Macg. var sjelden, men i normal form-
type, dog noget tykskallet, af længde indtil 23 mm.
1) Norges geol. undersøgelse, No. 27, pag. 32.

30 P- A. PYEN. [1908

Mya inmcata Lin. var ogsaa mere sjelden. Den optraadte i
formå typica, tyndskallet, men temmelig tvert afskaaret, kengde
indtil 48 mm.

Saxicava pJioladis Lin. fandtes i en normal, men ellers tynd-
skallet form, af længde 38 mm. Undertiden noget deform. Den
var temmelig almindelig, tildels med udpræget juvenile karakterer
og ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Zirpliæa crispata Lin. var mere sjelden, men ogsaa af normal
formtype og længde indtil 55 mm.

Paiella vulgata Lin. var sjelden, men normal, af længde
20 mm.

Tedura virginea Miill. forekom ikke sjelden i en normal, dog
lav og liden type, længde 5 mm.

Littorina Uttorea Lin. formå typica. Et par eksemplarer
havde en længde af 20 mm. Men for det meste optræder den i
ganske unge og smaa individer med udpræget spiralstribning. Ikke
sjelden konisk. Ganske smaa eksemplarer viser udpræget juvenile
karakterer.

Lacuna divaricata Fabr. optraadte i normal formtype. Der
fandtes et enkelt lidet, semiglobulært eksemplar.

Onoha striata Mont. var temmelig almindelig, af normal form
og størrelse.

Alvania punctura Mont. fandtes i et enkelt eksemplar af
normal form, men liden.

Rissoa inconspicua Aid. var sjelden i normal, men sterkt va-
rierende formtype, af almindelig størrelse.

Rissoa interrapta Ad. var ikke sjelden, men liden, dog ellers
normal.

Polytropa lapillus Lin. var talrig i normal formtype, snait
i en tykkere, snart i en noget slankere form. Længde indtil
31 mm.

Buccinum undatum Lin. var ikke sjelden. Den forekom for
det meste i en normal, temmelig finstrieret form med longitudinale
folder og i forholdsvis smaa eksemplarer, men der fandtes ogsaa
noget større eksemplarer af længde 60 mm., som tildels minder
lidt om den fra Krappeto bekj endte, relikte type.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 31

Utriculus truncatulus Brug. fandtes i et enkelt eksemplar, af
normal formtype, men noget liden.

Desuden fandtes:

Strongylocentroius droebachiensis Miill.

Echinus esculentus Lin.

Men en lignende fauna fandtes paa flere steder langs Heil —
Sundebanen.

Saaledes fandtes ved Vardalsbækken, pæl 2455—2540, i
en høide af 50—52 m. o. h. bl. a.

Ostrea edulis Lin.

Nassa reticulata Lin.

Og ved Øst borg, pæl 5870, fandtes i en høide af 59,5 m.
o. h. bl. a.

Anomia striata Brocchi^).

Af disse faunalister kan vi nu for det her omhandlede niveau
udtage, hvad jeg i mine forelæsninger ved universitetet har pleiet
at kalde el faunistisk complex. Her kan vi f. eks. tage føl-
gende former:

Ostrea edulis Lin.

Scrobicalaria piperata Bell.

Nassa reticulata Lin.

Anomia striata Brocchi.

Dette er et komplex, karakteristisk for det niveau, som jeg
har benævnt Tapes-niveauet-). Et saadant komplex kan meget
ofte give anledning til at indføre substituerende ledeformer,
det vil sige, at man ved at gaa frem fra egn til egn og fra strøg
til strøg og følge det faunistiske komplex kan indføre lokale
le de for mer, der hvor hovedlede formen mangler eller til-
syneladende mangler.

Vi gjenfinder altsaa i det trondhjemske, omkring den indre
del af fjorden, Taj9e.s-n i v e a u e t, saavel faunistisk som topografisk
bestemt, i en høide af, fra 67,5 til henimod 70 m. o. h.

Dette er en værdi, der stemmer meget godt med den, jeg i
min afhandling „Tapes decussaius Lin. og Tapes-niveauets geolo-

1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, Xo. 1, pag. 8—9.

•-) P. A. Øyen: Tapes-niveauet paa Jæderen undersøgt sommeren 1900.

32 P- A. ØYEN. [1908

giske stilling" (fremlagt til trykning i Kristiania Videnskabsselskab
^Va 1905)^) paaviste som Tcqjes-n'w eauets øvre grænse omkring
den indre del af Kristianiafjorden.

Isocardia cor Lin. synes ogsaa som et noget dj^bere vands
organisme at være temmelig nøie sammenknyttet med dette og
endel følgende niveauer i vort lands kvartærhistorie, saaledes og-
saa i det trondhjemske, som jeg allerede tidligere har berørt i min
afhandling „Variations of Norwegian Glaciers" -).

I begyndelsen af august sommeren 1900 fandt jeg ved Tangen
teglverk i Stjørdalen det findested for Isocardia cor Lin., som hidtil
har vist sig som det rigeste; den forekom her i mængde, hyppig
i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Den optraadte
her i store, smukke former, af længe 80 mm.

Endvidere er Isocardia cor Lin. fundet ved:

Stav (Leinstranden)

Stenssvedjan (Heil — Sundebanen)

Værdalsøren

Fornæs (Værdalen)

Ytterøen

Næsbakken (Inderøen),

Tapes-nive siu et i det trondhjemske er saaledes temmelig
nøie bestemt. Naar saaledes Nordgaard (1. c. pag. 19) udtaler, at
„i modsætning til Adolf Hoel, som sætter maksimumsgrensen for
den postglaciale sænkning ved Trondhjemsfj ordens indre del til ca.
70 m., er jeg tilbøielig til at tro, at den af mig ved Stenkjær
fundne strandlinje i ca. 30 m. høide markerer tapestidens høieste
vandstand i dette strøk", saa haaber jeg nu, at dette er tilstræk-
kelig modbevist. Det vilde paa en vis maade heller ikke have
været ganske rigtig af mig at lade Hoel publicere „70 m. grænsen",
hvis jeg ikke havde siddet inde med de sikre beviser. Jeg har
gjennem hele udarbeidelsen fulgt Hoels arbeide med megen inter-
esse, ja endog gjennemseet en større del deraf i korrektur, men
bestandig søgt at holde min personlige opfatning af forholdene
udenfor. Derfor er der ogsaa kommet ind endel uoverensstemmelse,

i) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, No. 4.
-) N3't Mag. for Naturv. B. 39, pag. 77.

No. 5] TROIiJF.MSFEI.TKTS KVARTÆRIIISTORIK. 33

som f. eks. angaaende størrelsen af differentsen mellem Madra-
niveaiiets minimumsgrænse og Trtj^ps-n i v e a u e t s maksimums-
grænse, men dette skriver sig for en stor del fra det førstnævntes
delvis aphane karakter. Ligesaa er f. eks. slutningsafsnittet (pag.
76—78) i Hoels afhandling et svagt punkt. Men jeg haaber paa
den maade at have vist, at jeg ikke ønsker at øve noget paatryk.

4. Fossiler fra Stenkjærmorænen.

Den store jernbaneskjæring nær Stenkjær har jeg desværre
ikke havt anledning til selv at undersøge, men Hoels^) og Nord-
gaards (1. c pag. 11 — 14) beskrivelse af samme samt den om-
stændighed, at jeg har havt anledning til at gjennemgaa hele det
af Hoel herfra indsamlede fossilmateriale, har dog bibragt mig en
nogenlunde klar forestilling saavel af de stratigrafiske som især
faunistiske forhold i denne interessante skjæring.

Ved en tidligere anledning (^"/g 1905) opstillede jeg for den
efter Tapes^-n i v e a u e t følgende lagserie i vort land følgende skema,
uden dog dengang at give de enkelte afdelinger noget særskilt
navn, da der endnu trængtes en mere indgaaende faunistisk under-
søgelse : ^)

IV. Tapes decussatus Lin.
III. 45—48 m. o. h.
II. Ca. 20 m. o. h.
I. 10—12 m. o. h.
0. Recent.

De her anføi-te tal gjaldt da den indre del af Kristianiatjorden,
hvor ved samme anledning T«j9es-niveauets øvre grænse be-
stemtes til meget nær 70 m. o. h.

Senere har jeg i en afhandling „Glacialgeologiske Studier langs
stranden af Kristianiafjordens indre del" nærmere behandlet de
banker, der maa henføres til afdeling II, og benævnt disse Ostrea-
niveauet^), der paa en eiendommelig maade sammenknyttes med
det næste, afdeling I. Det foran Os^rea-n i v e a u e t liggende niveau

\

1) Arch. for Mathm. og Natuiv. Ti. 28, Nr. 9, pag. 56 flg.

2) Christiania Vid-Selsk. Forli. 1905 Nr. 4, pag, 15.

^) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVIII, Nr. 4, pag. 20.

34 !'• A. ØYEN. [1908

„III, 45-48 m. o. h.", som jeg nu i længere tid har været be-
skjæftiget med at bearbeide, har jeg, uden der at give nogen
nærmere beskrivelse deraf, i min i det foregaaende nævnte afhand-
ling ,,Kvartær-Studier i den sydostlige del af vort land" betegnet
som Tnma-niveauet, efter den for dette niveau karakteristiske
Trivia europæa Mont.

Vi kunde ogsaa her i lighed med, hvad vi ovenfor gjorde for
Tc7j?es-ni veauets vedkommende, tage uå et faunistisk complex f.
eks. i Svelvikbanken:

Lima Loscombi Sowb.

Conulus millegranus Phil.

Trivia europæa Mont.

Undersøger vi Hoels faunaliste fra Stenkjærmorænen, gjenfin-
der vi netop det samme faunistiske compleks^) og Hoel antager
at kunne sætte strandlinjen for denne banke til mindsf 30—35 m.
o. h.-) Nordgaard antager ca. 30 m. o. h. (L. c. pag. 16. 19).
Det er vanskelig for mig at udtale noget mere bestemt om strand-
linjens beliggenhed i forhold til Stenkjærbanken, men jeg skulde
ville være tilbøielig til at forøge Hoels værdier lidt, hvilket han og-
saa selv synes at have havt en følelse af.

Og jeg skal i denne forbindelse henlede opmerksomheden paa
en banke, som jeg allerede ved en tidligere anledning har omtalt^),
nemlig ved Egges Skole. Der forekom nemlig her en fin, brunsort,
noget graaagtig sand, eller et materiale af muddeiagtig karakter,
med talrige brudstykker, af Cardium edule og enkelte brudstj'kker
af Mytilus edulis. Ifølge sin hele karakter giver den indtryk af
en meget formuldet skjælbanke, lignende som dele af banken ved
Kaddeland (Mandal), eller den faar paa sine steder en mistænkelig
lighed med enkelte af de jæderske skaldynger f. eks, ved Sømme,
hvortil ogsaa da bidrager, at i enkelte partier af banken kun de
to nævnte arter synes at beherske pladsen. Iblandet findes dog
endel smaasten. Der fandtes her følgende arter:

1) .^rch. for .Muthm. 0£ Naturv. B. 28, .No. 9, pag. 56—59.

2) Arch. tor Mathm. og Naturv. 15. 28, No. 9, pag. 59.

•'') P. A. Øyeii: Tapes-niveauet paa .læderen, pag. 74. 1903.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 35

Mytilus eclulis Lin. var noksaa almindelig i brudstykker af
den normale form og sædvanlig størrelse.

Cardium edule Lin. forekom meget talrig i brudstykker til-
hørende den normale formtype, men ogsaa talrig i hele skaller.
Hos mindre eksemplarer ofte en mere rundagtig form, hos de
middelstore en midlere og hos større eksemplarer den sædvanlige,
lidt skjæve, tydelig usymmetriske form. Længde 39 mm. og højde
31 mm. Længden naar 40 mm. Det store muldbelæg paa skal-
lerne virker ofte skuffende med hensyn til bankens egentlige karakter.

Macoma haltica Lin. var sjelden i en forholdsvis mindre, men
ellers normal form, ovaltrigonal, længde 15 mm. og højde 13,5 mm.

Littorina Uttorea Lin. var ogsaa forholdsvis sjelden, men af
normal form, glat, med fremtrædende mundkanal og tydelig ind-
bugtning af sidste vindings øvre del, længde 24 mm.

Selve fossilfindestedet fandtes ifølge en ^V? 1901 ca. 8*^ p. m.
under konstant baromerspænding og 15'^ C udført kontrolleret
aneroidmaaling at ligge 43,1 m. o. h. Men herfra havde man en
ganske svagt stigende terrasse, temmelig vid over mod Kvam og
bestaaende af nær horizontale, rigt vekslende lag af grus og grov
sand. Denne terrasses strandlinje maaltes ved samme anledning
45,3 m. o. h. Jeg er tilbøielig til at antage at vi med denne højde
staar lige over for Trivia-niveauets strandlinje paa dette sted.

Dermed har vi ogsaa vundet et geologisk udgangspunkt til
bedømmelse, ialfald delvis, af forholdene ved

5. Stenalders bopladsen ved Stenkjær.

Allerede ved en tidligere anledning^) har jeg omtalt forholdene
ved denne skaldynge og der offentliggjort hr. apolheker Høeghs
meddelelser. Imidlertid havde O. Rygh allerede i 1871 i en af-
handling ,,0m affaldsdyngen ved Stenkjær" '•^) givet en udførlig
beskrivelse af fundet og fundforholdene paa dette sted. Rygh hen-
fører her denne dynge til stenalderens „arktiske" afdeling, idet han
samtidig tilknytter den bemerkning, at fund tilhørende denne lap-
piske afdeling er hyppige langt mod nord, nord for polarkredsen,

M Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1903, Xo. 7, pag. 73 — 74.
-) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberretn. 1871, pag. 100 tig.

36 1^- A. PYEN'. [ 1 908

medens her i nord den sydlige stenalderskultur er sjeldenV). Rygh
meddeler endvidere her, at der foruden benrester af mennesket
ogsaa i denne dynge er fundet saadanne af bæver, hund, elg
(hest), ko (ren)-j. Som vi ser stemmer ikke Rj^ghs og Høeghs
angivelser fuldstændig overens, og nogen strengt videnskabelig
undersøgelse af de her fundne ben er heller ikke, saa vidt jeg ved,
nogensinde foretaget. Imidlertid spiller ikke dette nogen afgjørende
rolle ved bestemmelsen af denne skaldj'nges omtrentlige alder.
Ulige vigtigere er den liste over de i denne kjøkkenmødd ing
forekommende skaldyr, som Chr. Boeck gav : Ostrea edulis, Car-
dium edule, Mytilus edulis, Littorina littorea, Littorina obtusata,
Patella vulgaris, Patella testudinaria, Tritonium undatum, Tri-
tonium despedum, Modiola vulgaris, Cyprina islandica, Purpura
lapillus^), en liste der ogsaa i moderniseret, men ellers uforandret
form gjengives af Nordgaard (1. c. pag. 17). Denne artsliste viser,
som ogsaa Nordgaard har gjort opmerksom paa, at de herboende
folk har været skjælspisende fiskere.

I det foregaaende har vi hørt O. Ryghs anskuelse med hensyn
til denne skaldynges alder. Og i det væsentlige overensstemmende
med denne er ogsaa, saa vidt jeg kan se, 1\. Ryghs opfatning
af samme, idet denne forsker fremhæver fundet af skiferpilespidser
med agnorer**), en enegget skiferkniv samt et par skiferokser ^).
Andr. M. Hansen har meddelt mig, at han \-istnuk tidligere har
modsagt sig selv med hensyn til denne d\'nges alder, men at
han nu betragter dens arkæologiske indhold som ubestemt med
hensyn til alder, saa denne maa blive at bestemme ad geolo-
gisk vei. Imidlertid fremkom Nordgaard med endel ,,Bemerkninger
om stenaldersbopladsen ved Stenkjær" '') og linder, at ,,af forskjel-
lige grunde har det sin intersse at bestemme strandlinjens belig-
genhed i forhold til den gamle boplads"^). Og Nordgaard bestemte

1) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberctn. 1K7I, pag. 113.

-) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberctn. 1871, pag. lOLI -U>3.

3) Forn. norske lortidsmindesm. bevaring, aarsberetn. 1871, pag. lUl.

•1) Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 19 JL', No. 3, pag. 19.

•') Festskr. Trondhjems 9oO aars jubelæLim 1 897, Trøndclagen i forhistorisk tid,

pag. 11—12,

6) Naturen, 1908, pag. 57 — 59.

') Naturen, 1908, pag. 58.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆKHISTORIE. 37

saa tapestidens strandlinje til .,ca. 30 ms højde o. h."^). Ziegler
havde bestemt bopladsens højde til 95 f. o. h.^) (= 29,8 m.).
Nordgaard fandt ,,paa den maade samtidighed for skjælbankens
afsætning og stenaldersbeboelsen. Med andre ord, tapeslidens
strandlinje maa ogsaa fikset e stenalderens fjordniveau i dette
strøg ^). Jeg ved ikke, om det er dette Nordgaards resultat A.
W. Brøgger støtter sig til, eller om det er den rent archæologiske
sammenligning, naar han et par maaneder senere udtaler, at ,,for
tiden er der ingen norske fund, der kan sammenlignes med Viste-
fundet. Muligens har Stenkjærdyngen en indirekte forbindelse med
det"^), men lige iforveien har Brøgger fastslaaet, at ,, Vistefundet
tilhører tapestiden" ''^), altsaa samme geologiske niveau, som jeg
for otte aar siden paaviste for et par andre skaldyngers vedkom-
mende, nemlig ved Kvernviken og Sømme °). Og den samme
betragtningsmaade som tidligere med hensyn til Stenkjærbankens
geologiske alder fastholder Nordgaard ogsaa i den senere udkomne
afhandling (1. c. pag. 18—19).

Vi skal derpaa gaa over til at forsøge bestemmelsen af Sten-
kjærdj'ngens geologiske alder, hvilket med vort nu erhvervede
kjendskab til de kvartære afsætninger inden Trondhjemsfeltet vist-
nok skulde lade sig gjore, naar vi gaar ud fra, at der er den stør-
ste sandsynlighed for, at en skjælspisende fiskerbefolkning har holdt
sig saa nær selve strandlinjen som muligt. Men vi maa beholde
i erindringen ogsaa det forhold, at man selv fra nutidens strand-
linje forholdsvis hurtig naar op til skaldyngens plads, hvorfor det
ikke blot af denne ene grund foreligger nogen absolut nødvendig-
hed for en noiere sammenslutning mellem boplads og strandlinje.

Den i skaldyngen opbevarede fauna er, for saa vidt det her
omhandlede tidsrum angaar, for den største del af en temmelisr

1) Naturen, 1908, pag. 59.

-) Forn. norske fortidsmindcsm. bevaring, aarsberetn. USTX.

3) Naturen, 1908, pag. 5''.

■1) Naturen, 1908, pag. 117.

5) Naturen, I9u8, pag. 117.

6) Christiania Vid.-Selsk. .Skr. I. .Math.-naturv. kl. 1903, No. 7, pag. 1
18, '.'8. 56. 57.

38 P- A. OYEN. I [908

almindelig karal<ter. Et par arter nødvendiggjør imidlertid en nølere
undersøgelse.

Som vi ovenfor saa, optraadte østers i fordoldsvis stor mængde
i skaldyngen. Det er derfor sandsynlig, at østers har været nok-
saa almindelig, eller sikkert at den ialfald ikke har været nogen
sjeldenhed ved Stenkjær dengang, skaldyngefolket opholdt sig her.
Nordgaard meddeler imidlertid, at østers ikke findes i nutiden levende
hverken i Beitstadfjorden eller den egentljge Trondhjemsfjord (1. c.
pag. 42). Hvis saa er tilfældet, er der al grund til at tro, at en
rummelig tid er forløbet, siden østersen levede her i den inderste
del af fjorden ved Stenkjær.

I slutningen af juli sommeren 1901 besøgte jeg ved lavvande
stranden ved Stenkjær og stødte her paa flere interessante forhold.
I lavvandsbeltet fandtes saaledes bl. a. eiendommelige konkretioner
af smaasten, grus og skjælrester. Ligeledes var der rig anledning
til at studere koloniforekomsten af Mytilus edulis Lin. saavel paa
den fine, lerblandede sandbund som især der, hvor bunden var
noget sten førende og tangebevokset, thi paa saadanne steder op-
ti-aadte gierne Mytilus i større mængde ; men kolonidannelsen selv
var vistnok smukkest paa den mere jevne sandbund. Mya arenaria
Lin. stak i mængde dybt i sandet, henimod 3 dm., og tomme skaller
havde som regel en kjerne af fin, graa sand. Indad mod land
begrænsedes denne strandflade af en strandvold bestaaende af snart
mere afrundede og snart mere skarpkantede stene. Hvad der i
foreliggende tilfælde har en mere umiddelbar interesse, var fundet
af Ostrea edulis Lin i normale, men noget smaa skaller sammen
med de to ovenfor nævnte arter samt skaller af Macoma haltica
Lin. og Scrobicularia piperata Bell.

Men den her fundne Ostrea edulis Lin kan ikke desto mindre
gjerne have en betydelig alder. Thi Sophus Bugge fandt indskrifter
fra ældi-e jernalder ,,V4 mil fra Veblungsna''s II eller \'2 fod over
høieste vandstp.nd" ^ ). Og i Valsfjorden (Fosen) fandt han ligele-
des fra ældre jernalder, ,,at nederste rune er neppe mere end 20
fod over høieste vandstand" ^). Videre fandt han med hensyn til

1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1S72, pai,^ 319.

2) Chrisliauia Vid.-Selsk. Forh. 187'J, pag. 312.

No. 5] I'I^OMDHJE.VISFELTETS KVART/ERHIS lORIE. 39

runerne i Valsfjord-indskriften, at „ingen af dem viser i skriftform
eller sprogform noget spor, som kunde tyde paa, at de skulde hoie
til den ældre jernalders slutning''^), men derimod, at i „Valsfjord-
indskriften synes bogstavformerne at vidne om hoi tedle" -). I
Undset kom ogsaa til det resultat „at vore oldtidslevninger taler
for, at havets niveau ei kan være sænket stort siden jernalderens
ældre del, i de sidste 1500—2000 aar"^). iMen den undtagelsesvise
forekomst af østersskaller i det nuværende fjærebelte ved Stenkjær
tyder ikke paa, at denne lange ligevegtstid mellem land og hav
har været vidne til nogen synderlig forandring i østerbestanden
paa dette sted. Og vi bliver derfor nødt til at gaa længere til-
bage i tiden.

Men her møder en ny vanskelighed ; thi en af de i skaldyngen
angivne former, Acmaea testudmalis Miill. er i den sydlige del af
vort land endnu med sikkerhed kun kjendt fra det nuværende
strandbelte, som en geologisk talt meget sent indvandret form.
Vistnok angives den af flere forfattere fra lavtliggende skjælbanker
i den nordlige del af vort land, men saavel de faunistiske som
stratigrafiske forhold turde her endnu trænge en systematisk under-
søgelse, førend indvandringstiden af denne interessante form kan
siges endelig fastslaaet. Der foreligger saaledes her en tilsyne-
ladende modsigelse i fundet af de to her nævnte former i skaldyn-
gen ved Stenkjær. Imidlertid ved vi, at selv en saa erfaren mala-
colog som Knipowitsch har taget feil i bestemmelsen af denne art^),
idet han selv angiver, ,,at bestemmelsen maa ansees som usik-
ker"^). Det er derfor ingen umulighed, at der her foreligger en
feilagtig bestemmelse, saa meget mere som de i skaldynger opbe-
varede muslingskal ofte har et noget forkjert udseende paa grund
af den let indtrædende formuldning. Og jeg har selv ved Bø
(Karmøen) i det nuværende strandbelte taget former af Patella

1) Christiania Vid.-Selsk. P^orh. 1872, pag. 330.

2) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1872, pag. 331.

3) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberetn. 1875, pag. 109.

4) Verh. russ.-Kaiserl. min. Gesellsch. Ser. II, B. 38, pag. 1 -169.

•"•) Brøgger: Sengl. & postgl. nivåTorandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. under-
søgelse No. 31), pag. f)97.

40 P- A- GYEN. [I gos

vidgata Lin, der ved det første, overfladiske gjennemsyn havde
en skuffende lighed med Acmaea testuclinalis iMiill Man kunde
derfor i foreliggende tilfælde f. eks. tænke paa en forveksling af
disse to former

Opløser vi paa denne maade modsigelsen mellem de to oven-
nævnte arters forekomst i skaldyngen, og antager vi, som ogsaa
i det foregaaende nævnt, en sandsynlig forbindelse mellem boplads
og strandlinje, saa har det en vis interesse at undersøge denne
sidste noget nærmere. Den bestemtes af Nordgaard til 30 m. o.
h. (1. c. pag. 18), og den synes at komme igjen paa andre steder,
saaledes f. eks. ved selve Trondhjems by. Thi fra Gløshaugen
indsendte stadsingeniør Chr. Grøndahl i 1904 til universitetets gla-
cialsamling fra en veiskjæring for den tekniske høiskole i en høide
af ca. 35 m. o. havnevæsenets nulpunkt en prøve af sandblandet
grus, hvori forekom talrige brudstykker af Mytilus ediilis Lin. i
den normale formtype og nogle faa rester af Littorina Uttorea
Lin ligeledes i den normale formtype, men ikke meget stor. Langs
denne saaledes mere generelt udprægede strandlinje har Stenkjær-
skaldyngens folk derfor sandsynligvis holdt til. Men dette er en
strandlinje af betydelig nyere dato end Trrø^a-niveauets høieste og
mest udprægede. Den vil svare omtrent til den første halvdel af
den tid, som det ifølge Blytts eksempel i den skandinaviske kvar-
tærgeologi i de senere aartier har været m.eget almindelig at be-
næivne den subboreale. Saaledes tilhørende et forholdsvis nyt afsnit
af Trivia-niveauets tid rykker Stenkjærdyngen temmelig langt op
mod vor egen tid. Mere end halvparten af landets stigning fra
vort første Jæderskaldyngefolks tid til vor egen er foregaaet, førend
Stenkjærdyngefolket streifer om ved den indre del af Trondhjems-
f jorden.

Da det nu ad geologisk vei er lykkedes at bestemme den
omtrentlige tid for Stenkjærdyngens „arktiske" stenalder, kan
det have sin interesse at undersøge, om tilsvarende forekomster
findes paa andre steder i vort land.

Her møder da først det af Gustafson i 1898 gjorte fund paa
Holeheien (Jæderen)^, som udmerker sig ved forekomsten af

1) l-!crgcns museums aarbog 1899, No. 1.

No. 5] TROXDHJRMSFELTETS KVARP.ERHISTORIE. 41

„arktiske" redskabsformer')- Jeg havde anledning til at besøge
dette sted sommeren 1904, og det viste sig da, at denne boplads
geologisk seet maatte henføres til det niveau, som jeg allerede ved
en tidligere anledning havde udskilt som yngre end Tapes-niveauets
skaldyngetype 2), et niveau knyttet til littoraldannelser i knapt den
halve af Tapes niveauets høide").

Dernæst møder vi den af Schetelig beskrevne forekomst ved
Vespestad (Bømmeløen)^). Ved Sokkemyren, 3 — 4 m. o. h. fandt
Schetelig her under 25 — 30 cm. torv et oldsagførende lag, hvor
riktignok hverken lerkar, ben eller skjæl fandtes, men derimod slibe-
sten, sleben flint og lignende øsker som paa Holeheien ; ,, tilhugning

og slibning" afgjorde „bestemt — yngre stenalder" (pag.

11). Schetelig siger selv, at „mange træk minder meget om tidligere
fund ved Kristianiafjorden, særlig om den rige boplads ved Nøstvet
— dog er Vespestad, fundet sandsynligvis yngre" °). Men hvad
vi i denne forbindelse maa, tillægge en særskilt bet3^dning, var fun-
det ogsaa af redskabsformer af „arktisk" type*). Jeg har ikke
selv havt anledning til at besøge Bømmeløen, men sommeren 1904
havde jeg paa Karmøen anledning til at bestemme Tapes-niveauets
strandlinje til ca. 11 m. o. h.'). Forskjellen i denne strandlinjes
høide inden de to her nævnte omraader kan imidlertid vistnok ikke
være særdeles betydelig, og vi kommer da for Vespestad fundets
vedkommende til et niveau, der i ælde knapt naar forekomsterne
paa Holeheien og ved Stenkjær, om end tilhørende væsentlig samme
tidsafsnit.

Og gaar vi udenfor vort aget land, finder vi i det nordlige
Bohuslen en skaldynge, der ogsaa nærmest bliver at indordne i
den her omhandlede gruppe^).

Vi har altsaa nu ad geologisk vei, ved at følge et bestemt

1) Bergens museums aarbog, 1899, No. I, pag. 15.

■-) Christiania Vid.-Selsl<. Skr. I. Math.-naturv. kl. 1903, No. 7, pag. 7.3.

3) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. kl. 19li3, No. 8, pag. 45.

^) Bergens museums aarbog, 1901, No. V. ,

^) F^>ergens museums aarbog, 1901, No. V, pag. 10—11.

^) Bergens museums aarbog, 1901, No. V, pag. 11.

') Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, No. 8, pag. 4—5

8) Gustafson: Norges Oldtid, 1906, pag. 14.

4

42 TRONDMJEMSFI'LTETS KVART.ERHISTORIE [1908 No. 5]

geologisk niveau, tillige fulgt en arkæologisk vel afgrænset gruppe,
hvis relative alder derfor nu er fastsat ved geologiske hjælpe-
midler. Det vil nu være af interesse at undersøge, om den arkæo-
logiske kronologi kan skaffe absolute tidsangivelser.

Ifølge Montelius har man fra de saakaldte gånggrif ter eller
jettestuer en hel række midlere former, der fører over til s ten-
døser ne, de saakaldte dolmen^). Og Almgren har udviklet,
hvorledes gånggrifternes tid karakteriseres ved forekomsten af den
,, arktiske" formtype samtidig med kobberalderens former-). Og
gaar man saa ud fra den af Montelius og Almgren udviklede kro-
nologi, faar man, at denne brydningstid mellem to ulige kulturer
falder omtrent et par tusen aar før vor tidsregning. Jettestuernes
og Stenkjærdyngens „arktiske" kulturtrin skulde vi alstaa søge for
ca. 4000 aar siden. Dette synes ialfald for øieblikket at være den
grænse, hvortil den nordiske arkæologi formaar at føre en absolut
kronologi tilbage. Forud derfor ligger imidlertid et langt tidsrum,
der ogsaa i vort land har efterladt sig talrige minder om menne-
skets tidligere optræden, og her kan kun den geologiske, relative
tidsbestemmelse med noget held anvendes, men deraf indsees og-
saa forhaabentlig med lethed det mindre heldige i ved lovbestem-
melser at udelukke kvartærgeologerne fra en selvstændig under-
søgelse af disse ældgamle oldtidslevninger.

Montelius: La Suéde préhistorique, 1874, pag. 29—32.

Almgren: Sveriges folk i fortides (Nystrom: Sveriges Rike 1899).

BEMERKUNGEN

UBER

SACCORRHIZA BULBOSA

VON

F. TO B LER

MIT 1 TAFEL

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER, 1908. NO.

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

In die Lebensgeschichte der Saccorrhka bulbosa De la Pyl.
(Lammaria hulhosa Lsivaouv ) hat erst Barber') (1889) Licht ge-
bracht. Doch gilt noch nicht das Gleiche von ihrem Vorkommen
und ihren Standorten.

I. Agardh-) und Areschoug^) geben nur allgemein die
norwegische Kiiste als Fundort an, englische Autoren (z. B. G re-
ville)'*) die englische; OU manns^) sagt: „an den englischen, nor-
wegischen u. s. \v. Kiisten reichlich."

Flir die norwegischen Kiisten ist davon nichts bekannt. Are-
schoug kannte (nach ungedruckter Angabe, die ich Herrn Foslie
verdanke) wahrscheinlich nur zwei, wohl beide auf Hitteren bele-
gene, Standorte. Dies wiederholt auch Boye^) in seinem Ver-
zeichnis der Algen der Westkiiste und fiigt noch einen von ihm
gemachten einzigen Fund (2 Exemplare bei Huso) hinzu. Ein
Vorkommen bei Hisken ist, wie Boye es ausspricht, nicht genau
bekannt. Bei Haugesund fand Norum neuerdings die Alge.'')
Das ist alles, was von der norwegischen Westkiiste Nåheres be-
kannt ist, sie ist im ganzen bisher u^enig genau, in ihrer ganzen
Ausdehnung noch nie, algologisch erforscht v^orden.

') Barber, c. A. On the structure and development of the bulb of Lami-
nar ia bulbosa Lamour. (Annals of Botany 1889—90 III 40—64.)

'-; Agardh, I. Species, genera et ordines Algarum I. (Lund 1848) p. 138,

^) A r e s c h o u g, I. E. Observationes phycologicae IV. (Nova acta reg. soc.
se. Upsaliens. 1883. ser. 3, Bd. 12.) p. 16.

-i) Greville, R K. Algae britannicae (Edinburgh 1830) p. 29.

•^) Oltmanns, F. Morphologie und Biologie der Algen I (Jena 1904) p. 430.

^) B o y e, P. Bidrag til kundskaben om algevegetationen ved Norges vestkyst.
(Bergens Museums Aarbog 1894/5 N. XVI.) p. 39.

■') Nach brieflicher Mitteilung von Herrn Foslie.

F. TOBLER. [1908

Diesen Angaben håbe ich zunåchst einen neuen reichlicheren
und in Hinsicht auf den Standort bemerkenswerten Fund hinzu-
zufiigen. Im September 1907 fand ich mehr als ein halbes Dutzend
Exemplare der Saccorrhka hulhosa bei Valdersund n. der Mundung
des Trondhjemfjordes.^)

Beziiglich des Standortes im Einzelnen sind die Angaben der
Einzelfloren sehr schwankende, in den grossern Werken vvird, \vo
iiberhaupt, eine solche Angabe steht, angegeben, dass die Alge in
tieferem Wasser vorkomme. (Greville-): „mostlej' in deep water".)
Im Gegensatze hierzu schreiben Le Jolis^) und Crouan"^) iiber-
einstimmend: „å tres basse mer". Harvey^) endlich giebt an:
„at low water and in the depth of 10—12 feet". Greville, der
allerdings vvie wir sehen werden, eine Abhångigkeit der Stiellånge
vom Standort bemerkt hat, nimmt das Vorkommen in tieferem
Wasser als das håufigere an, berichtet auch von einigen Orten
(Dover), dass man sie dort nur angetrieben nach Stiirmen finde,
also den Standort selbst nicht kenne.

VVahrend von dem norvvegischen Material das von Boye aus
3—4 m. Tiefe stammt, håbe ich meine Exemplare an stark ex-
ponierter Stelle in weniger als 1 m. Tiefe wurzelnd gefunden. Sie
gehorte dort zweifellos der obersten Partie der sublitoralen Region
an. Boyes Fundort liegt iibrigens sicher geschiitzter, weil auf der
Innenseite der Scharengiirtels. In einem Falle der unten folgen-
den Tabelle (N. 2 ) kann man aus dem Vorkommen von Coral-
lina officinalis auf dem Haftorgan auf einen Standort in beweg-
terem Wasser schliessen. Corallina officinalis ist oft an expo-
nierten Spitzen vorherrschende Form.

Die Materialien im Herbar geben wohl nirgends einen Anhalt
iiber die Tiefe des Vorkommens, wenigstens bei den von mir durch-
gesehenen Exemplaren verschiedener Herkunft im Herbar des Ber-
liner Botanischen Museums und des von Herrn Reinbold-Itzehoe

1) Nord-Ecke der Valso nahc dem Leuchtl'euer.

-) Greville 1. c.

3) Le Jo lis, A. Liste des algues mannes de Cherbourg. (Paris 1863).

•*) Crouan, H. ^L u. P. L. Florule du Finistcre. (Paris 1867).

5) Harvey, W. H, Synopsis ol" British Searwceds. (London 1857.)

No. 6] BEMERKUNGEM OBER SACCORRHIZA BULBOSA. 5

(die mir beide freundlichst gelielien vvurden) fehlen derartigc No-
tizen. Wohl aber zeigt der Vergleich der Materialien sehr auffal-
lende Unterschiede in den Grossenverhåltnissen von Exemplaren,
die annahernd gleiclie Entwicklung zu haben scheinen. Namentlich
ist es der Stiel, der solche Unterschiede erkennen liisst. Barber
liat hierauf in seiner Arbeit keine Ri'icksicht genommen, aber schon
Grev il le liihrt die Erfahrungen von Mrs. Griffith hieriiber an:
„She has examined this species in all stages and bears witness to
the extreme variation occuring in every part of the plant, dcpending
chietly upon situation. The length of the stem is in pro-
portion to the depth of the wate."

Vergleichen wir daraufhin eine Anzahl von Materialien. Barber
bezeichnet als grosste Ausdehnung der (einjåhrigen) Pflanze, die
im Herbst fructificiert, eine Lange des Stieles von 60 cm., eine
Breite des Blattes von 2—4 m. Gre ville beschreibt ein Exem-
plar von Torquay mit 3 Fuss Stammlånge (= 90 cm.), das Blatt
unzerteilt iVoF'uss lang, die zerschlitzten Teile bis 6 Fuss (^45
cm. resp. 1,8 m.). Boyes grosseres Exemplar hatte einen Stiel
von 45 cm. Lange, ein Blatt von 1,1 m. Lange und 2 m. Breite ')
Meine Exemplare messen, das grosste Gesamtlånge 1,10 m., die
kleineien 60 cm., die Bliitter sind dabei 55 und 20 cm. lang und
75 resp. 40 cm. breit Dass sich annahernd solche Exemplare
nicht in den Herbarien oder sonst in Sammlungen finden, ist
zuniichst klar. Aber es scheinen doch an vielen Orten solche Ex-
emplare i'iberhaupt nicht gefunden zu sein, da sich die merk-
vviirdigen Stiele mit den ohrenartigen Wellungen am Rande oder
vvenigstens der typischen Drehung^j auch ohne die Spreite in ver-
schiedenen Sammlungen nicht finden, wo reichlich andres Material
vorliegt. Alle diese Pflanzen aber konnen nur mangelhafte Vor-

'j Bei Boye 1. c. steht mindestens ein Druckfehler in den Massbezeiclinungen.
Breite des Stieles soli wohl heissen 17 cm.; vielleicht auch Breite des Blattes
statt 2 m. nur 2 dm.? Es ist auflaliend, dass das Blatt so viel breiter als
lang sein soli. Ueber die Ohrenbildung am Stiel macht B. keine Be-
merkung, doch existiert eine Photographie (Joh. v. d, Fehr, Bergen), die
das eine (kleinere) seiner Exemplare darstellen soli und typische Ohren-
bildung zeigt.

') Vgl. bei Oltmanns 1. c. p. 429.

F. toblp:h. [1908

stellungen von den Dimensionen und vor allem den Eigentumlich-
keiten der Saccorrhiza geben.

Ein Vergleich verschiedener Exemplare ist nun deshalb sehr
schvver, weil wir bei dem unter Umstlinden so iippigen Wachstum
(vvenn Exemplare wie Grevilles von Torquay das Produkt eines
Jahres sind !) keinen Schluss von Grosse auf Alter machen konnen.
Die Ausdehnung der Spreite des Blattes kann am ehesten einen
Anhalt geben, obwoh! bei alten Exemplaren durch Zerreissen sicher
Verkleinerung eintritt. Boyes und mein Exemplar stimmen gut
zu einander, nur ist das Blatt bei mir sehr reduziert, in der Tat
stark zerfetzt und laedirt. Ich sammelte aber auch im September.
Die Ausbildung der Glocke oder der Haftorgane iiberhaupt ist
sicher weniger massgebend, weil vom Standort abhångig. Dass
beim Stiel, wie schon oben von Greville bemerkt, die Lange sehr
verschieden ist, das låsst sich schon in den Herbarien erkennen.
Dabei fållt aber am meisten ins Auge, dass die basale Drehung
zwar wohl vom Alter resp. Entwicklungsgrad abhångig ist, die
Ausbildung der Wellung dagegen am Rande (Ohrenbildung, beson-
ders unten am Stiel) damit und mit seiner Liingenentwicklung
nicht Hånd in Hånd geht. Eine Tabelle zeigt den Vergleich von
Objecten verschiedenster Art am besten. Es sind dabei nur solche
beriicksichtigt, bei denen die Entwicklung der Glocke iiber das
Stadium des jugendlichen Ringwulstes am primåren Stiel ^) hinaus
gediehen war.-) Alle Herbarexemplare waren ohne Angabe der
Tiefe des Fundortes, was sehr zu beklagen ist, fast alle auch ohne
andre Zeitangabe als hochstens Jahreszahl. Es bedeutet B. Ber-
liner Herbar, R. Herbar Reinbold.

[s. Tabelle S. 7.]

1) Vgl. bai Oltmanns nach Ijurber 1. c.

2) Doch sei bemerkt, dass das Herbar von Herrn Reinbold ein Exemplar bez.
,,Herb. G. Thuret, Gatteville (Manche) aout 1847", besitzt, das noch ganz
jugendlich ist: Kleines flaches Haftorgan von l,5cm. D.— M. Kleiner Stiel
(1 cm. lang und 1 — 2 mm. breit mit ganz jungern Ringwulst, åhnlich der
Barberschen Abbildung bei Oltmanns Fig. 260 n. 3. Wie stimmt das
zur angenommenen Einjiihrigkeit?

No. 6]

BEMERKUNGEN UBER SACCORRHIZA BULBOSA.

bi g

o > i-

.s *

5^ 2:: CQ

I I

I I I I I

I I

bC OJ (U -Tt-

^(5

^^ O^^'

<9

I 1

.b .= 1)

I bc 3

- .22

E
"^ I

P E

il

PO

EEi

E s

C' E

E g

d g ^ G Q

eSEee

>ll^>

O § c -2 O

d d d d

s E E £

g o o g

o — C C I

o I ggJ:

o o _o

000

d d

E E

. o
E-^

o R

0^0

bp bO

bO

-'•^ -O fe .,-

N ^- bX3

'C ^ 3 5 3 d

rt _ o o , — , o <u

3 _ 43 .p ^- -g E „,

■g Æ ts "2 Æ § .22
.•■^E§-i^-l5^^'?5

01 t" rs

X, J£ C T3

.5 E

'-' ^ 0° C^ £

C^ O <
t-' X o^'

CQ caan

'o

p * .2

'cC ^ K Oi

£ 53

o ',7. ■"

.£s S "; =3

>

F. TOBLER. [1908

Es ergiebt sich aus dem Vergleich der Stieli an ge mit seiner
Breite, dass keine sichtbare Beziehung zwischen beiden besteht.
Die langen Stiele grosser Exemplare (N. 4, 6, 10 der Tabelle) ha-
ben geringe Breite verglichen mit den 3 letzten Nummern. Ebenso
geht die basale Drehung und die Well ung am Stielrande nicht
Hånd in Hånd mit der Langenentwicklung des Stieles. (Exem-
plare 4, 9, 10 verglichen mit N. 2, 5, 7, 8, 12, 14 etc).

Dass eine umfangreiche Ausbildung der Glocke Voraussetzung
fiir einen grossen S tiel ist, das ist kaum ånders zu erwarten,
doch kann das Haftorgan auch bei kiirzerem Stiel ausgedehnt sein.
(Vgl. N. 4, 6, 10, 16, 17 und andrerseits N. 8, 14.).

Dass die Stiellånge nicht von der Tie fe des Vor-
kommens abhångig ist, ergeben schon die Differenzen zwischen
Boye und mir. Diese beiden Funde aber stellen gleich kraftig
entwickeltes Material vor, viel mehr betragt auch die grosste Stiel-
långe, die Barber beobachtete, nicht. (Bis bO cm.).

Mit kråftiger Entwicklung vereinigt sich aber offenbar auch
die lappige Ausbildung der Rander des breiten Stieles. Das Ma-
terial verschiedener Sammier aus Cherbourg zeichnet sich z. T.
zwar durch ebenso lange, aber weit schmålere Stiele aus, die Ent-
wicklung ist wohl weit weniger kraftige) und Wellung, ja sogar
Drehung des Stieles wird vermisst. Es ist also sicher die Breite
des Stieles ein Mass des Wuchses und bei einem be-
stimmten Grad der Uppigkeit erst stellt sich die eigentiimliche
Ohrenbildung ein.

Ueber die Standorte, die der Saccorrhiza nun die besten Vege-
tationsbedingungen bieten, wissen wir wenig Sichres. Exponierte
Stellen der obersten sublitoralen Region (bei tiefem Wasserstand
fast entblosst bis zur Glocke) gehoren zweifellos dazu. Ob aber
nicht noch ganz andre Faktoren dort als die ausschlaggebenden
mitwirkten und ubersehen sind, steht dahin. Ebenso ist das Ma-
terial, das angetrieben und bei sehr tiefem Wasserstande vereinzelt
an bequemen Orten gesammelt wurde, nicht zu Schliissen auf

1) Die Dicke von BliiU und Stiel wiircie wohl auch wichtige Unterschiede er-
geben, l>()3'e crwiihnt sie besonders bei seinem grossen Exemplar; aber
das Ilerbannaterial bictct kcine Airiglichkeil des Vcrglcichs.

No. 6] BEMERKUNGEN UBER SACCORRHIZA BULBOSA. 9

das allgemeine Vorkommen geeignet, namentlich bei sichtlich zu-
riickgebliebener Entwicklung. Dass vollståndige grosse Exemplare
oder einzelne Glocken nicht håufiger ausgeworfen vverden spricht
fur die grosse Resistenz und das Ausdauern dieser Teile. Andrerseits
sind um so wahrscheinlicher die hie und da ausgevvorfenen klernen
und intacten Exemplare nur jugendliche und unfertige.

Der Kgl. Norvvegischen Gesellschaft der VV'issensehaften, der
ich die Arbeitsmoglichkeit in Trondhjem an der Biologischen Sta-
tion und durch die Renutzung des dortigen Motorbootes auch den
Fund selbst verdanke, spreche ich meinen ehrerbietigen Dank aus.

Miinster (Westf.) Juli 1908.

Vidcnsk. Selsk. Skr. 19C'8 No. 6.

Grosses und kleineres Exemplar von Valso, auf der Glocke des kleinen eine
Ahiria ei,c\dtnta und eine Lainhiaria saccharina.

ALGOLOGISKE NOTISER

AF

M. FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 7

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Litliotlmmmon (Epilitlion) mediocre Fosl. et Nich.

Lilliophjilum zostericola f. mediocris Fosl. Five new calc. Alg. (19t-'0), p. .i
Alg. N'ot. III, p. 33, IV, p. 26.

Melobesia amplexifrons Ph\'c. bor. arner. nr. 2'49.

Foruden den 1. c. omtalte forveksling af to eksemplarer i min
samling er der begaaet den feil, at denne kalkalge er henført til
Lithojjhyllum, medens den i virkeligheden tilhører LWiothamnion^).
Dette er først paavist af hr. Nich o Is. Den repræsenterer en
t3'pisk Epilitlion og slutter sig nærmest til L. Rosanoffli fra
Australia. Thallus er sammensat af indtil 5 cellelag, og monostro-
matisk kun her og der i de periferiske dele. Her er cellerne seet
fra overfladen for det meste forlængede i radiens retning, med
længden indtil to gange bredden, eller 7 (6) — 11 y. lange og 4— 7 //
brede. I vertikalsnit er cellerne subkvadratiske, 7 (6)— 14 jj. j
diameter, eller vertikalt forlængede, 9 18 /^ lange og 7—11 //
brede. Nær konceptaklerne er de ofte større, indtil omkring 36 p
lange og 14 /j. brede. Sporangie-konceptaklernc er svagt konvekse
og fladagtige, mere eller mindre nedtrykt i midten, 150-300 // i
diameter. Sporangierne er firdelte, 80—100 /^- lange og 30— 80 /.t
brede, Cystokarpie-konceptaklerne er af omtrent samme størrelse
som de sidstnævnte, konveks-subkoniske, men meget lave. An-
theridie-konceptaklerne er 80—100 // i diameter. Alle tre koncep-
takler er tildels næsten ikke hævet over kutikulaen.

Arten forekommer langs kysten af Kalifornia. Den synes at
være udbredt nordover til Puget-sund og Vancouver, men fra disse
steder foreligger dog kun sterile eksemplarer.

1) Feilen er egentlig ikke begaaet af irrig selv.

M. FOSLIE. [ 1908

Lithothamnion (Epilithon) marginatum Setch. et Fosl.

Lithophyllum marginatum Setch et Fosl. in Fosl. Xew Sp. or Forms of .\IeIob.
(1902), p. 10.

Syn. Melobesia rugulosa Setch. et Fosl. 1. c. p. 10.

Der er begaaet den samme feil ved beskrivelsen af denne som
den foregaaende Art, idet den tilhører underslegten Epilithon af
Lithothamnion og ikke CarpoUthon af Lithophyllum. Arter af
de nævnte underslegter ligner ofte hverandre i struktur, især ældre
former af den første og yngre af den sidste. Feilen er opstaaet
ved forveksling af reproduktionsorganer, idet cystokarpie-koncep-
taklerne hos L. marginatum er bleven anseet som sporangie-
konceptakler af Lithophyllum.

Jeg bemerkede ved beskrivelsen af L. marginatum, at den
habituelt minder om Lithoth. memhranaceum. I virkeligheden
staar den denne art saa nær, at det synes tvilsomt om den kan
ansees som mere end en varietet af samme. Jeg optager den
imidlertid indtil videre som selvstændig art. Den adskiller sig ved
tykkere thailus, som er sammensat af indtil 9 cellelag, medens
L. memhranaceum neppe danner mere end 5 cellelag. Desuden
er den monostromatiske del af meget liden udstrækning, omfatter
kun et smalt randparti. Cellerne er for det meste lidt mindre, og
konceptaklerne er ofte lavere end hos L. memhranaceum.

Strukturen hos den sidstnævnte art er forøvrigt noget mere
varierende, end efter de i Rem. north. Lithoth. p. 72 anførte maal.
Som der bemerket er cellerne hos eksemplarer, som vokser paa
Furcellaria, for det meste noget bredere end hos saadanne som
vokser paa mere eller mindre plane vertplanter. Seet fra over-
fladen viser cellerne i den monostromatiske del næsten altid størst
længde i radiens retning. De er 9 (7)— 18 ji lange og 5 (4)— 8
(9) /A brede. I vertikalsnit af en flerlaget skorpe stemmer basal-
cellerne i det væsentlige overens med perithalcellerne, subkvadra-
tiske eller oftest vertikalt forlængede, dog nu og da svagt hori-
zontalt forlængede. Perithalcellerne er for det meste vertikalt for-
længede, 7— 18 (20) /^t lange og 5 — 11 (14) ij- brede. De er bredest
hos eksemplarer paa Furcellaria.

Hos L. marginatum er cellerne seet fra o'v'ertladen i den

No. 7]

ALGOLOGISKE NOTISER.

monostronnatiske del 7—14 (18) // lange og 5 (4)— 7 // brede, fol-
det meste forlængede i radiens retning, men sedVanlig lidt mindre
end hos L. memhranaceum. I vertikalsnit af den flerlagede del af
skorpen er cellerne subkvadratiske, 7 — 11 //, eller oftest vertikalt
forlængede, 7—18 (20) ii lange og 5—9 (11)/^ brede, basalcellerne
undertiden svagt horizontalt forlængede.

Sporangie-konceptaklerne hos L. membrcmaceum er ikke skarpt
begrænsede, for det meste konvekse, 160—300 (350) /^- i diameter,
midtpartiet henimod modningen mere eller mindre nedtrykt og ikke
forkalket, gjennemboret af 15 — 30 slimkanaler. De kan dels være
lidt høiere og nærme sig halvkugleform, dels og ikke sjelden meget
lave og svagt hævet over kutikulaen. Cystokarpie-konceptaklerne
er af omtrent samme størrelse, for det meste konveks-subkoniske,
men forøvrigt temmelig varierende i form.

Hos L. marginatum viser konceptaklerne omtrent samme for-
hold, dog synes de for det meste at være lidt mindre, 140 — 250 'J-
i diameter, og de er desuden sedvanlig lavere end hos L. mem-
brcmaceum, ofte kun svagt hævet over kutikulaen.

Det har vist sig, at M. rugulosa kun repræsenterer en ung
form af L. marginatum. Den staar habituelt meget nær L. mem-
hranaceum. Jeg har kun seet et par svagt udviklede eksemplarer. '

L. marginatum forekommer paa følgende vertplanter: Gym-
nogongrus, Laurencia, Odonthalia og Stenogramme. Den ei- ud-
biedt fra den sydlige del af Kalifornia nordover til Whidbeyøen.
Wash., og synes at optræde i stort antal.

Lithothamnion (Epilithon) Rosanoffii Fosl. mscr.

Melobesia amplexifrons Ros. Melob. p. 75, partim !

Crustæ suborbiculares, demum confluentes irregularesque,
20—50 /Jt crassæ; conceptacula sporangifera immersa leviter con-
vexa, parum prominentia, demum umbilicata, 140 — 250 (300) ji
diam.

Denne alge har jeg i sin tid modtaget fra Le Jo lis, og den
har været henført til M. amplexifrons af Rosanoff. Thallus
danner først smaa, næsten cirkelformige skorper, som i regelen lidt
efter lidt sammenvokser, og omslutter tilslut dele af vertplantens

M. FOSLIE.

[1908

grene, Cystophora sp. (monilifera'^j. Der kan dog fremdeles være
svage grænser m'ellem de sammenvoksede smaaskorper. Thailus
er her og der i de periferiske dele monostromatisk, men forøvrigt
sammensat af indtil 5 cellelag. Seet fra overfladen er cellerne i
de monostromatiske partier dels subkvadratiske, dels og for det
meste forlængede i radiens retning, 4—9 (11) jj- lange og 4—6
(7) // brede. I vertikalsnit er cellerne vertikalt forlængede, 7 — 11
(14) fj. lange og 5 — 7 (9) ,0. brede. Sporangie-konceptaklerne er
dels svagt konvekse, dels neppe hævet over kutikulaen, mere eller
mindi-e nedtrykte i midten. Den nedtrykte del er gjennemboret
af 10 — 15 slimkanaler. Sporangierne er firdelte, 70—80 ij. lange
og 35—40 y- brede. Cystokarpie-konceptaklerne er noget kon-
vekse eller konveks-subkoniske, men meget lave, 150— 250 (300) /j--
i diameter.

Arten staar nær LWioth. mediocre fra vestkysten af Nord-
amerika, men cellerne og konceptaklerne er lidt mindre. Den fore-
kommer ved Port Philip, Australia.

Litliothamnion læve (Strømf.) Fosl.

1 Rem. north. Lithoth. p. ib har jeg omtalt firdelte sporangier
som typisk for denne art, fordi jeg hos flertallet af de eksemplarer,
jeg har undersøgt, har fundet saadanne. Imidlertid er arten op-
rindelig beskrevet med todelte sporangier. Jfr. Strømf. Algveg. Is!.
p. 21. Dens typiske form bør derfor opfattes paa samme maade.

Jeg har i den senere tid taget særlig hensyn til sporangiernes
deling og udskilt arter som selvstændige alene paa dette grundlag,
medens jeg tidligere var af den opfatning, at enkelte arter udvikler
baade to- og firdelte sporangier. Jfr. Rem. north. Lithoth. p. 53,
89. Der er saaledes nu opstillet mange arter, som adskiller sig
fra andre og nærstaaende kun ved sporangiernes deling, en karakter
som vistnok tildels er temmelig usikker. Det er nemlig ofte van-
skelig eller umulig at afgjøre, om et todelt og tilsyneladende fuldt
udviklet sporangium i virkeligheden er modent eller kun repræsen-
terer et firdelt i udvikling. Paa den anden side maa man antagelig
kunne gaa ud fia, at naar der i et som det synes fuldt udviklet
konceptakel alle eller saagodtsom alle sporangier er todelte, maa

\'0. 7] ALGOLOGISKE NOTISER.

de kunne betragtes som modne, og en videre deling synes lidet
sandsynlig. Der er især to arter, som det derfor fremdeles kan
blive spørgsmaal om at anse som hver for sig repræsenterende to
selvstændige arter, nemlig Lith.oth. læve og Clathrom. compactum,
muligens ogsaa en tredie, L. foeccundum. Det synes utvilsomt,
at der hos de to førstnævnte forekommer modne sporangier, som
dels er todelte, dels firdelte, medens det kan være temmelig usikkert,
om de hos den sparsomt optrædende L. foeccundum paatrufne
todelte sporangier har været modne eller repræsenteret firdelte
udvikling.

Med hensyn til L. læve i den i Rem. north. Lithoth. tagne
betydning stiller forholdet sig saaledes, at kun todelte sporangier
er fundne hos eksemplarer fra følgende steder: Di-øbak og Langø-
grunden mellem Hurumlandet og Mølen i Kristianiafjorden, Fæø
ved Haugesund, Espevær, Sulen i Sogn, Røberg, Munkholmen,
Tautra, Thunskjærene og Strømmen i Trondhjemsfjorden, Loppen,
Kjelvik, Tamsø og Kirkenes i Finmarken, Færøerne, Rice Strait,
Frokostnesset i Havnefjord, indre Havnefjord, ved skjærene uden-
for Havnefjord og i Exkrementbugten paa Ellesmereland, Gloucester
i Nordamerika. Angaaende algens forhold ved Grønland henvises
til Kolderup Rosenvinge, Grønl. Havalg. p. 778. Firdelte
sporangier forekommer hos eksemplarer fra følgende steder: Sal-
hus ved Haugesund, Puddefjord og Kvarven ved Bergen, Moltuen
i Hevne, Kvithyllen, Frøsetskjær, Munkholmen, Vanvik, Rotvold,
Tautra, Hyndø, Storholmen ved Fløan, Øxningen, Aatlo, Ytterøen,
Aalbergholmen, Vaggen og Kraakøen i Trondhjemsfjorden, Mester-
vik i Malangen, Skorpen i Kvænangen, Mjaanes i Rognsund, Sop-
nes og Storkorsnes i Alten, Galten, Kvalsund, Skarsvaag, Kjelvik,
Tamsø, Kistrand, Kjelmø, Kirkenæs i Finmarken, Spitsbergen
(mellem Amsterdam og Norskøerne), indre Havnefjord paa Elles-
mereland og Eastport i Nordamerika. Tilsyneladende fuldt udvik-
lede to og firdelte sporangier er fundne paa samme eksemplar fra
følgende steder: Marholmen ved Loppen, Rice Strait, ved skjæret
i Havnefjord, indre Havnefjord og Jammertaugten paa Ellesmere-
land. Der er desuden en række steder, hvorfra der kun foreligger
sterile eksemplarer. Man kan maaske forudsætte, at paa steder,

M. FOSLIE.

[1908

hvorfra der foreligger eksemplarer med todelte, to- og firdelte eller
kun firdelte sporangier, har de todelte ikke været fuldt udviklede,
t. eks. Rice Strait, de ovennævnte steder paa EUesmereland og
mindst et par steder i Trondhjemsf jorden.

Det fremgaar af det ovenfor anførte, at det især er i beskyt-
tede fjordpartier og andre beskyttede steder, at algen udvikler
firdelte, medens den paa udsatte steder især ved det aabne hav
for det meste udvikler todelte sporangier. Forholdet er dog tem-
melig varierende.

Det synes mig derfor noget tvilsomt, om det er rigtig at anse
L. læve i den hidtil tagne begrænsning som repræsenterende to
selvstændige arter. Paa den anden side synes det at være en
nødvendig følge af, at der ved begrænsningen af andre kalkalger
har været taget særligt hensyn til sporangiernes deling.

Formen med firdelte sporangier staar meget nær L. fiavescens:
men efter det for tiden foreliggende materiale kan den neppe hen-
føres til denne art, som adskiller sig ved sin betydelig tykkere,
mindre glatte skorpe, gjennemsnitlig lidt mindre og dybereliggende
konceptakler, der overvokses. Desuden er cellerne tildels lidt læn-
gere. Ansees denne form som en egen art, bør den benævnes
Lithoth. Strømfeltii Fosl., under hvilket navn den er optaget i
Norw. Lithoth. p. 145. Navnet Lithoth. tenue Rosenv., som er
ældre, kan ikke anvendes, da der tidligere er opstillet en anden
art under dette navn, L. tenue Kjellm, fra Port Clarence i Be-
ringshavet.

Lithothamnion tahiticum Fosl.

Videnskabs, selsk. aarsberetn. for 1*^07 (1908); Lithothamnion japonicum t.
tahitica Fosl. Alg. Not. III, p. S.

Som foreløbig omtalt 1. c. bør denne alge ansees som en
selvstændig art. Som allerede nævnt i Alg. Not. 111, p. 8 er grenene
for det meste tyndere og de medullære hypothalceller i alminde-
lighed mindre end hos L. japonicum. 1 vertikalsnit af den skorpe-
formige del er de basale hypothalceller 11 (9) — 16 (18) jj. lange
og 6—9 jj. brede. 1 mediansnit af en gren er de medullære celler
9—18 p. lange og 6—9 (11) // brede, og perithalcellerne er dels

No. 71 ALGOLOGISKE NOTISER.

subkvadratiske, 6—9 p- i diameter, dels og oftest vertikalt forlæn-
gede, 9—11 IJ- lange og 7 (6)— 9 jj. brede. Sporangier har jeg
ikke seet.

Lithothamnion prolixum Fosl.

Vidensko^bsselsk. aarsber. 1907 (1908).

Lithothamnion falsellum Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. R> ; non Heydi-
Det har vist sig at denne alge udvikler todelte sporangier,
medens L. falsellum udvikler firdelte. Den maa derfor ansees
som en selvstændig art. Uagtet jeg ikke har seet eksemplar af
L. falsellum, synes begge habituelt at ligne hinanden. L. pro-
lixum er fæstet til underlaget ved en tyndere eller tykkere skorpe,
hvorfra udgaar dels noget spredte, sparsomt delte, knudrede, dels
og sedvanlig tætstaaende, subdikotome, korte, knudrede grene, der
ofte er lidt fortykkede oventil, næsten jevnhøie, 1 —2 mm. tykke.
Hos formen plicata danner grenene smaa og korte, tætstaaende
folder, som griber ind i hverandre og tilslut blir temmelig sam-
menvoksede, jevnhøie. I mediansnit af en gren er de meduUære
celler 11 — 22 (29) jJ- lange og 6-7 (9) p- brede. Perithalcellerne
er dels subkvadratiske, 6—7 (9) jx i diameter, dels og for det
meste vertikalt forlængede, 7 — 9(1 !)/><. lange og 6 — 7 (9) p brede,
undertiden svagt horizontalt forlængede. Sporangie-konceptaklerne
er konvekse eller fladagtige, 200—340 (400) //- i diameter. Spo-
rangierne er todelte, 120 — 150 p lange og 40—70 p brede. L.
prolixum staar nær L. canariense. Den er kun kjendt fra Kap
det Gode Haab og fra Natal, hvilket sidste sted dog ikke er sik-
kert, da der synes at kunne foreligge etiket forveksling.

Lithothammion aemulans Fosl. et Howe.

Videnskabsselsk. Aarsber. for 1907 (1908); Lithothamnion fruticulosum f-
aemulans Fosl. et Howe New Amer. Corall. Alg. (1906), p. K-'O, pi. 81, fig. 1-2.

Der foreligger som bemerket 1. c. kun et enkelt og noget for-
krøblet eksemplar. Dette staar habituelt nær visse former af L.
fruticulosum, og det viser desuden adskillig lighed især med den
noget usikre L. irregulare fra vestkysten af Afrika. Cellerne er
gjennemgaaende mindre end hos L. frutictdosum, og ogsaa i denne
henseende synes algen at staa nærmere L. irregulare. Imidlertid

10 M. FQSLIE. [1908

er eksemplaret meget vandslidt og har været sterkt angrebet af
lavere dyr, hvilket har bevirket udvikling at" talrige hypoihallag,
og det er muligt at mere veludviklede eksemplarer vil vise regel-
mæssigere og større perithalceller. De basale hypothalceller er tor
det meste 14— 20 /v. lange og 9 — 16 jJ- brede. Da grenene er svagt
udviklede og meget sammenvoksede, forekommer der ikke noget
udpræget medullært hypothallium. Perithalcellerne er dels sub-
kvadratiske, 6 - 10 // i diameter, dels vertikalt lorlængede, indtil
15 II lange og for det meste temmelig tykvæggede. Sporangie-
konceptaklerne er konvekse eller fladagtige, lidet fremstaaende eller
halvt fremstaaende. Sporangier kjendes ikke.

LWiothamnion heteromorphum Fosl.

\'idensl<absselsl<. Aarsber. 1907 (1908); Lithothamnion brasiliense f. hetero-
morpha Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 4.

Denne kalkalge, som maa ansees at repræsentere en selvstæn-
dig ait, er noget grovere end L. hrasiliense, men staar denne
meget nær i struktur. Habituelt viser den størst lighed med L.
hrachycladum og synes at tilhøre samme gruppe som denne. De
medullære hypothalceller er 18 (14)— 29 (32) /x lange og 9—14 //.
brede. Perithalcellerne er undertiden subkvadratiske, 9—11 /^ i
diameter, for det meste vertikalt forlængede, 9—18 (22) /^ lange
og 7- 11 brede. Sporangie-l<onceptaklerne er 400 (350) — 600 jx
i diameter, fladagtige, men lidet fremstaaende. De er for det meste
lidt større end hos L. hrasiliense. — Jeg har kun seet et enkelt
eksemplar.

Phymatolithon polymorplium (L.) Fosl.

Rem. north Lithoth. p. 75.

f. intermediet Fosl. mscr.

Thailus eidem f. tuberculatæ similis, sed conceptaculis sporan-
giferis sæpe parum prominentibus insignis, usque 400 jj. diam. ;
conceptacula cystocarpifera convexa vel fere hemispherica, 250 —
400 /i diam.

Denne form ligner habituelt f. tuberculata og viser omtrent
samme variationstorhold. Den afviger ved sine eiendommelige kon-

I

Xo. 7] ALGOKOGISKE NOTISER. 1 I

ceptakler. Disse synes i lighed med de tilsvarende organer hos
de fleste eksemplarer af Phym. investiens at være forkrøblet. Saa-
vidt jeg hidtil har seet indeholder de aldrig sporer, da de allerede
paa et tidligt stadium sandsynligvis har været angrebet af dyr eller
endofytiske alger. Midtpartiet af sporangie-konceptaklernes tag er
svagt hævet over kutikulaen, og den ringformige kant er halvt
fremstaaende. De er sedvanlig lidt større end hos typisk udviklet
Ph. imlymoriihum. De er undertiden skiveformige som hos enkelte
andre arter, hvilket synes at være en følge af eiendommelige lokale
nydannelser over tagets midtparti. Cystokarpie-konceptaklerne er
ogsaa for det meste lidt større og mere fremstaaende end hos den
typiske form.

Formen intermedia optræder i den øvre del af sublitoralregionen'
dels paa klipper og dels påa andre kalkalger, undertiden sammen-
vokset med L. glaciale. Sterile eksemplarer er vanskelige at ad-
skille for svagt udviklede sterile former af den nævnte art. Paa
den anden side nærmer formen sig betydelig til visse former af
Ph. investiens, og grænsen kan ogsaa her være vanskelig at
trække. — Den forekommer ved Balstad i Lofoten, Skarsvaag og
flere andre steder i Finmarken.

Clathromorjyhum compactum (Kjellm.) Fosl.

Med henvisning til mine bemerkninger foran under LitJwth.
læve skal jeg her anføre forholdet mellem to- og firdelte sporangier
hos Clathrom. compactum i den af mig i Rem. north. Lithoth. p. 88
tagne begrænsning. Jeg skal dog først gjøre nogle bemerkninger
med hensyn til strukturen, idet alle former i denne henseende er
tagne underet i Rem. north. Lithoth.

Ifølge Kjell man (N. Ish. Algfl. p. 133) er perithalcellerne hos
artens typiske form „anordnade i rata mycket tydliga rader, qva-
dratiska eller rektangulåra med storsta utstråckningen i bålens
hoydriktning, ej ofver 10 jj. långa og endast omkring 5 y- tjocka."
De tilsvarende celler hos f. circumscripta er ifølge Strømfelt
(Algveg. Isl. p. 20) kubiske, dog uden nærmere angivelse af maal,
og Rosen vinge anfører om den samme form (Grønl. Havalg.

12 M. FOSLIE. [1908

p. 774), at løvets lodrette cellerækker er sedvanlig 9 — 9.5 jj- tykke,
cellernes høide noget mindre.

Hos de af mig undersøgte eksemplarer af f. typica og f.
circumscripta, deri indbefattet eksemplar fra samme sted som t\'pen,
er hypothalliet for det meste svagt udviklet. Jfr. Kjellm. 1. c. t. 6,
fig. 10. Cellerne er 14 — 25 (32) /j. lange, meget sjelden længere,
og 6— 1 1 /J. brede. Perithalliet danner i regelen regelmæssige celle-
rækker, og cellerne er dels kvadratiske, 6—9 (11) /j. i diameter,
dels og for det meste vertikalt forlængede, 7—11 (14)/^ lange og
5 — 9 /J. brede, hos de fleste eksemplarer nu og da, hos nogle ofte,
sjelden meget ofte horizontalt forlængede. Der gives eksemplarer,
som gjennemgaaende viser lidt mindre celler end andre, og for-
holdet er i det hele taget noget varierende, men dog sjelden ud-
over de anførte maal. Formen coalescens slutter sig i det væsentlige
til de nævnte former. Derimod viser f. testacea gjennemgaaende
noget grovere struktur. Hj^pothalcellerne er hos denne form sed-
vanlig 18 — 25 }J. lange og 11 — 14 (18) /j- brede. Perithalcellerne
er dels kvadratiske, 7 — 11 /j. i diameter, dels og oftest vertikalt
forlængede, 9 — 18 fi lange og 7 — 11 /^ brede. Desuden optræder
hos alle former smaa intermediære, skraatstillede celler, som er
ca. 1.5 — 2.5 // i diameter. De ligner de tilsvarende celler hos
Archæolithothamnion, og de forekommer dels i temmelig stort
antal, dels tilsyneladende sparsomt, hvilket imidlertid kan bero paa
mindre gode og ikke tilstrækkelig tynde snit. Det samme er til-
fælde med Cl. loculosum og Cl. evanesceyis, men saavidt hidtil seet
ikke hos C^.(?) muricatum. Denne sidste tilhører sandsynligvis
Lithophyllum, hvorom nærmere nedenfor. Lignende intermediære
celler har jeg ogsaa seet hos Lithophyllum discoideum, og det er
muligt at de i det hele taget forekommer oftere og hos andre arter
end hidtil iagttaget. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde saadanne
celler hos Phymatolithon polymorphutn eller Ph. lævigatum, og
dette synes mig berettiger til atter at anse Clathromorphum som
en selvstændig slegt, selv om reproduktionsorganerne er ufuld-
stændig kjendt.

Artens typiske form er oprindelig beskrevet efter sterile eks-
emplarer. Det overvejende flertal af eksemplarer fra en række

No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 13

forskjellige steder, som jeg har havt anledning til at undersøge,
har ogsaa vist sig sterile eller med opløste konceptakler. Rosen-
vinge bemerker i Grønl. Havalg. p. 776, at f. valida, som sik-
kerlig er identisk med den typiske form, bærer todelte sporangier.
„Undtagelsesvis kan man træffe enkelte (3- eller) 4-delte sporan-
gier". Hos eksemplarer af denne form fra Grønland, Ellesmereland,
Newfoundland og Eastport, Maine, har jeg ogsaa kun fundet to-
delte sporangier.

Formen testacea er meget nært beslegtet med den typiske
form, men som anført ovenfor afviger den især ved sin grovere
struktur. Hos denne form forekommer kun tirdelte sporangier.
Den er kjendt fra Bergsfjord i Finmarken og Storholmen indenfor
Fløan i Trondhjemsfjorden.

Formen circumscripia er beskrevet med todelte sporangier.
Den udmerker sig ved for det meste tynd skorpe, tætstaaende,
tilslut kantede konceptakler, hvis hele tag opløses ved modningen,
senere ogsaa mellemvæggene, hvorved større partier af planten ser
ud som afskallet. Der forekommer ogsaa tykkere eksemplarer,
som habituelt betydelig nærmer sig den typiske form, men udvikler
konceptakler, som stemmer overens med f. circumscripia. Nye
og mere eller mindre uregelmæssige skorper udvikles ofte over de
ved konceptaklernes opløsning afskallede partier af den primære
skorpe. Her udviklede konceptakler er ofte mindre tætstaaende
end paa den primære skorpe eller typisk f. circumscripia, og ved
sporangiernes modning opløses kun konceptaklernes tag, men ikke
eller kun delvis mellemvæggene. Undtagelsesvis overvokses kon-
ceptaklerne. Paa den anden side optræder f. iy2nca i den hidtil
tagne betydning tildels med konceptakler, som ligger temmelig tæt
indtil hverandre, og tagene opløses delvis. Hos saadanne eksem-
plarer findes kun sparsomt overvoksede konceptakler. Det er saa-
ledes vanskelig eller tildels umulig at trække nogen grænse mellem
disse to former. Todelte sporangier har jeg fundet hos typisk eller
saagodtsom typisk f. circumscripia fra Kjelvik i Finmarken, Island,
Grønland, Ellesmereland og Newfoundland. Lignende sporangier
forekommer ogsaa hos en form fra Unalaska, som habituelt nær-
mer sig den typiske form undtagen med hensyn til konceptaklerne.

14 M. FOSLIK. [1908

Derimod har jeg fundet baade to- og firdelte sporangier paa samme
eksemplar fra Mjaanes og Sopnes i Finmarken, Island (Arnatnes)
og Grønland (Nanortalik). Desuden har jeg fundet firdelte sporangier
hos et eksemplar fra Mehavn i Finmarken. Dette eksemplar ligner
habituelt f. tijpica, men de tætstaaende og delvis opløste koncep-
takler ligner f. circumscripta. Lithoth. durum Kjellm., en form
fra Beringshavet som baade habituelt og i struktur stemmer over-
ens med f. circumscripta, udvikler ogsaa firdelte sporangier. Jfr.
Kjellm. Beringh. Algfl. p. 22, t. 1, fig. 3-5.

Gaar man ud fra at typen af Cl. compactum udvikler todelte
sporangier, hvilket synes at være sandsynligst, maa f. circumscripta
i den oprindelig tagne betydning fremdeles ansees som en form af
den førstnævnte. Formen coalescens, som ogsaa bærer todelte spo-
rangier, er saa nært beslegtet med f. circumscripta, at den maaske
ikke bør ansees som selvstændig form,